Atuagagdliutit - 18.10.1994, Page 10

10
ajZ'Og'c/é/'a.
Nr. 80 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Ilaasortaajunnaamiamera
qassiiliuutaasiaqanngitsoq
- Nakorsatut atorfimmut uteqqinniaraanni sivisuallaa-
mik utaqqisariaqanngilaq, naalakkersuisunut ilaasortaq
Ove Rosing Olsen oqarpoq
- Naagga, naalakkersuisut a-
kornanni akerleriittoqan-
ngilaq; sianiilliorsimanngi-
langa; kamassimaanngila-
nga; nuanniilliortoqanngi-
laq; pinartunik pisoqanngi-
laq. Aallaqqaataaniilli na-
lusimanngilara nakorsatut
suleqqissaguma ukiut arfi-
nillit qaangiunnerisigut poli-
tikeriuneq qimassallugu.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortap Ove Rosing Olsen-ip
martsimi inatsisartunut qi-
nersinissamut qinigassann-
gorteqqinnginnini taama
nassuiarpaa. Kisiannili ta-
manna suli erseqqissumik
aalaj angern eqanngilaq,
nammineerlunimi qanoq ili-
ornissani kissaatigigaluaraa,
taamaattoq tamatumani
oqartussat kingulliit suli
oqaaseqanngillat. - Uannik
taasillutik politikerinngorti-
tsisimasut tunuliaqutakka
oqaloqatigeqqaartariaqarpak
ka. Tamatuma kingorna aat-
saat erseqqissumik aalaja-
ngissaanga..
- Tunuarniaannarlungalu
taamaaliunngilanga. Politik-
imik suli samminnittuassa-
anga. Siumup ulluinnami
aqutsisuini siulersuisuuneri-
nilu ilaasortaavunnga, neriu-
utigaaralu suli ilaasortaagin-
narnissara.
- Naatsorsuutigissanngi-
larsilu poltikeritut tunuavin-
nissara. Ullut ilaanni atorfis-
saqartinneqaleruma immaqa
politikeritut saqqummeqqik-
kumaarpunga.
- Ukiuni arfinilinni na-
alakkersuisunut ilaasortaa-
nerit qanoq kinguneqarsi-
mava?
- Soqutigiuaannarsima-
vakka peqqinnissap siuar-
sameqarnissaa, inuunermi
atukkat pitsaasuunissaat, a-
vatangiisit, aammali soquti-
gisarisimavakka inuussutis-
sarsiutit siuarsameqamissaat
assigisaallu, tamakkulu tu-
ngaasigut ineriartomeq sun-
niuteqaqataaffigisimavara.
- Politikeritut sulinera aal-
lartissimavara sulinera
aqqutigalugu innuttaasut as-
sigiinngitsunik sammisas-
saqartinnerisigut, illoqarfim-
mut inuiaqatigiinnullu pi-
ngaaruteqartussanik. Atuar-
fik innuttaasullu suleqatigi-
simavavut, pisunilu arlalinni
oqimaalutarneqarsinnaasu-
nik angusaqarsimalluta -
soorlu kinguaassiuutitigut
nappaatit, imigassamik ator-
nerluineq assigisaallu eq-
qarsaatigalugit.@
Najukkami misilittak-
kat nunamut iluaqutaa-
sut
- Sisimiuni borgmesteriu-
ninni suliassarpassuaqarsi-
mavunga, tassanilu sulineq
ilinniarsimavara kingusin-
nerusukkut Kalaallit Nuna-
annut tamarmut iluaqutaa-
lersussaq, Ove Rosing Olsen
AG-mut oqaluttuarpoq. - U-
kiut arlallit ingerlaneranni
illoqarfimmi inuussutissarsi-
orneq kinguariartorsimavoq,
pisariaqarluinnarsimaVorlu
iliuusissanik nutaanik nassa-
arniamissaq. Aaqqiissutis-
saasimavoq kikkut tamar-
mik peqataatinneqarnissaat
pisariaqartunik tunnga-
vissaqalernissamut, akor-
nutaasinnaasut ingerlaannaq
takuneqarsinnaasut taartis-
saannik.
- Taamatut sulinerup ki-
ngunerisimavaa taagorneqa-
lersoq Sisimiut Inuussutis-
sarsiornermut Periaasiat, ta-
annalu iluatsilluartumik i-
ngerlasimavoq. Suliniutit
kingunerisa ilagaat takorna-
riartitsineq siuarsarniarlugu
ingerlatsiviliorneq, pilersa-
arutinik tunngavissaqartunik
amerlasoorpassuarnik ki-
nguneqarsimasoq.
- Kommunemi sulinermi
misilittakkat amerlasoorpas-
suit soorunami aamma nuna
tamakkerlugu sulinermi a-
tomeqarsinnaapput, tamatu-
manilu akuliuttalersimavu-
nga takusinnaalerakku naa-
lagaaffik peqqinnissaqarner-
up tungaatigut aningaasanik
ikilileriuaannartoq, Ove Ro-
sing Olsen oqarpoq.
- Tamanna tunngavigalu-
gu isumaqarpunga pisari-
aqalersoq Kalaallit Nunaata
peqqinnissaqarfimmik pi-
aarnerpaamik tigusinissaa,
peqqinnissaqarfiup kataallu-
innannginnerani, Kalaallit
Nunaammi kingusinner-
usukkut peqqinnissaqarfim-
mik pinngitsoorani tigusus-
saassammat.
- Peqqinnissaqarfimmi a-
kisussaasut ilaattut isu-
maqarsimavunga pisussaal-
lunga tigusinissap piareer-
sarneqarnissaanut suleqataa-
sariaqarlunga. Peqqinnis-
saqarfik pillugu isumasi-
oqatigiinni siulittaasunngor-
punga, tassanilu peqqinnis-
saqarfiup siunissaa tunnga-
vissalersorneqarpoq.
Nakorsatut sulineq
- Naalakkersuisunut ilaa-
sortaaninni suliaqarsima-
vunga soqutigilluinnakkan-
nik, isumaqarpungalu Kala-
allit Nunaannut pingaarutil-
innik sullisseqataasimallun-
ga, Ove Rosing Olsen nan-
gilluni oqarpoq. - Manna
tikillugu oqarsinnaasoraan-
ga suliara naammassigallar-
simallugu, allallu tigusiniss-
aat ajornarunnaarsimasoq.
Namminersornerunerup ilu-
ani suliaqarfiit assigiinn-
gitsut ingerlallualernissaat
suliaasimavoq annertooq,
maannakkullu isumaqarpun-
ga ingerlalluarsinnaalersi-
masut.
- Alla eqqaasariaqartoq
tassa, kalaallit nakorsat ta-
ama ikitsigitillugit maan-
nakkut nakorsaasut »annaa-
sariaqanngikkivut«. Isuma-
qarpungalu pisariaqarluin-
nartoq nakorsatut sulileqqin-
nissara, tamanna pisariaqar-
tinneqartorujussuummat.
- Aammali politikerit pik-
korissut atorfissaqartin-
neqarput?
- Aap, soorunami. Im-
maqali politikerit nakorsatut
amigaatigineqartiginngillat.
Taamatullu aalajangersima-
vunga aamma imminut
eqqarsaatigalunga. Pisari-
aqartippara »nalinginnaasu-
mik« sulinissaq, inuit »nal-
inginnaasumik« sulisartut
ilagalugit. Isumaqarpungalu
tamanna politikerinut aam-
ma pisariaqartoq - tassalu
inuuneq ulluinnarnilu atuga-
risat inuit amerlanerit aam-
ma atugarisaat ilisimassallu-
git-
Lars Emil piumasaqa-
qaaq
- Politikeritut sukkasoor-
ujussuarmikk siuarsiartorsi-
mavutit, tamatigulli nalusi-
managu nakorsatut suliner-
mut uteqqinnissat. Politiker-
itut sulinerit qanoq issima-
va?
- Lars Emil suleqatigalu-
gu sulineq tamaviaarnarsi-
maqaaq.
- Suleqatigiuminaatsuua?
- Naagga, taamaanngilaq.
Lars Emil kisimi piumas-
aqarnikkaajuvoq. Sunik ta-
manik paasiniaallaqqissuu-
voq, taamaattunillu kikkun-
nit tamanit siuarsimanerus-
arluni. Aamma eqiasuitso-
rujussuuvoq, taamaattumik
tamaviaarluni malinniartari-
aqarpoq. Soorunami taman-
na aamma ilinniutaalluarsi-
mavoq. Isumaqarpunga uki-
ut politikeritut atorsimasak-
ka pitsaanerusumik nakor-
saalernissannut iluaqutaa-
jumaartut.
- Sumi nakorsanngussa-
vit?
- Sisimiut nakorsaqarfian-
ni nakorsaanertut atorfeqar-
punga, tassungalu uternis-
sara qilanaarisorujussuuara.
Aatsaalli februar 1996-imi
utissaanga, tamatumalu tun-
gaanut ukiumi ataatsimi SA-
NA-mi nakorsatut sulissaan-
ga. Taamaattumik isumaqar-
punga nakorsatut sulininni
kakkasseriarsimassallunga,
taamaattumik piumas-
suseqarluarlunga Sisimiunut
uteqqissaanga.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Ove Rosing Olsen
Landsstyremedlem Ove Ros-
ing Rosing (Ass.Foto: Knud
Josefsen)
Ingen dramatik bag Oves farvel til Landstinget
- Hvis man vil tilbage til et job som læge, skal man ikke vente for længe, si-
ger landsstyremedlem Ove Rosing Olsen
NUUK(JB) - Nej, der er in-
gen konflikt i landsstyret;
jeg har ikke dummet mig;
jeg er ikke sur; der er ingen
ballade; ingen dramatik. Jeg
har fra begyndelsen været
klar over, at hvis jeg ville
fortsætte som læge, skulle
jeg stoppe som aktiv politi-
ker efter seks år.
Sådan forklarer landssty-
remedlem Ove Rosing Ol-
sen sin beslutning om ikke
at stille op til landstingsval-
get til marts. Og så er det
endda ikke endeligt bestemt
endnu, for selvom han per-
sonligt har gjort op, hvad
han ønsker, så er det sidste
alligevel endnu ikke sagt i
den sag. - Jeg bliver nemlig
nødt til at snakke med mit
bagland derhjemme, - dem
der i sin tid opstillede mig
og som har satset på mig
som politiker. Først derefter
er min beslutning definitiv.
- Der er heller ikke tale
om en retrætemanøvre. Jeg
vil fortsat arbejde aktivt
med politik. Jeg er jo med-
lem af Siumut's forretnings-
udvalg og hovedbestyrelsen,
og det er mit håb at kunne
fortsætte i det forum.
- I skal heller ikke være
sikre på, at jeg aldrig mere
vil optræde som politiker.
Hvis der bliver rigtig alvor-
ligt brug for mig en dag, så
møder jeg måske op på are-
naen endnu en gang.
- Hvad er der kommet ud
af de seks år med dig i
landsstyret?
- Min interesse har altid
været sundhedsfremme,
livskvalitet, miljø, men også
erhvervsudvikling og lig-
nende, og det er netop inden
for disse områder, jeg har
været med til at påvirke ud-
viklingen.
- Jeg startede vel min kar-
riere som politiker ved via
mit arbejde at søge at akti-
vere befolkningen til for-
skellige initiativer, der kun-
ne få betydning for byen og
for samfundet. Vi samarbej-
dede med skolen og med
borgerne og fik målelige re-
sultater på flere områder -
for eksempel omkring køns-
sygdommene, alkoholmis-
brug og flere andre.
Lokale erfaringer til g-
læde for landet
- Som borgmester i Sisimiut
var der i øvrigt nok at tage
fat på, og der lærte jeg en
måde at arbejde på, som si-
den skulle komme til at be-
tyde en hel del for Grønland
som helhed, fortæller Ove
Rosing Olsen til AG. - Gen-
nem nogle år var det gået
ned ad bakke med byens er-
hvervsliv, og det var helt
nødvendigt, at vi fandt på
noget. Opskriften til løsni-
gen var at få aktiveret alle i
forsøget på at skaffe de nød-
vendige forudsætninger i
stedet for at gå og falde over
de hindringer, der altid er
nemme at få øje på.
- Dette arbejde blev til
det, vi kalder Sisimiut Er-
hvervsstrategi, og det har
fungeret med overvejende
succes. Et af initiativerne
førte til et turistudviklings-
selskab, som har udført
mange konkrete projekter.
- Mange af erfaringerne
fra det kommunale arbejde
kunne naturligvis bruges og-
så på landsplan, og her be-
gyndte jeg at blande mig, da
jeg så, hvordan staten blev
ved med at beskære sund-
hedsvæsenet, siger Ove Ro-
sing Olsen.
- På den baggrund fandt
jeg det nødvendigt, at Grøn-
land overtog sundhedsvæse-
net så hurtigt som muligt for
at hindre, at sundhedsområ-
det blev fuldstændig udhu-
let, inden Grønland alligevel
på et tidspunkt ville blive
nødt til at overtage det.
- Jeg fandt, at det var min
pligt som medansvarlig for
dette område at arbejde med
at organsiere en overtagelse.
Jeg blev formand for det
sundhedsfaglige råd, og det
var i det regi, at forvaltnin-
gen af fremtidens sundheds-
væsen blev lagt.
Vigtigt at arbejde som
læge
- I min tid som landsstyre-
medlem har jeg altså arbej-
det med forhold, som virke-
lig har interesseret mig, og
jeg synes, jeg har været med
til at gøre væsentlige ting
for Grønland, fortsætter Ove
Rosing Olsen. - Foreløbig
synes jeg godt, jeg kan sige,
at mit arbejde er afsluttet, i
alt fald på den måde, at an-
dre godt kan overtage det.
Det har været et stort arbej-
de at få de forskellige områ-
der til at fungere under
hjemmestyret, men nu dur
det altså.
- En anden ting er, at jeg
mener, at med de få grøn-
landske læger, der er, så må
vi passe på ikke at »miste«
dem vi har. Jeg finder det
kort og godt vigtigt, at jeg
vender tilbage til mit fag,
fordi der er hårdt brug for
det.
- Men der er vel også
hårdt brug for gode politike-
re?
- Jo naturligvis. Men det
er måske ikke på samme
måde en mangelvare som
læger. Og desuden har jeg
taget denne beslutning også
delvis for min egen skyld.
Jeg har brug for at arbejde i
en »normal« dagligdag sam-
men med andre mennesker
med en »normalt« daglig-
dag. Det tror jeg i øvrigt og-
så er vigtigt for en politiker
- at kende livet og dagligda-
gens som den former sig for
de aller fleste mennesker.
Lars Emil er meget
krævende
- Du har ikke optrådt som
karriere-politiker og har
altså hele tiden vidst, at du
ville vende tilbage til »læge-
riet«. Hvordan har politiker-
arbejdet været?
- Det har været endog me-
get krævende at arbejde
sammen med Lars Emil.
- Er han svær at omgås?
- Nej, ikke på den måde.
Det er ham, der er den
krævende. Han er en fanta-
stisk analytiker og er på den
måde hele tiden foran. Der-
til er han myreflittig, så der
skal knald på for at holde
trit. Men det har naturligvis
også været meget lærerigt.
Jeg tror, at de år, jeg nu har
haft som politiker, vil gøre
mig til en bedre læge.
- Hvor skal du være læge?
- Jeg har jo en stilling som
distriktslæge i Sisimiut, og
den glæder jeg mig meget til
at vende tilbage til. Men det
bliver først i februar 1996,
og indtil da, skal jeg være
læge på Sana et år. Så tror
jeg, der kommer en helt god
læge ud af mig, og så kan
jeg vende hjem med fuld
styrke.