Atuagagdliutit - 01.11.1994, Blaðsíða 12

12
Nr. 84 • 1994
ap'ap'c/é/h. É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Kiguteqqaatit sussaajunnaarsitat Amerlavallaartut
Qaanaami nutaaimk Mgutileriffittaarneq imminermini kigutigissuunissamik piumasaqarpoq uffa kigutilunnersuaq
atugaaruttortoq, kigutit nakorsaat Jesper Kulvmann taama oqarpoq
Qaanaami kigutit nakorsaata Jesper Kulvmann-ip nuannarinngingaarpaa Nunatsinni pisini-
arfinni mamakujuttorpassuarnik naatsiianillu panertunik pisiassaqarpallaarnera, pingaartu-
mik Avanersuup kommuuniani ikittuinnarnik inoqarfiusumi.
Tandlægen i Qaanaaq-distriktet, Jesper Kulvmann, væmmes over det store udbud, man har af
slik og franske kartofler i grønlandske butikker, og især i en lille kommune som Avanersuup
Kommunia.
TUsagassiortoq Naja Paul-
sen-imit
Qaanaami kigutit nakorsaata
Jesper Kulvmann-ip nuan-
narinngingaarpaa Nunatsin-
ni pisiniarfinni mamakujut-
torpassuarnik naatsiianillu
panertunik pisiassaqarpal-
laarnera, pingaartumik Ava-
nersuup kommuuniani ikit-
tuinnarnik inoqarfiusumi.
Akerarinerpaasaali tassaa-
voq miluffik sioraasersu-
ngaatsiagaq. Kigutit nakor-
saata meerarpassuit kiguteq-
qaavi piaarpallaartumik sus-
saajunnaarsitat akuttun-
ngitsumik naammattoortar-
pai, mamakujuttutornerujus-
suup kigutinillu paarsiner-
lunnerup piliai. Taamaattu-
mik isumaqarnerarpoq Ava-
nersuarmi nutaarluinnarmik
kigutileriffittaarnissamut a-
ningaasat atulussinnarneqas-
sasut innuttaasut nammi-
neerlutik kigutigissuunissar-
tik isumagisinnaanngippas-
suk.
Kigutit nakorsaat Jesper
Kulvmann isumaqarpoq
Qaanaami kigutileriffik
København-imisulli periar-
fissagissaartigisoq. Isuma-
qarnerarpoq aningaasat kisi-
mik killiliisuusut. Pingaar-
nerpaatulli isigaa innuttaa-
sut paasitissallugit kigutigis-
suuneq inuup nammineq a-
kisussaaffigimmagu.
Avanersuarmimigooq ki-
gutilunnersuaq atuuppoq,
uffa ukiut 20-30-t matuma
siorna kigutigissorsuartut
tusaamasaasimagaluarlutik.
- Inuit kiguserileraanga-
mik aatsaat kigusiartarput.
Kigutit peqqissuussappata
imminut piumaffigisariaqar-
poq. Aamma kigutigissuu-
neq inuit ataasiakkaat ataq-
qinaatigaat kigutigissuussa-
gaannili akisussaassuseqar-
tumik paarsinissaq pisaria-
qarpoq, kigutit nakorsaat
isumalluutiginagu. Amer-
lavallaarujussuartut kigutaa-
sartaarnissartik akueriinnar-
tarpaat, Jesper Kulvmann
oqarpoq.
Taassuma apeqquserpaa
Qaanaami aningaasarpassu-
arnik nalilimmik kigutilerif-
fittaarnissaq naapertuuttuu-
nersoq.
- Sumut iluaqutaassagami
kusanartorsuarmik kigutile-
riffittaaraanni innuttaasut
taama kigutilutsigitillugit.
Isumaqarpoq nutaamik ki-
gutileriffittaarneq imminer-
mini kigutigissuunissamik
piumasaqartoq innuttaasut
kigutilunnersuannut naa-
pertuutinngitsumik. Qaanaa-
mi kigutit nakorsaat taama
oqarpoq.
Maligassat tulluanngitsut
Jesper Kulvmann isumaqar-
poq atuarfimmi suliassaan-
ngitsoq meeqqanik kiguti-
gissartitsisarneq. Atuarfinni
kigutigissartitsisarnikkut a-
ngajoqqaat meeqqamik ki-
gutigissuunissaannut akisus-
saasut akisussaaffiiarneqar-
put. Taamatut ileqqoqarneq
danskit peqqinnissaqarfian-
nit kingornussaavoq inuiaal-
lu taakku kigutigissuuner-
mut naleqqersuutaat allaal-
lutik.
- Inuit imminnut paarinis-
saat piunnnaarlugu akisus-
saassusiiarneqarput. Anga-
joqqaat imminnut piumaffi-
ginissartik ilikkarnavian-
ngilaat atuarfimmi kiguti-
gissartitsisarneq isumalluu-
tigitillugu. Kikkummi ta-
marmik nalunngikkaluarpa-
at meeqqat ullut tamaasa
kigutigissartariaqartut. Na-
lunngilara nutaanik i-
leqqoqalernissaq sungiukku-
minaatsuusoq, soorlu ilaqu-
tariiugaanni quliulluni kuu-
ginnartumillu imeraqarani.
Aamma allaqarpoq
eqqumaffigisariaqakkamik
nerisammi allanngornerat
kigutit peqqissuunissaannut
sukumiisumik sunniuteqar-
tarpoq. Jesper Kulvmann
oqarpoq aammaarlunilu in-
nersuussutigalugu pisiniar-
fiit kigutilunnartunik ulikka-
arnerat, soorlu nerisassat a-
siunaveersaatitallit, mama-
kujuit pisiassallu allat suk-
koqarluartut. -Eqqarsaati-
giinnaruk ketchup-i 20 pro-
centia sukkuummat tamat-
talu nalunngilarput tungu-
sunnitsunngorneq sualuttu-
mik atugaasoq tamanit -
naalungiarsunniit inersima-
sunut, Kulvmann anersaaru-
luppoq.
Taassuma inuit amerlane-
rusut akulikinnerusumik ki-
gusiartalernissaat kissaatigi-
nerpaavaa, inuilligooq kigu-
siarnissartik nammineq isu-
magisariaqarpaat kigutigis-
suunissartillu nammineerlu-
tik anguniagaralugu.
Miluffik tunguarnitsoq
Kigutit nakorsaata Jesper
Kulvmann-ip kamannarillu-
innarpaa meeraaqqat sioraa-
sersukutsuukkamik miluffit-
tortinneqartarnerat. Ukiup
aappaa qeqqa kingulleq
Qaanaami kigutit nakorsaat-
tut sulinermini meeqqat
nukangasut amerlavallaartut
kigutaajartariaqartarsimavai.
- Meerarpassuit 5-6-inik
ukioqalernissartik tikillugu
miluffittorajuttarput. Ajor-
nerpaasorli tassa immuup
milugassap sioraasersor-
neqartarnera. Ungasissorsu-
unngitsukkut tallimanik uki-
ullip kiguteqqaavi tamak-
kerlugit piiartariaqarsima-
vakka. Ukiup affaa qaangi-
uttoq meeraq taanna arnaata
kigusiaateqqippaa allatullu
ajornarsereersimammat
meeqqat kigutivii pingasut
sussaajunnaareersimasut pii-
ginnartariaqarsimallugit.
Taamaakkaluartoq meeqqap
sioraasersukkamik milugas-
sinneqartarnera uninngilaq,
Jesper Kulvmann kamassi-
marpaseqaluni mamiatsassi-
marpalullunilu oqaluttuar-
poq meerarmi eqqartor-
neqartoq kisiartaasiman-
ngilaq.
- Nalligisarpakka meeqqat
marluinnarnik ukiullit ilisi-
majunnaartissallugit. Ta-
manna ulorianartuuvoq
aammali meeraq marluin-
narnik ukiulik nallinnaqaaq
immuttuutiminik 16-iusunik
annaasaqareersoq, soorlu
qanittukkut taamatut piso-
qarpoq. Taamaammat-una
erseqqissarusukkiga anga-
joqqaat akisussaaffigimmas-
suk meeqqap kigutigissuu-
nissaa, allat isumalluuti-
ginngilluinnarlugit, Jesper
Kulvmann naggasiivoq.
Kigutit nakorsaat Jesper
Kulvmann isumaqarpoq
Qaanaami kigutileriffik
København-imisulli periar-
fissagissaartigisoq. Isum-
aqarnerarpoq aningaasat ki-
simik killiliisuusut. Pingaar-
nerpaatulli isigaa innuttaasut
paasitissallugit kigutigissuu-
neq inuup nammineq aki-
susxsaaffigimmagu.
For mange ødelagte
mælketænder
- En ny tandklinik i Qaanaaq signalere om et højt niveau i
forhold til tandsundheden, som er i en elendig tilstand,
siger tandlæge Jesper Kulvmann.
Af journalist Naja Paulsen
Tandlægen i Qaanaaq-di-
striktet, Jesper Kulvmann,
væmmes over det store ud-
bud, man har af slik og fran-
ske kartofler i grønlandske
butikker, og især i en lille
kommune som Avanersuup
Kommunia. Men hans
værste fjende er en suttefla-
ske men masser af sukker i.
Han har set for mange mæl-
ketænder, der bliver ødelagt
alt, alt for tidligt på grund af
for meget slikforbrug og
dårlig tandpleje. Derfor me-
ner han, at det er nødvendigt
at ofre så mange penge på
en ny tandklinik i distriktet,
så længe befolkningen svig-
ter deres egen omsorg for
tandsundheden.
Tandlæge Jesper Kulv-
mann mener, at tandplejens
muligheder i Qaanaaq er
fuldstændig det samme som
i Storkøbenhavn. Efter hans
mening er det kun økonomi-
en, der sætter begrænsnin-
ger. Men for ham er det vig-
tigt, at folk skal forstå, at de
selv har ansvaret for at have
gode tænder. Tandsundhe-
den i Qaanaaq-distriktet er
nemlig blevet elendigt,
mens den har haft den bed-
ste ry for 20-30 år siden.
- Folk går først til tand-
lægen, når det gør ondt.
Man må lære at stille krav
til sig selv og selv sørge for,
at tænderne har det godt.
Det handler også meget om,
at pæne tænder har stor be-
tydning for værdigheden,
men ansvaret for at have
pæne tænder ligger ikke hos
tandlægen, men hos een
selv. Der er simpelthen for
mange, der bare accepterer
at få gebis, siger Jesper
Kulvmann.
Derfor spørger han, om
det er rimeligt at bruge så
mange penge på en ny tand-
klinik i Qaanaaq.
- Standarden bliver jo u-
trolig fin og passer slet ikke
til den øvrige tilstand, hvad
angår tandsundheden i di-
striktet. Jeg mener, at en ny
tandklinik signalerer til et
højt niveau i forhold til
tandsundheden, som er i en
elendig tilstand blandt alt
for mange, siger tandlægen i
Qaanaaq.
Forkerte idealer
Jesper Kulvmann mener ik-
ke, at der er skolens opgave
at børste børnenes tænder.
At indføre tandbørstning i
skolerne er ensbetydende
med at fratage forældre an-
svaret for, at børnenes tæn-
der er sunde. Idealerne for
denne ordning er fra det
danske sundhedsvæsen, som
har en anden målestok i for-
hold til tandsundheden.
- Man har frataget folk
ansvaret for deres egen om-
sorg. Forældrene lærer ikke
at stille krav til sig selv, når
de bare kan overlade tand-
børstningen til skolen. Og
folk ved jo godt, at børn
skal børste tænder hver dag.
Jeg ved godt, at det er bes-
værligt at få faste vaner,
hvis man eksempelvis er en
familie på 10 mennesker og
ikke har rindende vand.
- En anden ting, som man
bør være opmærksom, er, at
forandringer i kosten får
draktiske konsekvenser for
tandsundheden, siger Jesper
Kulvmann og henviser end-
nu engang til udbudet af
konserveret mad, slik og an-
det sukkerholdige varer,
som man finder i butikker-
ne. - Tænk på, at 20% af ke-
tchup er sukker, og alle ved,
at sukkerforbruget er alt, alt
for stort. Det går ud over al-
le - fra små børn til voksne,
sukker han. Han vil gerne se
folk i tandklinikken lidt of-
tere, som selv sørger for at
gå til eftersyn og som selv
gør en indsats for, at de har
sunde og stærke tænder.
Sukkerflasken
Tandlæge Jesper Kulvmann
er rasende over, at små børn
bliver vænnet til at drikke af
sutteflasker, hvor en stor del
af indholdet er sukker. Det
sidste 1 1/2 år han har arbej-
det som tandlæge i Qaa-
naaq, har han måttet trække
alt for mange tænder ud på
småbørn.
- Der er mange børn, der
bliver ved med at få sutte-
flaske til de er 5-6 år gamle.
Det er altså et kæmpe pro-
blem, at man putter sukker i
sutteflasken. For et stykke
tid siden måtte jeg trække
alle tænderne ud på et barn
på 5 år. Et halvt år efter
kommer moren med barnet,
hvor tre permanente tænder
er så betændte, at jeg må
trække dem ud. Barnet fik
alligevel lov til at drikke
sutteflaske med sukker i,
fortæller Jesper Kulvmann
noget rsende og forarget, for
tilfældet med dette 5-års
barn er ikke enestående.
- Jeg synes, at det er synd
at give børn narkose allere-
de i 2-års alderen. Det er
farligt, og det er enormt
synd for et barn på 2 år, at
alle 16 mælketænder blev
trukket ud, som jeg blev
nødt til at gøre fornogen tid
siden. Det er på den bag-
grund, jeg så stærkt pointe-
rer nødvendigheden af, at
forældrene indser, at de har
ansvaret og ikke kan overla-
de det til andre, siger Jesper
Kulvmann.