Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.11.1994, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 08.11.1994, Blaðsíða 8
8 Nr. 86 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Tumniaitut nakkamikut, avinngat teriaimissallu, timmissat assaanerillu Dansk Polarcenter suliffiuvoq assigiinngitsorpassuarnik sammisaqarfiusoq, suliarineqartarlutik timmisartunit qanganisarsiorneq aamma plankton-inik misissuineq Dansk Polarcenter-ip 1993-imut nalunaarusiaani assit ilagaat Kangilinnguanit assilisaq, ta- kutitsisoq »Kalaallit Nunaat qorswmgortinniarlagu« qanoq iliuuseqarnermik. En af illustrationerne i Dansk Polarcenters beretning for 1993 er et billede fra Grønnedal, der viser, hvad der gøres »for at gøre Grønland grønt« (Ass./foto: Dansk Polarcenter). KØBENHAVN (JB) Dansk Polarcenter-ip suliffiup 1993-imut nalunaarusiaanik saqqummiussivoq. Tassani ilaatigut eqqartorneqarput pilersaarutit suliarineqarsi- masullu. Ukiuni kingullerni Dansk Polarcenter annertuumik su- liniuteqarsimavoq Dane- borg-ip eqqaani Zacken- berg-imi Tlinup Avannaa- niittumi ilisimatuut suliffis- saannik pilersitsiniarnermik pilersaaruteqarnermi. Sulif- fik aamma ikiuussimavoq i- lisimatuut assigiinngitsunik suliaqartut suliffissaata pi- lersaarusiorneqarnerani, i- nissinneqartussami ilisima- tuut aallaavigisartagassaan- ni. Pilersaarut taanna ateqar- tinneqarpoq ZERO (Zacken- berg Ecological Research O- peration), taannalu qanittu- mik attuumassuteqarpoq nu- nat assigiinngitsut suleqati- giiffiannut Global Climate Change-mut ilisimatusarfi- usumut, taakkulu tamarmik anguniagaraat silaannaap al- lanngoriartornerata uuttor- tarnissaa allaaserinissaalu. llisimatusarfimmik ilisi- matusarnissamullu pilersa- arutinik avannaarsuani issit- tumut inissiinikkut qallunaat tungaannit qularnaarniar- neqarpoq ilisimatusarnermi iliuutsinik pitsaanerpaamik aallaaveqarnissaq, ukiuni ar- lalinni ingerlanneqartussa- nik. NEWLand 1993-imi majip qeqqaniit augustip naaneranut ilisima- tusartut assigiinngitsunik sammisaqartut ilisimatusar- nermik ingerlatsipput, im- mami sikuneq ajortumi Nordøstvandet-imik taagor- neqartumi uumassusilinnik assigiinngitsunik pingaaru- tilinnik paasissutissanik ka- tersuinermik. Ilisimatusar- nermi taagorneqartumi NEWLand-imik peqataap- put ilisimatusartut Dan- mark-imeersut, Sverige- meersut aamma Polen-i- meersut, tamannalu pivoq i- martap sikuneq ajortup ki- taa'tungaani nunatami. Ilisimatusartut NEW- Land-imeersut qaammatit pingasut ingerlaneranni mi- sissorpaat uumasut naasullu oqaluttuassartaat sermip tu- nuarneraniilli, - eskimuunit qangarsuaq tamaani inuusi- masunit qanganisarpassuit, - nunap silaannaallu pissuse- risimasaat, - avinngat terian- nissallu qanoq amerlatigine- rat, - sinerissami imaannar- milu timmissat attuumassu- teqarnerat immamut sikuneq ajortumut - kiisalu sineris- samut qanittumi plankton-it pileriartortarnerat. Qallunaat ilisimatusartut tamatumunnga atatillugu u- miarsuarmik misissuiffigaat aarfit nannullu, timmissat i- marmiut qanoq amerlatigi- nerat nerisarisartagaallu, i- maannarmi plankton-it im- mallu naqqani uumassusillit. Qanganisarsiorneq Annertuumik soqutigineqar- poq amerikarmiut tim- misartuisa sorsunnersuup kingulliup nalaani Kalaallit Nunaannut miinnartariaqa- lersimasut misissuiffigine- qarnissaat. Timmisartoq assartuut, B- 29 »Kee Bird«, 1947-mi Washington Land-imi tatsi- mut miinnartariaqalersoq pillugu Inatsisinik atortitsi- nermut ministereqarfik aala- jangiivoq, timmisartumik piginnittuulissasoq siulliul- luni qaqitsiniartoq. Ukiup ingerlanerani so- qutiginnittut arfineq-pinga- sut saaffiginnipput, Dansk Polarcenter-ilu allaffissor- nikkut taamaallaat suleqata- avoq, angalaniartut akuer- sissummik peqaassammata Dansk Polarcenter-imit. A- ngalaqatigiit ataatsit timmi- sartup nakkarfianut angala- simapput. Timmisartunik ujarlersut allat Dansk Polarcenter-ip u- kiumut nalunaarutaani aam- ma taaneqarsimapput. Tas- saapput »Greenland Expedi- tion Society«, timmisartunik arfineq-pingasunik sorsun- nersuup kingulliup nalaani Tasiilap eqqaanut miinnarta- riaqalersimasunik qaqitsini- artut. Ujarlersut taakku a- ngalanissamut akuerineqar- nissaannut tunngaviuvoq 1980-ikkut aallartinneranni isumaqatigiissutaasimasoq, imaqartoq timmisartut saq- qummersinneqarsinnaasut Danmark-imi aamma Ka- laallit Nunaanni. Ilaalu ilanngullugit Nalunaarut aamma imaqar- poq paasissutissanik Dansk Polarcenter-imut tunngassu- teqartunik. Direktør Karsten Secher-ip nalunaarutaata sa- niatigut Kommissionen for Videnskabelige Undersøgel- ser allaaserineqarpoq, ilisi- matusarnerup ataqatigiissin- nissaanut immikkoortorta- qarfik, aamma atuakkanik a- torniartarfimmut paasissu- tissiisarfimmullu tunngasut, ilisimatusartut nunanilu as- sigiinngitsormiut suleqatigi- innerat, ataatsimiinnerit, ataatsimeersuarnerit, oqalu- giarnerit ilaalu ilanngullugit allaaserineqarsimallutik. Nalunaarut saqqummersi- taavoq kusanartoq, aningaa- sarpassuit atornagit naqitaal- luni. Nedstyrtede fly, lemminger ræve, fugle og udgravninger Dansk Polarcenter er et alsidigt institution, der dækker forskningsopgaver fra fly-arkæologi til planktonunder- søgelser KØBENHAVN (JB) Dansk Polarcenter har udgivet in- stitutionens beretning for 1993. Heri omtales blandt andet centrets projekter og aktiviteter. Gennem de seneste år har Dansk Polarcenter været stærkt engageret i planerne for at få oprettet en viden- skabelig station ved Dane- borg i Zackenberg-området i Nordøstgrønland. Centret har desuden assisteret ved planlægningen af de viden- skabelige rammer for et langsigtet, tværfagligt forsk- ningsprogram, der skal have base på forskningsstationen. Dette program benævnes ZERO for Zackenberg Eco- logical Research Operation, og det knytter sig nært til de øvrige internationale initiati- ver inden for Global Clima- te C/ia/ige-forskningspro- grammer, der alle har til for- mål at måle og beskrive kli- maændringer. Ved at placere en forsk- ningsstation og et forsk- ningsprogram i et høj arktisk miljø vil man fra dansk side have sikre sig det ubestridt bedste udgangspunkt for forskningsaktiviteter, der strækker sig over en længere årrække. NEWLand Fra midt i maj til slutningen af august 1993 blev der gen- nemført et tværfagligt forsk- ningsprogram, der gik ud på at indsamle informationer om forskellige vigtige orga- niske elementer i nærheden af åbentvandsområdet, Nordøstvandet. Program- met, der kaldes NEWLand, havde deltagelse af forskere fra Danmark, Sverige, Polen og foregik i landområderne umiddelbart vest for det sto- re åbentvandsområde. NEWLand's forskere gen- nemførte i løbet af de tre måneder studier af flora og af vegetationens historie si- den isens tilbagetrækning, - de talrige fortidsminder fra den tidligere eskimoiske be- folkning, - de tidligere geo- logiske og klimatiske for- hold, - lemming- og rævebe- standen, - kyst og havfugles afhængighed af åbentvands- området - samt det marine planktons opblomstring i de kystnære områder. Danske forskere udførte samtidig med skib studier af hvalros- og isbjørnebestan- den, havfuglenes forekomst og indtagelse af næring, planktonet i de frie vand- masser og livet i havets bundmateriale. Fly-arkæologi Der er en betydelig interesse for at udgrave og rekonstru- ere amerikanske fly, der ha- varerede over Grønland i perioden omkring 2. Ver- denskrig. I forbindelse med et trans- portfly, B-29 »Kee Bird«, der i 1947 nødlandede på en sø i Washington Land, har Justitsministeriet fastslået, at ejendomsretten til flyet tilkommer den, der først har forsøgt at tilegne sig det. I løbet af året viste der sig otte interesserede, og Dansk Polarcenter var udelukkende inddraget i sagsbehandlin- gen, fordi det var nødven- digt for de pågældende at søge om ekspeditionsgod- kendelse i centret. En af de otte ekspeditioner fuldførte arbejdet på positionen. Også en anden fly-arkæo- logisk ekspedition omtales i Dansk Polarcenters årsberet- ning. Det er »Greenland Ex- pedition Society«, der arbej- der med at bjærge otte fly, nødlandet ved Tasiilaq un- der 2. Verdenskrig. Her er godkendelse af ekspeditio- nen baseret på en særlig af- tale fra begyndelsen af 1980'erne, der oprindeligt indebar, at flyene kunne ud- stilles i Danmark/Grønland. Med mere Beretningen indeholder end- videre alle relevante oplys- ninger om polarcentret. For- uden direktør Karsten Se- chers beretning er der artik- ler om Kommissionen for Videnskabelige Undersøgel- ser, om afdelingen for forsk- ningskoordinering og om Afdelingen for Bibliotek og Information, om serniorfor- skere og om internationalt samarbejde, om møder, kon- ferencer, foredrag, med me- re. Beretningen er en smuk udgivelse, der ikke er brugt unødvendigt mange penge på til farver og kosmetik.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.