Atuagagdliutit - 08.11.1994, Qupperneq 8

8
Nr. 86 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Tumniaitut nakkamikut,
avinngat teriaimissallu,
timmissat assaanerillu
Dansk Polarcenter suliffiuvoq assigiinngitsorpassuarnik
sammisaqarfiusoq, suliarineqartarlutik timmisartunit
qanganisarsiorneq aamma plankton-inik misissuineq
Dansk Polarcenter-ip 1993-imut nalunaarusiaani assit ilagaat Kangilinnguanit assilisaq, ta-
kutitsisoq »Kalaallit Nunaat qorswmgortinniarlagu« qanoq iliuuseqarnermik.
En af illustrationerne i Dansk Polarcenters beretning for 1993 er et billede fra Grønnedal,
der viser, hvad der gøres »for at gøre Grønland grønt« (Ass./foto: Dansk Polarcenter).
KØBENHAVN (JB) Dansk
Polarcenter-ip suliffiup
1993-imut nalunaarusiaanik
saqqummiussivoq. Tassani
ilaatigut eqqartorneqarput
pilersaarutit suliarineqarsi-
masullu.
Ukiuni kingullerni Dansk
Polarcenter annertuumik su-
liniuteqarsimavoq Dane-
borg-ip eqqaani Zacken-
berg-imi Tlinup Avannaa-
niittumi ilisimatuut suliffis-
saannik pilersitsiniarnermik
pilersaaruteqarnermi. Sulif-
fik aamma ikiuussimavoq i-
lisimatuut assigiinngitsunik
suliaqartut suliffissaata pi-
lersaarusiorneqarnerani, i-
nissinneqartussami ilisima-
tuut aallaavigisartagassaan-
ni.
Pilersaarut taanna ateqar-
tinneqarpoq ZERO (Zacken-
berg Ecological Research O-
peration), taannalu qanittu-
mik attuumassuteqarpoq nu-
nat assigiinngitsut suleqati-
giiffiannut Global Climate
Change-mut ilisimatusarfi-
usumut, taakkulu tamarmik
anguniagaraat silaannaap al-
lanngoriartornerata uuttor-
tarnissaa allaaserinissaalu.
llisimatusarfimmik ilisi-
matusarnissamullu pilersa-
arutinik avannaarsuani issit-
tumut inissiinikkut qallunaat
tungaannit qularnaarniar-
neqarpoq ilisimatusarnermi
iliuutsinik pitsaanerpaamik
aallaaveqarnissaq, ukiuni ar-
lalinni ingerlanneqartussa-
nik.
NEWLand
1993-imi majip qeqqaniit
augustip naaneranut ilisima-
tusartut assigiinngitsunik
sammisaqartut ilisimatusar-
nermik ingerlatsipput, im-
mami sikuneq ajortumi
Nordøstvandet-imik taagor-
neqartumi uumassusilinnik
assigiinngitsunik pingaaru-
tilinnik paasissutissanik ka-
tersuinermik. Ilisimatusar-
nermi taagorneqartumi
NEWLand-imik peqataap-
put ilisimatusartut Dan-
mark-imeersut, Sverige-
meersut aamma Polen-i-
meersut, tamannalu pivoq i-
martap sikuneq ajortup ki-
taa'tungaani nunatami.
Ilisimatusartut NEW-
Land-imeersut qaammatit
pingasut ingerlaneranni mi-
sissorpaat uumasut naasullu
oqaluttuassartaat sermip tu-
nuarneraniilli, - eskimuunit
qangarsuaq tamaani inuusi-
masunit qanganisarpassuit, -
nunap silaannaallu pissuse-
risimasaat, - avinngat terian-
nissallu qanoq amerlatigine-
rat, - sinerissami imaannar-
milu timmissat attuumassu-
teqarnerat immamut sikuneq
ajortumut - kiisalu sineris-
samut qanittumi plankton-it
pileriartortarnerat.
Qallunaat ilisimatusartut
tamatumunnga atatillugu u-
miarsuarmik misissuiffigaat
aarfit nannullu, timmissat i-
marmiut qanoq amerlatigi-
nerat nerisarisartagaallu, i-
maannarmi plankton-it im-
mallu naqqani uumassusillit.
Qanganisarsiorneq
Annertuumik soqutigineqar-
poq amerikarmiut tim-
misartuisa sorsunnersuup
kingulliup nalaani Kalaallit
Nunaannut miinnartariaqa-
lersimasut misissuiffigine-
qarnissaat.
Timmisartoq assartuut, B-
29 »Kee Bird«, 1947-mi
Washington Land-imi tatsi-
mut miinnartariaqalersoq
pillugu Inatsisinik atortitsi-
nermut ministereqarfik aala-
jangiivoq, timmisartumik
piginnittuulissasoq siulliul-
luni qaqitsiniartoq.
Ukiup ingerlanerani so-
qutiginnittut arfineq-pinga-
sut saaffiginnipput, Dansk
Polarcenter-ilu allaffissor-
nikkut taamaallaat suleqata-
avoq, angalaniartut akuer-
sissummik peqaassammata
Dansk Polarcenter-imit. A-
ngalaqatigiit ataatsit timmi-
sartup nakkarfianut angala-
simapput.
Timmisartunik ujarlersut
allat Dansk Polarcenter-ip u-
kiumut nalunaarutaani aam-
ma taaneqarsimapput. Tas-
saapput »Greenland Expedi-
tion Society«, timmisartunik
arfineq-pingasunik sorsun-
nersuup kingulliup nalaani
Tasiilap eqqaanut miinnarta-
riaqalersimasunik qaqitsini-
artut. Ujarlersut taakku a-
ngalanissamut akuerineqar-
nissaannut tunngaviuvoq
1980-ikkut aallartinneranni
isumaqatigiissutaasimasoq,
imaqartoq timmisartut saq-
qummersinneqarsinnaasut
Danmark-imi aamma Ka-
laallit Nunaanni.
Ilaalu ilanngullugit
Nalunaarut aamma imaqar-
poq paasissutissanik Dansk
Polarcenter-imut tunngassu-
teqartunik. Direktør Karsten
Secher-ip nalunaarutaata sa-
niatigut Kommissionen for
Videnskabelige Undersøgel-
ser allaaserineqarpoq, ilisi-
matusarnerup ataqatigiissin-
nissaanut immikkoortorta-
qarfik, aamma atuakkanik a-
torniartarfimmut paasissu-
tissiisarfimmullu tunngasut,
ilisimatusartut nunanilu as-
sigiinngitsormiut suleqatigi-
innerat, ataatsimiinnerit,
ataatsimeersuarnerit, oqalu-
giarnerit ilaalu ilanngullugit
allaaserineqarsimallutik.
Nalunaarut saqqummersi-
taavoq kusanartoq, aningaa-
sarpassuit atornagit naqitaal-
luni.
Nedstyrtede fly, lemminger
ræve, fugle og udgravninger
Dansk Polarcenter er et alsidigt institution, der dækker
forskningsopgaver fra fly-arkæologi til planktonunder-
søgelser
KØBENHAVN (JB) Dansk
Polarcenter har udgivet in-
stitutionens beretning for
1993. Heri omtales blandt
andet centrets projekter og
aktiviteter.
Gennem de seneste år har
Dansk Polarcenter været
stærkt engageret i planerne
for at få oprettet en viden-
skabelig station ved Dane-
borg i Zackenberg-området i
Nordøstgrønland. Centret
har desuden assisteret ved
planlægningen af de viden-
skabelige rammer for et
langsigtet, tværfagligt forsk-
ningsprogram, der skal have
base på forskningsstationen.
Dette program benævnes
ZERO for Zackenberg Eco-
logical Research Operation,
og det knytter sig nært til de
øvrige internationale initiati-
ver inden for Global Clima-
te C/ia/ige-forskningspro-
grammer, der alle har til for-
mål at måle og beskrive kli-
maændringer.
Ved at placere en forsk-
ningsstation og et forsk-
ningsprogram i et høj arktisk
miljø vil man fra dansk side
have sikre sig det ubestridt
bedste udgangspunkt for
forskningsaktiviteter, der
strækker sig over en længere
årrække.
NEWLand
Fra midt i maj til slutningen
af august 1993 blev der gen-
nemført et tværfagligt forsk-
ningsprogram, der gik ud på
at indsamle informationer
om forskellige vigtige orga-
niske elementer i nærheden
af åbentvandsområdet,
Nordøstvandet. Program-
met, der kaldes NEWLand,
havde deltagelse af forskere
fra Danmark, Sverige, Polen
og foregik i landområderne
umiddelbart vest for det sto-
re åbentvandsområde.
NEWLand's forskere gen-
nemførte i løbet af de tre
måneder studier af flora og
af vegetationens historie si-
den isens tilbagetrækning, -
de talrige fortidsminder fra
den tidligere eskimoiske be-
folkning, - de tidligere geo-
logiske og klimatiske for-
hold, - lemming- og rævebe-
standen, - kyst og havfugles
afhængighed af åbentvands-
området - samt det marine
planktons opblomstring i de
kystnære områder.
Danske forskere udførte
samtidig med skib studier af
hvalros- og isbjørnebestan-
den, havfuglenes forekomst
og indtagelse af næring,
planktonet i de frie vand-
masser og livet i havets
bundmateriale.
Fly-arkæologi
Der er en betydelig interesse
for at udgrave og rekonstru-
ere amerikanske fly, der ha-
varerede over Grønland i
perioden omkring 2. Ver-
denskrig.
I forbindelse med et trans-
portfly, B-29 »Kee Bird«,
der i 1947 nødlandede på en
sø i Washington Land, har
Justitsministeriet fastslået,
at ejendomsretten til flyet
tilkommer den, der først har
forsøgt at tilegne sig det.
I løbet af året viste der sig
otte interesserede, og Dansk
Polarcenter var udelukkende
inddraget i sagsbehandlin-
gen, fordi det var nødven-
digt for de pågældende at
søge om ekspeditionsgod-
kendelse i centret. En af de
otte ekspeditioner fuldførte
arbejdet på positionen.
Også en anden fly-arkæo-
logisk ekspedition omtales i
Dansk Polarcenters årsberet-
ning. Det er »Greenland Ex-
pedition Society«, der arbej-
der med at bjærge otte fly,
nødlandet ved Tasiilaq un-
der 2. Verdenskrig. Her er
godkendelse af ekspeditio-
nen baseret på en særlig af-
tale fra begyndelsen af
1980'erne, der oprindeligt
indebar, at flyene kunne ud-
stilles i Danmark/Grønland.
Med mere
Beretningen indeholder end-
videre alle relevante oplys-
ninger om polarcentret. For-
uden direktør Karsten Se-
chers beretning er der artik-
ler om Kommissionen for
Videnskabelige Undersøgel-
ser, om afdelingen for forsk-
ningskoordinering og om
Afdelingen for Bibliotek og
Information, om serniorfor-
skere og om internationalt
samarbejde, om møder, kon-
ferencer, foredrag, med me-
re.
Beretningen er en smuk
udgivelse, der ikke er brugt
unødvendigt mange penge
på til farver og kosmetik.