Atuagagdliutit - 08.11.1994, Page 14

14
Nr. 86 • 1994
KREDSDOMMEREN - NUUK SKIFTERET
RETSKREDS - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Poul Erik Hansen, cpr. nr. 070632-1489, i Nuuk,
boende Sdr. Hermhutvej 18, lejl. 3, 3900 Nuuk,
der afgik ved døden den 08. juli 1994 indkaldes
herved til med 6 måneders varsel at anmelde og
bevisliggøre sit krav overfor Nuuk Skifteret, Box
1040, 3900 Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget under offentlig
skiftebahandling som gældsfragåelsesbo.
NUUK KREDSRET
den 31. oktober 1994
Salg af båd
På vegne af en kunde udbydes herved
21’ Rana Plast 630 Sjark nr. 275440 årg. 1987
m/55 HK Yanmar dieselmotor.
Båden ligger på land i llulissat, og kan besigti-
ges efter nærmere aftale med Grønlandsban-
ken, llulissat.
Nærmere oplysning om båden kan indhentes
hos Anni Skaaning på telefon 4 41 80.
Frist for afgivelse af skriftligt tilbud er fastsat til
mandag den 14. november 1994 kl. 12.00.
Tilbud kan fremsendes til Grønlandsbanken A/S,
Postboks 1033, 3900 Nuuk, Att.: Lisbeth Cordtz.
Banken forbeholder sig ret til at forkaste samtlige
tilbud.
Med venlig hilsen
GRØNLANDSBANKEN A/S
Postboks 1033 - 3900 Nuuk
Tlf.: 2 13 80 • Fax: 2 30 32
Att.: Lisbeth Cordtz
Aasiaat kommuneat
Aasiaat
Kommuneanut
pilersaarusiaq
19932005
Naalakkersuisut ulloq 1. november 1994 Aasiaat
kommuneanut pilersaarusiaq 1993-2005 akueri-
simavaat.
Kommunemut pilersaarusiaq tamanut saqqum-
miussimaneqarsimavoq, saqqummiussimane-
ranilu kikkulluunniit periarfissinneqarsimapput
pilersaarusiamut akerliliinissaamut nalunaarute-
qamissaannut.
Kommunemut pilersaarusiamut siunnersuum-
mut saqquummiussamut naleqqiullugu taamaal-
laat aaqqissuisuniit allannguutinik annikinneru-
sunik allannguisoqarsimavoq.
Kommunemut pilersaarusiaq matumuuna nalu-
naarutigineqarpoq atuutilersutut. Kommunemut
pilersaarusiaq misissugassanngorlugu saqqum-
miusimaneqarpoq Aasianni kommunep allaffia-
ni ammalu Akunnaami Kitsissuarsunnilu bygder-
ådit allaffiini.
Aasianni kommunep allaffiani kommunemut pi-
lersaarusiaq pisiarineqarsinnaavoq 250,- kr-nik
akilerlugu.
Aasiaat kommuneat
Teknikkikkut iimnikkoortoriaqarfik
Postboks 220 * 3950 Aasiaat
/‘føg ap'ag'(/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tøvejr i Tasiilaq
Af Simon Jørgensen
TASIILAQ - Efter en tid
med hård kulde, er det blivet
tøvejr her i Tasiilaq, men
der kommer ingen regn, og
der er kun faldet meget lidt
sne. Fiskerne er begyndt at
fange en del torsk. Der er
også masser af havkatte,
selv børn under ti år kom-
mer hjem med disse fisk.
Fiskere og fangere siger,
at i forhold til tidligere, er
der masser af tejster. Og der
er betydeligt flere sæler i
forhold til sidste år.
For nogen tid siden så jeg
en ung mand komme hjem
med ti sæler. Fangere der ta-
ger til Isortoq området kom-
mer hjem med en masse sæ-
ler.
Der bygges en masse lej-
ligheder i øjeblikket i Tasi-
ilaq. Søndag holdt kommu-
nalbestyrelsen borgermøde i
forsamlingshuset, hvor man
drøftede stigningen af skat-
teprocenten med 1 procent.
Der fremlagdes også an-
lægsplaner for Tasiilaq og
området. Natrenovation blev
også drøftet ret længe og
meget morsomt. Byens hal,
der påbegyndes i 1995, og
som færdiggøres i løbet af
1996, blev også drøftet.
Masser af sæler
Af Simon Jørgensen
TASIILAQ - Jeg har snak-
ket med et medlem af fisker-
og fangerforeningen, og han
fortæller, at i forhold til
1993 har man siden foråret
1994 indtil nu fanget bety-
deligt flere sæler og tejster -
til megen glæde for fanger-
ne. Især netsiderne er i bety-
delig fremgang, men torsken
er i tilbagegang i forhold til
året før.
Fiskerne, der tager til
Qernertuarsuit, fanger me-
get flotte fisk. Der er også
masser af havkatte omkring
Tasiilaq, men disse fisk ind-
handles desværre ikke. I ste-
det blive de brugt som hun-
defoder. Der fanges også s-
tørre sæler, så som kla-
pmydser, grønlandssæler og
enkelte remmesæler.
Jonas Kochu, som jeg
snakkede med, er både fi-
sker og fanger. Forrige
måned kom fiskerne hjem
med en masse skællaks,
men disse synes at forsvinde
nu. Det er almindeligt at se,
at en fanger kommer hjem
med over ti sæler. Nogle af
fangerne er holdt op med at
fange tejster, da de har nok
til hele vinteren, og der in-
gen muligheder er for ind-
handling af disse fugle.
Royal Greenland-ip tuni-
sassiorfia ingerlalluartoq
Allattoq, Paulus Simonsen
QAQORTOQ - Qaqortumi
Royal Greenlan-ip tunisas-
siorfia ingerlalluartutut o-
qaatigineqarsinnaasoq suli-
sitsisut/formand-it ilaata Ot-
to Stach-ip nalilerpaa. Ullu-
mikkullu oktoberip ulluisa
26-anni 1994 sulisut mar-
lunngorlutik avissimasut
(hold-it marluk) ullukkut
10-it, unnukkorsiortullu 40-
it missaanniittut oqaatigalu-
gu, tassa katillugit maanna
80-it missaanniittut oqaati-
gineqarpoq. Sutortarfimmi-
ittullu (kantinemi) sulisut i-
lanngukkaanni 85-it missa-
anniillutik. Soorunami aam-
ma allaffimmiunik suliso-
qarpoq. Suliffissuaq immini
soorunami aamma pisor-
taqarpoq/qullersaqarpoq,
naalagaasaqarlunilu/for-
mand. Tamannalu siunis-
sami isumalluarnartoq, Otto
Stach-ip nalilerpaa.
Aalisakkat allat soorlu:
uukkat saarulliit, kiisalu aa-
lisakkat allat aamma sulif-
fissuarmut tunineqarsinnaa-
nerarpai. Kisiannigooq maa-
ni suliffissuarmi suliarine-
qarneq ajorlutik, tassa Nar-
sami suliffissuarmut sulia-
reqqitassanngorlugit nassi-
ussuunneqartarmata. Aam-
ma ilaat Eqalugaarsunnut
nassiussuunneqartarnerar-
pai. Nunaqarfimmi tassani
suliarineqartarput panertiter-
neqarlutik missiliarineqarta-
mik.
Appat
Uagullu neriuutigiinnassa-
varput siunissami ukioq
kaajallallugu taamtut suliso-
qaannarsinnaajumaartoq.
Tamannami suliffissaaleqi-
nermut, akileraarutinut aki-
ligassanut allanullu inuuni-
arnermi pingaaruteqarluin-
nartunut iluaqutaalluinnar-
mat, mikinerunngitsumik
aamma kommune-qarfim-
mut namminermut!
Qangaaniilli inuuniar-
nitsinni pingaartumik uki-
uunerani pingaaruteqarlu-
innartut ilaat appat:
Takussaalereerput »pi-
niaqqusaalerniarlutillu«. Ne-
riuutigaarpullu ukiup taama-
alineratigut ikiliartorneq a-
jormata »mamarseruttorfim-
mikkut« december-imi,
ilami ukioq tamaat (pini-
aqqusaanerminni) takkusi-
maarluarumaartut aasiit. Ua-
gullu pisiniaannartuusugut
miserratigisinnaanngilarput
tapersersortuarlugillu pini-
artortatta aalisartortattalu
tikiussaat »tapersersortua-
ratsigik«, aappaatigummi
tupigilaanngitsoorneq ajo-
ratsigu niuertarfinni »avata-
aniit tikisitarpassuit« ilaat a-
kisugineqarsinnaalluartut
»uninngaannalersarmata«
nalunanngilluinnartumik a-
kisugineqartarlutik!
Issangiartorsuuvorooq
Allattoq, Simon Jør-
gensen
TASIILAQ - Maani
Tasiilami ulluni makku-
nanerpiaq issangerpoq
issittorsuanngoraluarami
siallernanili nittangiin-
nartarpoq qannialaarluni
imatorsuaq apiniarpiara-
ni. Malunnartumik aali-
sarutut saarullinnik pis-
aqartariartulerput saarul-
liit takkukkiartuaalinn-
guatsialeramik. Kisian-
nili assut qeeraqarluar-
poq, nukappiarannguil-
luunniit qulit inorlugit u-
kiullit taamatorsuaq
qeeqqanik pisaqartarput
aalisarnermimmi soquti-
ginnikkaangamik.
Aalisartut piniartullu
serfaqarnerartarpaat si-
ornatigumut naleqqiullu-
gu. Malunnarporlu ukiaq
manna 1994, 1993-min-
ngarnit assut taa-
maalineranit puiseqarlu-
arnerusoq, aalisariaan-
narlunimi ilaannikkoori-
arluni puisimik takun-
ngitsoorfiuneq ajormat.
V
Ungasinngitsukkut i-
nuusuttoq takuara quli-
nik puisissimasoq, Isor-
tup tungaanut kujataa-
nullu (oqquanut) puisin-
niartartut assut puisinik
pisaqarsimasarput.
Maani Tasiilami inis-
sianik illulianik assut sa-
naartortoqarpoq. Ippas-
saq sapaammi Kommu-
nalbestyrelse katersor-
tarfimmi tamanut amma-
sumik ataatsimiititsiga-
mi akileraarutip 1 pro-
centi-mik qaffassinnaa-
nissaa Tasiilamilu eq-
qaamiutsinnilu sanaar-
tornissamik pilersaarutit
pingaarnerutillugit saq-
qummiuppai. Tupinnar-
tumillu anartarfiit akun-
nerup affaa avillugu
missiliorlugit oqaluu-
serineqarput nuannilaa-
vissumik. Timersortar-
fissuassarlu 1995-imi a-
allartittussaq sananera
1996-milu inertussaq
mininneqanngilaq oqa-
luuserisanit.
________________________)
Puiserpassuiimgooq
Allattoq, Simon Jørgensen
TASIILAQ - Tasiilami aali-
sartut piniartullu peqatigiif-
fianni ilaasortat ilaat oqa-
loqatigaara, oqaluttuarpoq
ukioq manna upernaarli
maannamut Tasiilap eqqaa
tamaat isigalugu 1993-min-
ngarnit ukioq manna 1994
puiseqarnerullunilu serfanik
assut peqarnerusoq, piniar-
tut aalisartullu tamarmik
malugusuutigisaannik, pi-
ngaartumik puisinik malugi-
niarneqarput puisit mikisut
(mikikkattaat) natsiit, kisi-
annigooq malunnartumik
saarulliit (aalisakkat) sior-
narnit kinguariarsimasut.
Kisiannili aamma Qer-
nertuarsuit eqqaannut aalisa-
riartartut aalisakkanik kusa-
nartorsuarnik pisaqarluartar-
put. Tasiilallu eqqaralanngu-
ani qanittumi assut qeer-
aqartippaat, tunitsivissaqara-
tilli. Qimminut nerukkaatis-
sat pitsaviit. Soorunalimi
aamma puisinik anginerusu-
nik ilaatigut pisaqarsimasu-
nik tikittoqartarpoq soorlu
natsersuarnik aataanik ataa-
siakkaanillu ussunnik.
Taanna oqaloqatigisara
Jonas Kochu piniartuulluni-
lu aalisartuuvoq. Pingaartu-
mik taakkua aalisartut pini-
artullu pisarisartagaannik ta-
asariaqarnerit. Qaammatip
uuma siuliani maani Tasii-
lami assut kapisilinnik pisa-
qarluartaraluaramik, mas-
sakkut kapisillit tusarsaarpi-
arunnaarput, kapisilinnimmi
tikiussuisunik takussaasue-
ruppoq. Takussaajuarpulli
sapaatip akunnerisa naane-
rani aallartilaarnerannilu pi-
niartoq ataaseq puisinik qu-
lit sinnerlugit tikiussisoq.
Ilaasagooq aamma piniartut
serfat unitsiinnarpaat ukiu-
mut pissamaatitik naam-
magileramikkik, aammami
tamaasa tunitsivissaqartin-
neq ajoramikkik.
Piniagassalissuuvorooq
All. Simon Jørgensen
KUUMMIUT - Kuummiuni
oktoberip qiteqqukkiartor-
nerani inuit peqqipput nuffa-
sertoqartaraluarpoq soorlu
aamma Tasiilami. Sapaam-
mi oktoberip 9-ani ullaakkut
piniariartarfimmiit massak-
kulli ukiiffigineqanngitsumi
pujortuleeraq 27 fodsiugu-
nartoq pingasunik inuttaqar-
luni tikippoq, puisit 22 pisa-
risimallugit puiseqarneraral-
uarpaat annerusuminngooq
puisinniannginnamik, nan-
nunik takuniarsarisimagalu-
arnerminni, ataatsimik angi-
suumik nannussimapput
aammalu tumai takusima-
galuaramikkit ullaakkut
Kangerlutsuarmut tikinner-
minni, sikoqarpallaarsimam-
malli uggornaraluartumik
takunngitsoorsimavai, aam-
ma qilalugarsimanngillat si-
korsuaqarneraramikku.
Kuummiuni malunnartu-
mik saarulliit takkukkiaartu-
aalerput, sivisuumik pii-
satsitsimagaluaramikku,
qeeqqanulli ningittakkanik
qaleralinnik pisaqartoqartu-
arpoq, naak ningittakkat nu-
namiit avasitsorsuunatillu
ningittakkertarfiat itisoor-
suunngikkaluartoq. Kapisi-
leqartilluarpaallu suli. Aam-
ma noorniakkanik (serfat)
puisinillu pisaqartuartarput.
Oktoberi aallartissimaan-
nalersoq sapaatip akunnera
siulleq Kuummiuni aalisak-
kerivittaarsuaq inaarsarne-
qalermat iluata qalipannera
aallartereerpoq. Maani Ta-
siilami saarulliit kangerluup
iluani aamma takkukkiartu-
aalerput, puisittoqartarlunilu
serfanik tikiussuisaraat, suli-
lu kapisilinnik peqarluartip-
paat aalisartut piniartullu.