Atuagagdliutit - 08.11.1994, Síða 24

IA-p siulittaasua tunuartoq
Josef Tuusi Motzfeldt kingoraartissamisut tikkuarpaa, si-
ulersuisuunerni inatsisartunilu ilaasortaaginnarnissani
kissaatigalugit
AG-mi sisamanngormat
saqqummersumi Johan
Lund Olsen oqaluttuarpoq
ajuusaarutigalugu Inuit Ata-
qatigiinni siulittaasuunermi
piffissaqarfigiunnaarnera.
Tamatumunngali aamma al-
lanik pissuteqarpoq. Inuit
pillugit apeqqutit akerleriis-
sutaasarnerat ataatsimiinner-
nik oqaloqatigiinnernillu si-
visoorsuarnik kinguneqar-
tarsimapput, kialu oqartus-
saanera pillugu akerleriissu-
tit nukissarpassuarnik ki-
nguneqartarsimallutik. Taa-
matut politikikkut sulinerup
ilaa maannakkut Johan
Lund Olsen-ip qimannialer-
paa.
Aviisimi apersorneqarner-
mini oqaluttuaraa IA ukior-
passuarni assigiinngitsunik
isummertartunik marlunnik
ilaasortaqarsimasoq, ilaasa -
»sakkortunianik« taaneqar-
sinnaasut - isumaqatigigaat
suleqatigisanut nammineq
politikerisap aalajangiusi-
maneqarnissaa, ilaasalu na-
alakkersuisooqatigiit isuma-
qatiginiarnerullugit, partiimi
politikeqameq pivallaarna-
gu-
- IA ullumikkut ajornar-
torsiuteqarpoq, Johan Lund
Olsen nassuerpoq, - Assi-
giinngitsumik isummertartut
imminnut akerleriinner-
minni sakkortuuliortarput,
akerleriissutillu amerlaner-
tigut inummut tunngassute-
qartarmata tamanna partii-
mut akornutaasarpoq. Taam-
aattumik pisariaqarluinnar-
poq partiip siulittaasoqaler-
nissaa siornagutut katersuuf-
fiusutut pissuseqaleqqinnis-
samut isumaginnissinnaa-
sumik.
- Ajunngilaq assigiin-
ngitsunik isummertartunik
peqarneq, Johan Lund Olsen
oqarpoq. - Killissarititaasut
iluanni pinngitsoorsinnaann-
gisavut oqaloqatigiissutigi-
sinnaagatsigit. - Kisianni
partiitut politikikkut ataatsi-
mut anguniagaqartutut iliu-
useqartariaqarpugut. - Taa-
maattumik isumaqarpunga
Josef Tuusi Motzfeldt siulit-
- Akerleriissutit inuillu isumaqatigiinngittarneri qasunartor-
ujussuupput, Johan Lund Olsen oqarpoq, IA-mi siulittaasuu-
nerminit tunuarnerminut atatillugu.
- Konflikt og personlige opgør tærer på kræfterne, si-
ger Johan Lund Olsen i begrundelsen for at trække sig som
formand for IA.
Peger på Josef Tuusi Motzfeldt som formand og vil gerne
selv fortsætte som hovedbestyrelsesmedlem og lands-
tingspolitiker
Hans-Pavia Ro-
sing Nepal-imut
Nepal-imi inatsisartunut
qinersinermi Hans-Pa-
via Rosing qinersinermi
nakkutilliisunut ilaas-
saaq
NUUK (LL) - 15. november
1994 Nepal-imi inatsisartu-
nut qinersisoqassaaq. Electi-
on Observation Committee
Nepal-imi Kathmandu-miit-
toq Danmark-imut apeqqut-
eqaateqarsimavoq qinersi-
nermi nakkutilliisussanik
marlunnik aallartitsisinnaa-
nersoq, Siumut taama nalu-
naarpoq.
Qallunaat nunanut allanut
ministereqarfiat aalajangers-
imavoq qinnuteqaat akuers-
aarumallugu, Nepal-imullu
qinersinermi nakkutilliisu-
nik marlunnik aallartitsiniar-
luni.
Socialdemokratit folketin-
gimi ilaasortaatitaasa folke-
tingimut ilaasortaq Hans-
Pavia Rosing toqqarsimava-
at, SF-illu folketingimut
ilaasortaatitaasa nakkutilli-
isussat aappassaat toqqartus-
saallugu.
Qinersinermi nakkutilli-
isussat nunanit allaneersut
60-t aggersarneqarsimapput,
taama Siumut nalunaarpoq.
Hans-Pavia Ros-
ing til Nepal
Hans-Pavia Rosing være
valgobservatør i forbin-
delse med parlaments-
valget i Nepal
NUUK(LL) - Den 15. no-
vember 1994 holdes der par-
lamentsvalg i Nepal. Natio-
nal Election Observation
Committee i Kathmandu,
Nepal, har spurgt Danmark,
om de vil stille to valgobser-
vatører til rådighed, oplyser
Siumut.
Det danske udenrigsmini-
sterium har bestemt at imø-
dekomme anmodningen og
sende to valgobservatører til
Nepal.
Af de to valgobservatører
har den socialdemokratiske
folketingsgruppe valgt med-
lem af folketinget Hans-
Pavia Rosing, Siumut, mens
SF's folketingsgruppe ind-
stiller den anden valgobser-
vatør.
Der er ialt indbudt tres u-
denlandske observatører,
meddeler Siumut.
I et interview i AG's tors-
dagsavis fortæller Johan
Lund Olsen, at han desværre
ikke kan afse tid til at
fortsætte som formand for I-
nuit Ataqatigiit. Men der er
også andre årsager. Strid og
konflikt omkring persons-
pørgsmål har kostet ende-
løse møder og samtaler, og
frustrationen over kompe-
tencestridighederne tærer på
kræfterne. Det er den del af
det politiske arbejde, Johan
Lund Olsen nu lægger op til
at slippe for.
1 interviewet fortæller han
om, at IA i mange år har
haft to fløje, hvor nogle -
dem man kan kalde »stram-
merne« - går ind for, at man
står fast på sin politik over-
for eventuelle samarbejds-
partnere, mens den anden f-
løj er mere venlig stemt o-
verfor koalitionspartneren
og altså firer på ideologien.
- IA har et problem i dag,
indrømmer Johan Lund Ol-
sen. - De to fløje trækker of-
te alt for skarpe fronter af o-
verfor hinanden, og når den-
ne konflikt alt for tit også
har personlige årsager, så
skaber det en turbolens, som
skader partiet. Derfor er det
hele nødvendigt, at vi får en
person i spidsen for partiet,
som er i stand til at samle
det til den helhed det var.
- Det er i orden med fløje
eller fraktioner, siger Johan
Lund Olsen. - Det giver os
nogle referencerammer, som
vi ikke kan undvære. - Men
vi må optræde som et parti
med fælles politisk målsæt-
ning. - Derfor tror jeg, at Jo-
sef Tuusi Motzfeldt vil være
den rigtige som formand.
Det er mit bud på formands-
valget til IA's landsmøde i
weekenden, siger Johan
Lund Olsen. - Selv vil jeg
gerne fortsætte som lands-
tingspolitiker og hovedbe-
styrelsesmedlem, hvis der er
stemning for det.
Læs mere af interviewet
på torsdag, hvor den nu-
værende formand forklarer
IA 's politik forud for lands-
mødet, og hvor han i øvrigt
uddyber noget af den inter-
ne konflikt, man har set IA 's
toppolitikere i blandt under
landstingssamlingen
red.).
taasussatut piukkunnaa-
teqarluinnartoq. Sap. akun-
nerata naanerani IA-p ataat-
simeersuarnissaani siulittaa-
sussatut taanna toqqaruma-
vara, Johan Lund Olsen
oqarpoq. - Inatsisartuni siu-
lersuisuunernilu ilaasortatut
ingerlaqqinnissara kissaati-
gaara, qinigaassaguma.
78888
000017
Apersuineq sisamanngor-
pat saqqummersussaq atu-
aruk, maannakkut IA-mi siu-
littaasuusup politikeqarner-
mik ataatsimeersuarnissaq
sioqqullugu nassuiaateqar-
neranik imaqartoq. Tassani-
lu aamma itisilerpaa IA-mi
politikerit nuimanerit inatsi-
sartut ataatsimiinnerata
nalaani akunnerminni aker-
leriissutigisarsimasaat - (a-
aqq.)
r \
Otto nersomiagaasoq
NUUK (MLA) - Otto
Sandgreen aammaloorlu-
ni nersorniarneqarpoq
pingasunngormat unnuk-
kut Kristian »Aaju« 01-
sen-imit laubærit pilu-
taannit niaqorutaasiamik
ataqqinaaserneqarami.
Kusanartumik oqalugiar-
luni oqarpoq, Otto Sand-
green niaqorutaasiamik
ataqqinaaserneqartaria-
qartoq suliamigut inui-
aqatigiit pisuunngortissi-
mammagit siunissamillu
takorluuisinnaagami.
Otto Sandgreen unga-
sinngitsukkut 80-iliilluni
inuuissiortoq atuakkiort-
ut peqatigiiffianni utoq-
qaanersanngorpoq, naal-
lu taama utoqqaatigigal-
uarluni suli sulilluar-
torsuuvoq, atuakkiortuu-
innarani aamma pinia-
lunniartarluni.
• Otto Sandgreen-ilu
nersorniartariaqarami
»Atuakkiortut Peqatigiif-
fiat«-nit laurbærit piluta-
annit niaqorutaasiamik
ataqqinaaserneqarpoq.
Otto Sandgreen taama
pineqarnerminik tuppal-
lersimasorujussuaq quja-
niangaarpoq.
Kristian »Aaju« Olsen laurbærit pilutaannit niaqoru-
taasiamik ataqqinaasiisoq.
Kristian »Aaju« Olsen overrækker laurbærkransen.
(Foto: Knud Josefsen)
Hyldest til Otto
NUUK(MLA) - Endnu
engang blev Otto Sand-
green hyldet, det skete
onsdag aften, da Kristian
»Aaju« Olsen overrakte
en laurbærkrans til Otto
Sandgreen, med en smuk
tale om at Otto Snadgre-
en skulle æres med laur-
bærkransen fordi han har
beriget samfundet med
sit arbejde og kan se ind i
fremtiden.
Otto Sandgreen er net-
op fyldt 80 år og er nu
een af de ældste i forfat-
terforeningen, på trods af
sin høje alder arbejder
V__________________________
han på fuldtryk, ikke ba-
re med at trykke bøger,
men når også at gå på
jagt
Eftersom Otto Sand-
green har fortjent at blive
hyldet fik han overrakt
en laurbærkrans af »Atu-
akkiortut peqatigiiffiat«
(forfatterforeningen).
Otto Sandgreen der var
dybt rørt over al den op-
mærksomhed, takkede
mange gange og følte
næsten ikke at kunne le-
ve op til forventningerne.
J
Allakkerivimmi imraensugassaq - Reserveret postvæsenet