Atuagagdliutit - 29.11.1994, Side 10

10
Nr. 92 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Rigelig plads til finkultur
og god, jordnær folkekunst
Kunstskole, biograf, udstillinger, stor- og lille-teater, kongresser, messer,
folkefest, kæmpekoncerter med rock og klassisk musik, opera og musicals - det
kan blive kulturen i kulturhuset .
Kulturemut illorsuassarsuup titartaasuisa tilartagaat, ti- En skitse af det færdige kulturhus der forestiller et isfield
tartaanernunni avaniavannaaniiluliarsuit isumassarsiorfi- som arkitekterne så i Diskobugten J '
gisimallugit. b
NUUK(JB) Der er en græn-
se for folkeligheden i Grøn-
lands Kulturhus, som gra-
vemaskineren i Nuuk er ved
at gøre plads til. Det bliver
for eksempel ikke varme-
stue for torveslænget uden-
for AG og Brugsen. Men
hermed hører begrænsnin-
gerne også op. Kulturehuset
kan blive et enestående
kraftcenter for utallige akti-
viteter, som fremføres i de
lire elementer - store sal, lil-
le sal, cafe og foyere.
- Den store sal er teater-
sal, biograf, konferencesal
og balsal for den sags skyld,
siger institutchef Ole Ox-
holm, N.A.P.A. (Nordens
Institut), der som repræsen-
tant for en ene af bygherrer-
ne har været med gennem
hele planlægningsfasen.
- Den vil normalt være
indrettet med siddepladser
på et stigende gulv, der løf-
ter sig op gennem publikum
og giver plads til 609 menne-
sker, når der er flest. Men
ved tryk på en knap forsvin-
der stolene, og gulvet sæn-
kes til normalt plan. Desu-
den kan væggene fjernes, så
kun de søjler, væggene sky-
des ind i, er tilbage.
Skal holde i 100 år
-1 forbindelse med den store
scene er der en orkester-
grav, der giver plads til 80
musikere. Det svarer til hele
Det kongelige Kapel, og det
betyder, at vi kan opføre
symfoniske værker og sågar
opera og musicals i det nye
kulturhus, siger Ole Ox-
holm.
- Jeg kan godt forstå, hvis
det lyder underligt i manges
ører, for »hvad skal vi med
opera i Grønland«. Men vi
har sat os det mål at skabe
rammer i dette hus, som kan
indfri behovet de næste 100
år. Indenfor det tidsrum er
det klart, at der vil opstå be-
hov for både opera, musicals
og andre større opsætnin-
ger.
- I øvrigt er det vor helt
klare opfattelse, at alene det
at vi skaber plads til et sym-
foniorkester vil trække sym-
foniorkestre til fra mange
steder. De vil gerne til Grøn-
land som alle andre, så de
skal nok kommer.
Den lille sal
- Den lille sal er til de mere
folkelige indslag, siger Ole
Oxholm til AG. - Og det er
nok alligevel ikke helt rigtigt
at sige det sådan, for den lil-
le sal kan bruges til alt mu-
ligt. Kun fatasien sætter
grænser.
Jeg kan nævne sådan no-
get som børneforestillinger,
møder og i forbindelse med
den tilstødende cafe såkald-
te cafeforestillinger.
Også denne sals vægge
kan fjernes, og i forbindelse
med netop cafeen kan der
fra disse omgivelser for ek-
sempel sendes et fast TV-
underholdningsprogram,
hvis der måtte være res-
source til at producere det.
Cafeen har offentlig ad-
gang, og i stueplanet, hvor
gæsterne sidder, er der ud-
sigt gennem vinduet i den
buede nordvestvæg.
Foyeren
Foyeren er alt det andet - alt
det, der ikke er cafe eller sa-
le. Kulturhusets form, der i
øvrigt forestiller et isfjeld,
betyder, at foyeren ikke er
helt almindelig i sine dimen-
sioner. Det vil ikke være alle
kvadratmeter, der kan ud-
nyttes til udstillinger og lig-
nende, men på den anden si-
de er der rumlige former og
linier, som gør brugen af
foyeren til en udfordring.
Selvom begge sale er i
brug, kan foyeren bruges til
udstillinger af forskellige
art - for eksempel maleriud-
stillinger og ligenende. Men
man kan også kombinere
Tassa qaammatik marluk
matuma siorna nivaqqaar-
nermit. Takussaapput naa-
lakkersuisunut ilaasortaq
Marianne Jensen (saamer-
leq) aamma Nuup borgme-
steria Agnethe Davidsen ni-
vaqqaartut sanaassarsuar-
mut akisoqisumut matussu-
tissiiniarl u tillusooq.
Fra de første to spadestik for
to måneder siden. Det er
landsstyremedlem Marian-
ne Jensen (tv) og borgme-
ster Agnethe Davidsen, der
begge på skatteborgernes
vegne skal være med til at
dække driftsunderskuddet
(Ass./foto: Knud José fsen).
rummene.
Når væggene for eksem-
pel fjernes fra begge sale,
fremstår kulturhuset ind-
vendigt som et vældigt rum
med store anvendelsesmu-
ligheder. Her kan afholdes
messer og folkefester, og ud-
stillinger i stor stil. Der er en
stor port, som giver mulig-
hed for at anvende selv me-
get store udstillingsgenstan-
de og kulisser.
Andre lokaler
Ud mod Kuussuaq er der
indrettet en række lokaler,
for eksempel mødelokaler,
som man kan leje sig ind i,
og i denne »fløj« har også
Kunstskolen til huse.
I den anden vinkel - over
mod Rådhuset - er der de-
potrum, hvor for eksempel
kulisser og udstillinger pla-
ceres, indtil de skal bruges.
Også N.A.P.A. får lokaler
her, og det »residerende« te-
ater får øvelokaler. Når vi
bruger dette begreb i øje-
blikket skal det blot forstås
sådan, at det formelt ikke er
afgjort, hvilket teater, der
skal residere i kulturhuset. I
øjeblikket sidder en arbejds-
gruppe og vurderer, om der
er ide i at få en teaterlov i
Grønland, men der er næp-
pe tvivl om, at hvad der end
kommer ud af dette, er Sila-
miut vort eneste egentlige
teater.
Kulturhusets administra-
tion får plads i det, vi kalder
administrationstårnet i
nordlige hjørne af kulturhu-
set.
Ansættes et år
før indvielsen
Ole Oxholm fortæller til
sidst, at kulturhusets direk-
tør og den tekniske chef bli-
ver ansat et år før ibrugtag-
ningen, nemlig 1. september
1995. Hensigten hermed er,
at kulturhusets ledelse na-
turligvis vil have stort ud-
bytte af at være med til fær-
diggørelsen, ligesom det vil
være værdifuldt i god tid at
forberede driftssæsonen, så
de økonomiske resultater
kommer fra starten.