Atuagagdliutit - 29.11.1994, Síða 12

12
Nr. 92 • 1994
/tfajpajfrc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Pissaanerap putua qemertoq
Isumaliutersortoq, Peter Colding-Jørgensen
Peter Colding-Jørgensen eqqarsaqqissaartartutut aainma
teoretisk fysik-imik ilinniagaqarsimavoq, maannakkullu Ili-
simatu sar fimmi matematikimik eqqarsaqqissaarnermillu
ilinniarnertuunngornianut ilinniartitsisuulluni. Peter Col-
ding-Jørgensen siullermik Kalaallit Nunaanni najugaqar-
poq 1962-imi.
Peter Colding-Jørgensen er uddannet i filosofi og teoretisk
fysik og underviser i matematik oglilosoli på GU ogi viden-
skabsteori på Ilisimatusarlik. Colding-Jørgensen kom til
Grønland for første gang i 1962.
Kalaallit Nunaanni naalak-
kersuinermik kisermaassi-
neq erseqqissorujussuuvoq
Godthåb-imut (taamani taa-
ma taaneqartarmat) siuller-
meerlunga nuukkama. »Si-
nerissami« tamanna malun-
naateqarpallaanngilaq, peq-
qussutit sunniutaat sakku-
killisarmata København-
imit aqqutaani. Aqutsineq,
Dostojevskij-ip atuakkiaani
Rusland-imi qanga zar-ip
naalakkersuineratut, oqaa-
tigiuminaatsigaluni ileqqu-
liuutit piaaraluneernerillu
akuliussuunneqarmata.
Tamanna ukiunik 60-inik
sioqqullugu Danmark-imi
aaqqissuusseqqinnissamut
kommissionip siunnersuuti-
Enevælden hvilede tungt
over Grønland, da jeg første
gang flyttede til Godthåb
(som det dengang kaldtes).
»På kysten« mærkede vi det
ikke så meget, for forordnin-
gerne tabte meget af deres
kraft på den lange vej fra
København. Styret var, som
i Dostojevskijs gammelrus-
siske zardømme, en uforud-
sigelig blanding af formalis-
me og vilkårlighed.
Mere end tres år tidligere
havde en reformkommis-
sion i Danmark foreslået at
erstatte enevældens stive
pyramide med en flerstren-
get demokratisk admini-
stration; men det slog aldrig
igennem i forhold til koloni-
erne. Det var ikke kun for
sjov, når man i 1970’erne
sagde, at DDR var næsten
lige så bureaukratisk som
KGH.
Hjemmestyret overtog ik-
ke kun sagsområder fra sta-
ten, men desværre også en
centralistisk tradition, som
ikke hører hjemme i et de-
mokratisk land. Under »de-
mokratisk centralisme«,
kendt fra blandt andet Sov-
jetunionen, finder magtspil-
let sted i toppen og er hem-
meligt for de menige væl-
gere. Det kan måske forsva-
res under krig; men i freds-
tid vendes centralismen
mod befolkningen. I stedet
for at forsvare land og folk
mod ydre fjender, forsvarer
den styret mod folket. De-
mokratisk centralisme er al-
tid mere centralistisk end
demokratisk.
Opgøret med centralis-
men lader vente på sig. I
Hjemmestyrets første år
skete en højredrejning i
Danmark, som igen satte
centralismen på dagsorde-
nen. De store koncerner blev
forbilleder, selvom de aldrig
har været demokratiske.
Selv SAS chef Carlzon, der
ville rive pyramiderne ned,
gik aldrig så vidt, at han af-
gav magt fra toppen.
Hjemmestyrets mange
nyuddannede danske em-
bedsmænd er underligt nok
ikke særlig påvirket •af den
mere demokratiske danske
gisimavaa naalakkersuiner-
mik kisermaassineq taarser-
neqartariaqartoq demokrati
malillugu assigiinngitsuti-
gut ingerlatsinermik; ta-
mannali niuertoqarfinni
atuutilinngitsoorpoq. 1970-
ikkunni asuli oqartoqarneq
ajoi-poq KGH-p ingerlanne-
qarnera DDR-imi ingerlatsi-
nertulli oqimaatsigingajat-
toq oqartoqartarmat.
Namminersornerullutik
Oqartussat suliassaqarfin-
nik naalagaaffimmit tigu-
siinnanngillat, ajuusaarnar-
tumilli qitiusumik ingerlat-
seriaaseq nunamut demo-
kratiskiusumut naleqqutin-
ngilluinnartoq aamma ti-
gullugu. »Demokratinimik
forvaltningstradition. En-
ten er det lettere at omskole
mennesker til centralisme
end til demokrati, eller også
er de bare for unge til at
modstå presset fra oven og
lysten til magt? (Og hvor el-
lers i rigsfællesskabet kan
en glad amatør få så meget
magt med så lidt af have den
i?)
Magtens deling er de de-
mokratiske samfunds vig-
tigste middel til at bekæmpe
den centralisme, som de fle-
ste regeringer og deres cen-
traladministration mere el-
ler mindre bevidst går ind
for. Traditionelt taler man
om tredeling i lovgivende,
udøvende og dømmende
magt. Men så længe parla-
mentarismen udøves på en
måde, så Landstinget snare-
re udfører Landsstyrets be-
slutninger end omvendt,
fungerer tredelingen skidt.
Og Grønland har endnu ik-
ke for alvor fået en fri og
kritisk presse, som kan spil-
le rollen som samfundets
fjerde magt, der kontrolle-
rer og belyser. Alt for tit
vælger pressen den populæ-
re løsning; men det sker nok
mere for at undgå private
uvenskaber end for at pleje
politiske interesser.
Selvstyrende enheder er
også spredning af magten.
Offentlige virksomheder
kan ved lov løsrives fra
Landsstyrets omklamring.
Bestyrelsens sammensæt-
ning fastsættes ved lov, og
for at sikre uafhængigheden
skal kun et mindretal udpe-
ges direkte af politikerne.
Private virksomheder er
mindre afhængige afkortva-
rige strømninger i medierne
og derfor bedre til at følge en
langsigtet plan end det of-
fentlige. For demokratiets,
arbejdsroens og økonomiens
skyld bør de store offentlige
firmaer have den nødvendi-
ge frihed. Kun under ansvar
overfor loven.
Universiteter og visse
forskningsinstitutioner har
som regel også selvstyre i de-
mokratiske lande. Styrelses-
lovene er forskellige; men
man undgår helst politisk
qitiusumik ingerlatsiviusu-
ni«, ilaatigut Sovjetunio-
nen-imit ilisimaneqartuni,
pissaaneqarniuttarput qul-
lersat, qinersisartunullu na-
linginnaasunut tamanna
isertuunneqartarluni. Im-
maqa tamanna sorsunne-
qarnerata nalaani akuer-
saarneqarsinnaavoq; kisian-
nili sorsunneqannginnerani
qitiusumik ingerlatsineq in-
nuttaasunut saatinneqar-
tarpoq. Nunap innuttaasul-
lu akeqqanut avataaneersu-
nut illersornissaannut taar-
siullugu, aqutsisut illersor-
neqartarput innuttaasunut.
Demokrati qitiusumik
ingerlanneqartoq qitiusu-
mik ingerlatsiviunerpaasar-
udpeget ledelse. Det giver
nemlig problemer med at få
kvalificerede lærere/forske-
re. Internationalt anerkend-
te forskere (det vil sige aner-
kendt af den internationale
forskningsverden) vil nødigt
arbejde på et politisk styret
universitet. Forskningen
bliver let udsat for politisk
pres med hensyn til, hvilke
emner der kan forskes i, og
hvad der kan publiceres.
Især det sidste fører let med
sig, at forskerne mister tro-
værdighed og bliver viden-
skabelige »non-persons«. Til
skade for både dem selv og
den institution, de tilhører.
Kommuner og andre in-
stanser skal ved lov have til-
lagt egentlig magt, og fagmi-
nisterierne skal have så stor
uafhængighed, at der ikke
opstår »overministerier«
under regeringschefen eller
den der sidder på pengekas-
sen. Alt tyder på, at panik-
fyringerne og det efterføl-
gende kaos i Hjemmestyrets
Kultur-direktorat (KIIP)
skyldes, at andre har fået for
stor magt. Men magtspillet
er mørkelagt, og vi får ingen
forklaring. Som en døende
stjerne suger det sorte hul
omkring magtens centrum
umætteligt magt til sig fra
omgivelserne, samtidig med
at det med lysets hastighed
skyder ansvaret fra sig.
Kolonitiden er ikke langt
væk. Grønland er kun ved at
lære sig demokratiets politi-
ske kultur, og mange har
stadig den holdning, at Dan-
mark eller »Lillefar Johan-
sen« skal sørge for alting.
Man må opfinde og udbygge
uafhængige demokratiske
institutioner, for det er lige
så vigtigt i et lille som i et
stort land, at magten og an-
svaret deles.
Centralisme er bekvem;
men hvis demokratiet ikke
skal være en ren formalitet
som i Sovjetunionen og
DDR, er centralisme og de-
mokrati modsætninger.
Landsstyret må styre sig, og
Landstinget må lave love,
der sikrer, at magten spre-
des.
pøq demokratimit.
Qitiusumik ingerlatsine-
rup akiorneqarnera suli
utaqqineqarpoq. Nammi-
nersornerunerup ukiuini si-
ullerni Danmark-imi taler-
pimmut sangusoqarpoq, qi-
tiusumillu ingerlatsineq
uterfigeqqinneqai'luni.
Ingerlatsivissuit malitassa-
tut isumaqarflgineqarput,
naak taakku demokrati ma-
lillugu ingerlanneqarsiman-
ngisaannartut. Allaat SAS-
ip qullersaa Carlzon, qitiu-
sumik ingerlatsinermik qi-
matsiniartoq, ilungersuute-
qanngilaq qullersannit pis-
saanerup peersinneqarnis-
saanik.
Namminersornerullutik
Oqartussani atorfillit qallu-
naat ilinniakkaminnik
naammassinneqqammersut
tupinnakuluttumik qallu-
naat demokrati malillugu
ingerlatseriaasiannik sun-
nerneqarsimavallaanngil-
lat. Imaassinnaavoq inuit
qitiusumik ingerlatsiner-
mut ilinniarteqqinneqarnis-
saat ajornannginnerusoq
demokratimik ilinniartitsi-
nissamit, imaluunniit inuu-
suppallaarsimaqaat quli-
minnit tatineqarnerminnik
assortuisinnaanngitsut pis-
saaneqarnerlu piumanerul-
lugu? (Aammami naalagaaf-
feqatigiinnermi sumi nas-
saassaappat suliaminnik
ilikkagaqarsimanngitsut
nuannaartut, taama tun-
ngavissakitsigisut?)
Pissaanerup agguaanne-
qarnera inuiaat demokrati-
mik ingerlanneqartut ator-
tussaraat pingaarneq qitiu-
sumik ingerlatsinerup aki-
ornissaanut, tamannalu
naalakkersuisut qitiusumil-
lu allattoqarfiisa amerlane-
rit annertunerusumik anni-
kinnerusumilluunniit angu-
niagaraat. Pisarnertut
oqaatigineqartarpoq pissaa-
neq pingasunut avinneqar-
simasoq, inatsisiliortunut,
naalakkersuisunut aamma
eqqartuussisunut. Kisianni-
li inatsisartut sulinerat ima
ingerlanneqartuartillugu,
Inatsisartut isumagisarlu-
git Naalakkersuisut aalaja-
ngigaat - naak akerlianik pi-
soqartussaagaluartoq, taava
pissaanerup pingasunut
avinneqarsimanera ajorlu-
innartumik ingerlavoq. Ka-
laallit Nunaannilu tusagas-
siuutit suli qilersorsiman-
ngitsumik isornartorsiortu-
millu ingerlalersimanngil-
lat, inuiaqatigiinni pissaa-
nerit sisamaattut iliorsin-
naallutik, nakkutilliisutut
pisunillu nassuiaasinnaasu-
tut. Akulikippallaamik tusa-
gassiuutit nuannarineqar-
tussanik taamaallaat saq-
qummiussisarput; immaqa-
lu pissutaavoq ikinngutit
akerlerilernissaat pinaveer-
saarniarlugu, tamatumani
politikikkut soqutigisat tu-
nulliullugit.
Ingerlatsiviit imminut
aqunnerat aamma pissaane-
rup siammarneraa. Suliffiit
pisortanit pigineqartut Naa-
lakkersuisut »ungusineran-
nit« kaanngartinneqarsin-
naapput inatsisiliornikkut.
Siulersuisut inuttalersorne-
qarnerat aalaj angersarne -
qarsinnaavoq inatsisilior-
nikkut, nammineersinnaa-
nerallu qularnaarumallugu
ikinnerussuteqartut toq-
qaannartumik toqqarneqas-
sapput politikerinit. Suliffiit
namminersortut ingerlas-
saat tusagassiuutini allaase-
risat sunniutaannit sivikit-
sunit annikinnerusumik
sunnerneqarsimasinnaap-
put, taamaattumillu pisor-
tat suliffeqaiTiinut naleqqi-
ullutik siunissaq ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu pi-
lersaarutinik malinnissin-
naallutik. Demokrati, eqqis-
silluni sulinissaq aningaa-
sarsiornerlu eqqarsaatiga-
lugit pisortat suliffeqarfiu-
taat angisoorsuit pisaria-
qartinneqartumik nammi-
neersinnaasariaqarput. In-
atsisini allassimasut kisiisa
akisussaaffigalugit.
Ilinniarnertuut atuarfli
aamma ilisimatusarfiit ilaat
nunani demokrati malillugu
naalakkersorneqartuni
nammineersinneqartarput.
Aqutsinermut inatsisit assi-
giinngitsuupput; politikeri-
nilli toqqakkanik pisorta-
qarnissaq pinaveersaarne-
qartarpoq. Taamaattoqa-
raangat ilinniartitsisut/ilisi-
matusartut pissarsiarineq
ajornakusoortarmata. Ilisi-
matusartut nunani assigiin-
ngitsuni ataqqineqartut
(tassalu nunani assigiin-
ngitsuni ilisimatuunit ataq-
qineqartut) ilinniarnertuut
atuarfianni politikikkut
aqunneqartumi sulinissar-
tik pinaveersaartarpaat. Ili-
simatusarneq pohtikikkut
naalakkersorniarneqara-
juppoq, suut ilisimatusaati-
gineqassanersut suullu atu-
agassiatigut saqqummiun-
neqassanersut pillugit. Pi-
ngaartumik taaneqartoq ki-
ngulleq kinguneqarajuppoq
ilisimatusartut ataqqinee-
runnerannik, isigineqaler-
lutillu ilisimatuussutsimi
»inuunngitsutut«. Taman-
nalu akornutaasarpoq
inummut namminermut su-
liffigisaanullu.
Kommunet oqartussaqar-
fiillu allat inatsisiliornikkut
pissaanertut ittumik tuni-
neqartariaqarput, ministe-
reqarfiillu sulianut tun-
ngassuteqartut ima nammi-
neersinnaatigissapput,
»qullersatut ministereqar-
fiit« pilersinneqassanatik
naalakkersuisut siulittaasu-
ata ataani inissisimasut,
imaluunniit aningaasanik
aqutsisup ataaniilissanatik.
Ilimanai’luinnarpoq tassan-
ngaannaq soraarsitsinerit
tamatumalu kingunerisaa-
nik Namminersornerullutik
Oqartussat Kultureqai-ner-
mut Pisortaqarflanni uiver-
nerujussuaq pissuteqartoq
inuit ilaasa pissaaneqarpal-
laalernerannik. Kisiannili
pissaaneqarniunneq iser-
tuunneqalerpoq, uagullu
nassuiaateqarfigineqanngi-
lagut. Ulloriarsuartut ase-
rulersutut putup qernertu-
innaasup suut eqqaminiit-
tut tamaasa qiterminut mil-
lualerpai, tamatumunngalu
atatillugu qinngornertut
sukkatigisumik akisussaa-
neq qimatserlugu.
Nunasiaanermi pissutsit
suli qanittuararsuupput.
Kalaallit Nunaanni aatsaat
ilinniarneqalerpoq demo-
krati malillugu politikikkut
kultureqarneq, inuppassuil-
lu suli isumaqarput Dan-
mark imaluunniit»Ataataa-
raq Johansen« sunik tama-
nik isumaginnittussaasut.
Demokrati malillugu inger-
latsiviit nammineersinnaa-
nerusut nassaarineqartaria-
qarput annertusarneqarlu-
tillu, tassami pissaanerup
akisussaanerullu aggua-
taarneqarnerat nunami mi-
kisumi pingaaruteqarmat
nunami angisuumisulli.
Qitiusumik ingerlatsineq
atoruminartuuvoq; kisian-
nili demokrati Sovjetunion-
imisut DDR-imisullu ileq-
quliuutaaginnassanngippat
qitiusumik ingerlatsineq de-
mokratilu imminnut akerle-
riilissapput. Naalakkersui-
sut imminnut aquttariaqar-
put, Inatsisartullu inatsisili-
ortariaqarput, pissaanerup
siammarneqarnissaa qular-
naarumallugu.
Magtens sorte hul
Kronik af Peter Colding-Jørgensen