Atuagagdliutit - 29.11.1994, Qupperneq 13

Nr. 92 • 1994
13
yrftaa&a&'c/é/a £/£
—■■■ty y 1 1 —
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqumiitsuliat, sanalukkat mersukkallu aaqqissuusaanerusumik tuniniarneqartalernis-
saat slunertaralugu Sisimiuni naapeqatlgiisitsineqarpoq. (Ass./Foto: Lind Fotoservice).
En af seminarets, som foregik i Sisimiut, hensigt er at opnå et organiseret salgaf kunshånd-
værker, husflid og sy ting.
Ukioq 2000 - siunnerfik:
Ukiumut kaaviiaartitat
150 millioner koruunit
Ukioq 2000-imi eqqumiitsuliat tuniniarneqartamerannit
ukiumut 150 millioner koruunit
kaaviiaartinneqartalernissaat siunniunneqarpoq
NUUK (FL) - Ukiut 2000-
ikkut appakaaffiginissaan-
nut siunnerfiit amerliartu-
innarput. Nunatsinni sana-
lukkat eqqumiitsuliallu niu-
erutigineqarneranni kaavii-
artinneqartartut ukiut tuu-
sind-ikkaat nikinneranni
150 millioner koruuniunis-
saat siunnerfigineqarpoq.
Qaamatip matuma qiteq-
qutilernerani Sisimiuni
naapeqatigiinneq ingerlan-
neqarpoq. Naapeqatigiissit-
sinermi peqataapput sana-
luttartut, mersortartut, sa-
nalukkanik tuniniaasartut
kiisalu Namminersornerul-
lutik Oqartussanit peqataa-
soqarpoq.
Eqqumiitsuliornermik
suliaqartartut ukiuni mak-
kunani kattukkiarluaaler-
put, sinerissami eqqumiit-
suliortut peqatigiilliisa kat-
tuffissaat maanna pilersin-
neqaqqammerpoq, taannalu
naapeqatigiissitsinenni sin-
niisuutitaqarpoq. Niuertut
namminersortut KNI-lu pe-
qataatitaqarput, takornari-
aqarnermut siuarsaavik
Greenland Tourism kiisalu
Mittarfeqarfiit naapeqati-
giinnermi peqataatitaqar-
puttaaq.
Naapeqatigiinnermi sule-
qatigiissitaliortoqarpoq. Su-
leqatigiissitaq sanaluttartut
allallu assassukkanik sulia-
qartartut saqqumilaarneru-
lernissaannik anguniaga-
qartussaasoq suleqatigiissi-
tami peqataasoq Søren Mor-
tensen oqarpoq.
Søren Mortensen naape-
qatigiissitsinermi KNI-miit
peqataavoq Qasigianngua-
nilu najugaqarluni. Søren
Mortensen-ip oqaatigaa
Juullip Inuata sulliveqarfia-
niit misissuinerit annertuu-
mik ingerlanneqarsimasut.
Misissuinermi assassukat
niueru tigineqarneranni
ukiumut aningaasat kaavii-
aartinneqartartut qassiune-
rat misissorniarneqarsima-
voq. Misissuineq qulakkee-
rinniffiusumik paasititsiffi-
usimanngilaq, tuniniaasar-
nerilli assigiinngitsut aqqu-
tigalugit ukiumut kaaviaar-
tinneqartartut 40 millioner
koruuniunissaat eqqoriane-
qarsimavoq.
- Ukiumut kaaviaartinne-
qartartut 150 millioner ko-
ruuninngortinneqarnissaat
imaaliallaannaq pinavian-
ngimmat qanoq iliuuseqar-
toqarniai'poq, Søren Mor-
tensen oqarpoq, soorlu: Eq-
qumiitsuliortut tuniniaa-
sartullu akornini attaveqa-
tigiinnerulernissaq siunniu-
neqarsimavoq. Eqqumiitsu-
liortut peqatigiiffli kattuf-
fittaaqqammerput, niuertut
eqqumiitsulianik pisiortori-
arlutik tuniniaaqqittartus-
sat suleqatigiinnerulernis-
saat anguniarneqalerpor-
taaq.
Angusaqarnerunissaq si-
unertarinerullugu niuertut
suleqatigiiffiliornissaat aa-
lajangiunneqartut ilagaat.
- Niuertut assigiinngitsut
tallimat eqqumiitsuliortullu
qulit akornini niueqatigiin-
nissap angusaqarfiunissaa
killeqartorujussuussaaq, ni-
uertulli eqqumiitsuliortullu
tunisaqarnerunissaq ataat-
simut sulissutigigunikku
angusaqarnerussapput. Sø-
ren Mortensen Qasigian-
nguani KNI-meersoq oqar-
poq.
Siunissami eqqumiilsuli-
at, sanalukkat mersukkallu
ataatsimut pitsaassusiisa al-
lagartalersorneqartalernis-
saat siunnerfigineqartut ila-
gaat.
- Ataatsimoorussamik al-
lagartalersuisalernissami
immikkut pitsaassusilim-
mik sanaartortartunut taa-
maallaat tunniunneqartar-
nissaa siunertarineqarpoq,
taamaalilluni allagartamik
tunineqarsimasut pitsaallu-
inartunik sanaartortartutut
naqissuserneqarsinnaalis-
sapput, Søren Mortensen-ip
oqaatsini naggaserpai.
Siunissami eqqumiitsuliat ataatsimut nalunaaqqutsersorneqartalissasut siunniunneqar-
poq, allagartalersuutit pitsaaluinnartunik sanaartortartunut tunniunneqartassasut siun-
niunneqarsimalluni. (Ass/Foto: Lind Fotoservice).
En af seminarets handlingsplan går på, at sætte mærker til primaværker i fremtiden.
Grønlandsk kunsthåndværk
vil omsætte for 150 millioner
I forbindelse med seminar om kunsthåndværk i Grønland blev deltagerne enige
om et forretningsmæssigt mål. Desuden skal kunsthåndværkerne gøres mere
synlige blandt befolkningen
NUUK(FL) - Som en mag-
net trækker år 2000 år for
år flere og flere gode forsæt
til sig. Den seneste målsæt-
ning har er udsprunget af
kunsthånværkernes semi-
nar, som fornylig blev af-
holdt i Sisimiut, og deltager-
ne enedes om at prøve på at
nå det »astronomiske« ho-
vedmål, nemlig: en årlig om-
sætning på 150.000 million-
er kroner i år 2000.
Ud over kunsthåndvær-
kerne var forhandlerne, re-
præsenteret af KNI, Hjem-
mestyrets repræsentanter,
private handlende, Green-
land Tourism og Lufthavns-
væsenet med i seminaret.
I det seneste år er de for-
skellige kunstnere begyndt
på at forstå betydningen af
et sammenslutning, hvilket
har medført, at kunstnerne
fornyligt oprettede deres
egen fællesorganisationen.
Deltagerne blev enige om
at nedsætte et komite, og et
af komiteens medlemmer,
Søren Mortensen, siger til
AG at, komiteen blandt an-
det skal arbejde for at kunst-
håndværkerne i højere grad
bliver synligere blandt be-
folkningen. Søren Morten-
sen var med som KNI-re-
præsentant og har bopæl i
Qasigiannguit. Søren Mor-
tensen siger, at Juleman-
dens værksted har under-
søgt hvor stor en omsæt-
ning, der er er på kunst-
håndværkets området, og
med visse forbehold er man
kommet frem til en årlig
omsætning på 40 millioner
kroner.
- Da vi ikke fra dag til dag
kan virkeliggøre et omsæt-
ning på 150 millioner kro-
ner, er vi blevet enige om en
handlingsplan der blandt
andet går på, at kunsthånd-
værkerne og handlende skal
bestræbe sig på art holde
kontakt med hinanden -
kontinuerligt.
- Kunstnerne har forny-
ligt oprettet deres egen fæl-
lesorganisation. Handlings-
planen går blandt andet og-
så på, at opkøberne og der-
med handlende med alskens
grønlanske kunsthåndvær-
ker, kommer i tættere sam-
arbejde for at opnå de bedst
mulige resultater, siger Sø-
ren Mortensen.
- Der er grænser for, hvor
stor omsætningen kan blive,
når kun fem forskellige
handlende og ti kunsthånd-
værker samarbejder, men
når vi får fælles fodslag, op-
når vi langt bedre resultater
end hidtil, siger Søren Mor-
tensen, KNI Qasigiannguit.
Det fremgår også i hand-
lingplanen, at alt godt
kunsthåndværk, håndarbej-
de, og god husflid skal ud-
styres med mærker i fremti-
den.
- Her tænker man kun på
kvalitetsarbejder, som bety-
der at dem der laver det
»præmieres« med mærke.
Mersortarliit sinerissamiittut ataatsimut nalunaaqqutser-
suisalernissaami peqa taa tsinn eqassappu t.
Fællesvarermærket skal også gælde for systuernes produk-
ter. (Ass./Foto: Lind Fotoservice).