Atuagagdliutit - 02.02.1995, Blaðsíða 9

Nr. 10 • 1995
9
ag'ag'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
nik allanngortitseqqaarniss-
aq pisariaqartinneqarpoq.
Pinerluffigisat salliutinneqarlik
Pinerluttut tamatigut sulnnneqarnerini pinerluffigisaasut nakkanartuinnart
artut tarnip pissusaanik ilisimasalik isumaqarpoq
All. Karen Brygmann
ÅRHUS - Kalaallit Danmar-
kimut pinngitsaalisaallutik i-
nissinneqarsimasut sukkut
tamatigut sullinneqartarput.
Tamatumunngali taarsiullu-
gu sakkortuumik pinerluffi-
gisaasut eqqarsaatigisarniar-
sigit. Tarnip pissusaanik ili-
simasalik Else Poulsen sa-
paatip o akunnerani kingul-
lermi Århusimi kalaallit eq-
qartuussiveqarnerata oqal-
lisigineqarnerani pinerluffi-
gisaasimasut sinnerlugit or-
nigukkami taamatut oqariar-
tuuteqarpoq.
- Kalaallit Nunaanni ila-
qutariit assut eqqugaasarput.
Ilaqutariit ilaat sapilivissin-
naasarput. Imminoriaraluar-
nerit inuillu tamimikkut
nappaatillit takusarpagut.
Meeqqat toqutsinikkut, im-
minornikkut kinguaassiuti-
tigullu pinngitsaaliinikkut
eqqugaasimasut imminiik-
kat takusarpagut. Kalaallit
Nunaanni katsorsaasutut a-
torfeqartuulluni siunissaq
qaamavallaanngitsutut isik-
koqalersinnaasarpoq, Else
Poulsen oqarpoq.
Taanna Qaqorumi Inunnik
Isumaginninnermi Pisor-
taqarfiup immikkoortortaani
sulisuuvoq, immikkoortort-
arfillu taanna Kujataani
kommunini sisamani meeq-
qanut inuusuttunullu siun-
nersuisarfittut atorneqarpoq.
Tassanngaannartumik pi-
soqartillugu, soorlu illoqar-
fimmi nunaqarfimmiluunniit
equisuusumik isumaqan-
ngitsumik toqutsinerup ki-
ngunerisaanik sulisut ikiuut-
tarput. Sulisut qanittukkut
pinerluuteqartoqareernerati-
gut qanigisaasunik 20-inik
ikiuiartorlutik ornigukkamik
inunnik 60-80-inik ikiortis-
sarsiorneqartunik nalaata-
qarput.
- Inuit taama amerlatigisut
sassartillugit inuiaqatigiit ar-
laatigut ajoquteqarnerannut
ersiutaasarpoq. Tamannalu
aamma inuit ajornartoorner-
minnik tarnimikkullu ikili-
gaasimanerminnik qaangiin-
ngitsoorsimanerannut ersiu-
taasarluni. Pinerluuteqartup
tamakkiisumik sammineqa-
lertarnera malugisarpara -
aammami uani isumasioqat-
igiinnermi. Taassuma kat-
sorsarneqarnissaa, sulif-
feqartinneqarnissaa inis-
saqartinneqarnissaalu eqqar-
torneqartarpoq. Pinerluffigi-
saasulli puigugaalluinnartar-
put. Tamatumalu nassatari-
saanik kingusinnerusukkut
pinerluuteqarnissaminnut
qaninnerulertarlutik, Else
Poulsen isummaminik taa-
matut saqqummiivoq.
Meeqqat eqqugaanerus-
arput
Qallunaat katsorsariaasiisa
Kalaallit Nunaannut nuugin-
narneqarsimanerat isoraa,
taamatummi katsorsaasar-
nermi inuit ataasiakkaat ki-
simik pineqartarmata. Ilaqu-
tariit tamarmiullutik sullin-
neqarnissartik atorfissaqar-
tittarpaat, taamaaliornik-
kummi meeqqat inuusuttullu
ullumikkut namminneq an-
gajoqqaamilluunniit ajornar-
torsiutaannik eqqorneqartar-
nerminnik artorsartinneqart-
arput.
- Inuk ataaseq ullmikkut
sullissinerup iluani assigiin-
ngitsuniit sullinneqaraanga-
mi qulingiluanik assigiin-
ngitsunik sullissisoqarsin-
naasarpoq. Soormi Kaalaal-
lit Nunaanni ilaqutariit ileq-
qui atorluarlugit ilaqutariit
tamakkiisut ikinnerusunik
sullissisoqartillugit ingerlan-
neqarnianngillat, Else Poul-
sen oqarpoq, taassumalu ka-
laallit perorsaanerminni i-
leqqutoqaat allanngortik-
kusuppai:
- Nukappiaqqat piniartus-
satut aalisartussatullu peror-
sartassanngilagut. Aammalu
niviarsiaqqat angutit pigi-
sassaattut isigisassanngila-
gut.
Allaniit, ilaatigut inunnik
isumaginninnermi siunner-
sortimit Tine Bryld-imit ka-
laallit Danmarkimiitinneqar-
nerat aammalu Kalaallit Nu-
naannut angerlartinneqarnis-
saat pillugu apeqqutit isu-
masioqatigiinnermi saqqum-
miunneqallattaarput. Else
Poulsen-illu tamakku isu-
maqataaffiginngilai:
Pinerluuteqarnerminni
eqqugarisimasaat ajornar-
torsiutinik annertuunik
sorsugassinneqarsimasarput.
Inuit ilarpassuit kamanner-
mik ajuallatsitaangaatsiarsi-
manermillu misigisimasar-
put. Inuit piareersimapput.
Inissiisarfimmiittut anger-
lartinneqassappata nuanniit-
sorujussuarnik pisoqartussa-
avoq. Isumaqarpungalu Dan-
markimi pinerluutillit iller-
sorlugit oqallittut akiki-
naariniarpallaartut, aamma
pinerluffigisaasimasut pui-
gorluinnaraat.
Amtshospitalimi Nykø-
bing Sjælland-imiittumi na-
korsaanerup Bjørn Kaldan-
ip isummat saqqummiun-
neqartut tapersiiffigilaarsin-
naavai:
- Inuiaqatigiinnguani inuit
80-it pallillugit amerlassus-
illit katsorsarneqarnissamin-
nik saaffiginnissinnaasimap-
pata inuiaqatigiinni ajor-
toqarsimaneranut ersiutaa-
voq. Persuttaasimasut kat'
sorsarneqarnissaat pi-
ngaartorujussuuvoq, pi-
ngaartumik meeqqat al-
lanit persuttarneqarnissa-
minnut imaluunniit
nammineq persutaa-
sinnaalernissamin-
nut ulorianartorsior-
tillugit.
I kit
mamisinneqarsin-
naapput
Tine Bryld-ip radiukkut a-
allakaatitassiaq Tvær aqqu-
tigalugu inuusuttunik atta-
veqartarsimanermini misilit-
takkani saqqummiuppai:
- Pinerluuteqartup piner-
luffigisaasullu naapeqati-
giisinneqarnissaat iluaqutaa-
sinnaavoq. Arnat ilaquttanit
qaninnerusanit atornerlugaa-
simasut oqaluttuuttarpaan-
nga ajortuliortoq naapillugu
piliaminut nammineq aki-
sussaasutut nassuertoq tu-
saallugu iluaqutigisarsimal-
lugu. Taamaalillutik isum-
akkeerfiginninnissaminnut
isumakkeerfiginninniaratil-
luunniit aalajangernissamin-
nut periarfissaqalertarput. I-
laatigullu aamma Hersted-
vester-imi paarnaarussanik
Kalaallit Nunaannut anger-
larsertartunik taamatullu pi-
nerluffigisamik isaat toqqar-
lugit naapitserusuttunik na-
lunngilluagaqarpugut.
Else Poulsen: - Ikit ma-
minnissaannut piffissaq si-
visooq atorfissaqartin-
neqartarpoq, aam-
malu pinerluffigi-
saasut ajortumik
pineqarfigisaminnik
naapitsinissaminnut
eqqaartariaqarput. Pim
eqarsimasut Kalaallit Nuna-
annut angerlartinneqassap-
Tænk noget mere på ofrene
Kriminelle får al opmærksomhed, mens deres ofre bukker under, mener psykolog
Af Karen Brygmann
ÅRHUS - De tvangsanbrag-
te grønlændere i Danmark
får al for meget opmærk-
somhed. Tænk heller på
ofrene for deres alvorlige
forbrydelser. Det var bud-
skabet fra psykolog Else
Poulsen, der på sidste uges
konference i Århus om det
grønlandske retsvæsen var
kommet for at tale deres
sag.
- Familier i Grønland er
utrolig hårdt ramt. Nogle fa-
milier er bukket fuldstæn-
digt under. Vi ser selv-
mordsforsøg og psykisk sy-
ge mennesker. Svigtede
børn, der er blevet ofre for
mord, selvmord eller
voldtægt i deres dagligdag.
Det er ganske enkelt svært
at have et optimistisk frem-
tidssyn som behandler i
Grønland, sagde Else Poul-
sen.
Hun arbejder ved Pæda-
gogisk Psykologisk Rådgiv-
nings regionalkontor i
Qaqortoq, hvorfra man
dækker de fire sydgrønland-
ske kommuner. Medarbej-
derne yder også akut hjælp,
når en by eller bygd i områ-
det lammes af et menings-
løst drab. Da behandlerne
for nylig rykkede ud for at
tilbyde hjælp til de 20 nær-
meste ofre for en forbrydel-
se, mødte 60-80 mennesker
op for at søge hjælp.
- Når så mange menne-
sker kommer frem, er det et
tegn på, at samfundet er
sygt. At mennesker lever
med en masse ubearbejdede
kriser og ar i sjælen. Jeg op-
lever, at det er gerningsman-
den, der får al opmærksom-
heden - også her på konfe-
rencen. Der tales om be-
handling, arbejde og bolig
til ham. Ofrene for forbry-
delsen bliver glemt. Og det
kan resultere i, at de bliver
fremtidens gerningsmænd,
mener Else Poulsen.
Børns største ofre
Hun kritiserer, at man i
Grønland har overtaget den
danske behandlingsform,
der retter sig imod det en-
kelte menneske. Der er be-
hov for en indsats for hele
familien, så man for alvor
kan hjælpe de børn og unge,
der i dag tynges af og bliver
ofre for både deres egne og
forældrenes problemer.
- I dag kan et mennesker
have ni behandlere fra for-
skellige steder af systemet.
Hvorfor ikke udnytte fa-
milietraditionerne, der er i
Grønland, og lade færre be-
handlere sætte ind overfor
hele familien, sagde Else
Poulsen, der også vil gøre
op med den traditionelle
grønlandske opdragelse:
- Vi skal ikke opdrage
drengene som fangere og fi-
skere. Og pigerne skal ikke
betragtes som mandens
ejendom.
Fra andre sider, blandt an-
dre socialrådgiver Tine
Bryld, blev spørgsmålet om
de anbragte grønlændere i
Danmark og deres hjemven-
den til Grønland gentagne
gange rejst på konferencen.
Else Poulsen er umiddelbart
afvisende:
- Ofrene for deres forbry-
delser slås med meget store
problemer. Mange menne-
sker er vrede og dybt sårede.
Folk er virkelig oppe på
dupperne. Hvis de anbragte
kommer hjem, sker der no-
get ubehageligt. Jeg synes,
det er billigt, at man især
her i Danmark har så travlt
med at tale gerningsmænde-
nes sag, mens man glemmer
ofrene.
Overlæge Bjørn Kaldan,
Amtshospitalet i Nykøbing
Sjælland, bakkede i nogen
grad synspunktet op:
- Når op til 80 mennesker
i et lille samfund søger akut
behandling, tyder det på et
sygt samfund i ordets egent-
lige forstand. Det er meget
vigtigt at behandle voldsof-
re, især børn er i risiko for at
blive nye ofre eller ger-
ningsmænd.
Sår skal læges
Tine Bryld fremhævede
personlige erfaringer gen-
nem sin kontakt med unge i
radioprogrammet Tvær:
- Konfrontationen mellem
gerningsmand og offer kan
falde positivt ud. Piger, der
har været udsat for incest,
har fortalt mig, at det hjalp
dem at møde gterningsman-
den og høre ham - den voks-
ne - påtage siog ansvaret,
hvad han har gjort. De fik
muligheden for at tilgive,
men kunne også lade være.
Vi ved, at blandt andre de
indsatte i Herstedvester me-
get gerne vil hjem til Grøn-
land og også ønsker at se
deres ofre i øjenene.
Else Poulsen: - Det tager
tid at læge sårene og kon-
frontationen skal ikke ske
før ofrene er parate. Det
kræver blandt en holdnings-
bearbejdelse i Grønland, før
vi er parate til at tage dem
hjem.