Atuagagdliutit - 09.02.1995, Blaðsíða 4

4
Inatsisarturn
ilaasortaq
Pavia Nielsen,
Uummannaq
Sinniisussai:
1) Aalisartoq Karl Markussen,
Uummannaq
2) Aalisartoq Hans Nielsen,
Qaarsut
Pavia Nielsen Qaarsuni inunng-
orpoq 58-inillu ukioqarluni.
Pavia Uummannami kommunal-
bestyrelsimi ilaasortaavoq 1963-
imiit 1967-imut aammalu 1971-
imiit 1975-imut. 1973-imiit
1989-imut KNAPK-p siulersuis-
uni ilaasortaasimavoq 1989-imi-
lu siulittaasuulluni. Siumut sin-
nerlugu Inatsisartunut ilaasorta-
avoq 1979- imiit 1987-imut,
aammalu 1991-imiit ulloq man-
na tikillugu Inatsisartunut ilaa-
sortaalluni.
•Avannaani nunaqarfinni ineri-
artorneq ingerlaqqittariaqarpoq.
•Aalisakkat tulaassorneqartut
annertunerusumik increcrnerul-
lugit nioqqutissiaririissaat tuna-
artaralugu Jneriartortitsisoqarta-
riaqarpoq. Taamaaliornikkut
aalisakkat nutaanerini nioqqutis-
siarineqartalissapput, toqqorsi-
vinni inissaqarnerulissaaq, min-
nerunngitsumillu tamanna sulil -
fissaqartitsinerunermik kingu-
neqassalluni.
Landstingsmedlem
Pavia Nielsen,
Uummannaq
Suppleanter:
1) Fisker Karl Markussen,
Uummannaq
2) Fisker Hans Nielsen, Qaarsut
Pavia Nielsen er 58 år og født i
Qaarsut. Pavia har været kom-
munalbestyrelsesmedlem i
Uummannaq i perioderne 1963-
1967 og 1971-1975. Han har
været bestyrelsesmedlem i
KNAPK og var formand i 1989.
Pavia har været Landstingsmed-
lem for Siumut i perioden 1979-
1987, og han blev genvalgt til
Landstinget i 1991.
•Udviklingen i nordgrønlandske
bygder skal fortsætte.
•Udviklingen skal have for øje,
at man i langt højere grad end
hidtil forarbejder og forædler
råvarerne lokalt. Derigennem vi)
man opnå: produktion af frisk-
fanget fisk, der skaber mere
plads til opbevaring af råvarer,
og ikke mindst vil delte skabe
større beskæftigelse lokalt.
Borgmester!
Kristine Raahauge,
Nanortalik
Sinniisussai:
1) Innaallagissiorfiup paarsisua
Jens Frederik Knudsen,
Ammassivik
2) Borgmester Cecilie Vahl, Nars-
aq
Kristine allaffimmiutut ilinniarsi-
mavoq. Ukiuni arqanilinni timele-
reritut sulisimavoq, taakkunannga
ukiumut tallimat efterskolimi.
Kristine aamma atuartitsinermut
kulturimullu ingerlatsivimmi
pisortatut, taamatullu katersugaa-
siyimmi pisortatut atorfeqarsima-
voq. Ukiuni arlalirini Nunatsinni
Katersugaasiveqarnermut Allaga-
ateqarfeqarncrmullu ataatsimii
titaliami siulittaasuusimavoq.
Kristine kommunalbestyrelsimut
qinersinermit kingullermiit Nan-
ortalimmi borgmesteriusimavoq.
•Jlaqutariit ataqatigiinnerannik
nakussassaancq aallaavigalugu
ineriartortitsineq tassungalu ata-
tillugu meeqqanik perorsaaneq
pjhgaarnerutinneqartariaqarput.
“Utoqqaat suliunnaarnersiutillit
peqqissaarlutik ileqqaagaqarsima-
nertik pissutigalugu pillarneqarta-
riaqanngillat.
isoqartariqarpoq, tamanna inuus-
sutissarsiornerup ineriartortinnis-
saannut aallaaviulluinnarmat.
•Namminersorlutik inuussutis-
sarsiumntik ingcrlatsisut pitsaa-
nerusumik kinguneqarnerusumil-
lu periarfissaqarnissaat isumanna-
allisarniarlugu aallartisarnissaan-
nut piareersarluarluni aaqqissuus-
sinerit tapersersorneqartariaqar-
put.
* Ilageeqarnermi sullissineq eqa-
annerusoq patajaassuseqartorlu
periarfissittariaqarpoq.
Borgmester
Kristine Raahauge,
Nanortalik
Suppleanter:
1) Hiværkspasser Jens Frederik
Knudsen, Ammassivik
2) Borgmester Cecilie Vahl, Nars-
aq
•Peqqinnissaqarfimmi sulisunik
iljnniartitsinerit ineriar torteqqin-
peqattariaqarput, atorfinitsitsisar-
nernilu ajornartorsiutaasartut ani-
gorneqarnissaannut maanna pif-
fanngorluni.
Kristine er kontoruddannet. Hun
har arbejdet som timelærer i 11
år, deraf fem år i efterskole, Kri-
stine har desuden været leder af
kultur- og undervisningsforvalt-
ningen, ligesom hun har været
museumsleder. Hun har i flere år
været formand for Museums- og
Arkivnævnet. Kristine har været
borgmester siden sidste valg.
•De enkelte familiers sammen-
hold, og børneopdragelsen skal
styrkes.
•ildre medborgere der er gået på
pension skal ikke straf fes for
deres opsparing.
•Uddannelsen af sundhedsperso-
nalet skal styrkes, og det er på
høje tid at rekrutteringsproblemer
løses.
Inatsisartuni
ilaasortaq
Kaj Egede, Qaqortoq
Sinniisussai:
1) Aalisartoq Hendrik Nielsen,
Qaqortoq
2) Inuussutissarsiutinut ilinniartit-
aanermi pisortaq Poul Hen-
ning Thureby, Narsaq
Kaji 1951-imi Narsami inunngor-
poq. Nersutaateqarnermik ilinni-
agaqarsimavoq, kujataanilu sava-
ateqarnermut siunnersortaasi mal-
luni 1975-imiit 1987-imut. Kaji
Nunaqarfinnut, isorliunerusunut
nunalerinermullu naalakkersuisu-
uvoq 1987-imiit 88-imut, Aalisar-
nermut, suliffissuaqarnermut isor-
liunerusunullu naalakkersuisuul-
luni 1991-ip tungaanut, tamatum-
alu kingorna 1992-ip tungaanut
Inuussutissarsiornermut naalak-
kersuisuulluni. Kaji inatsisartunut
qinigauqqaarpoq 1991-imi. Kaji
1992-imiillu Qorlortorsuarmi
eqaluuteqarfimmi pisortaavoq.
•Aalisagakillinerata kingunerisa-
anik Kujataani ajornartorsiutigi-
lersimasatta annersaasa, tassalu
suliffissaarusimanerup aammalu
aalisartut periarfissakilliomerata
qaangcrniarmssaannut nukut
atortariaqarpagut.
•Suliffissaarusimaneq annikillis-
inneqassåppat Kujataata sanaart-
orfiunera annertusineqartariaqar-
poq, soorlu erngup nukinganit
innaallagissiorfiliortoqarneratig-
ut. Tassuunakkut aamma nunami
suliffinnik pilersitsinissaq aqqutis
siuunneqassaaq.
•Qulakkeerneqartariaqarpoq
Namminersornerullutik Oqartus
sat suliffeqarfiutaasa ilaasa sine-
rissamut nussorneqarneranni
Kujataata salliutinneqarnissaa.
Nukissiorfiit qullersaqarfiata
kujataanut nuunneqarsinnaavoq
Kangilinnguillu atorunnaarunik
Kujataani, tassa Paamiuni, inis-
sin- neqarnissaannik aaliangerneq
piviusunngortinneqartariaqartari-
aqarluni.
Landstingmedlem
Kaj Egede,
Qaqortoq
Suppleanter:
1) Fisker Hendrik Nielsen,
Qaqortoq
2) Erhvervsuddannelsesleder Poul
Henning Thureby, Narsaq
Kaj er født i 1951 i Narsaq. Er
uddannet agronom i økonomi og
husdyrbrug. Fåreavlskonsulent i
Sydgrønland 1975-87. Lands sty-
remedlem fra 1987 til 1992. Valgt
ind i Landstinget 1991. Direktør
for Qorlortorsuaq fra 1992.
•Der skal bruges kræfter på at
løse vore største problemer i Syd-
grønland, nemlig den arbejdsløs-
hed, fiskens udebleven har med-
ført og de ringe muligheder
fiskerne har.
•Skal ledigheden mindskes, skal
byggeriet i Sydgrønland øges,
eksempelvis ved byggeri at et
vandkraftværk. Dette vil også
skabe mere beskæftigelse på land.
*På baggrund af arbejdsløsheden
bør man sikre, at Sydgrøn land
prioriteres i forbindelse med
udflytning af Hjem mestyrets
virksomheder. 1 den forbindelse
kan det fore slås, at Nukissiorfiits
hovedkontor udflyttes til Syd
grønland, ligesom beslutningen
om placering af Grønlands Kom-
mando til Paamiut bør realiseres.
Ilinniartitsisoq
Bendt Kleist, Alluitsup Paa
Sinniisussai:
1) Pisortaq Kaaleeraq Bendtsen,
Ammassivik
2) Niuertoruseq Niels Manassen,
Aappilattoq
Bendti savaateqarfiusimasumi
Qunnermiuni inunngorpoq
31.12.60- imi. 1987-imi ilinniar-
titsisutut soraarummeerpoq, uki-
orlu taanna Alluitsup Paani ilinni-
artitsisunngorluni. Bendti 1993-
imi nunaqarfimmi aqutsisunut
qinigaavoq, piffissallu ilaani siu-
littaasuusarsimalluni. Atuarfimmi
ukiup aappaa avillugu pisortaasi-
mavoq.
•Suut tamarmik ileqqaarniarfigin-
eqarneranni nunaqarfinni atuartit-
aaneq eqqorneqarsimavoq.
Tamanna nunaqarfimmiunut
toqqissisimananngitsorujussuar-
mik sunniussimavoq, eqqarsaati-
gittariaqarlunilu.
•Annertunerusumik kujataani
aalisarnikkut misileraasoqartari-
aqarpoq.
•Nunarsuarmioqatitsinnut suku-
miisumik paasisitsiniutigisari-
aqarparput nunatsinni qanoq puis-
inniariaaseqarnersugut, qanorlu
piniartortatsinnut pingaaruteqarti-
gisut. Annertuumik paasisitsinia-
aneq kisitsisit atorlugit ingerlan-
neqartariaqarpoq. Taamaattumik
kisitsisarnerit akuttunngitsumik
ingerlanneqartarnissaat siunniut-
tariaqarparput.
•Kommunit artukkeriartuinnar-
neqassanngippata sulisunik ikilis-
aaneq unitsittariaqarpoq,
immaqalu akerlianik sulisut
amerlisarnissaat eqqarsaatigisåri-
aqarluni.
Lærer
Bendt Kleist,
Alluitsup Paa
Suppleanter:
1) Bestyrer Kaaleeraq bendtsen,
Ammassivik
2) Handelsforvalter Niels Ma-
nassen, Aappilattoq
Bendt er født i det tidligere fåre-
holdersted Qunnermiut i 1960.
Blev uddannet som lærer i 1987,
og blev samme år lærer i Allu-
itsup Paa. Bendt blev valg ind i
bygdebestyrelsen ved valget i
1993, hvor han i perioder har fun-
geret som formand. Han har lige-
ledes været skoleleder i en perio-
de.
•Besparelser på alle områder er
også gået ud over under visnin-
gen i bygderne. Dette har skabt
megen utryghed blandt bygdebe-
boerne, og må nyvurderes.
•Øget forsøgsfiskeri i Sydgrøn-
land.
•Der må føres omfattende kam-
pagner i omverden om vores sæl-
fangst, og hvor vigtigt sælfang-
sten er for vore fan gere.
•For ikke at belaste kommunerne
yderligere, bør personale
nedskæringer stoppe og ansættel-
se af flere medarbejdere overvejet
i stedet.
"Nunarput tamakkerlugu angal-
lannikkut assigiimmik periarfissi-
Niucrtoruseq
Jakob Salomonsen, Tasiusaq
Sinniisusåai:
1) Kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortaq, aalisartoq Karnis
Jakobsen
2) Niuertoruseq Niels Manassen,
Aappilattoq
Jaaku 1958-imi Tasiisami inunng-
orpoq, niuertorutsitullu ilinniarsi-
malluni. Maanna inunngorfimmi-
ni Tasiisami niuertorusiuvoq. Jaa-
ku 1979-imiit 1984 ilanngullugu
kommunalbestyrelsimut ilaasorta-
asimavoq. Jaaku ullumikkut niu-
ertorutsit peqatigiiffianni siuler-
suisunut ilaasortaavoq, Aningaas-
aateqarfiup Aasiviup siulersuisui-
nut ilaasortaalluni, Siumullu siu-
lersuisuunerinut ilaasortaalluni.
•Nunatsinni amissaliorfimmik
pilersitsisoqartariaqarpoq.
•Nunatsinni nikkuliorfimmik
pilersitsisoqartariaqarpoq.
•Paarmanit nioqqutissiorsinnaan-
eq aqqutissiuunneqartariaqarpoq.
•Nunaqarfiit namminneq eqqaris-
aasa pisuussutaat tunngavigalugit
aningaasarsiornerat ingerlan-
neqarji.
Handelsforvalter
Jakob Salomonsen,
Tasiusaq
Suppleanter:
1) Fisker, kommunalbestyrelses-
medlem Karnis Jakobsen,
Nanortalik
2) Handelsforvalter Niels Manas-
sen, Aappilattoq
Jakob er født 1958 i Tasiusaq, og
er uddannet handelsforvalter, og
fungerer nu som sådan i sin føde-
bygd. Jakob var medlem af kom-
munalbestyrelsen fra 1979 til
1984. Jakob er i dag medlem af
handelsforvalterforeningens
bestyrelse, af Aasivik fondens
bestyrelse og Siumuts hovedbe-
styrelse.
•Igangsæt produktion af sællæ-
der, og organiser produktionen af
tærret kød bedre.
•Der skal banes vej for øget pro-
duktion på grundlag af vore bær.
•Styrk bygdernes økonomi udfra
det naturgivne ressourcer
omkring bygderne.