Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 09.02.1995, Page 4

Atuagagdliutit - 09.02.1995, Page 4
4 Inatsisarturn ilaasortaq Pavia Nielsen, Uummannaq Sinniisussai: 1) Aalisartoq Karl Markussen, Uummannaq 2) Aalisartoq Hans Nielsen, Qaarsut Pavia Nielsen Qaarsuni inunng- orpoq 58-inillu ukioqarluni. Pavia Uummannami kommunal- bestyrelsimi ilaasortaavoq 1963- imiit 1967-imut aammalu 1971- imiit 1975-imut. 1973-imiit 1989-imut KNAPK-p siulersuis- uni ilaasortaasimavoq 1989-imi- lu siulittaasuulluni. Siumut sin- nerlugu Inatsisartunut ilaasorta- avoq 1979- imiit 1987-imut, aammalu 1991-imiit ulloq man- na tikillugu Inatsisartunut ilaa- sortaalluni. •Avannaani nunaqarfinni ineri- artorneq ingerlaqqittariaqarpoq. •Aalisakkat tulaassorneqartut annertunerusumik increcrnerul- lugit nioqqutissiaririissaat tuna- artaralugu Jneriartortitsisoqarta- riaqarpoq. Taamaaliornikkut aalisakkat nutaanerini nioqqutis- siarineqartalissapput, toqqorsi- vinni inissaqarnerulissaaq, min- nerunngitsumillu tamanna sulil - fissaqartitsinerunermik kingu- neqassalluni. Landstingsmedlem Pavia Nielsen, Uummannaq Suppleanter: 1) Fisker Karl Markussen, Uummannaq 2) Fisker Hans Nielsen, Qaarsut Pavia Nielsen er 58 år og født i Qaarsut. Pavia har været kom- munalbestyrelsesmedlem i Uummannaq i perioderne 1963- 1967 og 1971-1975. Han har været bestyrelsesmedlem i KNAPK og var formand i 1989. Pavia har været Landstingsmed- lem for Siumut i perioden 1979- 1987, og han blev genvalgt til Landstinget i 1991. •Udviklingen i nordgrønlandske bygder skal fortsætte. •Udviklingen skal have for øje, at man i langt højere grad end hidtil forarbejder og forædler råvarerne lokalt. Derigennem vi) man opnå: produktion af frisk- fanget fisk, der skaber mere plads til opbevaring af råvarer, og ikke mindst vil delte skabe større beskæftigelse lokalt. Borgmester! Kristine Raahauge, Nanortalik Sinniisussai: 1) Innaallagissiorfiup paarsisua Jens Frederik Knudsen, Ammassivik 2) Borgmester Cecilie Vahl, Nars- aq Kristine allaffimmiutut ilinniarsi- mavoq. Ukiuni arqanilinni timele- reritut sulisimavoq, taakkunannga ukiumut tallimat efterskolimi. Kristine aamma atuartitsinermut kulturimullu ingerlatsivimmi pisortatut, taamatullu katersugaa- siyimmi pisortatut atorfeqarsima- voq. Ukiuni arlalirini Nunatsinni Katersugaasiveqarnermut Allaga- ateqarfeqarncrmullu ataatsimii titaliami siulittaasuusimavoq. Kristine kommunalbestyrelsimut qinersinermit kingullermiit Nan- ortalimmi borgmesteriusimavoq. •Jlaqutariit ataqatigiinnerannik nakussassaancq aallaavigalugu ineriartortitsineq tassungalu ata- tillugu meeqqanik perorsaaneq pjhgaarnerutinneqartariaqarput. “Utoqqaat suliunnaarnersiutillit peqqissaarlutik ileqqaagaqarsima- nertik pissutigalugu pillarneqarta- riaqanngillat. isoqartariqarpoq, tamanna inuus- sutissarsiornerup ineriartortinnis- saannut aallaaviulluinnarmat. •Namminersorlutik inuussutis- sarsiumntik ingcrlatsisut pitsaa- nerusumik kinguneqarnerusumil- lu periarfissaqarnissaat isumanna- allisarniarlugu aallartisarnissaan- nut piareersarluarluni aaqqissuus- sinerit tapersersorneqartariaqar- put. * Ilageeqarnermi sullissineq eqa- annerusoq patajaassuseqartorlu periarfissittariaqarpoq. Borgmester Kristine Raahauge, Nanortalik Suppleanter: 1) Hiværkspasser Jens Frederik Knudsen, Ammassivik 2) Borgmester Cecilie Vahl, Nars- aq •Peqqinnissaqarfimmi sulisunik iljnniartitsinerit ineriar torteqqin- peqattariaqarput, atorfinitsitsisar- nernilu ajornartorsiutaasartut ani- gorneqarnissaannut maanna pif- fanngorluni. Kristine er kontoruddannet. Hun har arbejdet som timelærer i 11 år, deraf fem år i efterskole, Kri- stine har desuden været leder af kultur- og undervisningsforvalt- ningen, ligesom hun har været museumsleder. Hun har i flere år været formand for Museums- og Arkivnævnet. Kristine har været borgmester siden sidste valg. •De enkelte familiers sammen- hold, og børneopdragelsen skal styrkes. •ildre medborgere der er gået på pension skal ikke straf fes for deres opsparing. •Uddannelsen af sundhedsperso- nalet skal styrkes, og det er på høje tid at rekrutteringsproblemer løses. Inatsisartuni ilaasortaq Kaj Egede, Qaqortoq Sinniisussai: 1) Aalisartoq Hendrik Nielsen, Qaqortoq 2) Inuussutissarsiutinut ilinniartit- aanermi pisortaq Poul Hen- ning Thureby, Narsaq Kaji 1951-imi Narsami inunngor- poq. Nersutaateqarnermik ilinni- agaqarsimavoq, kujataanilu sava- ateqarnermut siunnersortaasi mal- luni 1975-imiit 1987-imut. Kaji Nunaqarfinnut, isorliunerusunut nunalerinermullu naalakkersuisu- uvoq 1987-imiit 88-imut, Aalisar- nermut, suliffissuaqarnermut isor- liunerusunullu naalakkersuisuul- luni 1991-ip tungaanut, tamatum- alu kingorna 1992-ip tungaanut Inuussutissarsiornermut naalak- kersuisuulluni. Kaji inatsisartunut qinigauqqaarpoq 1991-imi. Kaji 1992-imiillu Qorlortorsuarmi eqaluuteqarfimmi pisortaavoq. •Aalisagakillinerata kingunerisa- anik Kujataani ajornartorsiutigi- lersimasatta annersaasa, tassalu suliffissaarusimanerup aammalu aalisartut periarfissakilliomerata qaangcrniarmssaannut nukut atortariaqarpagut. •Suliffissaarusimaneq annikillis- inneqassåppat Kujataata sanaart- orfiunera annertusineqartariaqar- poq, soorlu erngup nukinganit innaallagissiorfiliortoqarneratig- ut. Tassuunakkut aamma nunami suliffinnik pilersitsinissaq aqqutis siuunneqassaaq. •Qulakkeerneqartariaqarpoq Namminersornerullutik Oqartus sat suliffeqarfiutaasa ilaasa sine- rissamut nussorneqarneranni Kujataata salliutinneqarnissaa. Nukissiorfiit qullersaqarfiata kujataanut nuunneqarsinnaavoq Kangilinnguillu atorunnaarunik Kujataani, tassa Paamiuni, inis- sin- neqarnissaannik aaliangerneq piviusunngortinneqartariaqartari- aqarluni. Landstingmedlem Kaj Egede, Qaqortoq Suppleanter: 1) Fisker Hendrik Nielsen, Qaqortoq 2) Erhvervsuddannelsesleder Poul Henning Thureby, Narsaq Kaj er født i 1951 i Narsaq. Er uddannet agronom i økonomi og husdyrbrug. Fåreavlskonsulent i Sydgrønland 1975-87. Lands sty- remedlem fra 1987 til 1992. Valgt ind i Landstinget 1991. Direktør for Qorlortorsuaq fra 1992. •Der skal bruges kræfter på at løse vore største problemer i Syd- grønland, nemlig den arbejdsløs- hed, fiskens udebleven har med- ført og de ringe muligheder fiskerne har. •Skal ledigheden mindskes, skal byggeriet i Sydgrønland øges, eksempelvis ved byggeri at et vandkraftværk. Dette vil også skabe mere beskæftigelse på land. *På baggrund af arbejdsløsheden bør man sikre, at Sydgrøn land prioriteres i forbindelse med udflytning af Hjem mestyrets virksomheder. 1 den forbindelse kan det fore slås, at Nukissiorfiits hovedkontor udflyttes til Syd grønland, ligesom beslutningen om placering af Grønlands Kom- mando til Paamiut bør realiseres. Ilinniartitsisoq Bendt Kleist, Alluitsup Paa Sinniisussai: 1) Pisortaq Kaaleeraq Bendtsen, Ammassivik 2) Niuertoruseq Niels Manassen, Aappilattoq Bendti savaateqarfiusimasumi Qunnermiuni inunngorpoq 31.12.60- imi. 1987-imi ilinniar- titsisutut soraarummeerpoq, uki- orlu taanna Alluitsup Paani ilinni- artitsisunngorluni. Bendti 1993- imi nunaqarfimmi aqutsisunut qinigaavoq, piffissallu ilaani siu- littaasuusarsimalluni. Atuarfimmi ukiup aappaa avillugu pisortaasi- mavoq. •Suut tamarmik ileqqaarniarfigin- eqarneranni nunaqarfinni atuartit- aaneq eqqorneqarsimavoq. Tamanna nunaqarfimmiunut toqqissisimananngitsorujussuar- mik sunniussimavoq, eqqarsaati- gittariaqarlunilu. •Annertunerusumik kujataani aalisarnikkut misileraasoqartari- aqarpoq. •Nunarsuarmioqatitsinnut suku- miisumik paasisitsiniutigisari- aqarparput nunatsinni qanoq puis- inniariaaseqarnersugut, qanorlu piniartortatsinnut pingaaruteqarti- gisut. Annertuumik paasisitsinia- aneq kisitsisit atorlugit ingerlan- neqartariaqarpoq. Taamaattumik kisitsisarnerit akuttunngitsumik ingerlanneqartarnissaat siunniut- tariaqarparput. •Kommunit artukkeriartuinnar- neqassanngippata sulisunik ikilis- aaneq unitsittariaqarpoq, immaqalu akerlianik sulisut amerlisarnissaat eqqarsaatigisåri- aqarluni. Lærer Bendt Kleist, Alluitsup Paa Suppleanter: 1) Bestyrer Kaaleeraq bendtsen, Ammassivik 2) Handelsforvalter Niels Ma- nassen, Aappilattoq Bendt er født i det tidligere fåre- holdersted Qunnermiut i 1960. Blev uddannet som lærer i 1987, og blev samme år lærer i Allu- itsup Paa. Bendt blev valg ind i bygdebestyrelsen ved valget i 1993, hvor han i perioder har fun- geret som formand. Han har lige- ledes været skoleleder i en perio- de. •Besparelser på alle områder er også gået ud over under visnin- gen i bygderne. Dette har skabt megen utryghed blandt bygdebe- boerne, og må nyvurderes. •Øget forsøgsfiskeri i Sydgrøn- land. •Der må føres omfattende kam- pagner i omverden om vores sæl- fangst, og hvor vigtigt sælfang- sten er for vore fan gere. •For ikke at belaste kommunerne yderligere, bør personale nedskæringer stoppe og ansættel- se af flere medarbejdere overvejet i stedet. "Nunarput tamakkerlugu angal- lannikkut assigiimmik periarfissi- Niucrtoruseq Jakob Salomonsen, Tasiusaq Sinniisusåai: 1) Kommunalbestyrelsimut ilaa- sortaq, aalisartoq Karnis Jakobsen 2) Niuertoruseq Niels Manassen, Aappilattoq Jaaku 1958-imi Tasiisami inunng- orpoq, niuertorutsitullu ilinniarsi- malluni. Maanna inunngorfimmi- ni Tasiisami niuertorusiuvoq. Jaa- ku 1979-imiit 1984 ilanngullugu kommunalbestyrelsimut ilaasorta- asimavoq. Jaaku ullumikkut niu- ertorutsit peqatigiiffianni siuler- suisunut ilaasortaavoq, Aningaas- aateqarfiup Aasiviup siulersuisui- nut ilaasortaalluni, Siumullu siu- lersuisuunerinut ilaasortaalluni. •Nunatsinni amissaliorfimmik pilersitsisoqartariaqarpoq. •Nunatsinni nikkuliorfimmik pilersitsisoqartariaqarpoq. •Paarmanit nioqqutissiorsinnaan- eq aqqutissiuunneqartariaqarpoq. •Nunaqarfiit namminneq eqqaris- aasa pisuussutaat tunngavigalugit aningaasarsiornerat ingerlan- neqarji. Handelsforvalter Jakob Salomonsen, Tasiusaq Suppleanter: 1) Fisker, kommunalbestyrelses- medlem Karnis Jakobsen, Nanortalik 2) Handelsforvalter Niels Manas- sen, Aappilattoq Jakob er født 1958 i Tasiusaq, og er uddannet handelsforvalter, og fungerer nu som sådan i sin føde- bygd. Jakob var medlem af kom- munalbestyrelsen fra 1979 til 1984. Jakob er i dag medlem af handelsforvalterforeningens bestyrelse, af Aasivik fondens bestyrelse og Siumuts hovedbe- styrelse. •Igangsæt produktion af sællæ- der, og organiser produktionen af tærret kød bedre. •Der skal banes vej for øget pro- duktion på grundlag af vore bær. •Styrk bygdernes økonomi udfra det naturgivne ressourcer omkring bygderne.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.