Atuagagdliutit - 09.02.1995, Síða 5

Inatsisartuni ilaasortaq
Jonathan Motzfeldt, Nuuk
Sinniisussai:
1) Kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortaq Henrik Lund, Qaqortoq
2) Borgmester Kristine Raahauge,
Nanortalik
Jonathan Motzfeldt, Junnuk,
1938-imi Qassimiuni inunngor-
poq. 1960-imi ilinniartitsitut
1966-imilu palasitut soraarumme-
er poq. Alluitsup Paani 1966-imi-
it 1969-imut. 1969-intiillu 1979-
imut Qaqortumi palasitut sulivoq.
1971-imiit 1979-imut låndsrådi-
mut ilaasortaavoq Namminersor-
nerulerattalu 1979-imi taamani-
:: miit Inatsisartut ilaasortaalluni,
1979-imiit 1991-imut naalakker-
suisut siulittaasuattut.
‘Naalakkersuisorisatta sulinerat
ukiuiii tulliuttuni nangeqqittari-
aqarpoq.
‘Aallaavigisigu inuiattut akisuss-
aaqatigiilltita ataatsimoorsinnaa-
nerput.
‘Utoqqartatta periarfissat kom-
munit suleqatigalugit pitsanngor-
saaffigineqartariaqarput.
‘Nunatsinni nunaqavissut sulif-
finneqarfinnik ingerlatsi nissamut
periarfissaat suliffeqarfinnilu sal-
iiutitaallu tikinissisimanissaat
suliniutigiuartariaqarput suli-
nermi kattuffiit qanimut suleqati-
gilluinnarlugit. Kommunit iluars-
aaqqinnermi periarfissaat inatsi-
sartuni akuersaarneqareersut
ingerlaqqinnissatsinni aamma
atorluarniartariaqarpagut.
‘Takutereerparput Siumut sulini-
utit annertuut pillugit katersuuffi-
usoq. Taamaattumik nunarput
aqunneqartariaqarpoq anersaaq
una tunngavigalugi ingerlatsini-
artunit: Kuunnguarpaat kattuttut
kuussuanngortarput.
Landstingsmedlem
Johathan Motzfeldt,
Nuuk
Suppleanter;
1) Kommunalbestyrelsesmedlem
Henrik Lund, Qaqortoq
2) Borgmester Kristine Raahauge,
Nanortalik
Jonathan er født 1(,38 i Qassimi-
ut. Fterdiduddannet som lærer
1960, som præst 1966. Præst i
Alluitsup Paa 1966-69, Qaqortoq
169 79. Medlem af landsrådet
1971-79, af landstinget fra 1979.
Landsstyreformand 1979-91.
‘Landsstyrets politik skal fatshol-
des de kommende år. :
‘Udgangspunktet skal være fæl-
lesskab under ansvar.
*De ældres muligheder skal for-
bedres j samarbejde med kommu-
‘Prioritcringen af den fastboende
skal fastholdes i tæt samarbejde
med arbejdsmarkedets parter.
Kommunernes nye muligheder
i.f.m. kommunalreformen skal
også udnyttes fuldt ud.
Umiarsuup naalagaa
Kim iluegb, Nuuk
*Vi har allerede vist at Siumut er
samlingspunkt ved grundliggende
ændringer i samfundet. Derfor
skal vort land styres ud fra devi-
cen: Mange bække små gør en
stor å.
Sinniisussai:
1) Motorilerisoq Paulus Broberg,
Narsaq
2) Aqqusinneisut ittuat Frederik
Jensen, Arsuk
Kimi umiarsuarni naalagassatut
ilinniarnikuuvoq, ilinniarner milu
kingorna tamatigoortumik inuus-
sutissarsiutitigut misilit tagaqaler-
simalluni Royal Greenlandimi,
Amutsiveqarfinni KN1 Piler-
suisullu angalannermut qullers-
aqarfiani atorfeqartarsima ner-
migut. Kimi ullumikkut Siumut
Nuup siulersuisuini ilaasor taa-
voq, ukiunilu kingullerni annertu-
nerujartuinnartumik peqatigiif-
feqarnermi suleqataasimalluni.
‘Suliffiit nunaqavissunit tigoorar-
neqarnissaat aallunne qarnerusari-
aqarpoq.
* Inuiaqatigiinni inuusunnerusort-
atta sulinissamut kajumis susiat
annertusameqartariaqarpoq, suli-
ni in il 1 n inuusut tunik ineriartor-
nermi peqataalersitsisut pingaart-
: inneqar nerusariaqarlutik.
‘Imigassanik ikiaroorniutinillu
utuincq pinaveersimatinni arlugu
sultniutit annertusartariaqarput.
‘Isumaginninncrmi suliniarnermi
Niuemermik
llinniarfimmi
ilinniartitsisoq
Benedikte Thorsteinsson,
Qaqortoq
Sinniisussai:
1) Borgmester Isak Trolle, Qaqor-
toq
2) Peqqissaasoq Hanne Lindberg,
Narsaq
Bendo 1950-imi inunngorpoq.
Niuemermik llinniarfimmi ilinni-
artitsisuunermi saniatigut Qaqort-
umik kommunalbestyrelsimut
1989-imiilli ilaasortaavoq, tassa-
nilu peqqinnissamut ataatsi miiti-
taliami ilaasortaalluni, taamatullu
aamma isumaginninnermi, atuar-
titaanermi suliffissaqartitsiner-
mullu ataatsimiititaliamut siulit-
taasuulluni. Bendo aamma kom-
munimi inissaqarniarnermut allaf-
fimmi pisortaasimavoq.
‘Meeqqat atuarfii annertuumik
nutarterneqartariaqalerput, illuta-
mikkuinnaanngitsoq atuartitaa-
nertaaq ilanngullugu.
‘Ernercernerup kingorna sulinn-
giffeqartarneq sivitsorli minner-
paamik ukiup affanngorlugu.
‘Atuipilunneq napaataavoq kats-
orsarneqarsinnaasoq - inuuneq
pitsaanerusoq meeqqamullu
toqqissisimanartoq anguneqarsin-
naavoq katsortikkaanni. Katsor-
saavinnik pilersitsisariaqarpoq,
atuipiluttoq kisiat eqqarsaatigi-
nagu ilaqutaasulli aamma pi-
ngartillugit.
‘Peqqinnerunissarput oqaasiinna-
assanngippat pinaveersaartitsineq
annertunerusumik aningaasaler-
neqartariaqarpoq.
Handelsskolelærer
Benedikte Thorsteinsen,
Qaqortoq
Suppleanter:
1) Borgmester Isak Trolle, Qaqor-
toq
2) Sygeplejerske Hanne Lind-
berg, Narsaq
Bendo er født i 1950. Hun er udo-
ver at være lærer i handels skolen
været medlem af kommunalbe-
styrelsen siden 1989. Hun er
medlem af sundhedsnævnet og
formand for social-, undervis
nings- og arbejdsmarkedsudval-
get. Bendo har været boligchef i
kommunen, før hun blev lærer.
‘Alle skoler i hele landet trænger
til en gennemgribende moderni-
sering, ikke alene fysisk, men
også pædagogisk.
‘Forlæng orlovsordningerne til
mindst år.
‘Misbrug er en sygdom, der kan
helbredes - et bedre og mere bet-
ryggende liv kan nåes ved
behandling. Der skal oprettes
behandlingscentre, ikke alene for
misbrugeren men også for ved-
kommendes familie.
‘Skal et bedre sundhed for os
ikke være tomme ord, skal der
flere midler til forebyggelse.
*Vi kan ikke komme uden om
forbrændingsanlæg for at vi kan
værne om vore omgivelser og
sundhed. Det er en opgave, som
kommunerne ikke kan bære ale-
ne, hvorfor Hjemmestyret må
inddrages.
samut aqqutissiuinissaq qitiusari
aqarpoq.
Navigatør
Kim Høegh,
Nuuk
Suppleanter:
1) Motormand Paulus Broberg
Narsaq
2) Vejformand Frederik Jensen
Arsuk
Kim er uddannet navigatør, og
har arbejdet indenfor Royal Gre-
enland, Værfterne og KN1 Piler-
suisoqs trafikdivision. Kim er i
dag medlem af Siumut Nuuks
bestyrelse.
‘Brug af lokal arbejdskraft skal
opprioriteres.
‘Ungdommen skal aktiveres, og
initiativer der aktiver ung dom-
men skal prioriteres.
‘Det forebyggende arbejde for at
undgå misbrug af alkohol og
rusmidler skal styrkes.
‘Hjælp til selvhjælp skal opprio-
rileres i det sociale arbeje.
Allaffiup pisortaa
Jacob Lund, Narsaq
Sinniisussai:
1) Savaatilik, Savaatillit peqatigi-
iffiata siulittaasua Isak Lund,
Narsaq
2) Sukisaarsartarfiup pisortaa,
Sorlammi siulittaasup tullia,
Sukorsip siulittaasua Tommy
Marø, Qaqortoq
Jaaku 34-inik ukioqarpoq Nar-
samilu inunngornikuulluni. 1985-
imi allaffimmiutut naammassig-
ami Nuummi EVU atuarpaa
1988-imilu naammassilluni.
Tamatuma kingorna suliffeqarfin-
ni assigiinngitsuni sulereerluni
1992-imi Ilisimatusarfimmi atua-
ler poq, maannakkullu Narsamin-
ngaanniit atuarnini ingerlallugu,
INUILI-mi allaffimmi pisortatut
atorfininnini pissutigalugu nuutta-
riaqarsimagamik.
‘Qaffasinnerusumik ilinnia-
gaqartut ajunnginnerusumik atu-
llinniartitsisoq
Josef Korneliussen, Narsaq
Sinniisussai:
s*.,, 1) Aalisartoq Eskild Jeremiassen,
Narsaq
2) Umiarsuarni maskiinalerisoq
Jakob Knudsen, Narsaq
Juusi 46-inik ukioqarpoq. Nar-
sami atuarfiup pisortaata tulleraa
iiinniartullu najugaanni - kolle-
giami ittuulluni.
‘Ukiuni aggersuni suli annertu-
nerusumik kalaalinngorsaasoqar-
tariaqarpoq, ilaatigut inuusuttunut
suliffeqårfinnik aallartitsiniartu-
nut massakkornit ajornanginne-
rusumik taarsigassarsisitsisarnik-
kut.
*KNI niuertorpalaaginnarani niu-
ertuittut ingerlaqqiler tariaqarpoq.
Ammasarfiit iluarsineqartariaqar-
put, niuertarfinnilu pisiassat
amerliseqqinneqartariaqarlutik.
‘Misissorneqartariaqalerpoq
nunarput qanoq iliorluni sutigullu
imminut pilersulersinnaanersoq.
Erngup nukinganit innaallagissi-
orfinnit innaallagiaq akikitsoq
pilersinneqarsinnaasoq atorlugu
suliffissuaaqqanik pilersitsior-
torta, tikisittaraluakkatsinnik
nunatsinni sanaartorsinnaasunik.
‘Imminut piumaffiginerusariaqar-
pugut imminut akisussaaffigaluta
inuttut imminut akisussaaffigi-
nitsinni, taamatullu inuiattut
imminut akisussaaffiginitsinni.
Tamanna pillugu pisariaqalerpoq
immitsinnut qiviarnissarput, ape-
ralutalu suunuku nukittuffigalu-
gillu sanngiiffigigivut. Siunissa-
vut inuusuttut aammaarlugit siu-
nissamik neriulersittariaqarpavut,
siunissaat kajuminnarnerusunng-
ortinniarlugu ersarissunik tigussa-
asunillu isumalluarnerulernissam-
gaqartinneqartariaqarput.
‘Oqarasuarnermut akit suli
apparnerusariaqarput.
‘Suliffeqarfiit, minnerunngitsu-
mik suliffeqarfiit aallar terlaat,
kallerup inneranik akikinnerusu-
mik pissarsisin naasariaqarput.
‘Nunaqarfinni peqqinnissakkut
pissutsit iluarsineqarnissaat pi-
ngaarnerutittariaqarpoq.
‘Pisiniarfinni akitsuusiisarneq
pillugu inatsiseqalertariaqarpoq.
‘Nersutaateqarnerup suli anner-
tusaaqqinnissamut periarfissaqar-
titsisoqarnissaa ammaffigisari-
aqarpoq.
Kontorleder
Jacob Lund,
Narsaq
Suppleanter:
1) Fåreholder, formand for Det
Samvirkende Fåreholderforenin-
ger Isak Lund, Narsaq
2) Klubleder, næstformand i Sorl-
ak, formand for Sukorseq Tommy
Marø, Qaqortoq
Jakob er 34 år og født i Narsaq.
Efter endt kontoruddannelse i
1985 læste han EVU, og blev
færdiguddannet 1988. Efter at
ut tunngavissiuullugit.
Lærer
Josef Korneliussen,
Narsaq
Suppleanter:
1) Fisker Eskild Jeremiassen,
Narsaq
2) Skibsmaskinist Jakob Knud-
sen, Narsaq
Josef, Juusi, er 46 år. Han er
viceskoleinspektør på skolen, og
forstander på skolekollegiet.
‘Grønlandiseringen skal styrkes,
bl.a. ved at man giver lettere låne-
adgang til unge, der ønsker at
starte virk somheder.
*KN1 skal køres kommercielt,
ikke kun forretningsmæssigt,
åbningstiderne bør revideres,
ligesom antallet af vare numre
skal op igen.
‘Det er på tide at undersøge hvor-
dan og på hvilke områder, vi kan
blive selvforsynende. Lad os
igangsætte mindre industrier, til
hjemmemarkedsproduktion, ved
hjælp af den billige energi, vi kan
få fra vandkraftværker.
*Vi må kræve mere af os selv
m.h.t. vort og dermed sam fun-
dets eget ansvar. Dertil er det
nødvendigt med selv ransagelse
og at vi spørger os selv, hvilken
styrke og svagheder vi har. Vi må
endnu engang give vores fremtid
- de unge - forhåbninger, give
dem synlige og mere hånd gribe-
lige forudsætninger for lysere
fremtid.
have arbejdet på forskellige
arbejdspladser kom han ind i Ilis-
ima tusarfik i 1992, og er igang
med sit studium fra Narsaq, sam-
tidig med at han er kontorleder i
Levnedsmiddelskolen.
‘Folk, der er igang med en højere
uddannelse skal have bedre for-
hold.
‘Vilkårene skal lettes for arbej-
derfamilier med børn.
‘Teletaksterne skal længere ned.
‘Virksomheder, ikke mindst nye,
skal have adgang til billigere el.
‘Sundhedsarbejdet i bygderne
skal opprioriteres.
‘Avancelov nu.
‘Der skal stadig være muliged for
udvikling af husdyrbrug.