Atuagagdliutit - 21.02.1995, Side 2

2
Nr. 15 • 1995
£a aø'O^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarput qineqqusaarutinut akissaqanngilaq
- pingaartumik piviusunngortinnissaannut, Akulliit Partiiata siulittaasua oqarpoq. Taanna isumaqarpoq
aningaasarsiornerput siuarsaqqaartariaqartoq
NUUK(JB) - Nunatsinni
partiit sinneri qinersisartu-
nut neriorsuutinik ulikkaar-
luinnaraluartut Akulliit Par-
tiiat annerusunik neriorsuut-
eqanngikkaluarluni qineq-
qusaarpoq. - Qineqqusaaru-
tit aningaasanik nalillit pivi-
usunngortissallugit nunarput
akissaqanngilaq, qineqqu-
saarutinillu naleqanngitso-
qanngilaq, Akulliit Partiiata
NUUK(JB) - Mens de øvri-
ge partier opregner alenlan-
ge ønskelister for vælgerne
og lover guld og grønne
skove, går Akulliit Partiiat -
Centerpartiet - faktisk til
valg uden nogen særlige løf-
ter. - Grønland har ikke råd
til at indfri valgløfter, der
koster penge, og de andre er
der ikke mange af, siger par-
tichefen, Bjarne Kreutz-
mann til AG.
- Vores program bygger i
højere grad på at bruge ho-
vedet noget bedre og få no-
get mere ud af de ressourcer
og de muligheder, vi har i
landet, fortsætter Bjarne
Kreutzmann. - Vi skal bare
være klar over, at vi ikke
kommer nogen vegne med
at pege på en helt masse
herligheder, for vi har ingen
penge til at betale dem med.
Det var dette program -
eller resultatet af den hold-
ning, som Akulliit Partiiat
fremlagde på et pressemøde
i sidste uge. Til AG siger
Bjarne Kreutzmann:
- For at forbedre udviklin-
gen i Grønland må vi først
og fremmest give os til at
styre økonomien noget bed-
re. Det skal være meget,
meget sværere at opnå til-
lægsbevilling, hvis man ikke
har kunnet overholde bud-
getterne. Af samme grund
må vi holde op med at indfri
spontane, ikke budgetterede
ønsker hen over året. Penge-
ne er allerede sat af.
Erhvervsgrundlaget
- Vi er nødt til at forbedre
erhvervsgrundlaget. Gen-
nem de senere år er Grøn-
lands indtægter stort set fif-
ty-fifty kommet fra bloktil-
skud fra Danmark og rejefi-
skeriet i Grønland - i alt
væsentligt trawlerfiskeriet.
Derfor har vi i årevis ment,
at vilkårene for trawlerfi-
skerne skulle forbedres, for
eksempel ved at fjerne reje-
afgiften. Det var der ingen,
der ville høre på, men nu er
den alligevel sat ned fra 9 til
1 procent.
Og indenfor boligområdet
siulittaasua Bjarne Kreutz-
mann oqarpoq.
- Uagut qineqqusaarpugut
eqqarsarluarnissamik oqari-
artuutilimmik, nunatsinnilu
inuussutissarsiutit pioreersut
atorluarniarnissaannik oqa-
riartuutilimmik, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq. - Ilisi-
masariaqarparput akisoorsu-
arnik kissaateqartuaannar-
sinnaannginnatta, akissaqar-
har vi i de senere år ment, at
vi burde skaffe os af med
den dobbelte boligadmini-
stration og placere den hos
kommunerne. Heller ikke
det ville man høre på, men
nu er boligselskabet INI
nedsat. Det er fint, og vi
bærer ikke nag, men vi note-
rer os da, at vi støbte kugler-
ne, og at andre nu vil score
pointene.
Alle områder her i sam-
fundet - erhvervsområdet,
miljø, sundhed, kriminalitet,
hvad som helst - har med
unge at gøre, ikke sådan at
jeg nødvendigvis forbinder
unge med kriminalitet, men
børn og unge er vor fremtid.
Derfor er det uundgåeligt
nødvendigt at sætte ind,
hvor indsatsen gælder bør-
nene. Det handler om opdra-
gelse, skole, fritid, idræt, ak-
tiverende børne- og ung-
domsarbejde. Det vil ruste
dem til at klare udfordrin-
gerne bedre. Det vil ned-
bringe selvmordsprocenten
og kriminaliteten, mindske
frafaldsprocenten under ud-
dannelser, fremme folke-
sundheden og generelt fore-
bygge i enhver henseende.
Vækstbetingelser
Økonomien er ikke så god,
som nogle gerne vil have
det til at se ud. Vi kommer
ingen vegne med at flytte
penge fra et sted til et andet,
og sådan er det jo. Hvis vi
ønsker os et eller andet, for
eksempel investeringer i en
arbejdsplads, ja så kommer
det let til at betyde, at vi må
opgive en anden. Vi har kun
de samme penge.
Derfor er det nødvendigt
at skabe plads til vækst.
Omkostningerne skal ned,
så vilkårene for erhvervsli-
vet bliver bedre. Det går alle
nu efterhånden ind for, men
vi var de første, og vi synes
egentlig, at vi på den bag-
grund godt kunne fortjene
vælgernes opbakning.
Det er skik at spare, når
man skal gennemføre øko-
nomiske forbedringer, men
det er ikke lige meget, hvil-
tinngilluinnarpavummi.
Tassa anguniarumasaq -
tamassumaluunniit kingune-
ra, Akulliit Partiiata saq-
qummiussaa sapaatip akun-
nera kingulleq tusagassior-
tunik katersortitsinermini.
Bjarne Kreutzmann AG-mut
oqarpoq:
- Nunatsinni ineriartor-
nerup tunngavia allanngor-
tissinneqassappat siullermik
ke ting, man sparer væk. Li-
geså skørt det ville være for
en taxachauffør at sælge sin
taxa for at spare penge, lige-
så skørt er det for samfundet
at spare på skolegang, på
uddannelser, på fritid og
kultur. Disse områder er
nemlig nødvendige for at
mennesker kan fungere godt
både menneskeligt og pro-
duktivt.
Vi vil altså ikke i Akulliit
Partiiat være med til at spare
penge indenfor børn, unge,
fritid (sport), kultur. Ellers
forbeholder vi jo aktiviteter
indenfor disse områder for
mennesker, der »har råd til
det«.
Nordatlantisk OPEC
Bjarne Kreutzmann var i sin
gennemgang af partipro-
grammet inde på en del en-
kelt-spørgsmål som bygder,
kirke, sundhed, med flere.
Da han kom til spørgsmålet
om nordisk samarbejde sag-
de han, at Akulliit Partiiat
mener, man skal gå meget
videre end som så. - Vi skal
stile højere. Det nordatlanti-
ske lande er en slags havets
OPEC. Vi kan gennem en
tæt fiskeri- og afsætnings-
mæssigt samarbejde påvirke
marked og priser indenfor
fødevareområdet »rene
fisk«. Det kunne samtidig
blive et modstykke til
Greenpeace og andre miljø-
organisationer, der modar-
bejder vore interesser. Med
deres egne midler kan vi i
samarbejde med de andre
nordiske lande sabotere mil-
jøorganisationerne eller eli-
minere deres indflydelse.
Akulliit Partiiat er ikke
bare i oposition for at kunne
rakke ned på landsstyret. -
Vi er ikke bare et parti for at
være med i landstinget. Vi
stiller ikke bare forslag for
at vise flaget og virke akti-
ve. Vi mener noget med alt,
hvad vi gør. På den måde
har vi lettere ved at bevare
troværdigheden. Og det er
blandt andet den, vi skal
vælges på.
iliuusissarput tassaavoq a-
ningaasaqarniarnerput pit-
saanerusumik aqunnialernis-
saa. Aningasaliissutit qaa-
ngerneqarsimagaangata im-
mikkut ittumik aningaasalii-
sarneq maannakkornit ajor-
narnerulertariaqarpoq. Aam-
ma tamanna tunngavigalugu
isumaminik kissaatigisat
taamatuttaaq siumut missin-
gersugaanngitsut akuerine-
qartarnerat unitittariaqar-
pagut. Aningaasat atorfissa-
minnut immikkoortinneqare-
erput.
Inuussutissarsiutit
tunngaviat
Inuussutissarsiutit tun-
ngaviat pitsaanerulersittari-
aqarparput. Ukiuni kingul-
lerni nunatta isertitaasa affai
Danmarkimit tapiissutinit
pisuupput sinnerilu rejerni-
arnermit - tassa kilisannik-
kut. Taamaattumik ukiorpas-
suarni isumaqartuarsimavu-
gut kilisalluni aalisarnermi
atugassarititaasut pitsaane-
rulersittariaqartut, soorlu re-
jenut akileraarusiisarnerup
atorunnaarsinneratigut. Ta-
manna tusaaniarneqarsiman-
ngilaq, maannali tassa 9
procentimiit 1 procentin-
ngortinneqalereersimaler-
poq.
Inissaqarniarnerullu tu-
ngaagut ukiorpassuarni isu-
maqartuarsimavugut marlo-
qiusumik allaffissorneq a-
torunnaarsinneqartariaqar-
toq inissaqarniarnerlu kom-
muneqarfinnut nuullugu. Ta-
mannalu aamma tusaaniar-
neqarsimanngilaq, maannali
inissiaatileqatigiiffik INI pi-
lersinneqarsimalerpoq. Ta-
manna ajunngilluinnarpoq,
aamma puttarsisaqanngila-
gut, kisianni uagut tunnga-
vissiuisimavugut, allallu ta-
manna iluaqutiginiarsarim-
massuk maluginiarsimallu-
gu-
Inuiaqatigiinnut attuumas-
suteqartut tamarmik - inuus-
sutissarsiutit tungaat, pin-
ngortitamut tunngasut, peq-
qinnissaqarfik, pilerlunnerit,
suummi tamaasa - inuusut-
tunut attuumassuteqarluin-
nartuupput, paatsuungaso-
qaqqunaguli erseqqissaati-
gissavara imaanngimmat i-
nuusuttut tamarluinnaasa pi-
nerlunnermut attuumassute-
qartinniarakkit, oqaatiginiar-
parali meerartavut inuusut-
tortavullu tassaammata nu-
natta siunissai. Taamaattu-
mik pinngitsoorneqarsin-
nanngitsumik pisariaqarpoq
meeqqat pillugit annerusu-
mik suliniuteqassalluta. Ta-
matumani eqqarsaatigaakka
perorsaaneq, atuarfiit, sun-
ngiffimmi sammisassaqar-
titsineq, timersorneq, meeq-
qanut inuusuttunullu sulini-
utit peqqinnartut. Tamakku
tamarmik ingerlariaqqinnis-
samut piareersaataallutillu
tunngavissiuisussaapput.
Aammalu imminortartunik,
pinerlinniarnernik ikileriar-
titsisapput ilinniarnerup na-
laani atuanngitsoortarner-
mut annikillisaataassapput,
inuiaat peqqinnerulerneran-
nik siuarsaataassallutillu su-
tigullu tamatigut pinaveer-
saataasussaallutik.
Ineriartornermi
atugassarititaasut
Aningaasaqarniarncrput pit-
saavallaanngilaq, naak inuit
ilaasa taama isikkoqartinni-
artaraluaraat. Minnerpaamil-
luunniit angusaqarnavian-
ngilagut aningaasat nooqat-
taartuarutsigit, kisianni taa-
maaliortoqartuarpoq. Ar-
laannik suugaluarnersumik
kissaateqarsimagutta soorlu
suliffimmut aningaasaliillu-
ta, taava taassuma kingune-
reratarsinnaavaa kissaatitta
appaa sussaaginnaripput.
Taakkuinnarnimmi aningaa-
saateqaratta.
Taamaattumik siuarsaatit
inissaqartittariaqarpavut. A-
ningaasartuutit ikinneruler-
sinneqartariaqarput inuussu-
tissarsiortut atugaat oqinne-
rulersinnaaqqullugit. Ta-
mannalu kikkut tamarmik
kissaatigaat, uagulli tamatu-
minnga siulliulluta oqarpu-
gut, isumaqarpugullu ta-
manna tunngavigalugu pit-
saalluinnartuussasoq qiner-
sisartunik tapersersorneqar-
luarluta qinerneqarutta.
Aningaasarsiornikkut i-
ngerlallualerumagaanni si-
paarneq ileqquuvoq, taa-
maattorli sianigeqqissaagas-
saavoq suut sipaarutigine-
qassanersut. Assersuutigalu-
gu taxa-atilik sianiilliorujus-
suassaaq sipaarniarnini pis-
sutigiinnarlugu taxa-atini tu-
niguniuk, aamma taamaas-
saaq inuiaqatigiiusugut atu-
arfitsigut, ilinniartitaanik-
kut, sunngiffimmi sammi-
sassaqartitsiniarnikkut aam-
ma kulturekkut sipaarniute-
qalerutta. Tassami inuit inut-
tut inuussappata sulisinnaas-
suseqassappatalu tamakku
pinngitsoorneqarsinnaanngil
lat.
Tamaattumik Akulliit Par-
tiiat meeqqanut, inuusuttu-
nut, sunngiffimmi sammi-
sassaqartitsinernut (timer-
sorneq ilanngullugu) tun-
ngasutigut sipaaruteqaru-
manngilaq. Tamakkua inun-
nut »akissalinnuinnaq« tun-
ngatinngilagut, inuilli ta-
marmik assigiimmik periar-
fissaqarnissaat kissaatigaar-
put.
Atlantikup avannaata
OPEC-ia
Bjarne Kreutzmann-ip par-
tiimi anguniagai qimerluu-
alaartillugit nunaqarfinnut,
ilageeqarnermut, peqqissuu-
nissamut allanullu tunngasut
arlallit tikippai. Nunat avan-
narliit suieqatigiinnerannut
tunngasoq tikikkamiuk o-
qarpoq, Akulliit Partiiat isu-
maqarmat maannakkornit
annersumik suliniartoqarta-
riaqartoq. - Atlantikup avan-
naani nunat assersuunneqar-
sinnaapput immap OPEC-i-
anut. Aalisarnikkut nioqqu-
tissanillu tunisinikkut qani-
mut suleqatigiinnitsigut ne-
risassat tungaasigut niuer-
neq akillu sunniuteqarfigi-
sinnaavagut. Tamanna
Greenpeace-mut allanullu
pinngortitamik uumasuinillu
illersuiniaqatigiiffinnut, i-
nooriaasitsinnik soqutigi-
satsinnillu akerliuniartunut,
illuatungiliuttunngorsinnaa-
voq. Taakkua soqutigisai
sakkugalugit nunat avannar-
lermiut allat suleqatigalugit
pinngortitamik uumasuinillu
illersuiniaqatigiiffissuit sak-
kortuumik illuatungiuffigi-
sinnavagut imaluunniit sun-
niuteqarnerat unitsissinnaal-
lutigu.
Naalakkersuisunut akerli-
uniaannarluni Akulliit Par-
tiiat inatsisartuni illuatungil-
iuttuunngilaq. Inatsisartu-
niinniaannarluta partiiun-
ngilagut. Immitsinnut ilisa-
ritinniaannarluta suliaqarni-
aannarlutalu siunnersuute-
qarneq ajorpugut. Suliagut
tamarluinnaasa ilumoorup-
pavut. Taamaaliornitsigut ta-
tiginassuserput ajornanngin-
nerusumik pigiinnarsinnaa-
varput. Tassalu tamanna i-
laatigut tunngavigalugu qi-
nerneqartariaqarluta.
Bjarne Kreutzmann. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Grønland har ikke
råd til valgløfter
- i hvert fald ikke til at indfri dem, siger Akulliit Partiiat,
der mener, man først skal have gang i hjulene