Atuagagdliutit - 21.02.1995, Blaðsíða 3

Nr. 15 • 1995
3
7^ag'ag'c/é/'a C/t
GRØNLANDSPOSTEN
RAL ikiorsemeqassaaq
Royal Arctic Line 1996 sioqqullugu sinneqartuussanngitsoq
Umiarsuaatileqatigiit J. Lauritzen-ikkut direktøriat Claus Ipsen oqarpoq
NUUK(JB) - Namminersor-
nerullutik Oqartussat Royal
Arctic Line-mut
100.000.000 kronit tikillugit
ikiorsiisariaqalissaaq - taak-
kulu oqilisaanikkut ima-
luunniit toqqaannartumik ta-
piissuteqarnikkut tunniunne-
qassapput. Ingerlatseqatigi-
iffik 1993-imili - ukioq na-
atsorsuiffiusoq 14-inik qa-
ammateqartillugu - aallartik-
kami amigartoortarsimavoq,
1995-imilu ilanngullugu
amigartooruteqartussanng-
orluni. Tamanna ajoqutigi-
vallaarnavianngilaa, tassami
Namminersornerullutik O-
qartussat ukiumut 20 millio-
ner kroninik .akileraarutit i-
lanngullugit erniaqartitsi-
sarnissaq qulakkeersimava-
at. Tamatumalu saniatigut
ingerlatseqatigiiffiup ukiuni
pineqartuni amigartoorutai
Namminersornerullutik O-
qartussat matussusertussaa-
vaat.
J. Lauritzen-ikkut direk-
tøriata nutaap, Claus Ipsen-
ip Børsen-imi ilisaritinne-
qarnerani Royal Arctic Li-
ne-p ingerlanerliornerata u-
nikaallassimannginnera pil-
lugu paasissutissat saqqum-
mermata Nuummi inuus-
sutissarsiutinik ingerlataqar-
tut ataasiakkaat malinnaallu-
artut tupaallaqaat. Taassuma
umiarsuaatileqatigiiffik nu-
tarteriffigileruttorpaa, nutar-
terinermilu uummat kisiat a-
tornagu qarasaq ilanngullu-
gu atorneqartoq oqaatigaa.
Naakkinnittoqarani akisus-
saaffinnik ersarilluartunik a-
qutsisunut sulisunullu aggu-
aassisoqarpoq. Anersaaq il-
lernartoq kisimi akisussaa-
tinneqarani ajortoortoqartil-
Kæmpe efterregning fra
RAL fil Hjemmestyret
Ingen overskud i Royal Arctic Line før i 1996 siger direktør Claus Ipsen,
Rederiet J. Lautitzen
NUUK(JB) - Grønlands
Hjemmestyre kommer til at
hjælpe Royal Arctic Line -
enten med lempelser overfor
selskabet eller med direkte
tilskud - på op imod
100.000.000 kroner. Fra sel-
skabets start i 1993 - med et
regnskabsår på 14 måneder -
til og med i alt fald 1995 vil
der være underskud i selska-
bet. Men det betyder ikke så
meget for resultatet, for
hjemmestyret har sikret en
forrentning på godt ca. 20
millioner kroner om året,
skat medregnet. Herudover
skal selskabets underskud
gennem alle årene dækkes
af hjemmestyret.
Oplysningen om den
fortstatte nedtur i Royal
Arctic Line var tæt på at få
et par enkelte opmærksom-
me erhvervsfolk i Nuuk til
at falde ned af stolen. De
sad og læste Børsens portræt
af den nye J. Lauritzen-di-
rektør, Claus Ipsen. Han er i
fuld gang med at omdanne
rederiet til en moderne virk-
somhed, og det skal mere
ske med hjernen ned med
hjertet. Ingen sentimentalitet
her, men en knivskarp an-
svarsfordeling mellem ledel-
se og medarbejdere. I erken-
delse af, at Helligånden ikke
skaber resultater indenfor
rederiområdet, er det nød-
vendigt at vide, hvem ellers
man kan slå ned på, når no-
get går galt.
I Royal Arctic er noget
gået galt, og det er ikke u-
muligt, at man har været li-
de med svirperen, selvom
det må være vanskeligt at
hænge nogen bestemt op på,
at godsmængderne slog så
meget fejl, at rederiets øko-
nomiske eksistensgrundlag
begyndte at skride.
Bare et underskud
Et andet resultat er, at Grøn-
lands Hjemmestyre nu skal
levere økonomisk ressource
i størrelsesordenen, der efter
det til AG oplyste, nemt kan
blive til 60-100 millioner
kroner - skat medregnet.
J. Lauritzen-direktør
Claus Ipsen, gennemgik o-
verfor Børsen sin virksom-
hed og fortalte om sin stra-
tegi. Royal Arctic Line - en
blindtarm på J. Lauritzen-
koncernen - havde han intet
klar strategi for. Blot den
nøgterne meddelelse om, at
forretningen, som han kal-
der den, har lidt under ind-
køringsvanskeligheder og
stadig giver underskud, og
at det tidligst kan rettes op i
1996. Men det kan han na-
turligvis ikke stille nogle ga-
rantier for, og det var heller
ikke meningen med det in-
terview.
Men det er forurolignede
læsning i Grønland, hvor vi
ved, hvad det betyder af til-
skud fra det offentlige - og
altså i sidste ende fra de
grønlandske skatteydere.
Første lussing i 1993
I juni 1993 - i forbindelse
med landstingsforhandlin-
gerne - bragte AG en helt
tilsvarende historie, hvor da-
værende direktør, Jan Cilius
Nielsen fra Royal Arctic Li-
ne, i en kommentar forklare-
de, at 1993 var usædvanlig,
og at godsstatistikker og
prognoser for 1994 og 1995
lever op til forventningerne.
Men sådan er det ikke gået.
Halvårsregnskabet for 1993
viser endog et betragteligt
underskud set i forhold til
de tidligere år, og selvom
det kan være vanskeligt at
vurdere årsresultatet på den
baggrund - især når en væs-
entlig del af Royal Artic Li-
nes indtægter ifølge Jan Ci-
lius Nielsen (juni 1994 -
red.) hovedsageligt ligger i
en kort periode sent på året -
er det i høj grad med til at
skærpe opmærksomheden.
Forhistorien er den, at re-
deriet J. Lauritzen og Grøn-
lands Hjemmestyre i forbin-
delse med det fælles rederi,
Royal Arctic Line, i slutnin-
gen af 1992 underskrev en
aktionæroverenskomst, af
hvilken det fremgik, at åre-
ne frem til og med 1995 var
en indkøringsfase. I den pe-
riode sikrer overenskomsten
rederiet en indtjening på 11
procent efter skat af egenka-
pitalen. Det er 20 millioner
før skat og 13 efter.
20 millioner i hvert af åre-
ne 1993, 1994 og 1995 plus
diverse underskud i samme
årrække kan meget let løbe
op til 100 millioner kroner,
som Grønlands Hjemmesty-
re i en eller form skal udre-
de.
7. juni sidste år i forbin-
delse med landstingets be-
handling af en ændringslov
om havneafgift beskrev AG
situationen sådan, at Grøn-
land som sådan skal betale
prisen for underskud og
manglende forrentning, og
det faldt den daværende di-
rektør for brystet. Han skrev
i en kommentar, at noget af
det jo var skat, og at det
øvrige blev betalt af kunder-
ne og altså ikke af Grønland
som sådan.
Men samtlige kunder til
Royal Arctic Line's indfør-
sler lever af de grønlandske
forbrugere, ligesom ekspor-
tens indtjening og besparel-
ser kommer de grønlandske
borgere til gode. Der er altså
reelt tale om en omkostning
for samfundet - uanset man
griber fat i begreber som
landskasse, Grønlands
Hjemmestyre, forbrugere,
borgere, Grønland, samfun-
det og så videre.
lugu kina akisussaanersoq
pau.^ imasarneqarpoq.
Roy.i' Arctic Line-mi pis-
sutsit ajorsisimasorujus-
suupput, aummalu nassius-
sat amerlassusaasa kukku-
luttorfigineqarujussuarnerini
kinarpiaq pisuutissanerlugu
ajornartorujussuuvoq, taa-
maammallu umiarsua.itile-
qatigiiffiup aningaasaqar-
nikkut tunngavigisai tutsui-
ginarunnaarsimallutik.
Amigartoornerinnaavoq
Naatsorsuutit inernerisa i-
laannissaaq takuneqarsin-
naavoq Namminersornerul-
lutik Oqartussat aningaasar-
passuarnik tapiissuteqartari-
aqalersut, AG-mullu ilisi-
matitsissutigineqartut malil-
lugit aningaasat taakku 60-
100 millioner kroninik a-
merlassuseqaleriaannaapput
- tassa akileraarutit ilanngul-
lugit.
J. Lauritzen-ikkut direk-
tøriat Claus Ipsen Børsen-i-
mit apersorneqarluni sulif-
fissuaq namminerlu suliniu-
tissani pillugit oqaluttuar-
poq. Kisianni Royal Arctic
Line - J. Lauritzen-ikkunnut
akornutaanerarneqartoq
pillugu ersarissunik oqaa-
seqarsinnaanngilaq. Taa-
maallaalli erseqqippallaan-
ngitsumik oqaluttuaraa niu-
ertarfimmik taakkartukkani
aallartinniarnermini ajor-
nartorsiorsimasoq sulilu a-
migartooruteqarfiulluni,
aatsaalli 1996-imi ingerlal-
lualernissaa ilimagalugu.
Kisiannili tamanna sooruna-
mi qulakkeerlugu oqaatigi-
sinnaanngilaa, aammali a-
persorneqarnermini tamanna
pingaarnerunngitsutut oqaa-
tigalugu.
Taamaakkaluartorli allaa-
serisaq taanna Kalaallit Nu-
naanni uisaallatsitsinngit-
suunngilaq, nalunngilar-
pummi pisortat tapiissute-
qartarnerat qanoq isumaqar-
nersoq - tassami akileraar-
tartut kalaallit tassani pine-
qarmata.
1993-imi akimmif-
feqaqqaarpoq
1993- imi junimi - inatsisar-
tut isumaqatigiinniarneran-
nut atatillugu - AG-p oqalut-
tuaq matumunnga assingu-
soq saqqummiuteqqaarpaa,
taamanikkullu Royal Arctic
Line-mi direktøriusimasoq
Jan Cilius Nielsen oqaase-
qartinneqarnermini nassuia-
avoq 1993 immikkorluinnaq
isigineqassasoq, aammalu
1994- imut 1995-imullu nas-
siussanik nalunaarsuinerit
ingerlallualernissaat ilima-
gineqarsinnaasoq. Taamatul-
li pisoqanngilaq. 1993-imi
ukiup affaanut naatsorsuuti-
ni malunnarluinnarpoq ukiu-
nut siuliinut naleqqiullugu
annertuumik amigartoorto-
qarsimasoq, naallu naatsor-
suutit taakku ukiumut naat-
sorsuutinut nallersuunneqar-
nissaat ajornakusooraluartoq
mianersornissaq pisariaqa-
lersimasoq nalunarunnaasi-
malluni - pingaartumik Jan
Cilius Nielsen-ip oqarnera-
tut (juni 1994 - aaqq.) Royal
Arctic Line-p ukiup naaler-
nerani isertitassasa amerla-
nersaat kingusinaarsimam-
mata.
Oqaatigineqartunullu tun-
ngavigineqarpoq umiarsuaa-
tileqatigiiffiup J. Lauritzen-
ikkut aamma Namminersor-
nerullutik Oqartussat Royal
Arctic Line pilersinnialera-
mikku 1992-ip naanerani
isumaqatigiissummik atsior-
simanerat, tassanilu allassi-
mavoq ukiut tulliuttut 1995
tikillugu aallarnisarfittut taa-
neqassasut. Piffissami tassa-
ni umiarsuaatileqatigiiffik
qulakkeeriffigineqarpoq a-
ningaasaatinit akileraarut
peereerlugu 11 procentiisa i-
sertinneqartarnissaat. Taa-
maammallu akileraarutit pi-
innginnerini isertitat 20 mil-
lioner kroniussapput ukiullu
tulliani 13-iusussaallutik.
1993-imi, 1994-imi aam-
ma 1995-imi isertitassatut
naatsorsuutigisat 20 millio-
ner kroniusut amigartooruti-
nik ilagaanni assigiinngissut
100 millioner kroninngoria-
annaavoq.
Siorna junip arfineq aap-
paani inatsisartut ataatsimii-
nerminni umiarsualivimmi-
innermut akileraartarnermut
inatsisip allannguutissaata
suliaraat, tamatumunngalu
atatillugu AG-p pissutsit i-
matut nassuiaateqarfigai:
Kalaallit Nunaata amigarto-
orutit erniallu isertinngit-
suukkat nammineerluni aki-
lertassavai, tamannalu taa-
manikkut direktøriusimasup
unittoorutigaa. Oqaaseqaati-
mini allappoq aningaasat pi-
neqartut ilaat akileraarutaa-
sut, taakkulu sullitat nam-
mineerlutik akilertaraat, taa-
maammallu Kalaallit Nu-
naata akilerneq ajorai.
Kisiannili Royal Arctic
Line-p sullitai tamarmik a-
tuisartunit kalaallinit napa-
tinneqarput, taamatullu ni-
oqqutissanit avataaniit tiki-
sitanit isertitat sipaarutillu
innuttaasunut kalaallinut ilu-
aqutissaasut. Taamaammallu
landskarsi, Namminersor-
nerullutik Oqartussat, atui-
sartut, innuttaasut, Kalaallit
Nunaat, inuiaqatigiit allallu-
unniit eqqartorneqaraluarpa-
ta innuttaasut pinngitsoora-
tik akiliisussaasut.
Ullumikkut timersornerup siumukarnera suli
ineriartortikkusullu gu Siumut qinerpara!
Jeg støtter videreudvikling af idrætten, derfor stemmer jeg på
Siumut!

Elvis Høegh-Olsen, 25-inik ukiulik
timersortartoq, Qaqortoq
Elvis Høegh-Olsen, 25 årig idrætsmand,
Qaqortoq