Atuagagdliutit - 21.02.1995, Blaðsíða 5

Nr. 15 • 1995
5
7^1£a ap'Cig'c/é/a.
GRØNLANDSPOSTEN
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861 -imi tunngavilemeqartoq
Parliilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax:2 31 47
Slulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarflk
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl, 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Malene Lynge Andersen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts.Aolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
tlanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristiansen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussjffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70-
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
SuliarinnitUit
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqlterneqarfie
Tryk____________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Stender
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Uumasuimgumuni eqqumiittaqaat
All. Egon Sørensen, Nuuk
Sila qaammariartuleraluartoq suli ullaakkut taartarpoq -
tassa ullaat ilaanni qimmera aneerukkakku aamma suli
taarpoq. Sila taaraluaraangami taarnera ilaanneeriarluni
qalipaateqartutut ittarpoq. Taamaakkaangallu isiginiarneq
ajornartanngilaq. Ilaannili sumilluunniit takussaasoqarneq
ajorpoq. Ullaarlu taanna taamaappoq. Qimmera pisuttua-
qatigigaanganni qimmit allat pisarnerattulli tununni saan-
nilu pangaleqattaartarpoq. Tipimik nuannarisaqarsimallu-
ni unittarpoq, quilaarsinnarlugu naamaqqittarlugu, naam-
magisimariarlugulu ingerlaqqittarluni. Aamma soorunami
qiloriallattaartarpoq.
Ullaaq taanna taamatuttaaq pisoqarpoq. Ullut tamaasa
pisuttuartarfipput ataasiuvoq. Imeqarfiup illuanut qaqqa-
junnannguamut, innartaatigut imaq alakkarterlugu. Taava
utertarpugut. Suna tamarmi pissusissamisut ippoq, kisian-
nili tassanngaannaq isumaqalerpunga qimmera pisarner-
minit qilunnerusoq, nipangeqquaralu. Qiluinnavipporli.
Nipera sakkortunerulersillugu qunusaarpara qitsunnut ne-
risassiassanngorlugu tuniniarlugu, iluaqutaanngilarli. Taa-
maannermi ajoraluarpoq. Sunamitaavaana pigaa. Isigaara
malugalugulu arlaannik allanartoqartoq. Arlaannik oqa-
luttuunniaraluarpaanga. Unippunga. Qimmip uneqati-
gaanga qilukkunnaarlunilu. Siumut alloriarpunga. Qim-
meq qiloqqilerpoq. Unippunga qimmerlu qilukkunnaar-
poq. Paasivaralu qimmeq siumut ingerlaqqikkusunngit-
soq.
Imeqarfiup illuatungaaniilererpugut qoorortannguakkul-
lu ingerlalluta. Apisimavoq, taamaammallu illiniulersima-
soq ersigunnaarsimalluni. Aammami assigiinnarpaa, taa-
ngaarmammi takusaqarsinnaanngingajavippunga, taa-
maallaalli takusinnaavakka qilaap qaqqallu killingi qaam-
alaartunnguit. Qimmeq ingerlaqqikkusunngimmat aallaq-
qaammut eqiasukkasorigaluarpara, taamaammallu inger-
laannarpunga qimmerlu nipangeqqullugu. Nipaalliallaan-
narporli. Siunerminik ajattarlunga allamut saatinniarsa-
risutut pissusilersorfigilerpaanga. Tassanngaannarlu paa-
sivara arlaannik ulorianartoqarsimassasoq. Unippunga,
qimmeq pattalaarlugu oqarfigalugulu ersisariaqanngitsoq,
taavalu ingerlaqqilerlunga - siullermernit arriinneroqalu-
nga. Qoorortannguup portunersaa tikilerpara. Illuatu-
ngaali innaannaavoq, tatsimut ataannartumik, taamannalli
ungasitsigisumut pinianngikkaluarpugut. Portuneranut qa-
qilaaginnarluta imaq alakkaannarniaraluarparput uterlu-
talu.
Qimmeq qilukkunnaarpoq. Taamaallaalli qiammiartorlu-
ni apummut pallorluni. Allaanngivippoq imminiiginnarta-
riaqaleraanga susoqarnissaalu utaqqiinnartariaqalerlugu.
Ilungersuillunga taarmut isiginiarsarivunga, mianersoqa-
lungalu naggataarlunga siumut alloriarlunga. Taava qim-
meq eqqumiitsumik nipeqarluni qiammiartulerpoq, al-
laanngivipporlu inuulluaqquniaraanga. Unippunga siune-
ralu isiginiarsareqqilerlugu, naggataagullu isikkakka qivi-
arlugit. Soqanngilaq. Alloriaqqissimagaluarumali innak-
kut nakkarlunga imaanut ataannarsimassagaluarpunga. A-
pinerani pisuttuarfigisara allanngorsimavoq, taamaam-
mallu allamut sangusimallunga.
Mianersuillunga tunummut aallarpunga qimmeralu tagi-
artulerlugu. Taassuma assaga aluttorpaa. Arreeqalutalu u-
terluta aallarpugut.
Unnukkut neriffianut neqingaatsiarsuarmik sassaallerfi-
gaara. Qiviaramingalu allaanngilaq oqarniartoq: Taa-
maanneq ajorputit, ajortoqarami? 11a, umasunnguimmi
eqqumiittaqaat.
Af Egon Sørensen, Nuuk
Selvom vi går mod lysere tider, er der stadig mørkt om
morgenen - i hvert fald på det tidspunkt, jeg går morgen-
tur med hunden. Men mørket har også nuancer. Noget
mørke er så lyst, at man ligefrem kan se det. Andet mørke
er så mørkt, at det er umuligt at se nogetsomhelst. Sådan
var det den morgen. Hunden løb bag mig og foran mig,
som hunde har for vane. Hvis noget lugter godt, stopper
den, tisser lidt, lugter igen, er tilfreds og løber videre. Og
så skal der naturligvis gø's lidt.
Turen er den samme hver dag, hen over vandsøen, op på
den lille fjeldknold, kigge ned af skrænten og sige god-
morgen til vandet. Derefter tilbage den samme vej. Sådan
var det også denne morgen. Alt var normalt, indtil jeg
syntes, at nu kunne den hund godt holde op med at gø,
hvilket jeg ikke undlod at fortælle den. Men den blev ved.
Jeg hævede stemmen, truede med at sælge den som katte-
mad, men ligemeget hjalp det. Sådan plejede den ikke at
være. Hvad var der galt. Jeg så den, og fornemmede, at
der lå noget bag. Den ville mig et eller andet. Jeg stoppe-
de. Hunden stoppede også og holdt op med at gø. Jeg gik
et skridt fremad. Hunden begyndte at gø igen. Jeg stoppe-
de, og hunden holdt op med at gø. Altså, hunden ville ik-
ke længere.
Vi var allerede ovre på den anden side af vandsøen og på
vej op gennem det lille pas. Det havde sneet, så der var
ingen spor at følge. Det havde nu også været ligemeget,
for det var så buldrende mørkt, at der var absolut intet at
se andet end nogle svage konturer der, hvor himlen og
fjeldet mødtes. Jeg tolkede hundens vægring ved at
fortsætte som ren og skær dovenskab, så jeg gik videre og
bad hunden om at klappe i. Det gjorden den kun delvis.
Med snuden skubbede den til mig, som om den ville få
mig til at ændre retning. Og pludselig fornemmede jeg, at
der måske kunne være fare på færde. Jeg stoppede, klap-
pede hunden og sagde, at der ikke var noget at være ban-
ge for, hvorpå jeg endnu engang fortsatte - lidt langsom-
mere end før. Toppen af passet var lige foran mig. På den
anden side gik det stejlt ned mod vandet, men så langt
skulle vi ikke. Vi ville stoppe på toppen, hilse pænt på v
andet og gå tilbage igen.
Hunden gøede ikke længere. Den peb ynkeligt og krøb
med bugen hen ad sneen. Det virkede som om den havde
opgivet mig og nu bare ventede på det uafvendelige. Jeg
anstrengte øjnene, for at fravriste mørket dets hemmelig-
hed, medens jeg forsigtigt tog de sidste skridt op på top-
pen. Så lagde hunden sig ned med en underlig jamren,
som om den sagde farvel. Jeg stoppede, borede øjnene
ind i mørket og endte med at se ned for mine fødder. Der
var intet. Det næste skridt ville have ført til et fald ned ad
skrænten og lige lukt ud i vandet. Sneen havde lagt sig
anderledes end den plejede, så jeg var kommet ud af kurs.
Jeg tog forsigtigt et skridt baglæns og strøg hunden
kærligt. Den slikkede min hånd. Stilfærdigt gik vi tilbage.
Om aftenen lå der en stor engelsk bøf i dens madskål.
Den så op på mig som om den ville sige: Det plejer du da
ikke at gøre, hvad er der galt. Dyr er nogen underlige
no'en.