Atuagagdliutit - 21.02.1995, Qupperneq 7

Nr. 15 • 1995
7
Co, ap'Op'c/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNR-ip pitsaassusaa pisa-
riaqartitanut tulluutissaaq
Ølstykke-mi qimuttuitsut DSB-p ingerlatseriaasia assilillugu ingerlasariaqan-
ngillat, taamatuuttaarlu KNR-ip Danmarks Radio assilisariaqanngilaa
NUUK(JB) - KNR-imik qu-
laajaasussanik ataatsimiiti-
taliortoqanngilaq misissu-
eqqissaartussanilluunniit pi-
lersitsisoqarani. Pilersin-
neqartut tassaapput aqutsi-
nermik misissuisussat, taak-
kulu suliffeqarfimmi ator-
tussaanngillat. Suleqatigiis-
sitami tassani siulittaasoq,
Grønlandsfly-p direktøria
Ole Bjerregaard oqarpoq K-
NR-ip iluani aningaasaqar-
Ølstykke-mi qimuttuitsut
soorunami DSB-p ingerlat-
seriaasia assilillugu inger-
lanneqassanngillat, suleqa-
tigiissitami siulittaasoq Ole
Bjerregaard oqarpoq. - Taa-
matuttaarlu KNR soorunami
Kalaallit Nunaannut
naleqqussarneqassaaq.
- Man skal naturligvis ikke
kopiere DSB til Ølstykke Lo-
kalbane, siger formanden
for styregruppen, Ole Bjer-
regaard. - På samme måde
skal KNR selvfølgelig passe
til Grønland.
nermik atortussarititaasunil-
lu atuinermik misissuinissaq
naalakkersuisunit kissaati-
gineqartoq.
- KNR pillugu taakkulu
Namminersornerullutik
Oqartussanut qinnuteqartar-
nerat pillugit oqallittarnerni
suut tamarmik ilanngunniar-
neqartarpallaarsimapput, 0-
le Bjerregaard oqarpoq. -
Oqallisigineqartut qinnut-
eqaatigineqartullu angissus-
aat poortugaavallaartarput,
tamatumalu kingornagut ut-
eqattaarneqartarlutik, ta-
mannalu pereeraangat qin-
nuteqaataasut itigartitsissu-
taasullu mamiasuutigin-
eqartarlutik. Aammalu K-
NR-ermiut oqartussaasut a-
ningaasaliissuteqartartut pa-
asitinniarlugit pisariaqartita-
nik atortussaqarneq ajora-
mik qanoq iliuuissaaruttarsi-
mapput.
Massakkut paasiniaalluta
sulinitsinni ilaatigut atortus-
saritinneqartut atorluar-
neqarnerusinnaaneri ersers-
inniarsaraarput. Taamaam-
mallu KNR-ip suliaqarfii ta-
KNR-kvaliteten skal leve
op til Grønlands behov
Ligesom Ølstykke Lokalbane ikke behøver kopiere DSB, behøver KNR ikke
kopiere Danmarks Radio
NUUK(JB) - Det er ikke no-
gen kommission eller et ku-
legravningsudvalg, der er
sat til at kigge på KNR. Det
er en styregruppe, og den er
ikke beregnet til indvortes
brug. Formanden, der er
eneste helt eksterne medlem
af gruppen, direktør Ole
Bjerregaard, Grønlandsfly,
siger, at landsstyret har øn-
sket en intern undersøgelse
af KNR med henblik på
virksomhedens økonomiske
forhold og ressourceudnyt-
telsen.
- Hidtil har diskussioner-
ne om KNR og deres ansøg-
ninger til hjemmestyret
været alt for detaillerede,
mener Ole Bjerregaard. -
Det har været isolerede em-
ner eller størrelser, løftet ud
af deres helhed og derefter
vendt og drejet, og der har
været forargelser over både
ansøgninger og de afslag,
der er givet. Og KNR har
vredet sig, for de har ikke
haft det nødvendige værktøj
for at overbevise de bevil-
gende myndigheder.
Det, vi nu skal i gang
med, er et opklaringsarbej-
de, der blandt andet skal
klarlægge, om ressourcerne
udnyttes optimalt. Derfor
skal vi også have kigget på
KNR's samlede opgave.
Styregruppen
Styregruppen, der altså har
til opgave at foranledige det
opklarende arbejde udført,
består foruden Ole Bjerre-
gaard af direktør Jens Ly-
berth og en medarbejder-
repræsentant fra KNR plus
en række repræsentanter fra
Direktoratet for Kultur, Ud-
dannelse, Forskning og Kir-
ke, økonomidirektoratet og
fra hjemmestyresekretaria-
tet.
- Vi har sat os for, at arbej-
det udføres i tre faser, for-
klarer Ole Bjerregaard. -
Den første - forarbejdet -
foregår i KNR-regi og består
blandt andet af, at årsregn-
skabet for 1994 gøres fær-
digt, ligesom - og det er nok
så vigtigt - at KNR beskriver
stationens mål og strategier.
Anden og tredie fase ud-
føres af konsulentfirmaet
Price Waterhouse, der har
stor erfaring med radio- og
TV-stationer. Firmaet arbej-
der blandt andet for Dan-
marks Radio og for medie-
grupper i både London og
New York og har det som et
af sine specialer at anskaffe
og tilpasse økonomisty-
ringssystemer.
Den anden fase indledes
23. marts, og tredie fase af-
sluttes med udgangen af
maj. Det er her, man virke-
lig går i dybden. Her vurde-
res organisationen, ledelses-
strukturen, faglige forhold
og faggrænser, medarbejder-
situationen, produktionsor-
ganisation, og alt muligt an-
det, som kan være med til at
belyse forholdene i KNR.
Store og små
- Kan Price Waterhouse, et
stort internationalt konsu-
lentfirma, arbejde med en
lille større som KNR TV?
- Det hersker der ingen
tvivl om. Det er et blænden-
de dygtigt konsulentfirma,
og de kan sagten vurdere
forholdene i en mindre virk-
somhed. Det er netop ikke
størrelsen, det kommer an
på.
- Men er der alligevel ikke
forskel på, hvad der er ra-
tionelt i en lille virksomhed
og i en stor?
- Jo, det er der vel nok,
men ikke noget, som et kon-
sulentfirma som Price Wa-
terhouse ikke kan vurdere.
Og så er der virkelig ikke så
stor forskel på store foreta-
gender og små. Der findes
eksempler på, at meget store
koncerner med tusindevis af
ansatte i administrationen
har søgt tilbage til den lille
virksomheds struktur og har
sparet 90 procent af de ad-
ministrative medarbejdere
bort. Nej, der er principielt
ikke så stor forskel på store
og små.
- I diskussionen er det
påstået, at KNR har for stort
et ambitionsniveau. Det skal
absolut være lige så fint som
Danmarks Radio. Er det no-
get, Price Waterhouse har
forstand på ?
- Ja det kan de da, men
det er klart, vi i styrings-
gruppen også skal være op-
mærksomme på, at sådanne
forhold bliver undersøgt og
vurderet. Man skal ikke ko-
piere DSB til Ølstykke Lo-
kalbane, hverken organisa-
torisk eller hvad angår kva-
litetsnormer. Det, der er
kvalitet i én målestok, be-
høver ikke været det i en an-
den.
- Bliver der noget pro-
blem med at overholde fri-
sten 1. juni?
- Ikke det mindste, slutter
dirtektør Ole Bjerregaard.
maasa misissuiffigisimavag-
ut.
Suleqatigiit
Suleqatigiissitami, suliassa-
nik pisariillisaanissamik an-
guniagaqartumi Ole Bjerre-
gaard-ip saniatigut suleqata-
asut tassaapput direktør Jens
Lyberth aammalu KNR-imi
sulisut sinniisaat ataaseq,
taakkulu saniatig ut Kultu-
reqarnermut, Ilinniartitaa-
nermut, Ilisimatusarnermut
Ilageeqarnermullu Pisort-
aqarfimmiit, Aningaasaqar-
nermut Pisortaqarfimmiit
aammalu Namminersorner-
ullutik Oqartussat allattoqar-
fianniit aallartitanik suleqa-
taasoqarpoq.
- Sulinissarput pingasun-
ngorlugu avipparput, Ole
Bjerregaard nassuiaavoq.
Siulleq - tassa piareersarneq
- KNR-imi ingerlanneqassa-
aq, ilaatigullu 1994-imut na-
atsorsuutit naammassineqar-
nissaat anguniarneqassallu-
ni, taamatullu - pingaartillu-
gu - KNR-imit aallakaatitsi-
sarnermi anguniakkat suleri-
aatsillu.
Immikkortut aappaanni
pingajuannilu siunnersuis-
oqarfik Price Waterhouse-
mit suliarineqassaaq, taak-
kumi radiukkut TV-kkullu
aallakaatitsisarfissuarnik
misilittagaqarfeqareerput.
Suliffissuup taassuma sullit-
aasa ilagaat Danmarks Ra-
dio aammalu London-imi
New York-imilu tusagassiu-
tinik sullitaqarluni, immik-
kullu ilisimasaqartutut anin-
gaasaqarnermik aqutsineria-
atsinik pilersitsisarput na-
leqqussaasarlutillu.
Sulinerup immikkortuisa
aappaat martsip 23-iani aal-
lartinneqassaaq, pingajuallu
majip naanerani naam-
massereersimassalluni. Suli-
nermilu tassani itisiliisoqas-
saaq. KNR-ip aaqqissuussa-
anera, aqunneqarnera, suli-
assaqarfii, sulisoqarnera, a-
allakaatitassiornera allarpa-
suillu itisilerlugit misissuif-
figineqassapput.
Angisuut mikisullu
- Price Waterhouse siunner-
suisoqarfissuuvoq, sulif-
feqarfimmik KNR TV-tut
mikitigisumik sullissisinna-
ava?
- Tamanna qularutissaann-
gilaq. Siunnersuisoqarfimmi
sulisut pikkorilluinnartuup-
put, suliffeqarfillu sullitartik
mikisunnguugaluarpal-
luunniit pissutsinik nalili-
illuarsinnaallutik. Sulif-
feqarfiummi angissusia a-
peqqutaanngilluinnarpoq.
- Taamaakkaluarpalluun-
niit suliffeqarfimmi angisuu-
mi mikisumilu pissutsit
soorlu allaassuteqassasut?
- Aap, taamaassimassaaq,
taamaakkaluarpalluunniilli
siunnersuisarfissuup Price
Waterhouse-p naliliiffigisin-
naassavaa. Aammami suliif-
fik angisoorsuugaluaruni
mikisunngugaluaruniluunni-
it apeqqutaanavianngilaq.
Assersuutissaqarpugummi
sulifferujussuarnik aqutsis-
oqarfimminni tusindilinnik
sulisoqartunik suliffiit mik-
isunnguit suleriaasiannut u-
tersimasunik, taamaalillutil-
lu sulisumik 90 procentiinik
soraarsitsillutik sipaarniarsi-
masunik. Naamik, suliffiit
angisuut mikisullu tunngav-
immikkut assigiinngissutaat
annikitsuararsuupput.
- Oqallinnermi oqaatigin-
eqarpoq KNR-ip anguniagai
annertuallaartut. Suna ta-
marmik Danmarks Radio-
misulli ingerla lluartigiler-
nissaa anguniarneqarpoq.
Tamanna Price Waterhouse-
p tunngavigalugu suliaq na-
ammassisinnaavaa ?
- Aap, taamaasiorsinnaap-
put, kisiannili soorunami
pissutsit taamaattut misis-
suiffigineqarnissaat suleqati-
giissitamiit eqqumaffigillu-
arparput. Ølstykke-mi qi-
muttuitsut DSB-p ingerlats-
eriaasia assilillugu ingerla-
sariaqanngillat, aaqqissuuss-
aaneq pitsaassutsilluuunniit
eqqarsaatigalugit. Pitsaas-
sutsimik taasaq pineqartumi
allami pitsaasutut taaneqars-
innaanavianngilaq.
- Junip aallaqqaataani
naammassereersimasussaa-
vusi, angumerissavisiuk?
Angumerissaqqaar-
parput, direktør Ole Bjerre-
gaard oqarpoq.
KREDSDOMMEREN
RETSKREDS - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Johan
Siverth Anders Egede, cpr. nr. 180459-2527, i Sisimiut,
boende Nuuk, der anses for afgået ved døden den 10.
december 1994 indkaldes herved til med 6 måneders
varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor Nuuk
kredsret, Box 1040, 3900 Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
Grønlands Landsret
den 13. februar 1995.