Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 21.02.1995, Blaðsíða 8
8 Nr. 15 • 1995 ap'ajZ'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Der er penge i turismen - også for fangerne Der er en kærkommen biindtægt at hente som hundeslædekusk for turister Takornariartitsivimmi Greenland Tourism-mi qaammarsaa- titsisutut atorfilik Else Løvstrøm oqarpoq takornarianut ne- reroorutaasinnaasut ineriartortinneqarnerannut piniartut peqataalluarsinnaasut. Kampagneleder i Greenland Tourism, Else Løvstrøm, siger, at man meget gerne ser, at fangerne deltager aktivt i udvik- lingen af tilbud for turister i Grønland. (Ass./Foto: KnudJo- sefsen). ILULISSAT(PM) - I det meget naturskønne Ilulissat har turistkontoret »Tourist Service« samarbejdet med den lokale hundeslædefore- ning »Qimussersat« i flere år og arrangeret hundes- lædeture for turister i forår- sperioden. - For turisterne er det en mægtig oplevelse at komme ud at køre hundeslæde, og det giver fangerne en biind- komst, der er meget vel- kommen, siger bestyrelses- medlem i »Qimussersat« Niels Poulsen til AG. - Før turistkontoret blev oprettet, var det hotellerne der tog kontakten med fangerne og arrangerede hundeslædetu- rene. Lederen af Tourist Servi- ce i Ilulissat, Strange Fil- skov, siger til AG, at der blev arrangeret 580 hundes- lædeture for turister sidste år, og at turistkontoret har udbetalt omkring 600.000 kroner til hundeslædefore- ningen, der har erhvervsfan- gere som medlemmer. En dages ture - Når vi i foreningen får melding om, at turister har meldt sig til hundeslædekør- sel aftaler vi internt, hvem der skal køre, siger Niels Poulsen, - vi har omkring 100 medlemmer, og da alle er erhvervsfangere, er der altid nogen der enten er på fiskeri eller fangst. Så turist- turene fordeles alt efter, hvem der er hjemme. - En én dages tur med tu- ristkørsel giver 850 kroner til den enkelte fanger, og sidste år havde jeg person- ligt en indtægt på 11.000 kroner som slædekusk. Det er en meget velkommen ind- ILULISSAT(PM) - Turister- ne kommer også til Grøn- land for at opleve kulturen. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i de særpræg, som findes i vor levevis, og det gælder blandt andet vo- res kultur som fangersam- fund. Det siger kampagneleder ved Greenland Tourism, El- se Løvstrøm, til AG. - Fisker- og fangerorgani- sationen har fast plads i Greenland Tourisms repræs- entantskab, og vi er meget åbne for at få input fra de forskellige lokalafdelinger, så fangerne også kan have indflydelse på udviklingen af turisterhvervet. For der ligger gode muligheder for indtjening for fangerne i tu- rismen, fortsætter Else Løvstrøm. - De kan blandt andet og- så have indflydelse på, hvil- ke områder i de forskellige kommuner, der alene skal forbeholdes fiskere og fan- gere, så turismen ikke bliver et forstyrrende element for erhvervsfangere. På den an- den side kan fangerne også være med til at udvikle pro- dukter for turister, som de selv kan have glæde af øko- tægt især i perioder, hvor der ikke er så meget fangst, siger Niels Poulsen. - Vi har et samarbejde med formanden for kvinde- foreningen i Oqaatsut, Jo- hanne Mathæussen, der ar- rangerer grønlandsk kaffe- mik for turister, når de kom- mer forbi på deres hundes- lædetur, fortæller turistchef Strange Filskov, - det giver en god oplevelse for turi- sterne, og Johanne Mathæ- ussen sender os en regning på arrangementet bagefter. -1 Saqqaq har vi ligeledes en kontakt der arrangerer fi- ske- og fangsture for turister der kommer forbi bygden. Oplevelsen - Der er ingen tvivl om, at det er en uforglemmelig op- levelse for turisterne, at komme ud på slædekørsel, siger Niels Poulsen til AG, - de nyder freden og roen i naturen og kan overhovedet ikke forstå, at der er nogen, der kan få sig selv til at køre på de larmende snescootere, som man jo ind imellem nomisk. Støtte fra Greenland Tourism - Der er virkelig meget at tilbyde turister, der kommer til Grønland, hvis vi forstår at koordinere de forskellige arrangemeneter, siger kam- pagneleder Else Løvstrøm. - Turistkontoret i Sisi- miut, der er et af de meget aktive på området, har dan- net et turismeselskab i deres egen region. De har et tæt samarbejde med folk i Kan- gerlussuaq om skiture, hun- deslædeture og vandreture mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. - På samme måde er der oprettet et turismeselskab i Qaqortoq, som skal koordi- nere de forskellige turisttil- tag i Sydgrønland. Et turis- meselskabe i Diskobugten bliver ligeledes startet her til foråret. - Ved dannelsen af turis- meselskaberne yder Green- land Tourism et tilskud, der højst må være på 25 procent af aktiekapitalen. Vi finder det vigtigt at danne levedyg- tige selskaber, hvor initiati- verne kommer fra lokalsam- fundet og ikke fra os. møder i landskabet. - Til tider arrangeres der flere-dages ture, hvor man enten sover i fangsthytte el- ler på telt ovenpå slæden, men det er én dages turene der er mest populære siger Niels Poulsen til AG. Han forklarer også, at de stiller forskellige krav til de- res medlemmer der skal Spørgeskemaer Greenland Tourism fik sid- ste år udarbejdet spørgeske- maer, som turisterne er bedt om at udfylde efter endt op- hold. Turisterne har skullet svare på spørgsmål om, hvad de syntes om de for- skellige tilbud, der findes rundt omkring i landet. - Der er virkelig mange turister, der har peget på bygden Saqqaq som den helt store oplevelse, fortæller El- se Løvstrøm. - Folkene i Saqqaq er me- get bevidste omkring arbej- det med turister. De er venli- ge og meget gæstfrie, og der er en storslået natur omkring bygden. Saqqaq har været et af de steder, som turister i Diskobugten virkelig har nydt at besøge. - Efterhånden får vi så et mere og mere klart billede af, hvad turisterne mener om de forskellige tilbud, som de bliver præsenteret for. Her er det også vigtigt at tænke på, at vi skal varie- re de forskellige tilbud til turisterne, slutter kampagne- leder i Greenland Tourism Else Løvstrøm. køre med turister. Foruden at alt udstyret skal være i or- den, skal man have mindst otte hunde i spandet. Lederen af turistkontoret i Ilulissat Strange Filskov si- ger, at de i samarbejde med Greenland Tourism har lavet en udstyrskasse med nød- sendere, stearinlys, fiskered- skaber, primus, gryder, nød- hjælpspakke og ANNA red- ningstaske ekstra knive og andre nødvendiger til de længere ture, så man også kan klare lidt vanskellige si- tuationer. Pelsvarer - Der var lige omkring 5.000 turister sidste år i Ilulissat, siger turistchef Strange Fil- skov til AG. - De 2.000 af dem kom med krydstogtski- be, og vi arrangerede i alt 5.200 ture. Det være sig fly- veture med helikopter til indlandsisen, slædeture og fisketure. - Turisterne lagde 25 mil- lioner kroner i byen, og turi- stkontoret havde en omsæt- ning på 6,5 millioner kroner. Slædeturene gav hundeslæ- deforeningen »Qimusser- saq« en indtjening på 600.000 kroner, og vi solgte pelse fra Great Greenland og pelsvarer fra vores lokale systue til en værdi af halv- anden millioner kroner. Der var ligeledes en million kro- ner til Grønlandsfly for fly- veturene til indlandsisen. En del turister har meldt deres ankomst til Ilulissat i marts og april og hundeslæ- deforeningen og turistkonto- ret i Iiulisat forbereder sig på at tage imod gæsterne. På en enkelt dag vil omkring 70 slæder køre med turister i Ilulissat og omegn. - Vi har også planer om at restaurere gamle huse i tre nedlagte bygder i nærheden af Ilulissat, siger Strange Filskov. - Det drejer sig om Appat, Ataa og Eqi, hvor vi kunne tænke os, at engagere os med nogen ældre ægtepar der kunne passe bygninger- ne i turistperioden, men det ligger lidt ud i fremtiden. Uummannap kommunia pissarsiorpoq Skatteinspektør Uummannap kommuuniani skatteinspektøritut atorfik inuttassarsiorneqarpoq atorfinittussamik 1 maj 1995 imaluunniit isumaqatigiissuteqarnikkut. Skatteinspektøri akileraarusiisarfimmi inuillu al- lattorsimaffianni pisortaavoq, taakkunanilu suli- soqarineqarlutik overassistentit marluk (aappaa inuit allattorsimaffianni) assistentit marluk ilinni- artorlu. Qullersarisaq qaninnerpaattassaøkono- michefi. Skatteinspektørip suliassai pingaarnerit: - Immikkoortortaqarfimmi ulluinnarni suliassat aaqqissuuneqarnerat peqataaffigineqarne- rallu. - Ineriartortitsinermut aserfallattaaliuinermullu peqataalluarneq immikkoortortaqarfiup sule- riaasiinut ingerlatsineranullu - Lignin'gskommissionimut allattaaneq siun- nersuisorlu - økonomichefi peqatigalugu akisussaasalluni EDB-skattesystemimik nutaamik eqqussiner- mi Naatsorsuutigaarput ilisimasaqareern issat qallu- naat aamma/imaluunniit kalaallit akileraariaasi- annut, tassunga ilanngullugu ilisimasaqarfigis- sallugit sulisitsisunut nakkutilliinernut, aningaa- sarsiaqartunut aamma namminersorlutik inuus- sutissarsiutilinnut akileraarusiinissanut, toqusi- masut qimataasut qimataannut akileraarusiiner- nut il.il., taamaalillutit nammineerlutit immikkoor- tortaqarfik aqussinnaassalugu. Atorfik, tjenestemanditut atorfiuvoq, akissarsiati- gut inissitaavoq kalaallit lønrammianni 29-mi skalatrin 38-mit 42-mut. Tassunga ilanngunne- qassooq sumiinnermi tapit ukiumut kr. 6.371,76. Ukiuni aalajangersimasuni atorfinitsitaanissamut periarfissaqarpoq isumaqatigiinniarnerit erseq- qinnerusut malillugit. Akilerneqassapput atorfininnermi soraarnermilu angalaneq kisalu pigisat nuunnissaat aamma akeqanngitsumik feriarnerit malittarisassat ator- tuusut malillugit. Ammattaaq inissaqartitsisoqas- saaq illumullu akiliisoqartassalluni, siumutakiliu- tissat malittarisassat atortuusut malillugit. Atorfik pillugu paasissutissat annertunerusut pi- neqarsinnaaapput kommunaldirektør Mogens Hansen-imut saaffiginninnikkut telefon 00 299 4 82 77 lokal 11. Qinnuteqaat ilaqartinneqartussaq ilinniarsima- nermik paasissutissanik siusinnerusukkullu su- liffigisimasanik, sorarummmersimanermik up- pernarsaatinik, oqaaseqaatit, kommuunimeerii- sapput kingusinnerpaamik 10 marts 1995, A- postitullu nassiunneqassallutik: Uummannap kommunia Postbox 200 3961 Uummannaq telefax: 4 83 67 Fangerne aktivt med i udvikling af turismen Fisker- og fangerorganisationen KNAPK kan have større indflydelse på udviklingarbejdet

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.