Atuagagdliutit - 21.02.1995, Side 10

Byerne med flest selvmord
Statistikkerne viser at Nuuk, Ilulissat og Ammassalik har den tvivlsomme
ære at ligge på førstepladserne i antallet af selvmord
Nr. 15 • 1995
Tarnip pissusaanik ilisimasoq Inge Lynge »Peqqinnissaq«-
mut oqaluttuarpoq ullutsinni inuusuttut akornanni persuttaa-
nerpassuarnut, toqutsinernut imminornernullu ineriartor-
nermi ajornartorsiutit kiserliornerillu pissutaaqataalluin-
narmata.
Psykiater Inge Lynge fortæller i »Peqqinnissaq«, at udvik-
lingsproblemer og ensomhed ligger til årsag for volden,
mordene og selvmordene blandt de unge i dag. (Ass./Foto:
Knud Josefsen)
NUUK(MLA) - Specielt N-
uuk, Ilulissat og Ammassal-
ik er præget af selvmord. Et
fælles træk for de tre kom-
muner, er en markant stig-
ning i antallet af selvmord i
første halvår 94. I Nuuk og
Ammassalik kommuner for-
dobles antallet, mens antal-
let i Ilulissat kommune tred-
obles.
Mange gange om året,
nærmest i sæsoner, må poli-
tiet rykke ud til folk, der øn-
sker at at gøre en ende på
deres liv.
- Vi får opringninger fra
folk, unge mænd især, der
vil begå selvmord, og det
sker som regel om efteråret
og om foråret - og så i
øvrigt når det er fuldmåne,
fortæller Politiassistent I I-
lulissat, Anthon Frederik-
sen.
Også politiet i Nuuk ken-
der dette mønster. - Jeg me-
ner ikke det hovedsageligt
er unge, der ønsker at tage
deres liv. Vi ser lige så tit at
den ældre aldersgruppe går
med de samme tanker, men
for alle gælder, at de i langt
de fleste tilfælde er påvirket
af spiritus, fortæller vicepo-
litikommissær Akkaaraq
Skifte.
Ud fra rapporter hos poli-
tiet i Nuuk, kunne Akkaaraq
fortælle, at der i hele 1994
var ti fuldbyrdede selvmord
i kommunen. Den yngste
var 15 og den ældste 46.
Gennemsnitsalderen for de
omkomne er 30,5 år.
Vil ikke snakke
Når politiet får en opring-
ning fra en selvmorder, un-
dersøger de om truslen er al-
vorlig, ved at køre ud og ta-
le med vedkommende. I
langt de fleste tilfælde lyk-
kes det at tale personen fra
ideen, mens det andre gange
bliver nødvendigt at kontak-
te en læge eller slægtning,
der kan tale med vedkom-
mende.
- Det sker også at nogle
slet ikke vil tale med os,
selvom de selv har ringet.
Han eller hun er meget inde-
sluttet og vil hellere holde
sine problemer for sig selv.
På den måde kommer vi ik-
ke til bunds i sagen, og kan
så risikere at vedkommende
begår selvmord på et senere
tidspunkt, fortæller Akkaar-
aq Skifte.
I Peqqinnissaq nummer
fire af 1994 taler psykiater
Inge Lynge om helt andre
årsager til »selvmord« før i
tiden sammenlignet med
selvmord i dag. I gamle da-
ge valgte man til sidste selv
at dø for ikke at ligge sam-
fundet til byrde.
- Udviklingsproblemer og
ensomhed er fællesnævnere
for de problemer de unge
kommer ud for i dag, når de
begår selvmord eller bliver
dømt for vold eller drab, si-
ger Inge Lynge i Peqqinniss-
aq.
Udviklingen er en dårlig
undskyldning
I den første artikel fra tema-
serien Selvmord taler psy-
kolog på Dronning Ingrids
Hospital Ernst Peilmann om
det sociale netværk. Han
nævner at det sociale net-
værk, det vil sige parfor-
hold, familie, venner, bolig,
uddannelse, arbejde og øko-
nomi, spiller en stor rolle for
den enkelte. Hvis en person
har det skidt med sig selv,
og oveni møder modstand
indenfor flere af de områder,
det sociale netværk består
af, kan det resultere i, at per-
sonen måske får lyst til at
tage sit liv.
- I Nuuk er der nogle helt
andre forhold end for ek-
sempel i bygderne. Der bor
mange meget forskellige
mentalitetsgrupper, der nok
har givet Nuuk lidt af et kul-
turchok, og sammenholdet
er ikke helt så tæt som i
mindre byer. Hvis man ikke
følger med i den teknologi-
ske udvikling og lever op til
det krævende samfund vi le-
ver i, kan man hurtigt sakke
bagud, fortæller Akkaaraq
Skifte.
- Den hurtige udvikling
bremser ikke op for enkelte
personer, og på den måde
kan flere let gå i stå og der-
med komme ind i en krise,
siger politiassistent Anthon
Frederiksen, Ilulissat.
- ilulissat er hurtigt blevet
en større by, fordi folk flyt-
tede hertil da Qullissat og
flere bygder gennem tiden
er blevet lukket. De folk,
der blev tvangsflyttet hertil,
føler sig nok ikke hjemme,
og det må også påvirke de-
res efterkommere. Det er
samtidig en gruppe, der let-
tere kommer ud i kriminali-
tet
Familienetværket
Ernst Peilmann nævnte også
at familierne som regel er s-
tørre i bygderne end i byer-
ne, og dermed er der flere til
at værne om hinanden. Folk,
der lever med familien i en
bygd, har således et stærke-
re socialt netværk, end folk
der lever uden familie i stor-
byerne.
- Jeg tror at mange, speci-
elt her i Nuuk, har svært ved
at være åbne, mener Akka-
araq Skifte.
- fordi byen er stor i for-
hold til de grønlandske for-
hold. Der bliver større af-
stand mellem folk, og de
mangler tillid til hinanden,
siger Akkaaraq Skifte.
Embedslæge Flemming
Stenz siger, at vi ikke kan
blive ved med at bruge den
hurtige udvikling og kultur-
sammenstødet som und-
skyldning. Problemet er, at
ét selvmord hurtigt kan star-
te en modebølge, som det
skete i Ilulissat da en hel
gruppe unge mænd tog de-
res liv.
- Problemet ligger ikke i
de enkelte kommuner, men i
at det simpelthen er blevet
moderne at begå selvmord,
hævder embedslægen.
Vi skal løse vore proble-
mer
Politiet i Ammassalik tager
ud til de unge og holder fo-
redrag om selvmord.
- Al udvikling foregår på
Vestkysten, vi er meget iso-
lerede herovre, og jeg mener
det kan være årsagen til de
mange selvmord. I 1994
havde vi 11 selvmord og vi
arbejder på, at få tallet ned,
på det sociale område får vi
megen hjælp fra kommunen,
og der er oplysning gennem
TV og radio, fortæller Stati-
onsle'der ved politiet i Am-
massalik Kristian Singertat.
Akkaaraq Skifte i Nuuk
siger sammenfattende, at
han og hans kolleger tit op-
dager, at dem man kan be-
tegne som selvmordskandi-
dater, ofte går med personli-
ge problemer, som de ikke
får løst og aldrig slipper af
med. De hober sig op og bli-
ver uoverstigelige hindrin-
ger, og har de pågældende
ingen at snakke med om det,
kommer de aldrig ud af pro-
blemerne.
Anthon Frederiksen fra I-
lulissat siger, at der skal de-
batteres mere og oplyses
mere gennem åbne debatter.
- Jeg bemærkede nemlig at
det hjalp, da der blev debat-
teret meget i foreningerne
her i Ilulissat, siger Anthon
Frederiksen.
Statistikkerne viser at i
hele 90, første halvår 93 og
første halvår 94 var antalle-
ne af selvmord højest i Ilu-
lissat.
Modedillen
Flemming Stenz mener at
det er »selvmords-modedil-
len« der skal kigges nærme-
re på, hvis man skal løse
problemet eller mindske an-
tallene.
Psykiateren Inge Lynge
sagde til Peqqinnissaq: - Vi
lever i et samfund i dag,
hvor vi skal rustes på en an-
den måde til at kunne rum-
me modsætninger og til at
træffe nogle personlige valg.
Det er en udvikling, som
skal startes tidligt. Den tra-
ditionelle opdragelse, som
vi kender, kan være et ud-
mærket udgangspunkt, men
der skal mere til end det.
Noget, der følger op på op-
dragelsen og på børn og un-
ges behov i deres omgang
med andre mennesker.
I dag sker der måske end-
da det modsatte, at livet er
blevet så opsplittet og så
forvirret, at børn ikke får
den trygge tidlige start, og
de får ikke engang det
grundlag af tryghed og tillid
til andre mennesker, som er
fundamentet for at gå videre
og kunne klare konflikter,
modsætninger og tab, slutter
Inge Lynge.
KREDSDOMMEREN
RETSKREDS - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Ste-
phen Johan Adam Karl Josefsen, cpr. nr. 280318-2291, i
Nuuk, boende Ilivinnguaq 05, 3900 Nuuk, der afgik ved
døden den 31. oktober 1994 indkaldes herved til med 6
måneders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav o-
verfor Nuuk kredsret, Box 1040, 3900 Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
Grønlands Landsret
den 14. februar 1995.
Distriktsfordeling af selvmord
Antai pr. halvår fra 1990-1994
12
10
8
Qaqorloq
Maniitsoq
Kangaatslaq I Oasiaguirtngult 1 Oøqortarsuaq
Ilulissat
Uparnavlk I Ammassalik
Uummannaq Qaanaaq
Distrikter
Halvår
ttø i ti. 00 g 2. h. 00 ø I fl.ot 5B 2. h 01 ■ 1. h. 02 CD 2.11.02 [tø] I. h. 03 CS3 2.11.03 SS 1.0.04 [j 2.0.04
Titartakkami takuneqarsinnaapput 1990-mit 94-ip affaata siulliup tungaaanut imminortut amerlassusaat nunap aggornerinut
nalunaarsukkat. Nuup, Ilulissat aamma Tasiilap kommuuniini 1994-mi imminortut amerleriarsimammata takussaalluarput.
Søjlediagrammet viser antal selvmord, fordelt på distrikter, fra 1990 til første halvår 1994. Det ses tydeligt at Nuuk, Ilulissat
og Ammassalik kommuner havde en markant stigning af selvmord i 1994.(Figur 5 fra »USI«, oktober 1994)