Atuagagdliutit - 21.02.1995, Qupperneq 12

12
Nr. 15 • 1995
ajpapsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
AKILERAARUSERISUNIT NALUNAARUT
1994-imut nammineerluni nalunaarsuut
kingusinnerpaamik 1. Marts 1995 kommunemut
akileraarfigisamut nassiunneqassaaq.
Nammineerluni nalunaarsuiffissamik pisimanngikkaluaruil-
luunniit pisussaavutit nammineerluni nalunaarsuummik nassi-
ussissallutit.
Nammineerluni nalunaarsuiffissamik pisimanngikkuit ima-
luunniit immersuinissamut nalomissuteqaruit, taava akileraa-
ruseriffimmut/nunaqarfinni kommunep allaffianut 1. Marts
1995 nallertinnagu saaffiginnigit.
Patsiseqavillutit nammineerluni nalunaarsuiffissaq piffisaagal-
lartillugu nassiussinnaanngikkukku kinguartitsiniarsinnaavutit.
Kinguartitsiniarluni allakkatigut qinnuteqaat patsisaasunik
nassuiaatitalik kommunemut akileraarfigisannut nassiutissavat
1. Marts 1995 nallertinnagu.
Nammineerluni nalunaarsuutip tunniunneqarfissaa ullut qulit
inorlugit qaangerukku akileraarutissatit 2%-inik qaffanneqas-
sapput. Tunniussivissaq ullut qulit sinnerlugilluunniit qaange-
rukku akileraarutissatit 5%-inik qaffanneqassapput. Qaffaatis-
sarli minnerpaamik 100 koruuniussaaq annerpaamillu
2.000 koruuniusinnaalluni.
Eqqaamallugu nammineerluni nalunaarsuiffik nassiutsinnagu
atsiorneqassammat.
Selvangivelse for 1994
skal indsendes til skattekommunen
senest den 1. Marts 1995.
De har pligt til at indsende selvangivelse, uanset om De har
modtaget selvangivelsesblanket.
Har De ikke modtaget selvangivelsesblanket, eller er De i
tvivl om udfyldelse af blanketten, så henvend Dem til skatte-
kontoret/bygdekontoret inden 1. Marts 1995.
Såfremt De af særlige grunde ikke kan indsende selvangivel-
sen rettidigt, kan De få udsættelse. Begrundet skriftlig ansøg-
ning herom skal indgives til Deres skattekommune inden 1.
Marts 1995.
Såfremt De overskrider indsendelsesfristen med under 10
dage, bliver indkomstskatten forhøjet med 2%. Overskrider
De fristen med 10 dage og derover, bliver indkomstskatten
forhøjet med 5%. Forhøjelsen kan dog udgøre mindst kr. 100
og højst kr. 2.000.
Husk at indsende selvangivelsen i underskrevet stand.
Inuulluaqqusilluta
Med venlig hilsen
AAkileraartarnermi Pisortaqarfik
Skattedirektoratet
Postbox 1605 • 3900 Nuuk
INFORMATION FRA SKATTEVÆSENET
Pas på kriminalloven
»Verdens bedste« lyder dommen over Grønlands
retsvæsen fra tre kommende jurister
Af Karen Brygmann
AARHUS - Ungdom står
normalt for oprør: Opgør
mod systemet, krav om for-
nyelse, provokerende nye
tanker. Men mødet med tre
unge grønlandske jurastude-
rende til en snak om deres
syn på Grønlands retsvæsen
handler om alt andet end op-
rør imod det etablerede. Per-
nille Bolø, Morten Christof-
fersen og Naja Joelsen er al-
le for systemet. De er parate
til med hud og hår at kæmpe
for at bevare den grønland-
ske kriminallov, som vi ken-
der den i dag.
- Det er ikke kriminallo-
ven, der er noget galt med.
Problemerne skyldes for-
valtningen af den, siger Per-
nille Bolø. Som studiekam-
meraterne har hun hovedet
fyldt af indtryk efter to lan-
ge dages debat om det grøn-
landske retsvæsen på den
nyligt overståede konferen-
ce i Aarhus. Her blev skudt
med skarpt efter blandt an-
det Grønlands anbringelse
af kriminelle i danske
fængsler - ikke overrasken-
de, mener de tre unge:
- De anbragte i Hersted-
vester optager folk. Men de
er bare en lille del af et sam-
let hele, når man taler krimi-
nallov og retspleje i Grøn-
land, siger Pernille Bolø.
Morten Christoffersen sup-
plerer:
- Jeg er ikke i tvivl om, at
det er dybt problematisk for
kredsdommere at sende folk
til Herstedvester. Ingen øn-
sker det og man har stor
medlidenhed'med dem, der
anbringes i Danmark. Alli-
gevel ønsker ingen af de tre
et lukket fængsel i Grøn-
land.
- Vi sender også handi-
cappede og studerende til
Danmark, fordi vi ikke har
alle faciliteter selv, siger
Morten Christensen.
- Det er vigtigt at få et
godt universitet end at etab-
lere et lukket fængsel i
Grønland, mener Pernille
Bolø.
Verdens bedste lov
Morten Christoffernsen læg-
ger ikke skjul på sin irritati-
on over, at debatten om den
grønlandske retspleje tit
strander enten på Hersted-
vester-problematikken eller
i en, synes han, overfladisk
kritik af lægmandssystemet.
- Ingen andre lande i ver-
den kan hævde, at de har en
bedre lovgivning end Grøn-
land, slår han fast, uden at
der løftes et øjenbryn om-
kring bordet. Enigheden
skyldes selve ideen bag kri-
minalloven og den grøn-
landske retspleje. Naja Joel-
sen siger:
- Tanken om resocialise-
ring af kriminelle er det cen-
trale i vores retspleje og den
skal vi gøre alt for at bevare.
Derfor skal vi heller ikke
have et lukket fængsel. Vi
skal udbygge kriminalfors-
orgen og det sociale arbejde.
Mange af de alvorlige pro-
blemer, vi slås med og kriti-
seres for, skyldes jo, at rets-
væsenet og kriminalforsor-
gen aldrig har fået de res-
sourcer, der skal til for at lø-
se opgaven.
Sammen med andre grøn-
landske jurastuderende i
København har de tre dan-
net en følgegruppe til den
kommission, der for tiden
kulegraver det grønlandske
retsvæsen. Engagementet
hos de unge fejler ikke no-
get. Faktisk sad de parat og
trommede utålmodigt med
fingrene i bordet, endnu før
kommissionen var dannet.
Da arbejdet endeligt kom i
gang, tog de straks kommis-
sionsformanden, højesterets-
dommer Per Walsøe, på or-
det, da han efterlyste en lar-
mende debat som akkom-
pagnement til eksperternes
arbejde. I efteråret stod de
bag en emneuge om retsvæ-
senet på GU i Nuuk.
Sensationerne
- Det var utroligt spændende
og vi gør det gerne igen på
andre skoler i Grønland, si-
ger de.
Eleverne var meget enga-
gerede i forløbet. Det lykke-
des på den korte tid at kom-
me dybere ned i flere af pro-
blemstillingerne, synes de.
Hvis eleverne også har taget
debatten med hjem til mid-
dagsbordet, er de tre stude-
rende rigtigt godt tilfredse.
Kendskabet til retsvæsenet
er ikke stort, og folk danner
deres mening på et alt for
spinkelt grundlag, oplever
de studerende.
- Folk har tit en holdning
til sensationshistorier om for
eksempel voldtægtsforbry-
delser, der bringes op i pres-
sen. Derfor er det utroligt
vigtigt at få fokuseret på
sammenhænge, så man ikke
tager stilling på baggrund af
enkeltsager, siger Pernille
Bolø.
- Mange har i første om-
gang nogle meget firkantede
synspunkter, når man disku-
terer retspolitik. Der bliver
ofte råbt højt om strenge
straffe. Når man læser om
voldsomme forbrydelser,
slutter man hurtigt, at lov-
givningen er for dårlig og
bør laves om. Det er en mis-
forståelse blandt mange, at
det er kriminallovens skyld,
hvis nogle slipper »billigt«
fra en forbrydelse. I Grøn-
land har dommeren jo netop
helt frie hænder til at fast-
sætte den straf, man mener
er mest velegnet, siger Mor-
ten Christoffernsen.
Deres værste mareridt er
at se et juridisk system efter
dansk forbillede indført i
Grønland.
- Den slags importeret
lovgivning har vi masser af
eksempler på i Grønland.
Det fører sjældent til noget
godt, erklærer Morten Chri-
stoffersen og forsætter:
- Man kan godt sige, at
det er danske jurister, der i
sin tid skabte den grønland-
ske retspleje. Men i dag er
den i aller højeste grad ble-
vet et grønlandsk fænomen,
vi skal holde fast i.
Ideer skal på bordet
De jurastuderende håber, at
den grønlandske befolkning
engagerer sig lige så ivrigt i
debatten om retsvæsenets
fremtid, som de selv. Det er
ikke mindst fra Grønland,
de gode ideer skal komme,
mener de.
- En GU'er foreslog for
eksempel, at problemet med
mødet mellem de kriminelle
og deres ofre kunne løses
ved at forbyde den dømte at
komme i den by, forbrydel-
sen er foregået. Det lyder
som en god idé på baggrund
af den debat, der har været
her på konferencen om hen-
synet til ofrene, mener Per-
nille Bolø.
Retsvæsenet er alles an-
svar, konkluderer de. Derfor
er det utroligt vigtigt, at få
debatten i gang. Selv vil de
blandt andet arrangere deba-
taftener i grønlænderhusene
i Danmark med udgangs-
punkt i de emner, den grøn-
landske retsvæsenskommis-
sion konkret arbejder med i
de kommende år.
- Det er som om, folk i en
lang årrække ikke har været
villige til at blande sig og ta-
ge ansvar for ting, der fore-
gik omkring dem. Tidligere
tog folk i langt højere grad
del i problemer for eksem-
pel omkring kriminalitet. Nu
mener mange at det er en
opgave for de forskellige in-
stitutioner i samfundet. Den
holdning skal der gøres op
med, mener de studerende.
Men Naja Joelsen, mener
ændringen allerede er på
vej:
- Selvfølelsen er vokset i
takt med hjemmestyret og
stigende indflydelse på vo-
res eget land. Jeg synes, det
går den rigtige vej.
- Hvor ligger jeres egen
fremtid som jurister i Grøn-
land - skjuler I ikke en drøm
om at blive de første juri-
disk uddannede kredsdom-
mere?
- Nej, nu må du...
Det ville jo være et brud
med lægmandssystemet,
som vi taler varmt for, ler
Morten Christoffersen.
- Det er der ingen grund
til at ødelægge. Vores mu-
lighed inden for retsvæsenet
er for eksempel som dom-
merfuldmægtige ved lands-
retten, siger han.
Naja Joelsen er ikke i
tvivl om, at hun skal hjem
til Grønland og arbejde.
Måske med vejledning af
kredsretterne under det nye
landsdommerembede, der
tales om at etablere.
- Jeg har mit hjerte inden
for retsvæsenet, konstaterer
hun.
Det kan Pernille Bolø ik-
ke erklære med samme
vægt. For tiden overvejer
hun at læse videre på teolo-
gi-