Atuagagdliutit - 23.02.1995, Side 5

Nr. 16 • 1995
5
GRØNLANDSPOSTEN
NAAPIFFIK
NUUMMIIT OQAASEQAAT - illoqarfinnut
allanut eqqarsaatissiisussaq.
NUUP KOMMUNIATA Narsarsuarmi illo-
qannginnersap - Peter Th. Høeghs Plads-ip -
allanngortinniarneranut atatillugu Naapiffik
nuukkaluaruniuk suallannavianngilaq. Naa-
piffimmiittummi nooqataanavianngillat. Naa-
piffimmiittartut imaluunniit tassani inuunéq
eqqarsaatigissagaanni. Brugsen-ip aamma
Allakkeriviup/AG-p akornanni aqqusineq pit-
saaquteqarsimammat inuit tassaniinnissartik
nuannarisarpaat, pissutsillu taamaattut nar-
saamanermut anorrimut ammaannartumut
nuukkuminaattorujussuusussaapput - tassa
illoqannginnersaq taanna borgmesterimut
inunnit nuannarineqarluartumut atsiunne-
qarsimagaluarpalluunniit.
Inunnut Nuup ilusianik ilisimanninngitsu-
nut oqaluttuarissavarput Kalaallit Nunaanni
inissiarsuit tannersaasa Blok P-p aamma Ka-
laallit Nunaanni inissiarsuarnik katiteruffiu-
nersaasup Narsarsuup akornanni illoqann-
ginnersarujussuaqarmat, taannalu sumut
atorneqassanersoq suli politikerit nalulluin-
narpaat. Eqqarsarsimagunarput illoqarfiup
qeqqani sanaartukkat naammalersimasut, ta-
mannalumi ilumoorpoq. Kisiannili massak-
kut isumassarsiornissamut piffissanngorsi-
malerpoq.
Brugsen-ip, Allakkeriviup AG-llu akornan-
ni aqqusineq illoqarfiup qeqqanut niuerniar-
tartut qangaaniilli nuannarivallaanngilaat.
Brugsen-ip saaniittartut innuttanut ileqqoris-
sunut takorianullu pisoorsuarnut akornutaa-
nerarneqartarput. »Naatitat« (hashinik paa-
siuk - aaqq.) nunanit allaneersut Naapiffimmi
niuerutigineqartarneri inuppassuit akornuti-
tut isigisarpaat, aammalu ajomartorsiutip
taassuma aaqqiiffigineqarnissaanik politikerit
arlaleriarlutik piumaffigineqartarsimagaluar-
lutik. Massakkullu kommunimi politikerit
sammisaqarfissanik allanik pilersitsinermik-
kut inuit katersuuttarnerujussuisa annikilli-
sinneqamissaanut periarfissamik takusori-
lerput.
Taamaammallu Peter Th. Høeghs Plads
niuerniartunut, innuttaasunut allanullu aam-
malu takornarissanut niuemiarfittut pilersin-
niameqarpoq, tamatumalu nassatarisaanik
Brugsen-ip saavatigut akornusersorneqarani
ingerlaarsinnaalernissaq neriutigineqalersin-
naalissalluni.
KISIANNILI TAAMAASIORNIARNEQ tun-
niutiinnamertut paasinarpoq. Naapiffimmi
inuunermut iluaqutaasinnaasunik periarfis-
saarussimavoq, taamaammallu qinigassanik
allanik pilersitsiniartoqalerluni. Tamannali
aaqqiissutaasinnaanngilaq. Illoqarfiup qeqqa-
ni illoqannginnersap atorluarneqalernissaa
soorunami pitsaasuuvoq, pingaartumik isik-
kuata kusassarlugu najoruminarsarneqaruni,
taamaakkaluartorli Brugsen-ip saavani pis-
sutsitoqqanik allannguinavianngilaq.
Nuup Kommuneani suliniutit pitsaalluin-
nartut ingerlanneqareerput. Ukiut sisamat-
tallimat matuma siornatigut illoqarfiup qeq-
qani niuertarfiutillit peqatigiiffiata SSPK-lu -
inunnik isuimaginnittoqarfimmit, atuarfeqar-
fimmiit, politiinit kommunimillu ilaasortaaffi-
gineqartoq - suleqatigiilerput. Taamanikkut
Brugsen-ip eqqaani ajornartorsiutinut aaq-
qiissutaasinnaasunik ataatsimik arlalinnil-
luunniit nassaarnissaq anguniarlugu oqallin-
nermik aallartitsisoqarniarsarivoq.
Video-nik, aviisinut ilanngussassanik, alla-
gartarsuarnik allarpassuarnillu saqqummer-
sitsisoqarpoq oqallittoqarluarlunilu. Suna an-
guneqarnersoq eqqaamanngilarput. Kisianni-
li isumassarsiarpassuit pissarsiarineqarput.
Aaqqissuisoqarfimmi paasisagut malillugit
taamanikkut Naapiffimmi immikkoortiteriso-
qarniaraluarpoq, kikkut tamarmik iluarisin-
naasaannik ingerlanneqartussanik.
SOORMI ALLAKKERIVIK allamut nuutin-
neqamianngilaq. Imaanngikkaluarpoq sulisut
suliassatik naammassineq ajoraat. Kisiannili
allakkeriviup illoqarfiup pitsaanersaani inis-
sisimanera eqqarsarnatoqannginnerluni. Al-
lakkerivimmimi init atorneqartut allakkanik
immikkoortiteriffiunatik kulturikkut siuner-
tanut atorneqarsinnaagaluarput. Kaffisomi-
artarfimmik erinarsortartunik tusarnaartit-
siffiusartumik aammalu aaqqissuussaasumik
oqallitsitsinernut atorneqarsinnaagaluarput.
Aammalu sanaluttartut sannavilerneqarsin-
naagaluarput, massakkumummi assigiinngit-
suni sannaveqartiterput - ilaatigut illoqarfiup
qeqqanut ungasissumiittarlutik.
Aamma biilit unittarfiat tamakkerluni 3-4
meterinik portussusilinnik ungalulemeqaru-
ni arsaattarfinngorsinnaavoq, biilillu aqqusi-
nersuaq sinerlugu unittarfilerneqarsinnaallu-
tik. Biilit unittarfia arsaannermut, basket-
ball-ernermut assigisaanilluunniit pinnguar-
nermut atorneqaleraluaruni utoqqaat pisini-
arfiliartut arsamik sakkortunaarlugu isim-
mitsiffigalugit orlutinneqartassanngikkaluar-
put imaluunniit meeraaqqat qamutaat uppi-
tinneqartassanngikkaluarlutik. Biilit unittar-
fiat arsamik pinnguartartunut naleqqulluin-
narpoq.
Tamatuma saniatigut silami nipilersorlutik
tusamaartitsisartut - imaluunniiit nammin-
neq kajumissutsiminnik inuussutissarsiuti-
galugulu isiginnaartitsisartut - qattunersa-
liuunneqarsinnaanerlutik.
Ullumikkut Naapiffimmi inuunitoqanngor-
tup saniatigut allanik toqqagassaqamissaq
taamanikkut pingaamerutinneqarpoq, aam-
malu niuerniartarfiit kalaaliminernik, naatita-
nik massakkut takusariikkatsitut, kisiannili
aamma sanalukkanik annertunerusumik tu-
niniaasalemissaq siunnersuutigineqarpoq,
taarnaaliomikkullu Naapiffimmi inuit sapinn-
gisamik assigiinngitsuunerusut naapissin-
naalernissaat pperiarfissiunneqarluni.
Kisiannili arlaannaalluunniit piviusunngor-
tinneqanngilaq. Massakkulli Naapiffimmi
inuunermiit allaanerusumik qinigassaqarnis-
saq suliniutigineqarpoq.
ILLOQARFIMMI ataatat anaanallu illoqann-
ginnersami kusanartunik pilersitsiniarnerat
AG-miit isornartorsiunngilarput, kisiannili
Naapiffimmi inuunermut assigusumik piler-
sitsisoqannginnissaa upperivallaaqqunngilar-
put. Silami niuerniartarfimmik pilersitsiner-
mi niuertut inuilluunniit akunnerminni niue-
qatigiittarnissaat pisariaqarpoq. Najorumi-
nartuusariaqarpoq aammalu anorrimut nilli-
mullu ammasuussanani. Aammalu inuppas-
suarnit ornigameqartuartariaqarpoq.
Taamaammat suliniutit nutaat Naapiffim-
mi inuunermik allanngortitsinavianngillat,
aammalu ukiut pingasut-sisamat matuma
siornatigut Nuup qeqqa pillugu oqallinnermi
saqqummersut assiginik suli atorfissaqartit-
siuassaagut.
Aamma inooriaatsip pitsanngorsartuarnis-
saa suli atorfissaqartipparput. Sulilu inuit
Brugsen-imut aamma Allakkerivimmut AG-
mulluunniit iseriartortut tuniniaaffigineqar-
tarnertik nuannarinngittuarallassavaat, aam-
malu »meeqqanut« qanorluunniit ukiulinnut
malunnarluinnartumik tuniniaasoqartarnera
suli kamassutigineqartuarallassaaq toqqissi-
simanngissutigineqartuarallassallunilu.
Pitsaasunik avatangiiseqalerniaraanni pe-
riarfissatuaavoq kikkunnilluunniit atomeqar-
sinnaasunik sammisassaqartitsilernissaq,
taarnaaliomikkullu kikkulluunniit allanik
akomuteqaratik arsarsinnaalernissaat taliin-
narminnillu napasinnaalernissaat qulakkeer-
neqarsinnaavoq.
Taamaammat kommunip suliniutitoqqat
pitsaasut ingerlatiinnartariaqaraluarpai. Suli-
niutinimmi nutaanik aallartitsinikkut Naapif-
fimmi massakkumut inuunerusup pitsann-
gortinneqarnissaanik eqqarsarneq paatsuui-
neruvoq.
SAMLINGSSTEDET
EN NUUK-KOMMENTAR - til at vække
tanker med i andre byer.
NUUP KOMMUNIA FÅR IKKE noget ud af
at flytte Torvet, hvis det er det, der er menin-
gen med omdannelsen af Peter Th. Høeghs
Plads. Torvet flytter nemlig ikke med. Ikke
hvis det er torvelivet, man tænker på eller
miljøet som sådan. Pladsen mellem Brugsen
og Posthuset/AG har nogle kvaliteter, som
gør, at mennesker kan lide at være der, og
sådanne forhold er meget vanskelige af gen-
skabe på en åben, forblæst grusmark - også
selvom den er opkaldt efter en folkekær
borgmester.
Til dem, der ikke ved, hvordan Nuuk er
stykket sammen, kan oplyses, at der midt
mellem Grønlands længste hus, Blok P, og
Grønlands største samlede boligbyggeri,
Slettebyggeriet, ligger en stor plads, som po-
litikerne hidtil ikke har vidst, hvad de skulle
bruge til. De har nok ment, at der allerede var
bygget nok i bymidten, og det har de fuld-
stændig ret i. Men nu er tiden inde til at finde
på.
Torvet midt i byen - pladsen ved Brugsen,
Posthuset og AG - har længe været en tom
i øjet på de handlende i bymidten. Friluftskli-
entellet generer ordentlige borgere og rige
turister. Den lidt specielle Torvehandel af
udenlandske »grøntsager« (læs hash - red.)
er faldet mange for brystet, og der har flere
gange været lagt pres på politikerne for at
løse problemet. Nu øjner kommunalpoliti-
kerne en mulighed for at tage trykket af sted-
et ved at skabe aflastende faciliteter andet-
steds.
Derfor skal Peter Th. Høeghs Plads gøres
til markedsplads for handlende, borgere og
godtfolk og turister, som her forhåbentlig
kan få lov at gå i fred for »Brugsens kødrand«.
DET LIGNER ALLER MEST en kapitula-
tion. Der er altså ikke noget at stille op mod
det frie liv på Torvet, og derfor skal der ska-
bes alternativer. Men der er ingen løsninger
i det. Naturligvis er det godt at finde en god
og anvendelse af den tomme plads i byen,
især hvis den blev gjort til et smukt sted at
færdes, men det ændrer ikke på tegningen i
det gamle minefelt ved Brugsen.
Nuup Kommunea har været i gang med
et vældig godt initiativ. For fire-fem år
siden gik man ind i et samarbejde mellem
Centerforeningen, der bestod af forret-
ningsdrivende på Torvet, og SSPK - soci-
alvæsen, skole, politi og kommune. Me-
ningen var at starte en debat, der skulle
føre frem til en eller flere løsningsmodel-
ler på problemerne ved Brugsen.
Der blev udgivet video-programmer,
indlægsaviser, plakater, og meget andet,
og snakken gik. Hvad der kom ud af den,
husker vi ikke. Men der var mange gode
ideer på tegnebrættet. Efter hvad redak-
tionen erfarer, gik det dengang ud på at
skabe nogle rammer i forbindelse med de
nuværende Torv, som kunne komme til at
fungere til alles fornøjelse.
HVORFOR IKKE SMIDE POSTEN ud af
posthuset. Ikke fordi de har gjort noget i
»postetaten«. Men er det ikke lidt frås at
have et posthus liggende på den absolut
bedste placering i hele byen. Lokalerne
kunne bruges til mere kulturelle formål
end brevsortering. Hvad med en bogcafe
med optræden af vicesang og plads til or-
ganiseret debat. Der kan også skaffes
plads til husflidsværksted, som nu har
været placeret flere steder - blandt andet
meget langt fra centrum.
Man kan også forestille sig, at hele
parkeringspladsen indrammes af et 3-4
meter højt bold-hegn, og at bilerne i sted-
et parkeres på skrå i vejkanten langt Aq-
qusinersuaq. På parkeringspladsen kan
der spilles forbold, basketball og lignende
uden at skyde benene væk under ældre
medborgere på vej i butikken eller vælte
barnevogne med en helflugter. P-pladsen
er perfekt til »legebold«.
Og hvad med at opstætte en tribune til
udendørs promenadekoncerter, hornmu-
sik, rock og jazz - eller teater for amatører
og professionelle.
Fremfor alt var man dengang interesse-
ret i at skaffe alternativt torveliv i forhold
til det noget afdankede miljø, vi kender i
dag, og der var lagt op til, at handelsboder
både med bræt-varer, grøntsager, som vi
allerede kender det, men også i højere
grad husflidskunst, vil kunne at tilføre
Torvet det, det mangler for at appellere til
så bred en befolkningsgruppe som muligt.
Men ingen af disse ting er sket. Og nu
arbejder man på at skabe et alternativt
Torvemiljø et andet sted.
AG KRITISERER IKKE, at byens fædre
og mødre nu vil skabe smukke rammer
om en åben plads i byen, men vi advarer
imod at tro, at der kan skabes et alterna-
tivt Torvemiljø. Et torv kræver handel
enten i forretninger, ved boder eller folk
indbyrdes. Det skal være et rart sted, der
skærmer mod vind og kulde. Og der skal
være stor gennemstrømning af menne-
sker.
Derfor ændrer det nye initiativ ikke på
det gamle torv, og der er fortsat brug for
initiativer af den slags, der fremkom un-
der debatten omkring Nuuks centerområ-
de for tre-fire år siden.
Den miljøforbedring har vi fortsat brug
for. Det kan fortsat være ubehageligt for
nogle at »løbe spidsrod« ind i Brugsen
eller på Posthuset og AG, og der er stadig
megen vrede og utryghed omkring den
åbenlyse hashhandel til børn i snart sagt
alle aldre.
Den eneste chance for at skabe rigtig
gode forhold for alle er at skaffe aktivite-
ter, der giver plads til alle, og sikrer, at
alle for eksempel kan spille bold og stå på
hænder uden at ramle ind i andre.
Kommunen bør derfor arbejde videre
med det gode, gamle initiativ. Det vil være
en misforståelse at bilde sig selv ind, at
man med det nye initiativ forbedrer det
hidtidige torvemiljø.