Atuagagdliutit - 07.03.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 19 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Aifiniraigomenunmat
qinersisartut
ullaarorlutik
qinersiartukaapput
Qinersiartortut procentii 67,0 procentiimiit 69,59-imut
amerleriarput
NUUK(JB) - Arfininngor-
nerup qinersiffiginissaa nali-
nginnaanngilluinnarpoq,
taamaammallu assut pissan-
ngatigineqarsimalluni. Ulloq
taanna sulinngiffiummat qi-
nersiartortut qinersiartornis-
saminnut pilerinerannut an-
nertusiallaataassanersoq pa-
arlattuanilluunniit sunniute-
qassanersoq arlaannaatalu-
unniit ilisimariinngilaa. Qi-
nersinerli naammassimmat
qinersiartorsimasut procentii
69,59 procentiusimapput,
1991-imi 67,0-iusimallutik.
Taamaakkaluartorli kisitsisit
taakku tunngavigalugit o-
qaatigineqarsinnaanngilaq
arfininngorneq qinersivittut
pitsaasutut ajortutulluunniit
taaneqarsinnaanersoq. Aju-
issutulli taaneqarsinnaan-
ngilluinnarpoq.
Kisianni sinerissami qi-
nersititsivinni amerlanerni
ullup ingerlanera allaalluin-
nartutut oqaatigineqarpoq.
Ullup ingerlanerani sungiu-
simasamik siussinnerusumi
qinersisartut takkussuuttut
amerlanerupput, tamannalu
soorunami inuit arfininngor-
nikkut sulinngiffeqartarne-
rannik tunngaveqarpoq, taa-
maalillutillu suliffik eqqar-
saatiginagu taasiartorsin-
naallutik.
Sumiifinni arlalinni ullup
qiteqqunnerani qinersiartor-
tut 1991-imi qinersinermut
naleqqiullugu 50 procentit
tikillugit amerlanerupput,
taamaanneralu Kalaallit Nu-
naanni aatsaat oqaluttuari-
saanermi taama amerlatigi-
sunik qinersiartortoqarnis-
saa ilimagineqaraluarluni.
Kisiannili ullup ingerlanera-
ni qinersiartortartut noqqil-
laamipput, siuariaalli anner-
tunngikkaluartoq qinersiar-
tortut 2 1/2 procentimik a-
merliarput.
Qinersisartut 100 procen-
tii tamarmik qinersiartorsi-
magaluarunik 37.556-iusus-
saagaluartut 26.134-it qi-
nersiartorput, taakkulu pro-
centinngorlugit 69,59-iup-
put. Qinersissutit 441-t atun-
ngitsoorput 193-illu taasiffi-
gineqaratik. Qinersissutit
25.500-t atorsinnaasutut nal-
unaarutigineqarput.
Siumut IA-lu kisimik
siuariarput
Qinersinerup kingorna nalu-
naarutini siullerni ilimanar-
sisimagaluartut annertuti-
ginngikkaluamik Siumut I-
nuit Ataqatigiillu kisimik si-
uariarput. Kattusseqatigiit
taaguunneqarneri saqqum-
mermata tamanna aatsaat
paasinarsivoq IA siuariar-
nerpaalluni 1991-imi qiner-
sinermut naleqqiullugu 1,1
procentinik siuariarpoq, Siu-
mut 37,3 procentiniit 38,5-i-
mut siuariartoq.
Akulliit Partiiat 9,5 pro-
centinik taaguunneqarsimal-
luni 1995-imi 6,1 procenti-
nut kinguariarpoq. Atassut
annikitsuararsuarmik kingu-
ariaateqarluni 30,1 procenti-
nit taaguunneqarpoq. Taa-
maakkaluartorli partiip inat-
sisartunut isertitai marlunnik
ilapput.
Taaguunneqarnerpaat
quilt
Inatsisartunut ilaasortan-
ngortut imatut inissipput:
Siumut aqqaneq marlunnik
isertitaqarpoq (1991-imi
aqqanilinnik isertitaqarluni),
Akulliit Partiiat marlunnik i-
sertitaqarput (marluk), Atas-
sut qulinik isertitaqarpoq
(arfineq pingasut), Inuit A-
taqatigiit arfinilinnik (talli-
mat), Isittup Partiia isertita-
qanngilaq (ataaseq) kiisalu
Kattusseqatigiit 1 (Qeqer-
tarsuup Tunuani) ataatsimik
isertitaqarluni (-).
1995-imi qinersinermi
taaguunneqarnerpaat misis-
suataassagutsigit Lars Emil
Johansen 1234-init taane-
qarluni taaguunneqarsima-
voq (kingullermik 957-nit
taaneqarluni). Jonathan
Motzfeldt nr. 2-juvoq 750-i-
nit taaneqarluni (916), tul-
lersortigaalu Josef Tuusi
Motzfeldt 627-init taan-
eqartoq (462), Otto Steen-
holdt 620-nit (1051), Ant-
hon Frederiksen 525-init (-),
Karl Lyberth 473-init (127),
Agnethe Davidsen 461-init
(206), Jakob Sibertsen 458-
init (386), Johan Lund Ol-
sen 458-init (273) og Peter
Grønvold Samuelsen 424-it
(264) taaneqartut.
Kisiannili taaguunneqar-
nerpaanut siullernut qulinut
ilaagaluartunilluunniit ajor-
sartoqarpoq. Otto Steen-
holdt 1984-imi taaguulluar-
neqarnerpaagami 1995-init
taaneqarsimavoq, ullumik-
kulli 620-iinnarnit taaneqar-
poq. Jonathan Motzfeldt
1983-imi taaneqartoq ullumi
750-inik taaneqarpoq, aam-
ma Peter Ostermann 1983-i-
mi 738-nit taaneqarsimagal-
uarluni arfininngormat 363-
init taaneqarpoq. Konrad
Steenholdt marloriarluni
100-it sinnerlugit taaneqar-
tarsimavoq, kingullermik
1991-imi 1045-nit taaneqar-
simalluni. Arfininngormat
329-init taaneqarpoq, laa-
maammallu Peter Oster-
mann-ilu taaguunneqarner-
paanut qulinut ilaanngit-
soorput.
Ulloq sulinngiffiummat ul-
laarnaniit qinersiartukaasut
amerlapput, sumiiffiillu i-
laanni isumaqartoqaleralu-
arpoq qinersiartortut ta-
makkingajassasut. Taamaat-
torli qinersiartortut amerle-
riaataat annikitsunnguuvoq.
Fridag satte skub i valget
fra morgenstunden, og
mange steder tegnede det til
at kanon valg for Grønland.
Ringe blev det heller ikke,
men fremgangen var spinkel
(Ass./foto: Knud Josef sen).
Lørdag gav valgdagen god
fart på fra morgenstunden
Stemmeprocenten gik frem fra 67,0 til 69,59
NUUK(JB) - Lørdag er en
usædvanlig valgdag, og den
var imødeset med spænding.
Ingen vidste på forhånd, om
den som fridag ville virke
befordrende for valgdelta-
gelsen, eller om det ville gå
lige modsat. Resultatet blev,
at, stemmeprocenten i år var
69,59 mod 67,0 ved valget i
1991. Intet heri indikerer,
om lørdagen har været god
eller dårligt. Det sidste er
dog næppe tilfældet.
Men der var et helt andet
forløb i stemmeafgivningen
de fleste steder. Der kom
mange flere vælgere til
urnerne, end man er vant til
tidligt på dagen, og det hæn-
ger naturligvis sammen
med, at de fleste havde fri i
lørdags og kunne gå til
valgstedet, uden at skulle
indpasse det i en arbejdsdag.
Flere steder var vælgerin-
teressen ved middagstid op
mod 50 procent større end
ved valget i 1991, og det
blev af mange opfattet som
begyndelsen på et kanon-
valg for Grønland. Men
fremgangen blev indhentet
af andre aktiviteter i vælger-
korpset i løbet af fridagen,
og i stedet landede vi på en
flot, men ikke overvældende
fremgang på godt to en halv
procent.
I alt blev der ved valget
afgivet 26.134 stemmer af
37.556 mulige ved 100 pro-
cent valgdeltagelse, og det
giver en stemmeprocent på
69,59. Der var 441 ugyldige
stemmer og 193 blanke.
Følgelig var der 25.500 gyl-
dige stemmer.
Kun Siumut og IA gik
frem
Det var kun Siumut og Inuit
Ataqatigiit, der havde frem-
gang, selvom den blev langt
fra så stor, som de første re-
sultater tydede på. Det ud-
jævnede sig, da kandidatfor-
bundene tog deres bid af ka-
gen. IA fik den største frem-
gang med 1,1 procent i for-
hold til 1991, og Siumut gik
frem fra 37,3 til 38,5 pro-
cent.
Akulliit Partiiat gik tilba-
ge fra 9,5 procent af stem-
merne i 1991 til 6,1 i 1995.
Atassut gik en anelse tilba-
ge, men bliver så nogenlun-
de på 30,1 procent. Allige-
vel fik partiet to ekstra man-
dater i landstinget.
Mandater og Top Ti
Mandatfordelingen er som
følger: Siumut får 12 man-
dater (mod 11 i 1991), A-
kulliit Partiiat får 2 (2), A-
tassut får 10 mandater (8), I-
nuit Ataqatigiit 6 (5), Isittup
Partiiat 0 (1) og Kandidat-
forbund 1 (Disko) 1 mandat
(-)•
Hvis vi kigger på 1995-
valgets Top Ti, fik Lars E-
mil Johansen så afgjort
førstepladsen med sine 1234
stemmer (imod 957 ved sid-
ste valg). Jonathan Motz-
feldt blev nr. 2 med 750
stemmer (916), derefter Jo-
sef Tuusi Motzfeldt 627
(462), Otto Steenholdt med
620 (1051), Anthon Frede-
riksen 525 (-), Karl Lyberth
473 (127), Agnethe David-
sen 461 (206), Jakob Sibert-
sen 458 (386), Johan Lund
Olsen 458 (273) og Peter
Grønvold Samuelsen 424
(264).
Men selv for dem, der er
med i Top Ti, kan der være
tale om nederlag. Således
har Otto Steenholdt i sine
velmagtsdage i 1984 været
oppe på 1995 stemmer mod
de 620 i dag. Jonathan
Motzfeldt var i 1983 oppe
på 1607 stemmer mod sine
750 i dag, og Peter Oster-
mann er gået ned fra 738 i
1983 til 363 i lørdags. Kon-
rad Steenholdt har to gange
været oppe på over 1000
stemmer, sidste gang i 1991
med 1045. Han fik 329
stemmer i lørdags, og hver-
ken han eller Peter Oster-
mann er mere med på lands-
tingsvalget Top Ti.