Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 09.03.1995, Side 13

Atuagagdliutit - 09.03.1995, Side 13
Nr. 20 ■ 1995 13 Bømeråd i hjeirunestyreregi De voksne i samfundet bør gøre op med sig selv, hvilket samfund de vil give videre til børnene NARSAQ(PM) - Børnenes velbefindende ligger det nye landstingsmedlem fra Nar- saq, Finn Karlsen, Atassut, stærkt på sinde. Han vil i landstinget slå til lyd for, at der bliver nedsat et bømeråd, der kontinuerligt skal snakke om, hvad det er for nogen forhold vi vil tilbyde børnene i vores samfund. - Mange voksne er for uan- svarlige. Alt for tit ser man børn der prøver at hjælpe deres fulde forældre, der næsten ikke kan stå på egne ben. Fulde mennesker, der dingler rundt i bybilledet er en almindelighed, de voksne har vænnet sig til. Men skal vi som voksne bare acceptere tingenes tilstand og lade bør- nene vokse op med netop dét brændt fast på nethinden? Det virker meget trovær- digt, når Finn Karlsen siger, han vil gøre alvor af sit arbej- de for børnene. Han har gen- nem sit job som halinspektør i Narsaq i snart 16 år haft en utrolig masse med børn og unge mennesker at gøre. Han har trænet børn og unge i håndbold og fodbold, og arrangeret og ledet de mange rejser holdene fra Narsaq har været på rundt om i Grønland og til andre lande. Børn begik indbrud - Der er så godt som ingen andre fritidsmuligheder for børnene i Narsaq, og det er et stort problem. I 1992 og noget af '93 skete der en hel række tyverier rundt omkring i byen blandt andet også i hallen. Efter noget tid, hvor man ikke kunne finde ud af, hvem indbrudstyvene var, satte vi vagt på i hallen over nogen nætter. Det var på denne måde vi fandt ud at, at det var børn, der begik inbruddene, fortæller Finn Karlsen. - De pillede vindue- slisterne af og kravlede ind, og når tyveriet var overstået, satte de bare listerne på igen. Tyverierne er først og frem- mest symptomer på, at noget er rivende galt. Finn Karlsen, der har været medlem af kommunal- bestyrelsen i Narsaq siden 1989, er ikke blind for, at kommunens dårlige økonomi sætter grænser for initiativer man kan sætte i gang på børn- og unge området. - Der skal bare gøres noget nu, fordi man ikke stiltiende kan blive ved at se på, at de unge i week-enden efter klubbens lukketid klokken ét som en naturlig ting driver ind på værtshusene, eller står udenfor indtil chancen byder sig for at gå ind og tiltuske sig en slurk hist og her. - De unge har det ikke nemt i dag, derfor må vi i landstinget nedsætte et råd for børn og unge. Arbejdspladser kan skabes Narsaq er den by i Grønland der i forhold til befolknings- tallet har de fleste arbejds- løse. Finn Karlsen siger til AG, at problemerne mere ligger i, at der ikke findes private med kapital nok til at invistere i arbejdspladser. - For i virkeligheden fin- des der mange muligheder for at skabe arbejdspladser, men på grund af lavkonjunk- turer i hele samfundet, er der ingen til at invistere i igang- sættelse. - Vi har et mægtigt res- source i forekomsten af tugt- upit, der er en meget efter- tragtet smykkesten. Jeg er helt siker på, at vi kunne sæl- ge uanede mængder af smyk- ker, hvis vi kunne få sat en organiseret produktion i- gang, og ikke som i dag kun ved salg til turister, mener Finn Karlsen. - I dag er det kommunens værksted for smykkesten der kører på mandetimer betalt af kommunen, der skal sikre produktionen. Det er ikke nok. Der kan skabes arbejds- pladser ved at omdanne det kommunale værksted til et aktieselskab, og sikre det eksporttilladelse. Jeg er helt sikker på, at der findes et vir- keligt stort marked for disse smykker. Skisport og turister Finn Karlsen fortæller at Narsaq er den by i Sydgrøn- land der har flest turister. Han mener, at byens skis- portscenter otte kilometer fra byen kunne udvikles til en attraktion for både ungdom- men og turister. - Det er et virkelig godt sted, som benyttes af de lokale sportsfolk i dag. Des- værre når vejen kun fire kilo- meter ud i den retning, og der må skaffes penge til resten. Hvis vi fik bevilget penge til vejen, der jo også vil skaffe folk i arbejde, blev der skabt et mægtigt aktiv for byen - også som sagt i turistmæssig henseende. Et andet af Finn Karisens mærkesager er eksport af vand fra Narsaq. - Vi har noget utroligt rent vand, som vi i Narsaq er sik- re på at kunne finde marke- der for rundt omkring i ver- denen. Derfor har kommu- nalbestyrelsen i Narsaq søgt hjemmestyret om penge til igangsætning af vandprojek- tet, men det seneste vi har hørt fra hjemmestyret er, at de ikke vil invistere i projek- tet, fordi de ikke mener, det kan køre rentabelt. Finn Karlsen derimod mener man sagtens kan få projektet til at give økono- misk afkast. - Der er utroligt mange steder i verdenen hvor vandet er forurenet, at det bare gælder om at finde de rette kontakter. For eksempel ved at gøre den almindelige befolkning klar over disse tilbud, og ikke som det foregår i dag alene ved diplomatiske kontakter. - Men først og fremmest må vi finde frem til investo- rer også gerne udefra, så vi kan få sat gang i projekter, der kan skaffe arbejdspladser til byen, slutter Finn Karlsen. Finn Karlsen Narsami Atas- sut sinnerlugu inatsisartuni ilaasortanngortoq meeqqat siunissami pitsaanerusumik atugaqartinneqamissaat assut pingaartillugu sulissu- tiginiarpaa. Atassut's nyvalgte medlem fra Narsaq, Finn Karlsen, vil arbejde meget målbevidst på at børnene i samfundet kan få forbedrede forhold. Meeqqat siuimersuisoqatigiiliuurmeqarlit Inuiaqatigiit inersimasortaasa oqaatigisariaqalerpaat Kinguaatik siunissami qanoq atugassaqartikkumaarnerlugit NARSAQ(PM) - Inatsisartu- ni ilaasortartaap Narsarmiup Finn Karlsen-ip (Atassut) meeqqat toqqissisimasumik atugassaqartitaanissaat pi- ngaartilluinnarpaa. Inatsisar- tuni pingaartikkumaarpaa- gooq meeqqat siunnersuiso- qatigiiliuunneqassasut, tassa- ni ataavartumik oqaluuseri- neqartassammat inuiaqati- giinni meerartavut qanoq a- tugassaqartikkumaarnerivut. - Inersimasorpassuit akisu- ssaassuseqanngippallaaqaat. Ataasiarnata takusarpavut meeqqat angajoqqaaminnik aalakoortunik naparpiarsin- naanngitsunik ikiuiniarsari- sut. Inuit aalakoorlutik illo- qarfimmi sumi tamaani a- ngalaartut takussaasut nali- nginnaaqaat, inersimasut su- ngiutiinnarsimasaat. Inersi- masutulli pissutsit taamaa- ginnamerat akuersaaginnaa- sanerpavut, meeqqallu taama isigisaqartillugit ineriartor- tissallugit? Finn Karlsen meeqqanik pimoorullugu sullissiumallu- ni oqarmat uppemarluarpoq. Narsap timersortarfissuani ukiuni 16-ninngulersuni in- spektøriunermigut mikin- ngutsumik meeqqanik inuu- suttunillu sullissimavoq. Meeqqat inuusuttullu assam- mik isikkamillu arsarnermik sungiusartarsimavai, Nar- sarmiuaqqallu sinerissami nunanilumi allani angalasar- nerpassuinik aaqqissuisarsi- malluni siulersuisarsimallu- nilu. Meeqqat tillinniat - Narsami meeqqat allatigut sukisaarsarfissaqartinneqan- ngilluinnarput, tamannalu a- jornartorsiutaaqaaq. 1992-mi 93-llu ingerlanerani illoqar- fimmi tamani tamaani, aam- ma ilaatigut timersortarfissu- armi, tillinniartoqallattaartar- poq. Kingunerileraa, tassa kikkut tillinniartarneranik paasisaqanngifiup nalaani, unnunni arlalinni timersor- tarfissuaq nakkutilliisuler- parput. Tassalu taamaalior- nitsigut paasivarput tillinni- artartut meraasut, Finn Karl- sen oqalualaarpoq. - Igalas- serfiit avalliit peeriarlugit i- sertarsimapput, tillinniareer- aangamillu taakkua piikkatik ikkuteqqiinnartarsimavaat. Tillinniarnerit uppemarsar- paallusooq sumik arlaanik ajortoqarluinnamera. Finn Karlsen 1989-mili Narsap kommunalbestyrelse- ani ilaasortaavoq, nalunngil- luinnarpaalu kommuneqarfi- up aningaasarliomera pissu- taalluni meeqqanut inuusut- tunullu suliniutit aallartinne- qarsinnaagaluit killissaqar- tinneqartarmata. - Sapaatit akunnerisa naa- neranni klubbi unnuakkut ataatsinut matoreeraangat i- nuusuttut - pissusissamittut i- sigalugu - imemiartarfiliar- tamerat imaluunnit isernis- sartik, taamalu isertorlutik ataasinnguartornissaminnut, tikisserlugu eqqaaniittamerat isiginngitsuusaarneqarnera naammalerpoq taamaattumik maannakkut qanoq iliuuse- qartoqartariaqalerpoq. - Ullutsinni inuusuttut pit- saanerpaamik atugassaqarti- taanngillat, taamaammat i- natsisartuni meeqqat inuu- suttullu pillugit siunnersuiso- qatigiiliortariaqarpugut. Suliffissat pilersinneqarsinnaapput Inuttussuseq tunngavigalugu Narsaq nunatsinni suliffis- saaleqiffiunerpaavoq. Finn Karlsen oqarpoq ajomartor- siutit uaniinnerusut nammi- nersortoqanngimmat naam- mattunik aningaasaateqartu- nik suliffissanik pilersitsinis- samut aningaasaleerusuttu- nik. - Kisianni suliffissanik pi- lersitsinissamut periarfissat arlaqaraluarput, inuiaqati- giinnili aningaasarliorneq pissutigalugu pilersitsinissa- mut aningaasaliisussaqan- ngilaq. - Pinnersaatitut piumane- qarluartumik tugtupitsimik pilissuugaluarpugut. Qularu- tiginngilluinnarpara taakku- ninnga killissaqanngiusartu- mik pinnersaasianik tunisa- qarsinnaalluta, tassa aaqqis- suulluakkamik tunisassiuler- suugutta ullumikkutut takor- narianut tuniniaanerinnaq pinnagu, Finn Karlsen isu- maqarpoq. - Kommune suliffissaqar- titsiniamermut aningaasaliis- suteqameratigut ullumikkut ujaqqanik pinnersaasiomeq kommuneqarfiup sannaviani ingerlanneqarpoq. Tamanna- li naammanngilaq. Kommu- neqarfiup sannavia ingerlat- seqatigiiffinngortinneratigut taassumalu nunanut allanut tunisinissaanut akuersissut qularnaameratigut suliffin- nik pilersitsisoqarsinnaaga- luarpoq. Qularutiginngilluin- narpara ujaqqat taakkua pin- nersaasiat nunani allani piu- maneqarluarumaartut. Sisorameq takomariallu Finn Karlsen oqalualaarpoq Narsaq tassaasoq kujataani takornarniarfiunerpaaq. Taanna isumaqarpoq illoqar- fiup sisorariartarfia, illoqar- fimmit 8 kilometerisut unga- sitsigisoq, annertusaaffigine- qarsinnaagaluartoq inuutut- tunut takomarianullumi pile- rinartunngorlugu. - Tamanna alianaatsorsuu- voq Narsarmiullumi timer- sortartortaasa ullumikkut a- torluartaqalugu. Taassumali tungaanut aqqusineq 4 kilo- meteriinnaavoq, taamaam- mat sinnerata aqqusinnior- nissaanut aningaasaliisoqar- tariaqarpoq. Taakkua pissar- siarisuugutsigik, suliffissa- qartitsinermissaaq kingune- qartussaammat, taava taman- na illoqarfimmut mikinngit- sumik iluaqutaassaaq aamma soorlu oqareemittut takoma- riaqamerup tungaagut. Finn Karlsen-ip suliniuti- giumallugu pingaartitaa alla tassaavoq Narsap emganik nunanut allanut tuniniaasin- naaneq. - Imermik minguilluinnar- tumik peqarpugut, taamaam- mat Narsarmiuusugut qula- rutiginngilluinnarparput ta- manna nunarsuarmi tunitsi- vissarsissallugu. Taamaam- maat Narsap kommunalbe- styrelsea namminersorneru- sunut aningaasanik qinnute- qarsimavoq imermik tunisas- siulemissap piareersamissaa- nut atugassanik, namminer- somerusunillu tusarparput tamatumunnga aningaasalii- umanatik imminunngooq a- kilersinnaasutut isiginngin- namikku. Finn Karlsen-ili paarlattui- anik isumaqarpoq tassa isu- maqarami imermik tunisassi- omeq imminut akilerluarsin- naasoq sinneqartoorfiulluni. - Nunarsuatsinni sumi ta- maani imeq ima mingutsitaa- simatigaaq tunitsiviusinnaa- sunik nassaamissaq pisaria- qaliinnarsimalluni. Soorlu nunat innuttaat neqerooru- titsinnik paasisinnerisigut, ullumikkutut periuseq ator- nagu tassa atorfiliinnaat aq- qutigalugit tunitsivissarsior- tameq ingerlallugu. - Siullermilli pingaartuu- voq aningaasaliiumasunik nassaamissarput aamma a- jomanngippat nunanit alla- neersunit, taamaalilluta piler- saarut illoqarfimmut suliffin- nik pilersitsisinnaasoq aallar- tissinnaaniassagatsigu, Finn Karlsen naggasiilluni oqar- poq.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.