Atuagagdliutit - 09.03.1995, Síða 13

Nr. 20 ■ 1995
13

Bømeråd i hjeirunestyreregi
De voksne i samfundet bør gøre op med sig selv, hvilket samfund de vil
give videre til børnene
NARSAQ(PM) - Børnenes
velbefindende ligger det nye
landstingsmedlem fra Nar-
saq, Finn Karlsen, Atassut,
stærkt på sinde. Han vil i
landstinget slå til lyd for, at
der bliver nedsat et bømeråd,
der kontinuerligt skal snakke
om, hvad det er for nogen
forhold vi vil tilbyde børnene
i vores samfund.
- Mange voksne er for uan-
svarlige. Alt for tit ser man
børn der prøver at hjælpe
deres fulde forældre, der
næsten ikke kan stå på egne
ben. Fulde mennesker, der
dingler rundt i bybilledet er
en almindelighed, de voksne
har vænnet sig til. Men skal
vi som voksne bare acceptere
tingenes tilstand og lade bør-
nene vokse op med netop dét
brændt fast på nethinden?
Det virker meget trovær-
digt, når Finn Karlsen siger,
han vil gøre alvor af sit arbej-
de for børnene. Han har gen-
nem sit job som halinspektør
i Narsaq i snart 16 år haft en
utrolig masse med børn og
unge mennesker at gøre. Han
har trænet børn og unge i
håndbold og fodbold, og
arrangeret og ledet de mange
rejser holdene fra Narsaq har
været på rundt om i Grønland
og til andre lande.
Børn begik indbrud
- Der er så godt som ingen
andre fritidsmuligheder for
børnene i Narsaq, og det er et
stort problem. I 1992 og
noget af '93 skete der en hel
række tyverier rundt
omkring i byen blandt andet
også i hallen. Efter noget tid,
hvor man ikke kunne finde
ud af, hvem indbrudstyvene
var, satte vi vagt på i hallen
over nogen nætter. Det var
på denne måde vi fandt ud at,
at det var børn, der begik
inbruddene, fortæller Finn
Karlsen. - De pillede vindue-
slisterne af og kravlede ind,
og når tyveriet var overstået,
satte de bare listerne på igen.
Tyverierne er først og frem-
mest symptomer på, at noget
er rivende galt.
Finn Karlsen, der har
været medlem af kommunal-
bestyrelsen i Narsaq siden
1989, er ikke blind for, at
kommunens dårlige økonomi
sætter grænser for initiativer
man kan sætte i gang på
børn- og unge området.
- Der skal bare gøres noget
nu, fordi man ikke stiltiende
kan blive ved at se på, at de
unge i week-enden efter
klubbens lukketid klokken ét
som en naturlig ting driver
ind på værtshusene, eller står
udenfor indtil chancen byder
sig for at gå ind og tiltuske
sig en slurk hist og her.
- De unge har det ikke
nemt i dag, derfor må vi i
landstinget nedsætte et råd
for børn og unge.
Arbejdspladser kan
skabes
Narsaq er den by i Grønland
der i forhold til befolknings-
tallet har de fleste arbejds-
løse. Finn Karlsen siger til
AG, at problemerne mere
ligger i, at der ikke findes
private med kapital nok til at
invistere i arbejdspladser.
- For i virkeligheden fin-
des der mange muligheder
for at skabe arbejdspladser,
men på grund af lavkonjunk-
turer i hele samfundet, er der
ingen til at invistere i igang-
sættelse.
- Vi har et mægtigt res-
source i forekomsten af tugt-
upit, der er en meget efter-
tragtet smykkesten. Jeg er
helt siker på, at vi kunne sæl-
ge uanede mængder af smyk-
ker, hvis vi kunne få sat en
organiseret produktion i-
gang, og ikke som i dag kun
ved salg til turister, mener
Finn Karlsen.
- I dag er det kommunens
værksted for smykkesten der
kører på mandetimer betalt
af kommunen, der skal sikre
produktionen. Det er ikke
nok. Der kan skabes arbejds-
pladser ved at omdanne det
kommunale værksted til et
aktieselskab, og sikre det
eksporttilladelse. Jeg er helt
sikker på, at der findes et vir-
keligt stort marked for disse
smykker.
Skisport og turister
Finn Karlsen fortæller at
Narsaq er den by i Sydgrøn-
land der har flest turister.
Han mener, at byens skis-
portscenter otte kilometer fra
byen kunne udvikles til en
attraktion for både ungdom-
men og turister.
- Det er et virkelig godt
sted, som benyttes af de
lokale sportsfolk i dag. Des-
værre når vejen kun fire kilo-
meter ud i den retning, og der
må skaffes penge til resten.
Hvis vi fik bevilget penge til
vejen, der jo også vil skaffe
folk i arbejde, blev der skabt
et mægtigt aktiv for byen -
også som sagt i turistmæssig
henseende.
Et andet af Finn Karisens
mærkesager er eksport af
vand fra Narsaq.
- Vi har noget utroligt rent
vand, som vi i Narsaq er sik-
re på at kunne finde marke-
der for rundt omkring i ver-
denen. Derfor har kommu-
nalbestyrelsen i Narsaq søgt
hjemmestyret om penge til
igangsætning af vandprojek-
tet, men det seneste vi har
hørt fra hjemmestyret er, at
de ikke vil invistere i projek-
tet, fordi de ikke mener, det
kan køre rentabelt.
Finn Karlsen derimod
mener man sagtens kan få
projektet til at give økono-
misk afkast. - Der er utroligt
mange steder i verdenen
hvor vandet er forurenet, at
det bare gælder om at finde
de rette kontakter. For
eksempel ved at gøre den
almindelige befolkning klar
over disse tilbud, og ikke
som det foregår i dag alene
ved diplomatiske kontakter.
- Men først og fremmest
må vi finde frem til investo-
rer også gerne udefra, så vi
kan få sat gang i projekter,
der kan skaffe arbejdspladser
til byen, slutter Finn Karlsen.
Finn Karlsen Narsami Atas-
sut sinnerlugu inatsisartuni
ilaasortanngortoq meeqqat
siunissami pitsaanerusumik
atugaqartinneqamissaat
assut pingaartillugu sulissu-
tiginiarpaa.
Atassut's nyvalgte medlem
fra Narsaq, Finn Karlsen,
vil arbejde meget målbevidst
på at børnene i samfundet
kan få forbedrede forhold.
Meeqqat siuimersuisoqatigiiliuurmeqarlit
Inuiaqatigiit inersimasortaasa oqaatigisariaqalerpaat Kinguaatik siunissami qanoq
atugassaqartikkumaarnerlugit
NARSAQ(PM) - Inatsisartu-
ni ilaasortartaap Narsarmiup
Finn Karlsen-ip (Atassut)
meeqqat toqqissisimasumik
atugassaqartitaanissaat pi-
ngaartilluinnarpaa. Inatsisar-
tuni pingaartikkumaarpaa-
gooq meeqqat siunnersuiso-
qatigiiliuunneqassasut, tassa-
ni ataavartumik oqaluuseri-
neqartassammat inuiaqati-
giinni meerartavut qanoq a-
tugassaqartikkumaarnerivut.
- Inersimasorpassuit akisu-
ssaassuseqanngippallaaqaat.
Ataasiarnata takusarpavut
meeqqat angajoqqaaminnik
aalakoortunik naparpiarsin-
naanngitsunik ikiuiniarsari-
sut. Inuit aalakoorlutik illo-
qarfimmi sumi tamaani a-
ngalaartut takussaasut nali-
nginnaaqaat, inersimasut su-
ngiutiinnarsimasaat. Inersi-
masutulli pissutsit taamaa-
ginnamerat akuersaaginnaa-
sanerpavut, meeqqallu taama
isigisaqartillugit ineriartor-
tissallugit?
Finn Karlsen meeqqanik
pimoorullugu sullissiumallu-
ni oqarmat uppemarluarpoq.
Narsap timersortarfissuani
ukiuni 16-ninngulersuni in-
spektøriunermigut mikin-
ngutsumik meeqqanik inuu-
suttunillu sullissimavoq.
Meeqqat inuusuttullu assam-
mik isikkamillu arsarnermik
sungiusartarsimavai, Nar-
sarmiuaqqallu sinerissami
nunanilumi allani angalasar-
nerpassuinik aaqqissuisarsi-
malluni siulersuisarsimallu-
nilu.
Meeqqat tillinniat
- Narsami meeqqat allatigut
sukisaarsarfissaqartinneqan-
ngilluinnarput, tamannalu a-
jornartorsiutaaqaaq. 1992-mi
93-llu ingerlanerani illoqar-
fimmi tamani tamaani, aam-
ma ilaatigut timersortarfissu-
armi, tillinniartoqallattaartar-
poq. Kingunerileraa, tassa
kikkut tillinniartarneranik
paasisaqanngifiup nalaani,
unnunni arlalinni timersor-
tarfissuaq nakkutilliisuler-
parput. Tassalu taamaalior-
nitsigut paasivarput tillinni-
artartut meraasut, Finn Karl-
sen oqalualaarpoq. - Igalas-
serfiit avalliit peeriarlugit i-
sertarsimapput, tillinniareer-
aangamillu taakkua piikkatik
ikkuteqqiinnartarsimavaat.
Tillinniarnerit uppemarsar-
paallusooq sumik arlaanik
ajortoqarluinnamera.
Finn Karlsen 1989-mili
Narsap kommunalbestyrelse-
ani ilaasortaavoq, nalunngil-
luinnarpaalu kommuneqarfi-
up aningaasarliomera pissu-
taalluni meeqqanut inuusut-
tunullu suliniutit aallartinne-
qarsinnaagaluit killissaqar-
tinneqartarmata.
- Sapaatit akunnerisa naa-
neranni klubbi unnuakkut
ataatsinut matoreeraangat i-
nuusuttut - pissusissamittut i-
sigalugu - imemiartarfiliar-
tamerat imaluunnit isernis-
sartik, taamalu isertorlutik
ataasinnguartornissaminnut,
tikisserlugu eqqaaniittamerat
isiginngitsuusaarneqarnera
naammalerpoq taamaattumik
maannakkut qanoq iliuuse-
qartoqartariaqalerpoq.
- Ullutsinni inuusuttut pit-
saanerpaamik atugassaqarti-
taanngillat, taamaammat i-
natsisartuni meeqqat inuu-
suttullu pillugit siunnersuiso-
qatigiiliortariaqarpugut.
Suliffissat
pilersinneqarsinnaapput
Inuttussuseq tunngavigalugu
Narsaq nunatsinni suliffis-
saaleqiffiunerpaavoq. Finn
Karlsen oqarpoq ajomartor-
siutit uaniinnerusut nammi-
nersortoqanngimmat naam-
mattunik aningaasaateqartu-
nik suliffissanik pilersitsinis-
samut aningaasaleerusuttu-
nik.
- Kisianni suliffissanik pi-
lersitsinissamut periarfissat
arlaqaraluarput, inuiaqati-
giinnili aningaasarliorneq
pissutigalugu pilersitsinissa-
mut aningaasaliisussaqan-
ngilaq.
- Pinnersaatitut piumane-
qarluartumik tugtupitsimik
pilissuugaluarpugut. Qularu-
tiginngilluinnarpara taakku-
ninnga killissaqanngiusartu-
mik pinnersaasianik tunisa-
qarsinnaalluta, tassa aaqqis-
suulluakkamik tunisassiuler-
suugutta ullumikkutut takor-
narianut tuniniaanerinnaq
pinnagu, Finn Karlsen isu-
maqarpoq.
- Kommune suliffissaqar-
titsiniamermut aningaasaliis-
suteqameratigut ullumikkut
ujaqqanik pinnersaasiomeq
kommuneqarfiup sannaviani
ingerlanneqarpoq. Tamanna-
li naammanngilaq. Kommu-
neqarfiup sannavia ingerlat-
seqatigiiffinngortinneratigut
taassumalu nunanut allanut
tunisinissaanut akuersissut
qularnaameratigut suliffin-
nik pilersitsisoqarsinnaaga-
luarpoq. Qularutiginngilluin-
narpara ujaqqat taakkua pin-
nersaasiat nunani allani piu-
maneqarluarumaartut.
Sisorameq takomariallu
Finn Karlsen oqalualaarpoq
Narsaq tassaasoq kujataani
takornarniarfiunerpaaq.
Taanna isumaqarpoq illoqar-
fiup sisorariartarfia, illoqar-
fimmit 8 kilometerisut unga-
sitsigisoq, annertusaaffigine-
qarsinnaagaluartoq inuutut-
tunut takomarianullumi pile-
rinartunngorlugu.
- Tamanna alianaatsorsuu-
voq Narsarmiullumi timer-
sortartortaasa ullumikkut a-
torluartaqalugu. Taassumali
tungaanut aqqusineq 4 kilo-
meteriinnaavoq, taamaam-
mat sinnerata aqqusinnior-
nissaanut aningaasaliisoqar-
tariaqarpoq. Taakkua pissar-
siarisuugutsigik, suliffissa-
qartitsinermissaaq kingune-
qartussaammat, taava taman-
na illoqarfimmut mikinngit-
sumik iluaqutaassaaq aamma
soorlu oqareemittut takoma-
riaqamerup tungaagut.
Finn Karlsen-ip suliniuti-
giumallugu pingaartitaa alla
tassaavoq Narsap emganik
nunanut allanut tuniniaasin-
naaneq.
- Imermik minguilluinnar-
tumik peqarpugut, taamaam-
mat Narsarmiuusugut qula-
rutiginngilluinnarparput ta-
manna nunarsuarmi tunitsi-
vissarsissallugu. Taamaam-
maat Narsap kommunalbe-
styrelsea namminersorneru-
sunut aningaasanik qinnute-
qarsimavoq imermik tunisas-
siulemissap piareersamissaa-
nut atugassanik, namminer-
somerusunillu tusarparput
tamatumunnga aningaasalii-
umanatik imminunngooq a-
kilersinnaasutut isiginngin-
namikku.
Finn Karlsen-ili paarlattui-
anik isumaqarpoq tassa isu-
maqarami imermik tunisassi-
omeq imminut akilerluarsin-
naasoq sinneqartoorfiulluni.
- Nunarsuatsinni sumi ta-
maani imeq ima mingutsitaa-
simatigaaq tunitsiviusinnaa-
sunik nassaamissaq pisaria-
qaliinnarsimalluni. Soorlu
nunat innuttaat neqerooru-
titsinnik paasisinnerisigut,
ullumikkutut periuseq ator-
nagu tassa atorfiliinnaat aq-
qutigalugit tunitsivissarsior-
tameq ingerlallugu.
- Siullermilli pingaartuu-
voq aningaasaliiumasunik
nassaamissarput aamma a-
jomanngippat nunanit alla-
neersunit, taamaalilluta piler-
saarut illoqarfimmut suliffin-
nik pilersitsisinnaasoq aallar-
tissinnaaniassagatsigu, Finn
Karlsen naggasiilluni oqar-
poq.