Atuagagdliutit - 14.03.1995, Blaðsíða 5

Nr. 21 ■ 1995
5
y^Ægajpajpe/éfci. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
□eqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristiansen
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Naqlterlsitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Pisartagaqarneq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Aaqqlssuisuuneqarfik
Chefredaktion
Suliarinnittut
Produktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Malene Lynge Andersen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Stender
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Nunaqarfinni aqutsinerit akisussaanerlu
All.: Henrik Lund, Qaqortoq
Nunarput namminersornerulermalli inuppas-
suit nunatsinnukartarsimapput qanoq ingerla-
nerput apeqqutiginiarlugulusooq. Tamakkut-
taaq akornanniittoqarpoq inunnik uppernar-
seersuinnartunik iluamik ajuissumik ingerla-
nersugut.
Kinali nunarput pillugu eqquissumik oqaase-
qaateqarsinnaava? Uanga taamaaliorsinnaan-
ngilanga pissutigalugu misigisimagama pisar-
tunut assigiinngitsunut aaqqiinniartarsimaner-
nut assigiinngitsunut peqataavallartarsimaga-
ma. Assigiinngissulli unaagunarpoq amerla-
suut nunatsinnik sulissussisut akilersilluarlu-
tik, ikinerusulli misigissuseqarlutik nunatsin-
nik sorsuutiginnittut.
Iluarsaaqqinnerput, immaqaluunniit oqarutta
namminersornerulernissatsinnik annertuumik
sorsuutiginninnitsinnik takorluuinerput qatan-
giinnarpoq. »Akeqqatta ajunngitsut« ajugaaffi-
gingajavippatigut namminersornerulernissat-
sinnik »tunigamisigut«, maannali soorluunna
paasiartuinnaripput kiffaanngissuseq nammi-
nersornerlu tunissutisiaannartut pineqarsin-
naanngimmata. Allatut ajomartumik taakkua
sorsuutigisariaqarpavut, tamatumunngali aker-
lerisagut pingaamerit tassaasinnaapput uagut
nammineq.
Taamaakkaluartorli eqqarsaatersorluni isum-
Lokalstyre - Lokalansvarlighed
Af Henrik Lund, Qaqortoq
Siden hjemmestyret indførtes, kommer mange
mennesker til Grønland for at spørge, hvordan
det går os. Blandt dem findes også mennesker,
som kun ønsker bekræftet, at det faktisk går
rigtig dårligt.
Men, hvem kan påtage sig at udtale sig auto-
ritativt om Grønland? Det kan jeg ikke, fordi
jeg føler mig alt for meget som part i sagen.
Forskellen er vel, at der er mange, der fungerer
mod god betaling for Grønland, men alt for få,
der føler og strider for Grønland.
Vores revolution, eller vores drøm om vores
store kamp for selvstyre, blev ikke til noget.
Vores »gode fjender« har næsten besejret os
ved at forære os selvstændigheden. Nu er vi
ved at opdage, at frihed og selvstændighed
ikke er noget, man får som gave. Vi er nødt til
at slås for disse goder, og vores fjende er
måske os selv.
Imidlertid tjener filosofiske overbevisninger
ikke deres formål, hvis man ikke også vil lade
dem vise vej til hverdagens praktiske gøremål.
Et grønlandsk samfund må efter min bedste
mening bygge på lokalstyre, på vidtgående
lokal ansvarlighed. Det må bygge på et sam-
fund, der mere er tilpasset de naturlige forud-
sætninger end en drømmeverden fuld af ønske-
betænkning om europæisk industrisamfund. Vi
må erkende, eller måske rettere - vi må lære, at
Grønland er et stort og mangesidet land med
mange særheder, når vi nu skal sammenligne
med de europæisk/amerikanske forhold. Vi må
erkende, at i dette land findes mange forskelli-
ge mennesker, og at landet er stort i areal, men
svag i økonomisk henseende. Vi må lære at
erkende truslerne mod vores kulturelle og fol-
kelige selvstændighed.
Først og fremmest må vi lære, at selvstæn-
dighed og uafhængighed ikke kan gro på øko-
nomiske afhængighed. Derfor er vi nødt til at
lære at klare os selv.
Hvis denne målsætning skal realiseres, må vi
økonomisere, og så må vi bevare og sikre og
især kæmpe for, at intet menneske går til spil-
de. Vel er landet stort, men mennesket er lille -
der findes kun så få grønlændere og så mange
opgaver at løse. Hvordan skal vi overkomme
det hele?
Vores selvstændighed sikres ved at vi finder
et svar på dette spørgsmål.
Derfor må jeg slutte med at fortælle, at det går
kritisk. Vores værste modstandere er dem, der
ikke tror eller ikke tør indrømme, at vi må
videre end hertil!
manik pigiliussinerit iluaqutaanaviannillaq
ulluinnarni qanoq iliornissatsinnik tikkuusin-
ngippata.
Isumaqavippunga inuiaqatigiiussuserput sa-
narfisariaqartoq najugaqarfinni aqutsinerit aki-
sussaanerlu tunngavigalugit. Tunngavigisaria-
qarpoq inuiaqatigiissuseq pissusiviusunik tun-
ngaveqartoq imaattoq: Sinnattuaqiffiunanilu
takorluukersaarfiunngitsoq europamiutut atuk-
kanik akikinaarlugit pissarsinissamik, europa-
miutorluinnarluunniit inuuneqalernissamik.
Nassuerutigisariaqarparput nunarput angeqim-
mat assigiinngiiaaqalunilu Europamut Ame-
rikamullu naleqqiullugu allaaqqisoq. Nassue-
rutigisariaqarput nunami maanni assigiinngiia-
aqisut najugaqarmata, nunartaa angeqaluni
aningaasarsiornikkulli sanngiitsuulluni. Ilik-
kartariaqarparput nassuerutigisinnaallutigu
kulturitta inuttullu qanoq innitta navianartorsi-
ortinneqarsinnaanerat. Taamaattumik pilliute-
qarsinnaasariaqarpugut kulturitta inuttullu
nammineersinnaanitta ataannamissaanut!
Pingaartumilli ilikkartariaqarparput nammi-
nersortuuneq kiffaanngissuseqarnerlu ineriar-
torsinnaanngimmata aningaasarsiornikkut al-
lanik isumalluuteqarneq kisiat tunaarivallaar-
lugu. Annertunerusumik immitsinnut napatis-
sinnaasariaqarpugut.
Anguniagaq taamaattoq piviusunngotinne-
qassappat atugassarititaasunik iluamik atuini-
artariaqarpugut qulakkeerniartariaqarlugulu
pingaartillugulu sorsuutigisariaqarlugulu nak-
kaatissanngimmat ataqqisariaqarlunilu. Nu-
narpummi angigaluaqaaq inulli pinngortitarsu-
armut naleqqiutissagaani mikeqaluni: kalaallit
ikittunnguuvugut suliassavulli anigorniagassa-
vut naammassiniartariaqakkavullu amerlaqa-
lutik. Qanoq ililluta tamakku tamaasa naam-
massisinnaasavavut?
Namminiilivinnerput qulakkeersinnaavarput
apeqqut taanna akissutissarsisinnaagutsigu!
Taamaattumik allagara naalara oqaatigalugu
tamanna nalominartoqarmat. Akerlerisavulli
tassaapput maanna killiffitsinnut uniinarata i-
ngerlaqqinnissatsinnut upperinninngitsut nas-
suerutiginninnissatsinnuluunniit qinusut!