Atuagagdliutit - 11.04.1995, Blaðsíða 5

Nr. 29 • 1995
5
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersulsut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissulsuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk__________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skaffe
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqarlitaaqaaguimgooq
Robert Petersen
Qanittukkut alutoralugu tu-
sarparput Kiinamiut marluk
nunatsinni angalasut eskimo-
nik assiliiartorlutik, eqqarli-
vunngooq Kiinami - aasim-
miaasiit ikinnerussuteqarlu-
tik - inuusut sivisuumik na-
jorsimallugit eqqarlii taku-
saraat, arlalinnik tunngavi-
lersuineri amigaraluamersu-
mik tusakkakka - inuttaat ta-
kunngitsoorakkit - ukuupput:
isikkui, piniartuunerat, qi-
laammik atuisuunerat angak-
kortaqarnerallu. Uani allaati-
gisami isummap akuerinissa-
anut tunngavissaqqissunik
tusanngilanga - aammalumi
tamanna pissutigalugu isum-
mamik itigartitsinissamut
tunngavissaasinnaasumik ta-
kussutissaqanngilaq.
Inuiaat inuit isikkui tun-
ngavigalugit eqqarlissarsior-
neq ajomaatsuinnaanngilaq.
Knud Rasmussenikkut Akili-
nermi assilisaasa ilaat mon-
goliamiutoqqanut eqqaana-
vissunik ilaqarput, nunattali
ilaani Koreamiut Japanimiul-
luunniit paarlaateqqajaanar-
nerusinnaapput. Ilaatigut Si-
beriamiut assigiinngitsut a-
merlanersaat ilisaqqunnarto-
qarsinnaapput, allaat salliu-
titassaarunnartarluni. Tassa-
ni apeqqutaasoq soorunami
unaavoq qanga eskimuut
eskimuunngorsimanersut i-
nuiannit allanit taamatut im-
mikkoortinneqarsinnaalerlu-
tik.
Taanna soorunami ima i-
sumaqanngilaq, taava nunar-
suarmi piniartuusunut tama-
nut eqqarliusut.
Angakkuuneq immini up-
perisatut immaqa oqaatigis-
sallugu ingasassaaq, kisianni
upperisarsiornermi atorne-
qarpoq »silarsuup aappaa«-
nut attaveqarniarnermi aqqu-
tigineqartartoq. Siberiap an-
nersaani, Kiinami, Japanimi
il.il. angakkuussuseq upperi-
sarsiornermut ilaavoq nali-
nginnamut isertukkanut, kat-
sorsaanermut, assigisaannul-
lu toomat iluaqutigalugit i-
nuiaqatigiit iluaqutissaannut
pulaniarnermi atorneqartar-
luni. Qularisariaqanngilaq
»oroqenit« angakkoqarnerat
misissoraanni angakkut peri-
aasii nalunngisatsinnut eqqa-
anartut ikittuunngitsut siu-
mugassaassasut, kisianni ta-
manna ima paasisariaqarsin-
naavoq - angakkuussuseq
nunarsuarmi pisoqarujussu-
usoq periaasii siaruarsimaqa-
lutik, taamaattumillu eqqar-
lissarsiomermi tunngavissa-
tut piukkunnarunnaarluni.
Taamatullu qilaatip atorne-
qartamera aamma nunarsuup
ilarujussuani inngemerni a-
ngakkuersaarnernilu atome-
qartarpoq.
Inuit/yuit allanit immikko-
oruterpiaattut oqaasii tun-
ngavigineqartarput, ajoralu-
artumillu taakku pillugit tu-
sagaqanngilagut. Tamatumu-
una Aleutit eqqarlitsitut ilisi-
masatuaraavut. Inuiaat taak-
ku »oroqen«inik oqaatigin-
eqarnerat taamaaliinnarlugu
pasinarpoq tuluttut ilusili-
gaasoq. Inuiaat orokit, orut-
sit, assigiinngilaartunik taa-
neqartartut aamma ulchinik,
Siberiap kangiani Kinamut
qanittumi nunallit nalunngi-
lavut, tamarmik tungusit o-
qaasiinut ilaasut. Tusaannar-
lugu taakku eqqaaqqajaanar-
put, Kinami eqqarleqassagu-
nik tupinnassanngimmat,
aamma orokit taakku piniar-
nermik inuuniuteqarput a-
ngakkortaqarlutillu. Siberi-
amiittut amerlasoorsuunngil-
lat, soorlu orokit 1000 inor-
lugit amerlassuseqarput. Tu-
ngusit oqaasii uagutsinnut
nikingapput, palæosibiriski-
nik taallugit eqqartomeqart-
artunut - Alaskami luoravet-
lanik taaneqartartunut - ilaal-
lutik. Tamakkuninnga misis-
suisut isumaqatigiikannerput
oqaatsit taakku oqaatsitta eq-
qarlerinngikkaat, illugiinnilli
»oqaasersianik«. Allaammi
»uiggiutisianik« ilaqartut.
Kisianni amerlappata isuma-
qartinneqarsinnaalluni inuia-
at taamatut imminnut naleq-
qiussat imminnut qanittumik
nunaqarlutik oqaatsimikkut
sunniivigeqatigiissimasut.
QIMAAS0Q 95
STØT FLYGTNING 95.
'^1 Grønlandsbanken konto: 555555-5
Nuna Bank konto: 120-00-34569
Kisianni eqqarlertaassa-
gutta oqaasii ilanngullugit
naleqqiuttariaqassavavut,
taamaalisoqartinnagulu ta-
manna apersuusertariaqassa-
varput. Aammami inuit im-
minnut ataqatigiinnik nuna-
qartut allarluinnarmi nunani-
linnik eqqarlissarsiornissaat
imaannaanavianngilaq.
Tamattami qularinngikka-
luarparput siulerpaavut - im-
maqaluunniit siulerpaatta
siulii - Asiamiit kingoqqi-
suusut. Kisianni nalitsinni
oqallisigisakkavut eqqaallu-
git tunngavissaqarunanngila-
gut Kinami nunap ilaa siuaa-
satsinnit kinqornussarsiassa-
tut oqallisigissallugu.
Har vi fået nye frænder?
Robert Petersen
For nylig kom der en interes-
sant og morsom nyhed om to
kinesere, der er kommet til
Grønland for at fotografere
»eskimoer«, fordi de gerne
vil fotografere slægtninge til
de »eskimoer«, som de hav-
de fundet i Kina, traditionen
tro som et minoritet. Des-
værre traf jeg ikke selv de
kinesiske gæster. Deres argu-
menter - eller måske bare
nogle af dem - jeg hørte, var
det pågældende folks udse-
ende (racepræg), fangster-
hverv, brug af tromme, og
deres åndemaneri. En mor-
som og interessant nyhed.
Jeg hørte ikke noget, der
kunne bruges som bevis for
det påståede slægtskab, hvil-
ket naturligvis også betyder,
at jeg ikke hørte noget grund-
lag for at afvise påstanden.
Det er ikke så lige til at fin-
de etnisk slægtskab på udse-
endet alene, selv om det kan
baseres på ydre racemæssige
præg. Egentlig kan man nok
finde mange »eskimoiske«
typer i hele Sibirien, så man
snart ikke ved, hvem man
skulle udvælge. Her er natur-
ligvis et spørgsmål om, hvor-
når »eskimoerne« blev
»eskimoer«, så de kan skel-
nes fra andre folkeslag.
Fangst har vel alle slags
folk haft som erhverv på et
eller andet tidspunkt, men
der er forskel på redskaber
og fangstmetoder, som for-
hindrer, at alle fangerfolk
kan blive beslægtet med hin-
anden. Selv Adam og Eva
havde da også en søn, der var
jæger, fortæller første Mose-
bog. Nyheden i medierne gik
ud på, at der i Kina findes et
folk, der lever af fangst. Men
det betyder ikke, at deres
nærmeste slægtningen også
skal være fangere.
Jeg vil være betænkelig
ved at betragte shamanisme i
sig selv som en religion, men
det kan betragtes som en reli-
giøst baseret teknik til at få
kontakt med den overnaturli-
ge verden. Shamanismen er
udbredt i det meste af Sibiri-
en, i Kina, Japan og andet,
hvor den ved hjælpeåndernes
brug kan benyttes til under-
søgelse af det skjulte, til hel-
bredelse og lignende.
Der er ingen tvivl om, at
en undersøgelse af »oroqe-
nernes« shamanisme ville
fremdrage mange velkendte
elementer; men dette kan
også opfattes på den måde, at
shamanisme er en meget
gammel religiøs praksis, og
derfor så udbredt i store dele
af verden, at den er blevet
uegnet middel til at finde
frem til etniske frænder.
Når inuit/yuit skal skelnes
fra andre folkeslag, baseres
det på sproget, og desværre
er der ikke blevet sagt noget
om »oroqen«-sproget. Base-
ret på sprog kender vi kun
aleuteme som »slægtninge«.
Omtalen af det kinesiske folk
sont »oroqen«, lyder umid-
delbart, som om det er en
engelsk udgave af folkenav-
net, vi hører. Der er sibiriske
folk (et eller to), der omtales
som oroki, oruts, og ulchi
efter egen benævnelse. De
bor i Østsibirien ikke så langt
fra den kinesiske grænse - i
hvert fald set herfra. - Det er
et tungusisktalende folk, og
det ville ikke overraske en,
hvis de har slætninge i Kina.
Det tungusiske sprog regnes
ikke for beslægtet med eski-
moisk, og regnes for at høre
til noget, der med en fælles
betegnelse kaldes »palæosi-
birisk sprog« - som også i
Alaska er kendt som luora-
vetlan. Der er en udbredt op-
fattelse hos lingvister, at pa-
læosibirisk ikke er beslægtet
med eskimoisk, mens man
har fundet låneord og »låne-
tilhæng« på begge sider. Det
kan fortolkes, - især hvis der
er mange sådanne sproglige
lån - at disse folkegrupper på
et eller andet tidspunkt havde
boet så tæt ved hinanden, at
de kunne påvirke hinandens
sprog.
Skal vi finde »frænder«,
må sproget indgå i overvejel-
serne, og så længe det ikke er
sket, må vi sætte et spørgs-
målstegn ved påstanden. Vi
ved, at inuit bebor et sammen
hængende område, og at fin-
de helt isolerede frænder vil
derfor kræve grundige studi-
er.
Vi regner vel alle sammen
at grønlændernes forfædre -
eller disses forfædre igen -
var udsprunget fra Asien.
Men hvis vi forbinder
spørgsmålet med nutidens
debatemner, så har vi nok
ikke grundlag til »land cla-
ims« i Kina.