Atuagagdliutit - 20.04.1995, Blaðsíða 3

Nr. 31 ■ 1995
3
/^^g.aø'ap'c/^/cL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aalisariutit miimerinnaat
tumsisinnaapput
Nuummi aalisakkanik suliffissuaq iluarsaanneqarpoq,
angisuunillu aalisariutaatillit Maniitsumut tunisini-
artoqquneqarlutik
NUUK(JB) - Royal Green-
land-ip Nuummi aalisakka-
nik suliffissuata - Godthåb
Fiskeindustri-mik taaneqar-
tarsimasup - rejenik tunisi-
neq unitsippaa, iluarsaassiso-
qarnera pissutigalugu. Reje-
leriffik kisimi iluarsaanne-
qarpoq. Nerpileriffik nunat-
sinnillu tunisassianik tuni-
sassiorfik tamakkiisumik
ingerlapput.
- Rejeleriffik 1986-miilli
tunisassiorfiusimavoq,
maannalu piffissanngorsima-
voq iluarsaatissallugu. Taa-
ma oqarpoq tunisassiorner-
mut pisortaq Carsten Peder-
sen. - Rejeleriffiup iluarsaan-
neqamerata nalaani aalisartut
periarfissaqarput Maniitsu-
mut tunisiartornissaminnut,
aalisariutilli minnerit, ukiup
taamaalinerani avannamu-
karnissaminnut ajortitsisin-
naasut, umiarsuaaqqamut tu-
nitsivimmut »Vanja«-mut tu-
nisisinnaapput.
- Aalisartut »Vanja«-mut
tunisinerminni akit akioreer-
sut pissars iarissavaat?
- Aap, minnerpaamilluun-
niit aalisartunut assigiinngit-
sitsisoqanngilaq, aalisariutit
annerit Maniitsuliartamissaat
eqqaassanngikkaanni,
Carsten Pedersen AG-mut
oqarpoq. - Allatut ilioriarfis-
saqarsimanngilagut. Sapinn-
gisamik sivikitsumik iluar-
saassisoqarnissaa ilunger-
suutigigaarput. Tunisineq
marts-ip 1-ani unitsinneqar-
poq, ammaqqinneqassalluni-
lu juni-p 1-ani. Ilanngullugu
oqaatigilara, sulineq piler-
saarutit naapertorlugit inger-
lammat, taamaammat neriuu-
tigaarput pissutissaqarluarlu-
talu aalisartunut neriorsuu-
teiput eqqortissallutigu.
- Iluarsaassineq qanoq an-
nertutigigami?
- Aalisakkanik suliffissu-
artavia pineqanngilaq, pine-
qartorli tassaavoq illutaa. Tu-
nisassiorfik ajunngilaq, qam-
magassatigulli sanasullu su-
liassaanik sulisoqarluni. Ilu-
arsaassineq suliarineqassaaq
3,5 millionit nalinginik.
Nunatsinnut tunisassiat
Nerpileriffik aammalu nu-
natsinni tunisassianik tuni-
sassiorfik iluarsaassinermi i-
laanngillat.
- Massakkorpiaq nerpile-
riffimmi 60-nik sulisoqarpu-
gut, nunatsinnilu tunisassia-
nik tunisassiorfimmi 10-ni
sulisoqarluta, Carsten Peder-
sen oqarpoq. - Tunisassior-
finni taakkunani 50-60-nik
aammalu 15-20-nik aalajan-
gersimasumik sulisoqartar-
poq.
Ukiuni kingullerni nunatta
iluanut tunisassiat annertusi-
artorsimapput, tassaanerullu-
tik kalaalimerngit. Carsten
Pedersen isumaqarpoq tama-
tumunnga pissutaasoq tas-
saasoq tunisassiat pitsaane-
ruleraluttuinnarsimammata,
aammalu nunatta ilanut tuni-
sassiomermut immikkut al-
laffilio.rtoqarsimammat.
Aamma iluaqutaanngitsuun-
ngilaq tunisassiagut siornati-
gornit pilerinarnerussun-
ngorlugit ilisaritittaleratsigit,
Carsten Pedersen oqarpoq.
Aamma kalaaliminernik
tunisassiatsigut nutaaliuler-
tussaavugut. Taakkuinnaan-
ngillalli, tuniniaanerulli tun-
gaagut Royal Greenland
Brugsen-inik isumaqatigiis-
susiuleruttorpoq nunap iluani
tunisassianik tuniniaanissa-
mik. Taamatut isumaqatigiis-
susiomerput kalaaliminernik
tuniniaanermut
pingaaruteqalersussaavoq,
tamatumalu saniatigut nioq-
qutissanik pitsaasunik tuni-
sassiorsinnaanngussaagut,
kalaaliminernik mamarisa-
linnut amerligaluttuinnartu-
nut.
Naak illoqarfinni allanni illussanik sanaartornerit unittooqasutut ikkaluartut, taamaat-
toq Uulissani inissiat 50-t siorna augustimi sananeqarlutik aallartinneqartut ilaat
augustimi naammassineqareerlutik iserterfigineqassapput. Sananeqartut siulliit 16-t
ukioq manna, augustimi, naammassineqassapput tulliilu aappagu februarimi 16-t
aamma naammassineqassallutik. Kingulliillu aappagu augustimi 18-t naammassine-
qareerlutik iserterfigineqassapput. Inissiat 63-80 kvadratmeterinik annertussuseqartut
INI selskabimit sanatinneqarput. Inissialiat 51 millioner kroninik akeqartut Ilulissani
namminersortunit saneqarput. Nappareerlugit sananeqameranni inunnut 6-8-nut suli-
assaqartitsipput.
Selv om bygge- og anlægsopgaverne i Grønland er kommet ind i noget af et dødvan-
de de seneste år, kunne byggeriet af 50 boliger i llulissat påbegyndes i august sidste
år, og til august i år er flere af boligerne allerede klar til indflytning. De første 16 boli-
ger vil allerede være færdige i august, mens de næste 16 boliger vil være klar til ind-
flytning til februar. De sidste 18 boliger er klar til indflytning i august 1996. Boliger-
nes størrelse er mellem 63 til 80 kvadratmeter. Det er INI-selskabet, der står som byg-
herre for de nye boliger. Byggeriet, som er budgetteret til 51 millioner kroner, vare-
tages af private arbejdsgivere. Derved har de skabt arbejde til 6-8 personer.
GF1 »Vanja«-lu, maanna rejenik Maniitsuliaassisalersoq.
GFI og »Vanja«, der nu sejler rejer til Maniitsoq (Ass./foto: Knud Josef sen).
.. m
i ■
Kl *'*•■**7.
Kun rejeindhandling
for mindre fartøjer
Rejefabrikken i Nuuk renoveres, og fiskerne henvises til
Maniitsoq
NUUK(JB) - Royal Green-
lands fabrik i Nuuk - tidlige-
re Godthåb. Fiskeindustri -
har lukket for rejeindhand-
lingen, fordi bygningerne
skal renoveres. Det er kun
rejeafdelingen, der er berørt
af renoveringen. Filetafdelin-
gen og hjemmemarkedspro-
duktionen kører med fuld
bemanding.
- Rejefabrikken har kørt
siden 1986 og trænger nu til
en ordentlig omgang, forkla-
rer produktionsleder Carsten
Pedersen til AG. -1 mellem-
tiden har fiskerne mulighed
for at indhandle til Maniit-
soq, mens de mindre fartøjer,
for hvem turen nordpå kan
blive lovlig barsk på denne
årstid, kan indhandle til ind-
handlingsskibet »Vanja«.
- Opnår fiskerne samme
priser ved indhandling til
»Vanja«?
- Ja, der er absolut ingen
forskel for fiskerne udover at
de større skibe altså skal sej-
le til Maniitsoq i stedet for
Nuuk, forklarer Carsten Pe-
dersen til AG. - Men det er
en helt uundgåelig følge. Vi
har bestræbt os på at gøre
renoveringen så kortvarig
som overhovedet muligt.
Indhandlingen stoppede 1.
marts og starter igen til 1.
juni. Desuden kan jeg sige, at
arbejdet skrider planmæssigt
frem, og der er al mulig
grund til at tro, at vi holder,
hvad vi lover fiskerne.
- Hvor omfattende er reno-
veringen ?
- Det er ikke selve fabrik-
ken, der er tale om, men kun
bygningerne. Produktionsen-
hedeen er helt i orden, men
der udføres en del murer- og
tømrerarbejde. Renoverin-
gen udføres indenfor en
beløbsramme på tre en halv
million kroner.
Hjemmeproduktion
Flverken filetfabrikken eller
hjemmemarkedsproduktio-
nen er ramt af renoveringen.
- Vi beskæftiger for øje-
blikket 60 medarbejdere i
filetafdelingen og 10 medar-
bejder til hjemmemarkedet,
fortæller Carsten Pedersen. -
Normen er henholdsvis 50-
60 og 15-20 medarbejdere i
de to produktioner.
Royal Greenland har ople-
vet en støt fremgang på netop
hjemmemarkedet i de sene-
ste år. Det er primært fødeva-
rer, der går under betegnel-
sen »grønlandsk mad«. Det
skyldes efter Carsten Peder-
sens opfattelse, at
kvaliteten er blevet bedre,
og at der er oprettet en deci-
deret hjemmemarkeds-salgs-
organisation. - Det er natur-
ligvis også en fordel, at vi nu
præsenterer produkterne me-
get pænere, end der tidligere
var tradition for, siger Car-
sten Pedersen.
Den kommende tid vil i
øvrigt byde på spændende
nyskabelser indenfor områ-
det. Ikke alene udvikles sta-
dig nye produkter af grøn-
landske råvarer, men på
salgssiden er Royal Green-
land i gang med at indgå en
aftale med de grønlandske
brugser om salg af hjemme-
markedsprodukter. Aftalen
vil få betydning for både af-
sætningen af grønlandsk mad
i det hele taget og vil samti-
dig betyde et godt og præsen-
tabelt udbud til et stadigt
større og større publikum.