Atuagagdliutit - 29.06.1995, Blaðsíða 11

Nr. 50 • 1995
11
GRØNLANDSPOSTEN
- Vi uddanner så mange vi kan
Arbejdsgivere har ikke plads til flere STI-elever, siger de
NUUK(KB) - Der er stor for-
skel på hvor mange STI-ele-
ver, arbejdspladserne i Nuuk
lukker inden for i varmen. En
rundringning til nogle af
byens største virksomheder
viser, at Hotel Hans Egede
topper med ni elever blandt
de godt 40 ansatte.
- Vi kan ikke tage flere,
end vi gør i dag. Der skal
også være et rimeligt forhold
mellem uddannede medar-
bejdere og antallet af elever.
Samtidig er det vores politik,
at folk skal have lov at bruge
den uddannelse, de tager.
Derfor vil vi også gerne kun-
ne ansætte eleverne, når de er
færdige med skolen, siger
hotellets direktør, Niels
Vester.
Med op imod dobbelt så
mange medarbejdere kunne
det være nærliggende at tro,
at byens mastodont inden for
byggeriet, Atcon, beskæfti-
ger flere STI-elever end
hotellet. Men sådan hænger
det ikke sammen. Her er man
netop ved at ansætte to tøm-
rerelever, der i første om-
gang skal give en hånd med
på kulturhusbyggeriet.
- Vi vil gerne have elever
men kan ikke bare ansætte
dem i flæng. Vi skal også
lære dem noget, siger admi-
nistrationschef i Atcon, Mo-
gens Brinkman. Han mener,
to elever er et rimeligt antal i
forhold til de 25 medarbejde-
re, inklusive ingeniører, for-
mænd og administratorer,
der er beskæftiget med kul-
turhuset.
Handler ikke om penge
Ligesom Niels Vester afviser
Mogens Brinkman, at ele-
vlønnen har indflydelse på,
hvor mange praktikanter, de
ansætter.
- Det har intet med penge
at gøre. Det handler simpelt-
hen om, at vi skal have noget
at sætte dem til. Alene det er
baggrunden for, at vi nøjes
med at ansætte to - tre elever
om året, siger Brinkman.
Med omkring 110 medar-
bejdere er Royal Greenlands
administrative og tekniske
afdeling en af byens største
arbejdspladser. Men også her
er der kun plads til omkring
tre elever om året. Medarbej-
der i virksomhedens uddan-
nelsesafdeling, Lillian Noa-
hsen, siger:
- Hvis vi skal være sikre
på, at de får en ordentlig
uddannelse og at flest muligt
gennemfører, kan vi ikke
tage flere, end vi gør i dag.
Vi får også ansøgninger fra
oversættere og tekniske assi-
stenter, der søger elevplads.
Dem har vi hidtil ikke taget
ind. Vælger vi at gøre det, vil
vi nok skære tilsvarende ned
på antallet af STI-elever,
vurderer hun.
Hospitalschef Per Lundqu-
ist, Sana, ville gerne uddanne
flere end de seks - syv STI-
elever, hospitalet gør i dag.
- Vi har ressourcerne til
det, men jeg tvivler på, at vi
får lov. Puljen til elevpladser
styres centralt af direktoratet
for sundhed og miljø og der
er er jo mangel på praktik-
pladser på hele kysten, kon-
staterer han.
Suliffinni AG-p oqaloqatigisaani Hotel Hans Egede STI-mi
ilinniagaqartunik amerlanerpaanik sulinermik
misiliisussanik tigusisarpoq.
Blandt de arbejdspladser, AG har talt med, tager Hotel
Hans Egede flest STI-elever i praktik.
(Ass./Arkivfoto:Knud Josefsen)
- Amerlanerit ilirmiartmmartarpavut
STI-mi ilinniagaqartunik amerlanerusunik sulisitsisut ilinniartitsinissaminnut inissaqartitsinngillat, namminneq
taama oqarput
NUUK (KB) - Nuummi su-
liffeqarfinni STI-mi ilinnia-
gaqartut sulisorineqartut qa-
noq amerlatiginerat assigiin-
ngiiaartorujussuuvoq. Illo-
qarfimmi suliffeqarfinnut
annernut sianeqattaarnikkut
paasinarsivoq Hotel Hans
Egede 40-t sinnilaarlugit su-
lisoqartoq qulingiluanik ilin-
niartuuteqartoq.
- Ullumikkut ilinniartuuti-
gisatsinnit amerlanerusunik
tigusisinnaanngilagut. Suli-
sut ilinniagaqarsimasut ilin-
niartullu amerlassusaat
naammaginartumik agguata-
arsimasariaqarpoq. Tamatu-
munnga atatillugu politike-
raarput ilinniagaqartut ilin-
niagarisimasaminnik suliffe-
qartariaqartut. Taamaattumik
ilinniagaqartut naammassi-
neranni sulisussarsiarisin-
naasariaqarpavut, akunnittar-
fimmi pisortaq Niels Vester
oqarpoq.
Illoqarfimmi sanaartorner-
mik ingerlatsisut annersaat,
Atcon, akunnittarfimmit
marloriaammik amerlaneru-
sunik sulisoqamermigut iii-
manaraluarpoq STI-mi ilin-
niagaqartunik amerlanerusu-
nik ilinniartuuteqassasoq.
Kisiannili taamaattoqanngi-
laq. Suliffimmi tassani sana-
sutut ilinniartut marluk
- Kulturimut illorsuassap
sananeqarnerani sulisut 25-t
sidisorineqarnerisa saniati-
gut marlunnik ilinniartoqar-
nissaq naammappoq, Atcon-
imi allajfitsigut ingerlatsi-
vimmi pisortaq Mogens
Brinkman oqarpoq.
- To lærlinge på kulturhus-
byggeriet er rimeligt i for-
hold til de 25 medarbejdere,
der i alt er sat på opgaven,
mener administrationschef i
Atcon, Mogens
Brinkman. (Ass./Arkivfoto.Lo
uise-Inger Kordon)
maannakkut atorfinitsinne-
qalerput, siullermik kulturi-
mut illorsuassap sananeqar-
nerani suleqataasussat.
Ilinniartoqarnissarput
kissaatigigaluarparput, kisi-
anni tulleriiaarlugit atorfinit-
sissinnaanagit. Aamma suli-
assaannik ilinniartissinnaa-
vavut, Atcon-imi allattoqar-
fimmi pisortaq Mogens
Brinkman oqarpoq. Isuma-
qarpoq ilinniartut marluk
naammattut 25-nik suliso-
qarneq eqqarsaatigalugu, in-
geniørit, formandit allaffim-
milu sulisut kulturimut ilor-
suassap sananeqarnerani su-
leqataasut ilanngullugit eq-
qarsaatigalugit.
Aningaasat
Niels Vester-ip oqarneratut
Mogens Brinkman-ip ilumu-
unnginnerarpaa sulinermik
misiliisut qanoq amerlatigi-
nerannut ilinniartut akissarsi-
aat pissutaanngitsut.
- Tamatumani aningaasat
apeqqutaanngillat. Suliassa-
qartinneqarnissat tamatuma-
ni pineqarmat. Tamanna pis-
sutigerpiarlugu ukiumut ilin-
niartut marluk-pingasut taa-
maallaat atorfinitsittarpavut,
Brinkman oqarpoq.
Royal Greenland allaffim-
mi teknikikkullu immikkor-
tortaqarfimmi 110-t missaan-
nik sulisoqamermigut illo-
qarfimmi suliffiit annersaan-
nut ilaavoq. Aammali tassani
ilinniartut ukiumut pingasut
missaat taamaallaat inissa-
qartinneqarsinnaapput. Ilin-
niartunut immikkoortorta-
qarfimmi sulisoq Lillian
Noahsen ima oqarpoq:
- Iluamik ilinniartinneqas-
sappata sapinngisamillu a-
merlanerpaat ilinniakkamin-
nik naammassinnissinnaas-
sappata ullumikkornit amer-
lanerusunik tigusisinnaan-
ngilagut. Nutserisunngornia-
nik teknikikkullu assistentin-
ngornianik sulinermik misi-
liiniartunik qinnuteqarfigine-
qartarpugut. Mannali tikillu-
gu tamakkuninnga tigusisar-
simanngilagut. Tamakkunin-
nga tigusisassagutta STI-mi
ilinniagaqartut allat ikinneru-
sut ligusassagatsigik, taama
oqarpoq.
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani pisortap Per
Lundquist-ip kissaatigaa ul-
lumikkut STI-mi ilinniaga-
qartunit napparsimmavimmi
sulisinneqartartunit arfinilin-
nit/arfmeq-marlunnit amerla-
nerusunik tigusisinnaanis-
saq.
- Taamaaliornissarput nu-
kissaqarfigaarput, qularuti-
gaarali akuerineqarnissarput.
Ilinniagaqartut qanoq amer-
latiginissaat Peqqinnissamut
Avatangiisinullu Pisortaqar-
fimmit aqunneqarpoq, sine-
rissamillu STI-mi ilinnia-
gaqartut ilinniarfissaat ami-
gaatigineqarput, taama oqar-
poq.
-----------------------\
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
J