Atuagagdliutit - 07.09.1995, Qupperneq 2

2
Nr. 70- 1995

INUIAQATIGIITTUT AV1ISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og okonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær' Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamlut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatslaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Mariun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame ,
Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
INERITnJUJAARNEQ
ARLAANN1K ASSAALERAANNI, ilaanni nas-
saartoqartarpoq. Itsarsiuut itsarnisat paasisarpaat,
politiit tillitanik, ajornerusunilluunniit nassaartar-
put, qallunaallu naasorissaasui narsaatiminni itsar-
nisanik nassaartarlutik.
Aamma KNl-mi assaasoqarsimavoq - qaqileri-
soqarsimavoq, aningaasanillu ilisimatuut »nali-
tsinnersiuut« arlalinnik nassaarsimapput, ikkus-
sortakkatullusooq KNI oqaluttuassartaa ullumik-
kornisaq katiterlugu paasinartunngortissimavaat.
Assinik ersersaakkatut saqqummilerput ataatsi-
moorlutik assilitissimasut, inuttaralugit inatsisartu-
ni politikerit, naalakkersuisoqatigiillu marlussuit -
tamakku piffissaq sivikinnerpaaq atorlugu KNI-p
aningaasaqarnikkut ajutooriartuaarnerujussuanik
akisussaasut.
PISSUSISSAMISUUNNG1TSUTULLI ajornar-
torsiutaavoq politikerit niuernermik ingerlatsini-
artuunerat. Iluatsittarnerinut assersuutissat ikittu-
innannguupput, aatsaallu iluatsittarluni, politikerit
akisussaasut niuernermut akuliuttussaannginnertik
paasileraangassuk.
Grønlandsbankenimi direktør Frank Kistensen,
sapaatit akunneri marlussuit matuma siorna AG-
mit apersorneqarluni oqarpoq - oqaatsit allat ato-
raluarpai - suliffeqarfimmi niuerneq tunngavigalu-
gu ingerlanniakkami politikerit sunniuteqaleraa-
ngata, qaqugukkulluunniit aningaasalersuisunik
aningaasanillu atukkiiniartunik annilaangatitsiner-
mik pilersitsisartut. Nassuiaatissaalu soorunami
uaniippoq, politikerit niuerneq tunngaviginagu
soqutigisanik allanik eqqarsaateqarsinnaammata,
iliuusissallu tungaasigut arlaannik illuatungiliilluni
ataatsikkut iliuusissanik qulamaveeqqusiinngippa-
ta, peqataajumasoqartoqassanani.
KNI-p aningaasanik pisariaqartitaminik atorni-
assaguni, qulakkeerneqarsinnaanngilaq Kalaallit
Nunaanni atorsinnaasoq. Aningaasanik atornermi
atugassarititaasut Danmarkimi nunaniluunnit alla-
ni pitsaanerusut anguneqarsinnaagunarput, allami-
ummi immaqa suliffeqarfissuup niuernermik
ingerlatallip politikerinit aqunneqarnera eqqasuuti-
givallaarnagulu soqutigigunanngilaat.
TAAMAAKKALUARTOQ Frank Kristensen ilu-
moorpoq. Suleqatigiissitaliaq, qaammatini marlus-
sunni suliffeqarfissuup KNI-p ilungersuutaanut
patsisaannik nassaarniarlutik ilungersuuteqarsima-
sut, aamma taamatut isummerput. Sapaatilli akun-
nera kingulleq KNI-mik Piginnittuk tusagassiortu-
nik katersuutsitsillutik nassuiaateqaramik erseq-
qippallaanngilaq. Politikerit suleqataajunnaartin-
neqarnissaat pilersaarutaanngilaq. Akerlianik
maanna inuit pingasut direktørinngortinneqarput,
tamarmik namminersornerullutik oqartussani ator-
fikkaajusut.
Maannali KNI Pisiffimmi aamma KNI Piler-
suisumi direktørinngorlaat marluk, Keld Askær
aamma Peter Vagn Jensen, ullumikkut AG-mi a-
persorneqarnerminni isertuarnatik nassuiaapput.
Suut ajoqutaanersut nassuiaatigaat, marluullutillu
isumalluarnermik oqariartuuteqarput.
Peter Vagn Jensen-illi isertuutinngilaa, ajomar-
torsiutinut peqqutaanerpaaq tassaasimasoq politi-
kerit sunniuteqarneri. Allanngortisaanerup iluaqu-
tissartai suli piviusunngortinneqanngitsut politike-
rit tanngassimaarutiginiarsimavaat. Eqqaamavar-
put sinersortaatit ilaat KNI-mut pinngitsaaliissum-
mik 70 millioner kronilerlugu pisiaritinneqarmat,
aammalu namminersornerullutik oqartussat inuia-
qatigiinnit suliassiissutinik taaneqartartut tamakki-
isumik akilerusunngikkaat.
Politikerit KNI pillugu kissaatigisaat akisussaas-
susilimmik aningaasatigut ingerlatsinermut tul-
luussimanngillat. Suliassaqartitsiinnamiarluni qu-
lakkeerineq, immikkoortortaaqqat nunatsinni su-
mut tamaanga nussomeri, kiffartuusseriaaseq tul-
luutinngitsumik atuutsiinnarnera kiisalu ilaatigut
umiarsuarni sinersortaatini akit allanngortinneqan-
nginneri, allakkeriveqarfik ilaallu ilanngullugit.
SULILI POLITIKERIT QINIKKAT ingerlatseqa-
tigiiffini siulittaasuupput. Suleriaasissanullu ta-
manna sunniuteqartuassaaq. KNI-mik Piginnittut
tusagassiortunik katersuutsitsinerani erseqqissar-
neqarpoq KNI niuerneq tunngavigalugu ingerlatsi-
neq kiisalu inuiaqatigiinnit suliassiissutit immik-
koortilluinnartariaqartut. Tamakku tungaasigut
Royal Greenland A/S-ip aammalu Grønlandsfly
A/S-ip qangali iluatsereerpaat, KNI-milu tamakku
piviusunngortinniarneqartussaapput.
Tunniutiinnarnertut isikkoqarpoq - niuernermil-
lu tunngavilimmi eqqarsariarsinnaanermik ami-
gaateqarnermut ersiutaalluni - aningaasatigut im-
minul napadssinnaasumik avinngarusimasut piler-
sornissaat siumut taamaatereerlugu. Namminer-
sortut suliniutaat amigaataasimavoq, ilaadgulli
tamatumunnga peqqutaavoq, manna tikillugu suli-
assaq tamanna KNI-p amigartoorujussuarluni
ingerlassimammagu, atortut naleqqutinngitsut kii-
salu sulisut amerlavallaat. Namminersorlutik i-
ngerlatsisut tamatumuuna unammillersinnaanngil-
lat.
Direktør Peter Vagn Jensen ullumi AG-mi siun-
nersuuteqarpoq, sumiiffiit inukinnerit pilersornis-
saat tamanut ammasumik suliakkiissutiginiarne-
qassasut. Isuma soqutiginarpoq, isummassarsiorfi-
usinnaalluartoq - aalisariutaatilinnullu aalisamerli-
ortartunut, saniatigooralugu iserdtsissutaasinnaa-
sutut iluaqutaasinnaagaluartoq.
SOORUNAMI POLITIKEREQARPOQ, tamak-
kununnga akuliutinngissamik paasinnissinnaasu-
nik. Silaqassaanngitsunilli imminnut qanorsuaq i-
sigisunit taarsemeqarsinnaapput. Ajortoortoqas-
saarlu.
KNI namminersornerullutik oqartussanit pigine-
qarnera immini kukkunerusuunngilaq, ajoqutaa-
ginnarporli suliffeqarfissuaq politikerinit politikki-
lersuunneqamera. Isumaqarsimapput ukiuni hun-
dredeni arlalinni iluatsitsisarluni suliffeqarfiusima-
soq imminut iluaqusersorsinnaasoq, aningaasaa-
teqarfittut isigalugu, inuiaqatigiinnut iluaqutissa-
nik agguaassivittut soorlu suliassaqartitsinernut, a-
kikitsunik angalasinnaanernut kiisalu aningaa-
sarsianut naleqqiullugu pisinerusinnaanermut atu-
gassatut isigalugu.
Tamanna Kalaallit Nunaanni arlalippassuarnit
kukkussutaasarpoq. Niuertarfeerarpassuit ullut
tamaasa aningaasanik tapiiffigineqarnissamik qin-
nuteqarfigineqartuarput, inunnik isumaqartunik,
inuussudssarsiornermik ingerlatsinerit tassaasut
ajunngitsuliorniutaasutut ingerlatsinerusut.
TIDLIGT HØST
NÅR MAN GIVER sig til at grave, sker det, at
man finder noget. Arkæologerne afdækker forti-
den, politiet finder tyvekoster eller det, der er
værre, og danske bønder pløjer undertiden stenal-
deren frem af markerne.
Der har også være gravet i KNI - endda kulegra-
vet, og de økonomisk begavede »nutidsarkæolo-
ger« har gjort en del fund, der efterhånden som et
puslespil stykkes sammen til et billede af KNI’s
nyeste historie. Som et fotografi i mørkekamme-
rets fremkalderskål toner det frem, et gruppebille-
de af landstingspolitikere og et par landsstyrekoa-
litioner - de ansvarlige for, at KNI udviklede sig til
en økonomisk katastrofe på rekordtid.
PROBLEMET LIGGER i det umulige i at politi-
kere skal køre forretning. Der er meget få eksem-
pler på, at det lykkes, og det sker kun, når de an-
svarlige politikere indser, at det skal holde sig væk
fra foretagendet.
I et AG-interview med direktør Frank Kristen-
sen, Grønlandsbanken, sagde han for et par uger
siden - ganske vist med andre ord - at den politiske
indflydelse i en virksomhed, der skal drives på for-
retningsmæssige vilkår, er en usikkerhedsfaktor,
som til enhver tid vil skabe frygt hos investorer og
långivere. Forklaringen er naturligvis, at politikere
kan have andre hensyn at tage end netop de forret-
ningsmæssige, og hvis ikke de samtidig går ind
med garantier for sådanne eventuelle dispositioner,
så er der næppe nogen, der vil lege med.
Nu er det langt fra sikkert, at KNI skal låne pen-
ge til deres kapitalbehov i Grønland. Der kan
måske opnås bedre vilkår i Danmark eller udlan-
det, hvor man måske er knap så bekymret for en
politisk styret købmandskoncem.
ALLIGEVEL HAR Frank Kristensen ret. Den ar-
bejdsgruppe, der et par måneder har arbejdet ihær-
digt med at afdække årsagen til KNI-koncernes
lidelser, er nået til samme resultat. Men på presse-
mødet i KNI Holding i sidste uge fremgik det ikke
særlig tydeligt af redegørelsen. Der er ingen planer
om at trække politikerne ud. Tvært imod har man
nu ansat en direktør-gruppe på tre mennesker, der
alle er topchefer i hjemmestyret.
Til gengæld tager de to nye direktører for hen-
holdsvis KNI Pisiffik og KNI Pilersuisoq, Keld
Askær og Peter Vagn Jensen, bladet fra munden i
et par interviews i AG i dag. De forklarer, hvad der
er gået galt, og de er begge fuld af optimisme.
Men Peter Vagn Jensen lægger ikke skjul på, at
den politiske indflydelse har været den altafgøren-
de årsag til problemerne. Politikerne har ønsket at
høste frugterne af omstruktureringen, inden de var
modne. Vi husker det ene kystskib, som KNI blev
tvunget til at købe for 70 millioner, ligesom hjem-
mestyret ikke har villet betale de såkaldt sam-
fundspålagte opgaver til fuld pris.
Politikernes intentioner med KNI har ikke stået i
forhold til en økonomisk forsvarlig drift. Beskæf-
tigelsesgarantien, udflytningen af småafdelinger til
alle Grønlands verdenshjørner, en kunstigt fast-
holdt serviceniveau og uændrede priser på en ræk-
ke områder som kystskibstrafik, post med mere.
MEN POLITIKERNE sidder der stadig, som for-
mænd i samtlige selskaber. Og det vil fortsat
præge måden at gribe tingene an på. På pressemø-
det i KNI Holding blev det fremhævet, at der skal
skelnes skarpt mellem forretningsmæssige områ-
der i KNI og de samfundspålagte opgaver. Det
begreb har både Royal Greenland og Grønlandsfly
A/S haft succes med, og det skal nu rendyrkes i
KNI.
Det virker som en falliterklæring - og tegn på
manglende forretningsmæssig fantasi - at man på
forhånd opgiver at forsyne yderdistrikterne på en
økonomisk bæredygtig måde. De private initiativer
har ganske rigtigt manglet, men det skyldes blandt
andet, at KNI hidtil har løst opgaven med bragen-
de underskud, irrationelt materiel og for mange
ansatte. Det kan ingen lokale hamle op med.
Direktør Peter Vagn Jensen foreslår i AG i dag,
at forsyningen af de tyndt befolkede yderområder
kan udbydes i offentlig licitation, hvor alle kan
være med. Det er en spændende ide, som nok skal
sætte fantasien i gang - måske også hos de kutter-
ejere, der mangler fiskeheld, og som kunne have
glæde af et tilskud til indtjeningen.
NATURLIGVIS ER der politikere, der forstår, de
skal holde fingrene væk. Men de kan blive afløst af
nogle dummernikker, der tror de er verdensmestre.
Og så går det galt.
Fejlen er ikke, at KNI ejes af hjemmestyret, men
alene at politikerne fører politik med koncernen.
De har troet, det gamle succesforetagende gennem
flere hundrede år var et ressource i sig selv, en
fond der kunne bruges til at uddele samfundsgoder
som beskæftigelse, billige rejsemuligheder og stør-
re købekraft med.
Det er en fejl, der begås på mange niveauer i
Grønland. Enhver lille forretning dynges dagligt til
med provokerende sponsoransøgninger fra menne-
sker, der tror, at erhvervsmæssig aktivitet er det
samme som filantropisk virksomhed.