Atuagagdliutit - 07.09.1995, Síða 12

12
Nr. 70 • 1995
Eqqumiitsuliat
nunaqarfinnut
Maniitsumi eqqumiitsulianut
katersugaasivik siulliuvoq
NUUK(KK) - Maniitsoq
nunaqarfimmiuilu Kangaa-
miut, Napasoq aamma Atam-
mik eqqumiitsuliullammanik
ukiorpassuarni najugaqarfi-
usimapput, taakkulu suliaat
maanna Maniitsumi katersu-
gaasivimmi takuneqarsin-
naapput.
Ukiup ingerlanerani kater-
sugaasivik, Pandekagehus-
imik taaneqartartoq, takusar-
neqartaqaaq. Katersugaasi-
vimmilli kissaatigineqarpoq
Nutaamik aaqqissuusineq
ilimagineqarani takuttoq
NUUK (arl-.) - Marlun-
ngormat KNR-imi aker-
leriittoqarpoq. KNI-p si-
unissami nutaamik aaq-
qissuunneqarnissaa pillu-
gu pisortat sap. akunne-
rata naanerani ataatsimi-
issimapput, tamannalu
sulisunut marlunngormat
ullaap’tungaa KNR-TV-
p aallakaatitsisarfiani si-
visuumik paasissutissin-
neqartunut tuppaallan-
nartuuvoq.
Ataatsimiinnermi suli-
sut paasissutissinneqar-
put pissutsit nutaat inger-
laannaq atuutilissasut.
Radiu aamma tv suleqat-
igiilissapput, aammalu
radiumi tv-milu pisor-
tatut suliffiit immikkut
ittut atorunnaarsinneqas-
sapput.
KNR suli taama suli-
sussaaleqitigitillugu suli-
sunik soraarsitsinissaq
pilersaarutaanngilaq.
Pilersaarusiortutut a-
taatsimiititaq sisamanik
inuttaqartoq misissuis-
saaq siunissami pisussa-
nik, aningaasarsiorner-
mik, immikkortortaqar-
fiit qanoq amerlatiginis-
saannik, piffissamik atui-
nermik tamannalu aqqu-
tigalugu piariillisaaner-
mik. Taaneqartoq kingul-
leq tupigusuutigineqar-
sinnaavoq, piariillisaa-
nissaq eqqarsaatiginagu,
ataatsimiititaliamilli nu-
taamik pilersitsisimaneq
- ilisimaneqareermammi
ataatsimiititaliaqartoq
Ole Bjerregaard-imit siu-
littaasuuffigineqartumik,
pilersaarusiortutut ataa-
tsimiititaliap pilersinne-
qartup suliaasa assingi-
nik suliaqartumik.
AG-p paasisai malillu-
giit marlunngormat ataa-
tsimiinnermi isummat pi-
tsaasuinnaat saqqummi-
unneqarsimanngillat. Su-
lisut arlallit naammagit-
taalliutigaat isumasiorne-
qarsimannginnertik, pi-
sortallu oqallisissiaat as-
sersuunneqarsinnaammat
tillinniap pissusilersor-
tameranut - unnuakkut i-
limagineqarani takkut-
tartutut, KNR-imi sulisut
ilaat AG-mut oqarpoq.
Direktør Ole Bjerre-
gaard qanoq isumaqar-
nersoq, ataatsimiititaliaa
qanoq piniamersoq aam-
ma siunnersuisarfik qa-
noq piniamersoq oqaase-
qartikkumallugu ujarsi-
magaluaratsigu iluatsis-
simanngilarput.
KNR-imi sulisut marlunngormat pisortanit qoqassin-
eqarput.
Personalet hos KNR blev taget på sengen af ledel-
sen i tirsdags. Vil Jens Lyberth komme et andet
udvalg i forkøbet?
GRØNLANDSPOSTEN
Maniitsup Kommunianeersut
tamarmik takusinnaassagaat,
katersugaasiviullu suliniu-
taannut ilaavoq nunaqarfin-
nut takkuttarnissaq. Inuusut-
tut taamaalillutik nunaqar-
fimmioqatimik kommuner-
miullu kinguaariippaalunni
pilersissimasaat takusinnaas-
sallugit periarfissaqartinniar-
lugit.
Nunaqarfinni eqqumiitsu-
lianik takutitsineq siulleq si-
orna Kangaamiuni pivoq,
qanittukkullu Napasoq ukiu-
nik 130-nngottorsiormat ti-
kinneqarpoq.
Napasumik oqaluffitoqaq
1896-imeersoq saqqummer-
sitsiviuvoq, takutinneqarpul-
lu makku qalipagaat: Pavia
Petersen, Niels Lauritz Niel-
sen, Gerth Lybert kiisalu
qatanngutigiit Lauritz Jessen,
William Jessen aamma Mar-
tha Biilmann, kiisalu kiguti-
nit ukkusissanillu makku
qiperugaat: Hans Lynge,
Knud Petrussen, Ole Kreutz-
mann aamma Esra Berthel-
sen.
Napasoq 150-it missaan-
nik inoqarpoq, taakkunan-
ngalu 100-t missaat oqaluf-
fimmi saqqummersitat taku-
sarpaat.
Oktobarimi sapaatit akun-
nermi siullermi Maniitsumi
katersugaasivik Napasoq pil-
lugu saqqummersitsissaaq,
immikkullu saqqummersin-
neqartut ilutigalugit Maniit-
sup oqaluffitoqaani saqqum-
mersitsisoqassaaq.
Siulliuvoq
Ullol 12. juni 1992 Maniit-
sup katersugaasiviani ulloq
pingaartinneqarpoq.
Illorsuatoqaq B 16 1848-
meersoq, 1970-ikkunni sulif-
fissuup allilemeqarnerani i-
satersimasoq katersugaasi-
vimmut tunniunneqarpoq. Il-
lu ukiorpassuarni KGH-mi
sulisunit najugarineqartarsi-
masoq katersugaasiveqar-
fimmi lllunnguaniittumi sa-
naqqinneqarpoq, illulu taan-
na katersugaasiviup eqqumi-
itsulianut katersugaasivittan-
ngorluni.
Maniitsumi eqqumiitsulia-
nut katersugaasivik piviu-
sunngorpoq, taamaattumik
katersugaasiviup pisortaata
Thomas Petrussen-ip issaq
AG-mi atuaramiuk Ilulissat
Kalaallit Nunaanni siuller-
saallutik eqqumiitsulianut
Ilulissani niuertup illorsuato-
qaani ammaasimasut, tupaal-
lappoq.
- Naamik, uagut siullersaa-
vugut, Thomas Petrussen o-
qarpoq.
Maniitsup illoqarfia 1982-
imi ukiunik 200-nngortorsi-
orneranut atatillugu, illoqar-
fik assigiinngitsorpaalunnik
tunissuteqarfigineqarpoq,
soorlu eqqumiitsuliat Manii-
tsormiunit suliarineqarsima-
sul. Tunissutit amerlanersaat
tassaapput imilerlugit qali-
pakkat, uulialerlugit qalipak-
kat, kiisaluq iperukkat qisun-
nit, ukkusissanit, kigutinit
saanernillu sanaat. Eqqumii-
tsuliat tamakku ullumikkut
katersugaasivimmi 150-it
missaannik katersugaateqar-
tumi takuneqarsinnaapput.
Maniitsumi katersugaasi-
vik 25. oktober 1974 aallar-
tippoq.
Maniitsup katersugaasiviata pisortaa Thomas Petrussen: - Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuli-
anut katersugaasivik ukiut pingasut matuma siorna aallartipparput, ullumikkut 150-inik
katersugaatilik.
Lederen af museet i Maniitsoq Thomas Petrussen: - Vi åbnede for tre år siden Grønlands
første kunstmuseum, som i dag rummer 150 kunstværker.
Kunst på bygdebesøg
Kunstmuseet i Maniitsoq kom først
NUUK(KK) - Maniitsoq har
sammen med sine bygder
Kangaamiut, Napasoq og A-
tammik i mange år været
hjemsted for en række gode
kunstnere, hvis værker i dag
kan ses på kunstmuseet i
Maniitsoq.
Museet har i løbet af året
mange besøgende, også i det
såkaldte Pandekagehus, som
rummer museets kunstsam-
ling. Museet ønsker imidler-
tid, at alle i Maniitsoq kom-
mune får mulighed for at se
kunstsamlingen, og derfor er
bygdebesøg et led i museets
opsøgende aktiviteter. På
denne måde kan også de
unge i bygderne se, hvad der
generationer tilbage blev
skabt i bygden og kommu-
nen.
Den første kunstudstilling
i bygderne fandt sted sidste
år i Kangaamiut, og museet
har netop været i Napasoq,
som forleden fejrede sin 130
års fødselsdag.
Den gamle kirke fra 1896
var rammen om udstillingen
i Napasoq, som rummede
malerier af Pavia Petersen,
Niels Lauritz Nielsen, Gerth
Lyberth og søskendeflokken
Lauritz Jessen, Willianm Jes-
sen og Martha Biilmann,
samt tand- og fedtstedsfigu-
rer af Hans Lynge, Knud
Petrussen, Ole Kreutzmann
og Esra Berthelsen.
Napasoq har omkring 150
indbyggere, og deraf besøgte
omkring de 100 kunstudstil-
lingen i den gamle kirke.
Museet i Maniitsoq arran-
gerer i den første uge af okto-
ber en udstilling om Napas-
oq, og den vil i lighed med
andre særudstillinger blive
åbnet i den gamle kirke i Ma-
niitsoq.
Den første
Den 12. juni 1992 varen fes-
tdag på museet i Maniitsoq.
Det gamle beboelseshus B
16 fra 1848, som blev revet
ned i 1970’eme i forbindelse
med udvidelsen af fabrikken,
blev overdraget til museet.
Huset, hvor KGH-ansatte
havde boet i årenes løb, blev
genopført på museumsarea-
let på Illunnguit, hvor huset
blev ramme om museets sto-
re kunstsamling.
Kunstmuseet i Maniitsoq
var en realitet, og derfor løf-
tede museumslederen i Ma-
niitsoq Thomas Petrussen det
ene øjenbryn, da han forle-
den i AG læste, at Ilulissat
kommune havde åbnet Grøn-
lands første kunstmuseum i
den gamle handelsforvalter-
bolig i Ilulissat.
- Nej, vi kom først, siger
Thomas Petrussen.
I forbindelse med Maniits-
oqs 200 års jubilæum i 1982
fik byen en række gaver i
form af kunstværker, udført
af kendte kunstnere med
hjemsted i Maniitsoq. De fle-
ste gaver var akvareller, olie-
malerier, træfigurer, fedts-
tensfigurer og tand- og benfi-
gurer. Disse kunstværker kan
ses på kunstmuseet, som i
dag rummer 150 forskellige
værker.
Museet i Maniitsoq blev
startet den 25. oktober 1974.
Omlægning kom som
en tyv om natten
NUUK(ark) - Der var
lagt op til ballade hos
KNR i tirsdags. Ledelsen
havde i weekenden holdt
møde om KNRs fremti-
dige struktur, og det kom
bag på medarbejderne,
der tirsdag formiddag
mødte frem til et meget
langvarigt orienterings-
møde på KNR-TV om
fremtiden.
På mødet blev de ori-
enteret om, at nye tider er
på vej pr. omgående.
Radio og tv skal arbejde
sammen, og de særlige
chefstillinger for radio og
tv nedlægges.
Da KNR så at sige er i
stadig akut personale-
mangel, er der ingen pla-
ner om at fyre nogen.
En ny projektleder-
gruppe skal se på fremti-
den, på økonomien, an-
tallet af afdelinger, for-
brug af tid og derigen-
nem effektiviteten.
Navnlig det sidste kan
godt undre en, ikke at
man vil se på effek-
tiviteten, men at man
nedsætter et nyt udvalg -
i erkendelse af at der sid-
der et meget fint udvalg
med Ole Bjerregaard
som formand, som stort
set tager sig af de samme
forhold som den nu ned-
satte projektledergruppe.
Der var ikke de bedste
vibrationer på mødet i
tirsdags, erfarer AG. En
del medarbejdere bekla-
gede sig over, at de ikke
er taget med på råd og at
ledelsens udspil kan sam-
menlignes med den måde
en tyv bevæger sig på -
snigende og om natten,
siger en KNR-medarbej-
der til AG.
Vi har forgæves for-
søgt at få en kommentar
hos direktør Ole Bjerre-
gaard til, hvad han, hans
udvalg og konsulentfir-
maet nu skal lave