Atuagagdliutit - 12.09.1995, Blaðsíða 13

ILINNIARFISSUAQ 1845 - 1995
13
Seminariet og kirken
Henrik Vilhjelm, der har stået skulder ved skulder
med både Ilinniarfissuaq og Kirken, har skrevet
denne artikel om Seminariet og Kirken
Seminariet er et barn af kir-
ken. Seminarierne blev op-
rettet i 1845 mere for at skaf-
fe kirkelige medarbejdere
end lærere. Når Det Danske
Missionsselskab var så inter-
esserede i at få startet semi-
narier i Grønland, at de til-
bød at betale en del af drif-
ten, skyldes det, at de håbede
på, at her skulle grønlandske
præster kunne uddannes. Der
kom nu til at gå lang tid.
Men i seminariernes for-
målsparagraf stod der, at ele-
verne skulle opdrages til
»gudsfrygt og sædelighed«,
og langt størstedelen af fage-
ne var bibelske fag i det 19.
århundrede og langt ind i det
20. århundrede. Men også
sang og orgelspil var tidligt
med på skemaet.
Bibeloversættelse
Den fornyelse i det grønland-
ske kirkeliv, som fandt sted
fra midten af det 19. århun-
drede, kom fra Ilinniarfissu-
aq. Den blev ikke skabt alene
af lærerne, men seminarister-
ne var i høj grad med.
Den nye bibeloversættelse,
som Kleinschmidt arbejdede
på i alle de år, han var lærer
ved seminariet, og som er
helt enestående i verden,
blev bogstaveligt til i under-
visningstimerne. Her blev
den gennemdrøftet med ele-
verne ord for ord.
Gudstjenestesprog
Da de nye salmebøger og
gudstjenesteritualer blev til,
var det også på Ilinniarfissu-
aq, bølgerne gik højt: Skulle
»ånd« hedde »anerneq« eller
»anersaaq«, djævel »torna-
arsuk« eller »diivili«, skulle
»hellig« oversættes »iller-
nartoq«, »iluartoq« eller »i-
luaatsuisoq«. Her stod Kle-
inschmidt og N.E. Balle
stejlt overfor hinanden, og
eleverne var virkelig med,
hvor det grønlandske guds-
tjeneste-sprog blev til.
Salmesang
Som kommende kateketer
var det en selvfølge, at de var
med ved alle gudstjenester-
ne, hvor de sad på de forreste
bænke oppe ved alteret med
siden til menigheden og sang
for på salmer og korsvar. Det
gjorde de også, når de var
med forstanderen på tjene-
sterejse. Således skriver
Janssen:
»Af gribende virkning var
seminarieelevernes dejlige
korsang i den fattige jordhyt-
te og deres smukke korsvar
efter Weises koralbog«.
Deres sang- og musiklærer
var Rasmus Berthelsen, der
blev den første grønlandske
salmedigter og instuderede
salmerne med seminaristerne
til afsyngelse ved højtiderne.
En af hans allerførste salmer
var »Guuterput qutsinnerm-
iu«, som seminaristerne sang
ved julegudstjenesten i 1852.
At digte, ofte melodisætte
og til højtiderne med kor
indøve nye salmer blev en
tradition, som kateketerne
tog med sig og brugte til at
berige det lokale gudstjene-
steliv med. Enhver kateket
med respekt for sig selv
skrev salmer til højtidernes
lokale korsang.
Kateketeleveme blev også
under deres uddannelse en så
væsentlig del af gudstjene-
ste- og menighedslivet i
Godthåb, at menigheden tro-
fast mødte op ved landgangs-
broen og ønskede dem lykke
til deres kommende virksom-
hed ved at synge en afskeds-
salme.
Personlig gudstro
I tidligere tid var der ikke
alene gudstjeneste søndag
formiddag, men også kortere
gudstjenester onsdag, fredag
og søndag sidst på dagen.
Ved disse aftenandagter
skulle kateketeleverne det
sidste år af deres elevtid præ-
dike på skift.
Men N.E. Balle (1870-
1900) fremhævede uddan-
nelsens kristelige præg ved
hver morgen at indlede un-
dervisningen med morgenan-
dagt - og ved at lægge vægt
på gennem undervisning og
samtaler med hver enkelt at
lede eleverne til et personligt
gudsforhold - og til at forstå,
at de i deres virksomhed som
kateketer først og fremmest
skulle vække menigheden til
det samme.
Det nye Ilinniarfissuaqs
motto var »Opad - fremad«,
og måske kunne man - især
med tanke på N.E. Balle -
sige, at det gamle Ilinniarfis-
suaqs motto snarere var
»Opad - indad (i dig selv)«.
Moral
Det har gennem tiderne væ-
ret almindeligt at forbinde
kristendom med god moral.
Det skete også på Ilinniarfis-
suaq. Tyveri og utugt var
bandlyst.
I det 19. århundrede findes
ingen beretning om noget
tilfælde af tyveri, hvord der
mod slutningen af århundre-
det er enkelte eksempler på,
at seminarieeleverne har
gjort en Godthåb-pige gra-
vid. I reglen medførte det
krav om, at seminarieeleven
giftede sig med pigen, mid-
lertidigt Hyttede til et udsted
som hjælpelærer for derefter
at vende tilbage til seminari-
et og gøre uddannelsen fær-
dig. 1 andre tilfælde var der
tale om øjeblikkelig bortvis-
ning.
Peqatigiinniat
Der kan ikke herske megen
tvivl om, at den strenge sek-
sualmoral og den bevidste
kristentro, der prægede semi-
nariet i N.E. Balles tid - men
ikke i samme grad det omgi-
vende samfund - i forbindel-
se med Balles og Berthelsens
død 1900-01, havde skabt
baggrunden og behovet for
en folkelig bevægelse med
udgangspunkt i Ilinniarfissu-
aq.
Det blev Schultz-Loren-
tzens fortjeneste sammen
med Stephen Møller at »for-
løse« den i »Peqatigiinniat-
bevægelsen«, som en af N.E.
Balles sidste elever, Niels
Lynge, i mange år blev leder
for.
Præsteuddannelse
En væsentlig drivkraft ved
seminariets oprettelse var, at
her skulle de kommende
grønlandske præster udklæk-
kes, så man slap for missio-
nærernes »stiløvelsesprædi-
kener«. Der kom nu til at gå
lang tid, inden dette formål
realiseredes.
Først i 1873 blev den
første - Tobias Mørch - ordi-
neret, siden fulgte Jens
Chemnitz, Lars Berthelsen
og Andreas Hansen efter
inden århundredeskiftet. Og
de fik også en stor del af
deres efteruddannelse på
Ilinniarfissuaq. Jens Chem-
nitz er således den, der
længst har været elev på Ilin-
niarfissuaq - hele 12 år.
Siden er der kommet man-
ge andre grønlandske præster
til, men indtil for få år siden
gjaldt det om stort set dem
alle, at de havde fået deres
grunduddannelse på Ilinniar-
fissuaq.
Kateketuddannelsen
afløses af
læreruddannelse
Men mange elever på Ilinni-
arfissuaq var utilfredse med
ikke at kunne blive uddannet
til lærere uden at skulle bru-
ge en meget stor del af tiden
på bibelske og religiøse fag.
Tiden var efterhånden vokset
fra denne uddannelsesform.
Det viste sig da Ilinniarfissu-
aq i 1957 blev et egentligt
lærerseminarium.
Siden da er der kun uddan-
net ganske få kateketer, når
man ser bort fra faglærerud-
dannelsen i 1970-erne.
Fremtidens kateket
- og præsteuddannelser
Men det har været et stort
savn for den grønlandske kir-
ke at have mistet sit kateket-
seminarium. Det bevirkede,
at mangelen på uddannede
kateketer blev endnu større
end mangelen på uddannede
grønlandske lærere. Kirken
har derfor måttet etablere sin
egen kursusuddannelse for
kateketer. Og også sin egen
præsteuddannelse, da forsø-
get med en universitetsud-
dannelse i Grønland slet ikke
kunne klare behovet.
Men mange i den grønland-
ske kirke mindes stadig med
vemod de gyldne tider, da 1-
linniarfisssuaq tog sig af både
kateket- og præsteuddannel-
se. Måske håber de endda
igen på Ilinniarfissuaq?!
Ilinniarfissuaq
ukiunik
150-iliinerani
pilluaqquarput
Vi ønsker
Ilinniarfissuaq
tillykke med de
150 år.
Bodlhab Heklronikservice ApS
* . TOTAL LEVERANDØR TIL GRØNLANDSKE KONTORER
TJALFESVEJ 4 POSTBOX 1076 3900 NUUK • GRØNLAND TELEFON (*299) 2 25 22 • TELEFAX (299) 2 23 22
Systemcenter for
Grønland
Tillykke med I
150 års jubilæum /
GODTHÅB AUTO SERVICE A/S /
Box 300 • 3900 Nuuk /
Tlf: 2 35 00 • Fax 2 56 43 /
® TOYOTA
^ r