Atuagagdliutit - 28.09.1995, Blaðsíða 6

NR. 4-1995
PEQQINNISSAQ
Atugassarititaalluarneq
peqqinnartuuvoq
Ataatsimeersuarnermi nunaqarfinni peqqinneq eqqartorneqarpoq
Pingaaruteqarpoq inuit ataasiakkaat pitsaanermik inooriaa-
seqalernermikkut peqqinnerulersinnaanerat, illoqatfimmiuu-
galuaraanni nunaqarfimmiuugaluaraanniluunniit, naalak-
kersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen erseqqissaavoq.
Det er vigtigt, at den enkelte fremmer sin egen sundhed ved
en bedre livsstil, men det gælder for os alle, uanset om vi
bor i by eller bygd, påpeger landsstyremedlem Marianne
Jensen. (ToqqorsivimmiVArkivfoto)
Gode levevilkår giver god sundhed
Sundhed i bygderne blev drøftet på bygdekonferencen
Peqqinnissamut, Avatangii-
sinut Ilisimatusarnermullu
naalakkersuisoq, Marianne
Jensen, Qaqortumi nunaqar-
fiit pillugit ataatsimeersuar-
toqarnerani erseqqissaavoq
nunaqarfinni peqqinneq ajo-
raluartumik illoqarfimmisut
pitsaatiginngitsoq. Inuit peq-
qinnerisa misissuiffigineqar-
nerani erserpoq, ataatsimut i-
sigalugu nunaqarfimmiut
peqqiilliorlutik misigisima-
sut, illoqarfimmiunut naleq-
qiullugit. Nunaqarfimmiut
maalaarutigaat isilunnerit,
tusisarlernit imaluunniit ta-
muarpiarsinnaannginnerit.
Amerlasuullu illoqarfimmiu-
nut naleqqiullutik sivisuumik
nappaatiqarnerusutut ima-
luunniit innorluuteqarneru-
lutut misigillutik. Nunaqar-
fimmiut 60 procentii inigisa-
minni suermik, isugutammik
imaluunnit nillermik akor-
nuteqarput.
Naak Marianne Jensen nu-
naqarfinni peqqinnerup ataa-
tsimut isigalugu pitsanngor-
tinneqarnissaanut ineriikka-
mik aaqqiissutissaqanngin-
neraraluarluni, ataatsimeer-
suarnermi peqqinnissamut
pingaarutilinnik arlaninnik
taakkartuivoq.
Ineqameq
Ataatsimeersuarnermi Mari-
anne Jensen-ip taakkartorpaa
nunaqarfinni ineqarnerup pi-
tsaanngippallaarnera ilu-
moortoq.
- Inuit amerlasuut illuni
ussiitsuni ataatsimoorpal-
laarput. Nunaqarfinni arlalin-
ni imermik pilersomeqameq
pitsaanngippallaaqaaq. A-
merlasuut, ullutsinni pissu-
tsinut naleqqiullugu, eqqilui-
saarluarniassagunik naam-
mattumik imissaqarpianngil-
lat, Marianne Jensen oqarpoq
nangillunilu:
- Eqqaavinnik anartarfin-
nillu igitsisarnerit ajorluin-
nartarput, nappaatinik tuni-
luuttunik kinguneqartitsisin-
naallutik. Isumaga malillugu
nunaqarfinni peqqinnerup pi-
tsanngortinneqarnissaanut, a-
taatsimut isigalugu makku
pitsanngorsartariaqarput: ine-
qarnerit, ukioq kaajallallugu
imeqarneq, eqqaaviit anar-
tarfiillu isumannaatsumut i-
ginneqartarnissaat, pitsaane-
rusumillu inuussuteqarnerit.
Marianne Jensen-ip paa-
seqquaa, tamakku peqqinnis-
saqarfiup kisimi imaalitsia-
annaq iluarsisinnaanngikkai.
Inuit namminneq peqataasa-
riaqarput.
- Peqqinnissaqarfiup peq-
qinnissamik pilersitsivigisin-
naanngilaatigut. Peqqinneq
ilaatigut inuiaqatigiinni qa-
noq iluarsaassinerput apeq-
qutaalluni pilersissinnaavar-
put, oqarpoq. - Soorunami
aamma pingaarluinnartuu-
voq, inuit ataasiakkaat pi-
tsaanermik inuusaaseqaler-
nermikkut peqqinnerulersin-
naagamik, tamatsinnulli ta-
manna atuuppoq, illoqarfim-
mi nunaqarfimmiluunniit na-
jugaqaraluarutta.
Peqqinnissaqarfik
Nunaqarfiit pillugit ataatsi-
meersuarnermi Marianne
Jensen oqarpoq, pingaartuu-
soq innuttaasut, politikerit
peqqinnissaqarfimmilu suli-
sut, peqqinnissaqarfik qanoq
ittuussanersoq paaseqatigiis-
sutigigunikku.
- Peqqinnissaqarfimmiut,
innutaasut politikerillu pisa-
rialimmik paaseqatigiinnis-
saat eqqarsaatigalugu Peq-
qinnissaqarfimmi Pisortaqar-
fik nunap kommunikkaani
peqqinnissaqarfimmiut sule-
qatigalugit, sumut killinner-
mik nalunaarusiorsimapput,
illoqarfinni nunaqarfinnilu
peqqinnissaqarfinnik allaase-
rinnittumik, suullu ajornar-
torsiutaalersinnanersut. Nal-
unaarusiaq naammassissanut
ilitsersuutaanngilaq, illoqar-
fiilli nunaqarfiilli peqqinnis-
saqarfiisa ineriartortinneqar-
nissaannut oqallinnerup i-
ngerlaqqinnissaannut tun-
ngavissatut allaaviusussaal-
luni.
Marianne Jensen-ip aam-
ma ilisimatitsissutigaa Peq-
qissaanermut Ilinniarfiup
aallartinnerani nunaqarfinni
peqqissaasoqarfinniittut pik-
korissartittarnissaat pingaar-
tinneqartoq.
- Ilinniartitsinermi siuner-
taavoq nunaqarfiit ataasiak-
kaat peqqinnissaqarfimmilu
sulisut najoqqutassaqartinnis-
saat sulinerisalu ineriartor-
tinrrissaat, taamaalilluni inuit
ataatsiakkaat, kiisalu illoqar-
fimmiut nunaqarfimmiullu
peqqinnerat pitsanngortinne-
qarsinnaanngorlugu.
Landsstyremedlem for Sund-
hed, Miljø og Forskning,
Marianne Jensen, gjorde på
bygdekonferencen i Qaqor-
toq opmærksom på, at hun er
vidende om, at sundheden
generelt i bygderne desværre
ikke er den samme som i by-
erne. En undersøgelse af be-
folkningens sundhed viser
nemlig, at bygdebefolknin-
gen generelt føler, at deres
helbred er dårligere end be-
folkningen i byerne føler.
Flere i bygderne klager over
dårligt syn, dårlig hørelse
eller besvær med at tygge.
Der er også flere, der synes
de har en langvarig sygdom
eller handicap end befolknin-
gen i byerne. Næsten 60 pro-
cent af bygdebefolkningen
generes af træk, fugt eller
kulde i boligen.
Selvom Marianne Jensen
ikke mener at have nogen
patentløsning på, hvordan en
generel forbedring af sund-
hed i bygderne opnås, pege-
de hun på bygdekonferencen
på nogle områder, som hun
mener har stor vigtighed for
sundheden.
Boligstandard
Marianne Jensen påpegede
overfor konferencedeltager-
ne, at det er et faktum, at bo-
ligstandarden i bygderne er
- Pitsaaliuinissat, peqqin-
nerulernissami kiisalu nap-
paatinik katsorsaanernik ili-
simasaqarnerulernerit pi-
ngaartinneqassapput. Qula-
rutiginngilara maannakkut
nunaqarfinni peqqissaaso-
qarfimmiut immikkut sulini-
uteqarfigineri maannakkut i-
luaqutaalereersut.
Aningaasaqameq
Nunaqarfiit pillugit ataatsi-
meersuartunut peqqinnissa-
qarfik eqqartortillugu Mari-
anne Jensen-ip aningaasanut
tunngasul avaqqussinnaan-
ngilai.
- Suut perusunnerlugit,
suullu pinngitsoorsinnallugit
tulleriaassisariaqarpugut aa-
lajangertariaqarlutalu, akis-
saqannginnerput imaluunniit
allanik pisaarusunnerunerput
peqqutigalugit. Imaanngilaq
ineriartortitsineq anguneqar-
sinnaanngitsoq, imaapporli,
periarfissagut qinersinnaasa-
gullu ilisimasariaqaratsigit.
- Peqqinnissaqarnerup tu-
ngaatigut piumasaqarnerulis-
sagutta, allatigut kissaatigi-
sagut ikilisittariaqarpavut.
Pingaartipparalu tulleriiaari-
nermi oqallinneq kalaallinit
inuiaqatigiinnit amerlasuunit
oqallisigineqarnissaa.
for ringe.
- Mange mennesker bor
tæt sammen i utilstrækkeligt
isolerede huse. Mange steder
er vandforsyningen alt for
dårlig. Mange har simpelthen
ikke nok vand til at oprethol-
de en, efter vor tids målestok,
tilstrækkelig personlig hygi-
ejne, sagde Marianne Jensen
og fortsatte:
- Ofte er bortskaffelsen af
dag- og natrenovation så
dårlig, at der kan opstå epi-
demier. Efter min mening
hænger en forbedring af
sundheden i bygderne tæt
sammen med forbedring af
de generelle levevilkår som
bedre boligforhold, helår-
svand, hygiejnisk dag- og
natrenovation og bedre ernæ-
ring.
Marianne Jensen måtte
dog mane til forståelse af, at
det ikke udelukkende er et
område, hvor sundhedsvæse-
net kan gå ind og løse pro-
blemerne. Folk må selv være
med.
- Sundhedsvæsenet kan ik-
ke skabe sundheden for os.
Sundhed skaber vi blandt
andet på den måde vi indret-
ter vort samfund, sagde hun.
- Lige så vigtigt er det natur-
ligvis, at den enkelte frem-
mer sin egen sundhed ved en
bedre livsstil, men det gælder
for os alle, uanset om vi bor i
by eller bygd.
Sundhedstjeneste
Det er vigtigt, sagde Marian-
ne Jensen til bygdekonferen-
cen, at der er fælles forståel-
se mellem borgerne, politi-
kerne og sundhedsvæsenets
personale om, hvordan sund-
hedstjenesten skal være.
- Netop med henblik på
den nødvendige dialog mel-
lem sundhedsvæsenet, bor-
gere og politikere, har Sund-
hedsdirektoratet sammen
med sundhedsdistrikterne
udarbejdet en statusrapport,
der beskriver distrikts- og
bygdesundhedstjenesten og
de problemer, den står over
for. Rapporten er ikke en
facitliste, men er tænkt som
et basisdokument i den fort-
satte debat om distrikts- og
bygdesundhedstjenestens ud-
vikling.
løvrigt gjorde Marianne
Jensen opmærksom på, at der
i forbindelse med etablerin-
gen af Peqqissaanermut Ilin-
niarfik, Center for Sundheds-
uddannelser, har været prio-
riteret kurser netop for byg-
depersonalet.
- Målet med uddannelsen
er at give den enkelte bygd
og sundhedsvæsenets perso-
nale redskaber og faglig ud-
vikling, således at sundheds-
tilstanden forbedres for den
enkelte borger og lokalsam-
fundet.
- Der bliver således både
lagt vægt på forebyggelse og
sundhedsfremme og viden
om behandling af sygdom.
Jeg er sikker på, at den særli-
ge indsats for bygdesund-
hedspersonalet allerede har
båret frugt.
Økonomi
I sit indlæg til deltagerne på
bygdekonferencen kunne
Marianne Jensen ikke kom-
me uden om de økonmiske
aspekter i forbindelse med
sundhedsvæsenet.
- Vi må prioritere og væl-
ge, hvad vi gerne vil have, og
hvad vi må undvære, fordi vi
ikke har råd, eller fordi vi
hellere vil have noget andet.
Det betyder ikke, at udvik-
ling er umulig, men det bety-
der, at vi må være bevidste
om vore muligheder og valg.
- Hvis vi øger vore krav på
et sundhedsområde, må vi
være klar til at slække på
andre ønsker. Og jeg lægger
stor vægt på, at denne priori-
teringsdebat kan køre bredt i
hele den grønlandske befolk-
ning.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen: - Peqqin-
nissaqamerup tungaatigutt kissaatigisagut ikilisittariaqar-
pavut. Pingaartipparalu tulleriiaarinermi oqallinneq kalaal-
linit inuiaqatigiinnit amerlasuunit oqallisigineqarnissaa.
Landsstyremedlem Marianne Jensen: - Hvis vi øger vore
krav på et sundhedsområde, må vi være klar til at slække på
andre ønsker. Og jeg lægger stor vægt på, at denne priorite-
ringsdebat kan køre bredt i hele den grønlandske befolk-
ning. (Ass./Foto:Knud Josef sen)