Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.10.1995, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 03.10.1995, Blaðsíða 12
12 Nr. 77 • 1995 GRØNLANDSPOSTEN Grønlands ældste portrætsamling En mærkedag i hjemføringen af Grønlands fortid Qiperukkat sananeqarnerani tunuliaqutaasimasoq ilisimaneqanngilaq. LJkiut 1000-it matuma siornatigut pilersitserusunnermik tunngaveqarsinnaavoq imaluunniit upperisapalaanik, soorlu angakkussarnermik tunngaveqarsinnaalluni. Man ved ikke, hvad det ligger bag blokkens tilblivelse, om det blot er udtryk for skaberglæde for 1000 år siden, eller der er tale om kultiske forhold, åndemanen for eksempel. at få fastslået den nøjagtige datering. Portrætter? Ansigterne har dels portræt- lighed dels er de forvrænge- de eller karrikerede, men det er tydeligt det grønlandske folks forfædre, som vi præs- enteres for. Et andet træk, som peger mod Dorsetkulluren, er, at der ikke er noget op og ned på blokken, den er ikke til at »stille på kaminhylden«, den er til at tage og føle på. Det historiske møde fore- gik på landsstyremedlem Konrad Stenholdts kontor i Nuuk. Næsten som at være der Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig kunstneren og hans arbejde. Efter at have fundet træblokken og vurderet den, er kunstneren begyndt at skære, og stadig har han fundet nye vinkler til ansigterne. Den er udnyttet rationelt - effektivt. Det er de tidligste for- fædre, der er vist. Nogen af ansigterne er så plastiske, at det virker som om, det er holografier. Kunstneren må have kendt sine modeller på værket godt, naboer eller familie. »Nr. Lc 1154« Koldt og nøgternt er det »stykket nr. Lc 1154«, som har skiftet plads mellem Kø- benhavn og Nuuk. Det omta- les i annalerne, som »en ud- skæring i træ med 30 små ansigter sendt til nationalmu- seet i København med oplys- ning om, at den er fundet i en gammel grav nær kolonien Upernavik«. Tingen kom så at sige på »kunstkammeret«, National- museet. Den blev udstillet, men alderen var uvis. I løbet af 1930’erne fandt arkæologerne spor af en me- get gammel kultur i Canada og Grønland, Dorset Kultu- ren. En stenalderkultur ældre end Thule-kulturen, grøn- lændernes direkte forfædre, der indvandrede omkring år 1000. Dorset-folket skar figurer af dyr og mennesker i en sær- præget stil, og på nogle cana- diske bopladser har man fun- det genstande af rentak og hvalrostand med ansigter som på Upernavik-udskærin- gen. Upernavikskulpturen er et fornemt eksempel på Dorset- folkets kunst, og den giver os mulighed for at komme tæt på datidens menneske. Tunit Dorset-folket kan nu identifi- ceres som de sagnomspund- ne Tunit, fortidsfolket som man i Grønland og hos Inuit i Canada har berettet om - et folk som forsvandt for om- kring 1000 år siden. Arkæo- logerne har udgravet deres bopladser, men deres grave er ukendte i Grønland. Blok- ken giver måske billedet af, hvordan de så ud. Fra Canada kendes tre til- svarende blokke. Her har NUUK(arl-.) - En uanselig klods af 300 gram drivtøm- mer, slidt af hænders gentag- ne brug, havde en brise med sig af historiens vingesus, da den forsigtig i forleden på en kontor i Nuuk blev taget op af sin æske og viklet ud af sit syrefri indpakningspapir af museumsinspektør Jørgen Meldgaard fra Nationalmu- seet i København. - Værs’go mine damer og herrer: Grønlands dåbsattest vil nogen hævde. Jellingste- nen i træ. En træklods, den såkaldte Dorset-blok, er kommet på sin rette hylde. Den er så at sige kommet hjem, og der- med har Grønlands fået det ældste stykke i sit portræt- galleri på plads - om kort tid vil det kunne ses på Grøn- lands Nationalmuseum i Nuuk. En Dorset-kunstners værk Den lille 20 centimeter høje træblok er helt unik. Den er til dato det eneste fund, der er gjort i Grønland af sin art, i en grav ved Upernavik i 1889. Og selvom historikere gennem tiden har kunnet se norrøne ansigter - portrætter af vikingetidens barske sø- folk - blandt de 30, der har fundet plads for kunstnerens kniv på den lille træklods, så vil museumsinspektør Jørgen Meldgaard og hans samar- bejdspartnere i det grøn- landsk-danske samarbejds- udvalg, der har eksisteret i 10 år, nu til deres dødsdag hæv- de, at der er tale om eskimo- isk kunst, om en Dorset- kunstners værk fra perioden mellem 600 og 1000 år efter Kristi fødsel. En såkaldt kulstof 14 analyse er sat i gang på Århus universitet for PROKLAMA Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Lud- vig Alaufesen, cpr.nr. 280251-2255, i Aasiaat, boen- de 3950 Aasiaat, der afgik ved døden den 27. juli 1995, indkaldes herved til med 6 måneders varsel at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor Aasiaat kredsret, Box 206, 3950 Aasiaat. Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger. Proklamet er præklusivt for kreditorer. Kredsdommeren i Aasiaat den 26. september 1995 Kitaani itsarnisarsiuut nassaavinit 11.731-usunit aamma oqaluttuarisaanermi inuiaqatigiinnut kulturimullu tunngås- suteqartunik misissuisartut nassaavinit 235-iusunit qiperu- gannguaq siullersaalluni Danmarks Nationalmuseum-ianiit Nunatta Katersugaasivianut nuunneqarpoq. Den lille unikke figur er den første af i alt 11.731 arkæolo- giske og 235 etnografiske museumsgenstande fra Vestgrøn- land, som overføres fra Danmarks Nationalmuseum til Grønlands Nationalmuseum. Suleqatigiissitaliat Nuummi katersuupput. Saamerlernit tassaapput Joel Berglund, Emil Rosing, Jørgen Meldgaard, Knud Krogh, Marianne Petersen, Torben Lundbæk aamma Helge Schultz-Lorentzen. Samarbejdsudvalget er samlet i Nuuk. Det er fra venstre Joel Berglund, Emil Rosing, Jørgen Meldgaard, Knud Krogh, Marianne Petersen, Torben Lundbæk og Helge Schultz-Lorentzen. man også nogle få grave, og knoglerne synes at vise eski- moiske træk. Det er derfor sandsynligt, at Dorset-folket var et tidligt inuit-folk, i lig- hed med den endnu ældre fortidskultur, Saqqaq-folket, hvis fangstkultur havde et rent eskimoisk præg. Saq- qaq-folket dateres fra om- kring 2500 til 900 før vor tidsregning. Samarbejde på tiende år Samarbejdet mellem Grøn- land og Danmark på det historiske plan blev frem- hævet på mødet i onsdags. Det har bestået sin prøve på tiende år, og det fortsætter. Mødedeltagerne var muse- umsinspektørerne Joel Berg- lund, Jørgen Meldgaard, Knud Krogh, Marianne Pe- tersen og museumscheferne Torben Lundbæk og Emil Rosing, samt sekretariatsle- der Helge Schultz-Loren- tzen, og de tog straks efter udpakningen fat på at disku- tere de fremtidige overdra- gelser til Grønland fra Natio- nalmuseet i København. Man arbejder blandt andet for, at der kan være repræsentative samlinger både i Grønland og Danmark. - Vi har været igennem Østgrønland og polarområ- det både arkæologisk og et- nografisk, og vi arbejder for tiden med Vestgrønland, hvor der også findes et utal af spændende genstande, både kunstneriske og historiske, fortæller Emil Rosing. Med tilbageleveringen af Dorset-blokken til Grønland har udvalget på smukkeste måde bevist, at man beher- sker samarbejdets ædle kunst. Dorset-kulturip nalaani qiperugaq qissiaavoq 20 centime- terit missaanni takissusilik, taannalu tigummiaannartakkatut atorneqarsimavoq. Dorset-blokken er et stykke drivtømmer ca. 20 centimeter høj, den er beregnet til at tage i hånden ikke til at stille fra sig.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.