Atuagagdliutit - 19.10.1995, Qupperneq 7

Nr. 82 ■ 1995
7

GRØNLANDSPOSTEN
1996-imut oqarasuaatillit Kalaallit
Nunaanni allattorsimafflani normu,
ateq allalluunniit allanngortissagaanni
periarfissaq kingulliuvoq. Allannguu-
tissat TELE-p tigoreersimassavai kin-
gusinnerpaamik novembarip aallaqqaa-
taani.
Piffissami kingullermi nunatsinni
angallattakkanik oqarasuaatillit allat-
torsimaffiat iluarsaateqqamraerpoq.
Kiisalu quppersakkamik »Kalaallit
Nunaanni angallattakkamik oqarasua-
ateqarnermut kiffartuussineq« saqqum-
meqqamerpoq, paasissutissanik, ilitser-
suutinik, oqarasuaatillu angallattakkat
periarfissaannik sapigaannillu imaqar-
luni.
Så er det ved at være sidste udkald,
hvis man skal have ændret telefonnum-
mer, navn eller andet i Telefonbogen
Grønland 1966. Rettelserne skal være
TELE i hænde senest 1. november.
På det seneste er der også kommet en
opdateret telefonliste over mobiltelefo-
nabonnenter i landet.
Og endelig er der kommet et hæfte
»Mobiltelefontjenesten i Grønland«
indeholdende en række praktiske infor-
mationer om brugen af mobiltelefonen
både med hensyn til muligheder og
begrænsniger.

1 GRØNLAND
TELE,
GRttNLAND A/S
Nuummut nuuppoq
NUUK - Grønlands Base-
selskab-ip Nuummut
nuussimanini ualeru mal-
unnartissavaa. Køben-
havn-imi allaffeqarsima-
voq - sulilumi tassani al-
laffeqarluni - ullumikkulli
Nuummi Inspektørbakken
3-mi allaffik nutaaq am-
marneqassaaq, immik-
koortortaqarfimmi nuta-
ami pisortaq Erik H. K.
Heilmann oqaluttuarpoq.
Eqqaamaneqarsinna-
anngippat Grønlands Ba-
seselskab sunaanersoq
oqaluttuarisinnaavarput,
suliffik namminersorne-
rullutik oqartussanit pigi-
neqartoq aasakkut 1986-
imi pilersinneqarmat, i-
laalluni soqutigisaqaqati-
giit ingerlatsiviannut
Greenland Contractors-
imut. Grønland Basesel-
skab-ip ilaatigut suliari-
sarpai suliffiit kattuffiillu
pilersinniarneqartut siu-
arsarniarneranni siunner-
suisarneq, kiisalu sulisu-
nik atorfinitsitsinermi su-
lisullu pikkorissarneqar-
neranni ilitsersuinerit.
Erik Heilmann allaf-
fimmi kisimiilluni suli-
gallassaaq, allaffeqati-
gineqassaarli Eskimo
Management ApS, sule-
qatissarsiarineqarsima-
soq maannakkut kiffar-
tuussat siunissamilu kif-
fartuussassat pitsaaner-
paamik siunnersorneqar-
tarnissaat anguniarlugu.
Baseselskab flytter
aktiviteterne til Nuuk
NUUK - I eftermiddag
markerer Grønlands Ba-
seselskab sin etablering i
Nuuk. Ellers har man
hørt til i København, og
der er man fortsat, men
døren bliver i eftermid-
dag åbnet til selskabets
afdeling på Inspektør-
bakken 3, fortæller Erik
H. K. Heilmann, den nye
afdelingsleder. Hvis nu
nogen ikke kan huske,
hvem Grønlands Bases-
elskab A/S er, så kan vi
hjælpe med at fortælle, at
virksomheden, der er
rent hjemmestyreejet,
blev stiftet i sommeren
1986, og så er man en del
af interessentskabet
Greenland Conbtractors.
Grønlands Baseselskab
skal derudover yde kon-
sulentbistand i forbindel-
se med udvikling af virk-
somheder og organisatio-
ner samt ved personale-
Erik H. K. Heilmann
ansættelse og personale-
udvikling.
Foreløbig er Erik Heil-
mann eneste på kontoret,
men man deler adresse
med Eskomo Manage-
ment Aps, og har indgået
et praktisk samarbejde
med underboen for, som
det hedder, at kunne sik-
re nuværende og fremti-
dige kunder en bredere
vifte af konsulentydelser.
NUUK(JB) - Dette års lakse-
præmie, der ved lodtrækning
tildeles en af de fiskere, der
returnerer laksemærker, gik i
år til Jens Willumsen, Arsuk.
Hvert år trækkes der i den
nordatlantiske lakseorganisa-
tion (NASCO) lod blandt
fiskere, der har afleveret lak-
semærker fra årets fangster.
Jens Willumsen fik derved et
tilskud til det lidt betrængte
fiskeri, der har været præget
af store omkostninger og
indhandlingspriser, der ikke
rigtig har kunnet konkurrere
med lakseorganisationens
»kilo-pris« til dem, der ikke
fanger laks.
Hver år tilbyder lakseorga-
nisationen at »købe« kvoten
for et beløb, der efter de
grønlandske fiskeres syns-
punkt i år var for lavt. Derfor
besluttede KNAPK selv at
fiske laks i år, men det har
været svært at få øje på fiske-
riets fordele i forhold til lak-
seorganisationens tilbud.
Nu har Arsuk-fiskeren
imidlertid fået en ekstra lille
gevinst.
V andringsruter
NASCO er den internationa-
le organisation, der varetager
bevarelse, genopretning og
rationel forvaltning af de
nordatlantiske laksebestan-
de. Organisationen, der blev
oprettet i 1984, har Canada,
Danmark (med Færøerne og
Grønland), EU, Island, Nor-
ge, Rusland og USA som
medlemsstater.
Den årlige lodtrækning
skal animere til flere returne-
ringer af laksemærkerne. I år
har der været fire præmier i
alt, en i det nordøstatlantiske,
en i det nordamerikanske og
en i det vestgrønlandske om-
råder. Desuden er der en før-
Aalisartumut
8.500 koruunit
Kapisillit nalunaaqqutaannit
eqqugassat 1.500 dollarsit Jens
Willumsen-imit Arsummeersumit
eqqorneqartut
8.500 kroner til
grønlandsk fisker
Laksepræmien på 1.500 dollars gik til
Jens Willumsen fra Arsuk
stepræmie på 2.500 dollars,
som desværre ikke gik til
Grønland.
Laksemærkningen anven-
des i forsøget på at finde ud
af, 1) hvilke vandringsruter,
laksene bruger, når de forla-
der floderne, 2) hvor gamle
de bliver og 3) hvor mange
der vender tilbage til oprin-
delsesfloderne i Canada,
USA og Europa.
Alle fiskere, der returnerer
mærker gennem Grønlands
Naturinstitut, deltager i lodt-
rækningen og vinderne an-
nonceres på NASCO’s årlige
møde.
NUUK (JB) - Ukioq manna
kapisillit nalunaaqqutaannit
aalisartunit utertinneqarsi-
masunit makitsinikkut eq-
qorneqarsinnaasut pissarsia-
rineqarput Jens Willumsen-
imit Arsummeersumit.
Nunat atlantikup avannaa-
niittut kapisilinniarnermut
kattuffiannit (NASCO) ukiut
tamaasa kapisillit pisarine-
qarsimasut nalunaaqqutaat
aalisartut akornanni maki-
tsissutigineqartarput. Taa-
maalilluni Jens Willumsen
aalisarnerliornerup nalaani
aningaasanik tapiiffigineqar-
poq, aalisarnermimi akornu-
taasimapput aningaasartuutit
annertuut tunisinermilu aki-
gitinneqartut, iluamik unam-
millersinnaanngitsut kapisi-
linniamermut kattuffiup »ki-
lomut akigititaanut«.
Kapisilinniarnermut kat-
tuffiup ukiut tamaasa kapisil-
lit pisassiissutigineqartut
»pisiarinissaat« neqerooruti-
gisarpaa, ukioq mannali ka-
laallit aalisartut isumaqarsi-
mapput akiliutiginiarneqartut
annikippallaartut. Taamaat-
tumik KNAPK ukioq manna
aalajangerpoq kapisilinni-
artoqassasoq, kisiannili kapi-
silinniarnerup iluaqutaanera
takujuminaassimavoq, kapi-
silinniarnermut kattuffiup a-
kiliutiginiagaanut naleqqiul-
lugu.
Maannakkullu aalisartoq
arsummiu aningaasanik »ta-
piiffigineqarpoq«.
Ingerlaarfiit
NASCO kattuffiuvoq nuna-
nit assigiinngitsunit ilaasor-
taaffigineqartoq, atlantikup
avannaani kapisillit pigiin-
narneqarnissaannik, amerli-
sarneqarnissaannik iluaqu-
taasumillu atomeqarnissaan-
nik isumaginnittoq. Kattuf-
fimmut 1984-imi pilersin-
neqartumut ilaasortaapput
Canada, Danmark, (Savalim-
miut Kalaallit Nunaallu ilan-
ngullugit), EU, Island, Nor-
ge, Rusland aamma USA.
Ukiut tamaasa kapisillit
nalunaaqqutaannik makitsi-
sarneq piumassuseqalersi-
tsissaaq kapisillit nalunaaq-
qutaasa amerlanerit utertin-
neqartarnerannut. Ukioq
manna eqqugassat sisamaap-
put, ataaseq atlantikup kangi-
ani-avannaani, ataaseq Ame-
rikap Avannaani ataaserlu
Kalaallit Nunaata Kitaani.
Eqqugassat annersaat 2.500
dollarsinik aningaasartaqar-
toq ajuusaamartumik Kalaal-
lit Nunaanni eqqorneqanngi-
laq.
Makku paasiumallugit ka-
pisillit nalunaaqqutsemeqar-
tarput, 1) kapisillit kuuit qi-
makkaangamikkit sukkut i-
ngerlaartarnersut, 2) qanoq
utoqqaatigilertarnersut aam-
ma 3) qanoq amerlatigisut
Canadami, USA-mi Europa-
milu kuunnut uteqqittarner-
sut.
Aalisartut tamarmik Pin-
ngortitalerivik aqqutigalugu
kapisillit nalunaaqqutaannik
utertitsisartut makitsinermi
peqataatinneqartarput, eqqu-
isullu NASCO-p ukiumoort-
umik ataatsimiinnerani nalu-
naarutigineqartarput.
Kapisillit nalunaaqqutaasa utertinnerat imminut akilersinnaavoq. Makitsinermi eqquisut
aningaasanik eqqugassaqartinneqartarput.
Det kan godt betale sig at returnere laksemærkerne. Der gives pæne præmier til vinderne af
en lodtrækning (Ass./foto:AG-arkiv).