Atuagagdliutit - 19.10.1995, Síða 14
14
Nr. 82 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
KNI hviler tungt pa landet
Tillægsbevillingsloven indeholder budgetforværringer
på 270 millioner kroner
NUUK(arl-.) -Blandt de væ-
sentligste budgetforværrin-
ger, oplyste landsstyremed-
lem for økonomiske anligge-
der og boliger, Daniel Skifte,
er konsolideringen af KNI-
selskabernes kapitalgrundlag
som følge af underskuddene
og likviditetsproblemerne i
selskaberne, derfor foreslår
vi, at en del af selskabernes
gældsposter konverteres til
aktiekapital. Landsstyret fo-
reslår desuden, at rentesatsen
på KNI-selskabernes rest-
gæld til trækningsret i Land-
skassen nedsættes fra 11 til
ni procent. Forslaget vil
medføre rente- og afdragslet-
telser for KNI-Pisiffik A/S
og KNI-Pilersuisoq A/S,
men merudgifter for Lands-
kassen på små 95 millioner
kroner.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Det har vist sig, at KNI-
Pilersuisoq A/S faktiske om-
kostninger for varetagelse af
de samfundspålagte opgaver
er betydeligt højere end
hjemmestyrets betaling. Det
har skabt en uholdbar økono-
misk situation, derfor fores-
lår Landsstyret, at betalingen
til KNI selskabet forøges
med 70 millioner kroner i år.
Omkring værftindustrien
måtte der også erkendes dår-
lige tider. Amutsiviit skal ha-
ve tilført godt 14 millioner
kroner for ikke at miste mel-
lem 50 og 60 arbejdsplader.
Der er nu beskæftiget 153,
hvoraf 18 er tilkaldte. De
dårlige tider skyldes mindre
beskæftigelse i år og et un-
derskud fra 1994.
Videre nævnte Daniel
Skifte Royal Arctic Lines
udeblevne aktiesalg til det
islandske selskab Eimskip,
der medførte en forværring
af budgettet med 40 millio-
ner kroner. Sundhedsområ-
det vejer tungt. Med bag-
grund i udviklingen i udbud-
og efterspørgselsmønstret
kan forventes et betydeligt
udgiftspres. For at fastholde
det nuværende serviceniveau
i sundhedsvæsenet foreslår
Landsstyret en bevillingsfo-
røgelse på 25 millioner kro-
ner. Budgetforværringerne
på 270 millioner kroner med-
fører et betydeligt finansie-
ringsbehov, og det dækkes
blandt andet ind gennem for-
Josef Motzfeldt,
Inuit Ataqatigiit.
bedringer på nettorentekon-
toen og ved nedsættelse af
byggetakten, eller som det
også hedder: byggetaktsfor-
skydninger på en række
anlægsarbejder, der vil gå ud
over kommunerne.
Da der forventes bygget-
aktsforskydninger i udbyg-
ningen af landingsbanerne,
foreslår Landsstyret, at bevil-
lingen til dette projekt ned-
sættes i 1995, og at bevillin-
gen til landingsbanestruktu-
ren omvendt forøges til næ-
ste år med 15 millioner kro-
ner.
Bange anelser
- Jeg tror, at jeg taler for de
fleste her i salen, når jeg
siger, at det var med bange
anelser, at vi tog hul på dette
forslag til tillægsbevillings-
lov for 1995, sagde Anders
Nilsson, Atassut, da han
kommenterede situationen
omkring KNI.
- Er pengene anvendt til at
påføre de private urimelig
konkurrence - både ja og nej
- for i KNI har omkostnin-
gerne været så høje, at priser-
ne skulle dumpes ganske
meget, før de nåede ned og
for alvor kunne genere de
private.
Det andet og mere påtræn-
gende spørgsmål er, hvor
skal pengene komme fra,
som vi står og mangler?
Ganske mange penge er
hentet enten ved held eller
dygtighed i form af rentebe-
sparelser og omlægninger af
lån i udlandet.
Som en lille opmuntring
skal jeg pege på en budget-
forbedring. I finansåret 1995
er der afsat penge til tilskud
til indhandlingspriser. Da re-
jepriserne i år har været go-
de, ligger der formodentlig
stadig 10 millioner ubrugte
kroner og gemmer sig i
landskassen, sagde Anders
Nilsson.
Mangelfuld planlægning
- Vi har bidt mærke i, at de
231 millioner kroner ud af
tillægsbevillingslovens 270
millioner kroner vedrører
omstruktureringen af KNI.
Situationen skyldes blandt
andet mangelfuld planlæg-
ning og mangelfuld styring,
som kompenseres ved at let-
te KNIs afdrag og renter på
gælden til Landskassen, sag-
de Josef Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit. For at muliggøre
denne operation beskæres
anlægsmidlerne med over
100 millioner kroner alene
ved den nærværende tillægs-
bevillingslov. Det sker
blandt andet ud fra en for-
ventning om, at projekterne
ikke bliver opstartet i år.
Anlægsmidlerne bliver der-
med inklusive tillægsbevil-
lingslovene fra foråret be-
skåret med 116 millioner
kroner i år.
Ikke tilstrækkelige
- De fremlagte budgetbidrag
er ikke tilstrækkelige til at
kunne give en tillægsbevil-
ling af denne betragtelige
størrelse. Man kan læse, at
hebovet hos KNI Pisiffik for
at blive konsolideret skyldes
underskuddene i selskaberne,
men ikke et ord om, hvad
forklaringen på underskud-
dene er, sagde Bjarne
Kreutzmann fra Akulliit Par-
tiiat.
- Hvor er de gode intentio-
ner om, at KNI Pisiffik skul-
le konkurrere på lige vilkår
med de private blevet af?
Anders Nilsson, Atassut.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat.
Tiden er efterhånden rede til
at diskutere, om det offentli-
ge overhovedet skal drive
detailhandel i byer, hvor der
er private handlende, der kan
varetage opgaven betydelig
bedre. Hvis de gik i banken
for at få det samme som KNI
Pisiffik, var svaret nej, og så
var de ikke private handlen-
de mere, men konkursboer.
Anden er redebon
Ånden er redebon, men kø-
det er skrøbeligt, blev under
debatten til »viljen er der,
men legemet er svagt«, det
gav anledning til at få smilet
frem i et ellers surt show om
tillægsbevillingsloven. Det
var Kandidatforbundets Ant-
hon Frederiksen, der forsøgte
sig i citaternes verden, da
han omtalte bygge- og an-
lægssituationen.
Lovforslaget sendtes i ud-
valg, inden det overgår til an-
den behandling.
Thule-sagen begyndte i 1924
Af Jørgen Busch, Holbæk
Der har været talt og skrevet
en hel del om Thulebasen i
løbet af sommeren 1995. Og
der har også været skrevet en
hel del om flytningen af
lokalbefolkningen fra det tid-
ligere Thule/Uummannaq til
den tidligere fangstplads
Qaanaaq.
Da jeg var i Thule fra 1949
til 1951, som ansat i vejrtje-
nesten og i U.S.A.F., og på et
kort genvisit i 1953, har jeg
oplevet ting, som endnu ikke
er kommet frem i lyset...eller
måske har ingen ment, at det
var vigtigt nok til at komme
frem for offentligheden.
Forhistorien om Thule
Det hele begyndte i realiteten
i Washington i 1924, da
Knud Rasmussen var på gen-
nemrejse fra afslutningen på
den 5. Thuleekspedition i
Alaska, og på vej hjem til
Danmark.
I Washington møder Knud
Rasmussen, foruden den da-
værende præsident, også
nogle skandinaver, som var
bidt af en gal flyver. Det var
senere oberst Bemht Balchen
og senere oberstløjtnant
B.R.J. (Fisk) Hassel. Begge
var de kendt med flyvning i
arktiske områder, og da
Knud Rasmussen - efter at
have set, hvad de små fly
kunne udrette i Alaska - også
var interesseret i flyvning på
Grønland, fortalte han om de
mulige landingssteder ved
Narsarsuaq, i bunden af
Søndre Strømfjord og ved
Thule.
Denne samtale resulterede
i, at »Fisk« Hassel planlagde
en flyvning fra U.S.A til
Europa via Canada, Søndre
Strømfjord og Island, og i
1928 satte »Fisk« kurs mod
Europa.
Flyvningen fik dog en brat
afslutning, idet der ved an-
komsten til Søndre Strøm-
fjord var lav tåge i dalen,
hvorfor »Fisk« var nødsaget
til at lande på indlandsisen.
Derfra gik han og hans
mekaniker Cramer ud til
kysten, hvor der lå et skib
med forsyninger til den plan-
lagte videre flyvning.
Nu blev det til en rejse til-
bage til U.S.A. via Køben-
havn med skib. Ombord på
skibet var også Peter Freu-
chen.
Ved ankomsten til Køben-
havn kom Knud Rasmussen
om bord, og det blev ikke
nogen kedelig modtagelse.
Eftersom »Fisk« var svensk/-
amerikaner gik turen i løftet
stemning fra Grønlands
Plads ind til Hotel d’Angle-
terrre pr. cykel og i venstre
side af gaderne.
Anden verdenskrig
og baserne
Under anden verdenskrig,
1939-1945, var det Bernth
Balchen, som kom ind i bil-
ledet vedrørende Grønland,
fordi han havde en forhånds-
viden om mulighederne for
at etablere landingsbaner.
Balchen stod bag oprettel-
sen af landingsbanen i Nar-
sarsuaq (BW1), Søndre
Strømfjord (BW8), samt fle-
re af de mindre landingsba-
ner på både vest- og østky-
sten af Grønland.
Umiddelbart efter krigens
afslutning begyndte det
spændte forhold mellem
Sovjet og U.S.A., hvorfor
U.S.A. begyndte at interesse-
re sig for oprettelse af lan-
dingsbaner og vejrstationer i
det højarktiske på ruten mel-
lem U.S.A. og Sovjet. Den
bedste mulighed, vidste Bal-
chen, var i Thule, hvor det
hvert år var muligt at komme
til med skib.
Foruden oprettelsen af fle-
re stationer i det canadiske
område, blev der etableret en
mindre landingsbane på slet-
ten ved Thule og oprettet en
dansk/amerikansk vejrstati-
on.
Til nogen ærgelse for det
danske mandskab opdagede
de, at den amerikanske del af
vejrstationen var bygget, da
de ankom til Thule efter endt
uddannelse i Narsarsuaq.
Sovjettiske militærfly
over Thule
Allerede i 1946 observerede
de danske telegrafister og
vejrfolk sovjettiske fly, som
fløj så lavt over Thule, at de
tydeligt kunne se den røde
stjerne på flyene.
Efterhånden som den
udenrigspolitiske situation
blev mere og mere speget, og
U.S.A. blev direkte involve-
ret i Koreakrigen, steg inter-
essen for at udbygge lan-
dingsmulighederne i Thule.
I 1948 ankom et hold ame-
rikanske studenter, og de be-
gyndte opmålinger af sletter
fra vejrstationerne ind mod
indlandsisen. I 1949 kom de
igen og forsatte arbejdet,
hvilket også skete i 1950.
I 1950 var Bemht Balchen
stationeret i Fairbanks, Alas-
ka, og kom i begyndelsen af
maj 1950 til Thule sammen
med nogle få andre officerer
for at se på muligheder for
etablering af en større lan-
dingsbane.
På grund af et uheld med
mit venstre øje, kom jeg med
flyet tilbage til Fairbanks, for
at blive behandlet på det
lokale hospital.
Undervejs talte jeg med
Bernth Balchen om Thule,
og fik her for første gang
historien om Knud Rasmus-
sens interesse for flyvning i
Grønland. Senere blev denne
historie bekræftet af »Fisk«
Hassel og af Peter Freuchen
over for mig. Desuden fortal-
te Bernth Balchen kort om
planerne for Thule.
Året efter, i februar 1951,
ankom Bernth Balchen fra
U.S.A. til Thule sammen
med en større delegation af
højtstående amerikanske of-
ficerer, ingeniører og entre-
prenører. På grund af eks-
tremt dårligt vejr, blev op-
holdet lidt længere end be-
regnet, så jeg fik igen mulig-
hed for en længere samtale
med Bernth Balchen om
fremtiden i Thule.
Få måneder efter besøget
kom et nyt hold landmålere,
og hele sletten ind mod ind-
landsisen blev spækket med
landmålernes pæle. Samtidig
begyndte de første forsynin-
ger at strømme ind over Thu-
le med transportfly.
Qaanaaq, et kommende
sted for
lokalbefolkningen
I sommeren 1951 ankom
»Fisk« Hassel ,som den
første chef for den kommen-
de base. En dag, kort efter,
blev jeg kaldt til møde med
»Fisk« Hassel og Bernth
Balchen. De ønskede at an-
sætte mig på Thulebasen
som civil medarbejder i
»Ground Rescue« med titel
af »Arctic Expert«.
I overgangsperioden mel-
lem min fratræden som vej-
robservatør og tiltræden i
U.S.A.F. var der ca. 14 dage,
og handelschef Mørck-Ras-
mussen i Thule spurgte, om
jeg kunne være skipper på
koloniens båd THULE under
en tur til de nordlige boplad-
ser sammen med lægen.
Jeg sagde ja, og fik som en
ekstra opgave at se på områ-
det ved den tidligere fangst-
plads Qaanaaq, fordi lokal-
befolkningen ved Thule
skulle flyttes.
Inden jeg nåede at sejle,