Atuagagdliutit - 26.10.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 84 • 1995
A
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Lauge Arlbjorn, (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk_____________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Lis Skatte
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
ANINGAASANIK A0UTSINERLUNNE0
MARLUNNGORMAT AG KNR pillugu allaase-
risaqarpoq, siorna ukiakkut ingerlatsinermik inger-
latsinerliorpallaaqimmat Naalakkersuisut aalaja-
ngiiffigisaat misissuiffigineqassasoq, suliffiup pi-
tsaanerusumik aqunneqalemeranik kinguneqartus-
samik.
Aamma taama misissuiffigineqarsinnaagaluar-
put namminersomerullutik oqartussat suliffeqarfi-
utaasa piffissani assigiinngitsuni ineriartorsimane-
ri - assersuutigalugu Royal Greenland-ip siulia -
KTU - KNI-llu nutaamik aaqqissuunneqarnerata
kingoma ingerlatsiviit tamaasa. Kialuunniit aal-
laqqaataanit aningaasatigut suliffimmillu aqutsi-
nerit iluamik ilisimasaqarfigisimanngilai. Pissu-
taasut ilagaat politikerit akuliuppallaarsimanerat,
pisortanillu naammattumik pikkorissuseqanngitsu-
nik atorfinitsitsimanerat.
Kisiannili namminersomerullutik oqartussat
ajornartorsiuteqareersut suliffimmik ilisimasaqar-
luartut sumit pissarsiarineqassappa?
APEQQUT SOQUTIGINARSIVOQ Inatsisartut
kukkunersiornermut ataatsimiititaata marlunngor-
mat isumaliutissiissummik saqqummiussinerata
kingoma, tassanilu namminersomerullutik oqar-
lussani pisortaqarfiit amerlanersaat sakkortuumik
isornartorsiorneqarput suliaminnik iluamik aqutsi-
sinnaannginnerat pissutigalugu.
KNI eqqortumik isornartorsiorneqassappat,
KNR-ilu pillugu nalunaarusiap saqqummiunneqar-
nerata kingoma KNR isornartorsiorneqassappat,
aamma taava namminersomerullutik oqartussani
pisortaqarfiit amerlanerit isornartorsiorneqarsin-
naapput. Naak aningaasanik aqutseriaaseq nutaaq
atomeqalersussatut qangali piumasarineqarsima-
galuartoq, taamaattoq pisortaqarfinni amerlanemi
aqutseriaatsit nutaanngitsut suli atorneqarput, kon-
tot assigiinngitsut oqimaaqatigiissinnissaannut a-
komutaasumik, taamalu naatsorsuutinik iluamik
paasinninnissamut akornutaasumik.
Kukkunersiuisut nalunaarutip ilaani tikkuarpaat
naatsorsuuserineq kukkusumik ingerlanneqarsima-
soq. Sulisoqamermut pisortaqarfik sakkortuumik
isomartorsiorneqarpoq, aningaasanik taama amer-
latigisunik isumaginnittuugami sakkortuumik piu-
maffigineqartussaasoq atuinermik missingersuusi-
anillu peqqissaartumik malinninnissamik.
Kisiannili pisortaqarfiup akissarsialeriffiani -
ukiut tamaasa 1 milliard koruunit sinnerlugit isu-
maginniffiusartumi - naatsorsuutinik oqimaaqati-
giissitsinerit pisariaqartut suliarineqarneq ajorput,
taamalu aningaasat qanoq aqunneqarnerannik ma-
linnaanissaq annaaneqartarluni. Aningaasat qanoq
amerlatigisut akiliutigisimavavut? Qanoq amerla-
tigisunik pisassaqarpugut? Akiligassat suut akiler-
simanngilavut? Pissutsit qanoq ippat?
PISSUSISSAMISOORPOQ kukkunersiornermut
ataatsimiititaq isornartorsiuimmat, inatsisartunilu
oqallinneq sioqqullugu utoqqatsissutit amerlaner-
saat tusarumanagit. Ataatsimiititarmi isumaqarpoq
pissusissamisuunngilluinnartoq soqutiginninngin-
neq taama annertutigimmat, kukkunersiuisut isu-
maliutissiissutaat saqqummiunneqarmat ataatsi-
miititap siulittaasuata soorlu taama oqartoq.
Kukkunerit ima amerlatigaat annertutigalutillu,
tamatumani utoqqatsissutaasinnaanatik nutaamut
ikaarsaamermi imaluunniit aningaasanik aqutseri-
aatsit nutaat atulerneranni ajomartorsiutitut taane-
qarsinnaallutik. Naak kukkunersiuisut uagullu nas-
suemtigisinnaagaluaripput piitsanngorsaatit ator-
neqalissasut taamalu pissutsit iluarsillutik, taa-
maattoq kanngusuusamassaaq namminersomerul-
lutik oqartussat pisortaqarfii - pisortat naalakker-
suisunullu ilaasortat - taama kanngunarsarneqarlu-
tik isomartorsiorneqarmata, soorlu kukkunersiui-
sut isumaliutissiissutaanni taama allassimasoqar-
toq.
IMAASSINNAAVOQ naalakkersuisunut ilaasort-
at pisortaqarfinnilu qanimut suleqatigisaat qanoq
akisussaassuseqamerminnik iluamik paasinnissi-
manngitsut. Eqqarsaatiginngitsoomeqarsinnaann-
gilarlu namminersomerullutik oqartussat suliffim-
minnut maligassiuisussatut immaqa peqataasartut
isumaginninnerliornermut akisussaaffimmillu tu-
nutsiinnarnermut, soorlu tamanna takuneqartarsi-
masoq piffissap ingerlanerani KNI-mi suliffinnilu
allani.
Nunap aningaasaataanik ingerlatsineq annertuu-
mik akisussaaffiuvoq, inuillu taamatut suliaqarnis-
samik toqqarneqartut akisussaaffitsik qinersisartu-
nit - innuttaasunit - pisussaaffiliisoq malinniartari-
aqarpaat. Ingerlatsinermi aningaasat pinngitsoor-
neqarsinnaanngillat, namminersornerullutillu o-
qartussani oqartoqarneq ajorpoq aningaaat kisimik
naalagaanngitsut. Naalagaappummi. Suliniutit
namminersomerullutik oqartussat aallartitaat ta-
marmik aningaasanik naleqarput, inuiaqatigiillu a-
junngitsorsiassaat suli killeqartillugit aningaasat a-
torluamiameqassapput.
Aningaasanik isumaginninneq aqutsinissamik
pisariaqartitsivoq. Soorlu taamaattariaqartoq KNI-
mi KNR-imilu, suliffinnilu namminersortunit
ingerlanneqartuni. Namminersomerullutik oqar-
tussat ingerlassaat aningaasanut inatsimmut ilan-
ngunneqarsimanerat pissutigiinnarlugu aqutsinis-
saq pinngitsuussanngilaq. Aningaasat akisussaaffi-
gineqalersut isumaginerat ajunngitsumik ingerlan-
neqassaaq, taamalu naatsorsuutinik oqimaaqati-
giissitsineq, allat akiligassaannik akiliigallarneq,
naatsorsuutinik malinnaaneq - naatsorsuuserineq
eqqortoq eqqaassanngikkaanni - soorunami ilaasa-
riaqarput pisortaqarfinni aningaasanik aqutsi-
nermi.
| Namminersomerullutik oqartussani ingerlatsi-
S! nerliomeq pillugu kukkunersiuisutut ataatsimiiti-
2 taq allagaatinik pisunik takunnilluarsimasunik i-
| sornartorsiusunillu saqqummiussisimavoq. Ta-
o mannalu nersorneqaatigisariaqarpaat. Naatsorsuu-
° tit kukkunersiornerat pillugu oqaaseqaammi oqaa-
| seqaateqartoqanngilaq.
DÅRLIG ØKONOMISTYRING
1 TIRSDAGS bragte AG en artikel om KNR, der
sidste efterår havde så lidt styr på tingene, at lands-
styret fandt det bedst at sætte en ekstern under-
søgelse i gang, som skulle munde ud i en bedre sty-
ring af institutionen.
Det samme kunne man have gjort i en række
hjemmestyrevirksomheder på forskellige tids-
punkter i deres udvikling - for eksempel i forløbe-
ren for Royal Greenland - KTU - og samtlige sel-
skaber efter KNI-omstruktureringen. Ingen har fra
begyndelsen haft rigtigt fat om økonomistyring og
virksomhedsledelse. En af årsagerne er, at politi-
kerne har blandet sig for meget og har ansat chefer,
der ikke var dygtige nok.
Men hvor skulle også ekspertisen komme fra,
når hjemmestyret selv har problemer?
SPØRGSMÅLET AKTUALISERES efter tirsda-
gens forelæggelse af Landstingets revisionsud-
valgs betænkning, hvor de fleste hjemmestyredi-
rektorater bliver stærkt kritiseret for ikke at have
styr på tingene.
Det man med rette kan klandre KNI for, og som
man efter rapporten om KNR kan klandre KNR
for, det kan man også klandre de fleste hjemme-
styredirektorater for. Selvom det for længst er for-
langt, at et nyt økonomisystem skulle være taget i
brug, sidder flere direktorater stadig og fedter med
deres gamle systemer, som hindrer afstemning af
diverse konti og dermed et fornuftigt overblik.
Revisionudvalget peger et sted på noget så ba-
nalt som forkert bogføring. Personaledirektoratet
får virkelig »vredet armen om«, fordi det admini-
strerer så kæmpemæssige summer, at en helt
hysterisk akkuratesse og opfølgning på forbrug og
budget er et ubetinget krav.
Men i direktoratets lønkontor, hvor man admini-
strerer en milliard kroner hvert år, gennemfører
man ikke de nødvendige afstemninger og mister
derved muligheden for at følge med i den økono-
miske stilling. Hvor meget har vi betalt? Hvor me-
get har vi tilgode? Hvad mangler vi at betale?
Hvordan er situationen?
DER ER IKKE noget at sige til, at revisionudval-
get deler skideballer ud, og udvalget ignorerer da
også flere af de undskyldninger, som er givet for-
ud for debatten i Landstinget. Udvalget synes sim-
pelthen, det er for dårligt, at der finder så megen
lemfældighed sted, som udvalgsformanden afslø-
rede ved forelæggelsen af revisionsudvalgets be-
tænkning.
Der er for mange og for alvorlige fejl til at de
kan forklares med overgangsproblemer eller ind-
førelse af nyt økonomisystem. Og selvom udvalget
og vi andre naturligvis må anerkende, at forbedrin-
ger er undervejs, og at tingene nok skal blive bed-
re, så er det sølle, at hjemmestyrets direktorater -
direktører og landsstyremedlemmer - må stå model
til en så ydmygende kritik som den, udvalgbe-
tænkningen giver udtryk for.
DET KUNNE SE UD TIL, at landsstyremedlem-
merne og deres nærmeste medarbejdere i direkto-
raterne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på det
ansvar, de har. Og man kommer uundgåeligt til at
tænke på, at hjemmestyret som forbillede for sine
egne virksomheder måske medvirker til den lem-
fældighed og ansvarsforflygtigelse, som vi har set
i KNI og flere andre selskaber gennem tiden.
Det er en meget betroet post at forvalte landets
finanser, og de mennesker, der vælges til det, skal
leve op til det ansvar, som vælgerne - borgerne -
pålægger dem. Det er nu engang penge, systemet
bygger på, og i hjemmestyrebranchen er der ikke
noget, der hedder, at penge er ikke alt. Det er de
nemlig. Alt hvad hjemmestyret igangsætter, alle
aktiviteter, koster penge, og så længe der er beg-
rænsninger på samfundsgoderne, skal hver en kro-
ne forvaltes optimalt.
Denne forvaltning kræver styring. Ganske som i
KNI og i KNR og i enhver privat virksomhed. At
hjemmestyreområderne er på finansloven gør
ingen undtagelse. Forvaltningen af de betroede
midler skal være i orden, og begreber som afstem-
ning, mellemregninger, opfølgning - for ikke at
tale om korrekt bogføring - skal være en selvfølge-
lig del af den økonomiske styring i direktoraterne.
Revisionsudvalget har fremlagt et vågent og kri-
tisk dokument om slendrian i hjemmestyret. Og
det skal de have ros for. Den eksterne revisionspå-
tegning gav, ikke anledning til bemærkninger.