Atuagagdliutit - 26.10.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 84 • 1995
ffta a&a&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Isomartorsiuinerpassuit
neisuinerillu annikitsut
Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfiini aqutsinikkut ajornartorsiutit
NUUK (JB) - Kukkunersiu-
isutut ataatsimiititamit isum-
aliutissiissummi Namminer-
somerullutik Oqartussani pi-
sortaqarfiit tamarluinnanga-
jammik isornartorsiorneqar-
put. Aningaasatigut aqutseri-
aaseq nutaaq landskarsip
naatsorsuutaanik sukumiisu-
mik aaqqiiviusussaq pisor-
taqarfinni tamani suli atorne-
qalersimanngilaq. Aqutseria-
aseq 1994-imi atorneqaler-
sussaagaluarpoq, kisiannili
Namminersornerullutik O-
qartussat allaffeqarfiini a-
merlanerni suli atorneqaler-
simanani.
Ataatsimiititaq allappoq,
suliffeqarfinni allani naatsor-
suutit oqimaaqatigiissinniss-
aannut ikiuutit allat suli ator-
neqartut, naatsorsuuseriner-
mi kukkunernut pissutaasar-
tut, taamalu aningaasanik a-
qutsinermut akomutaallutik.
Naatsorsuutit oqimaaqati-
giissinnissaannut ajornar-
torsiutit ilaatigut ilisimane-
qarput aningaasaqarnermut
pisortaqarfimmi, kontot tigo-
riaannarnik imaqartut inger-
laavartumik naatsorsuutinut
ilanngunneqartarsimanatik
kukkunersiorneqartarsima-
natillu. Ataatsimiititaq isu-
maliutissiissummini allap-
poq, BSU-mit taarsigassarsi-
ani, aningaaserivinni kontoni
allallu akiliutigigallagaannut
akiligassani naatsorsuutit
taama pingaaruteqartigisut
oqimaaqatigiissinneqartarsi-
mannginnerat.
Sulisoqarnermut pisorta-
qarfimmi sulisut akissarsiaa-
sa suliarineqartarnerat ataa-
tsimiititap isumaa malillugu
ajornartorsiutaavoq. Immik-
koortortaqarfiit ataasiakkaat
akomanni suleqatigiinneq a-
tassuteqaqatigiittarnerlu ilu-
anngitsumik ingerlapput, a-
kissarsiallu nutaamik sulia-
rineqartalernerannut atatillu-
gu akissarsialeriffiup sulisin-
naanera annertunaarlugu i-
summerfigineqarsimavoq.
Iluamik isumagalugit
Assersuutigalugu sulisoqar-
nermut pisortaqarfimmi uki-
up ingerlanerani aningaaseri-
vinni kontot allallu akiliuti-
gigallagaannut akiligassat,
akissarsianit ilanngaatit assi-
gisaallu naatsorsuutini oqi-
maaqatigiissinneqarsiman-
ngillat, taamaattumik taakku
akiliutiginissaat annertuumik
kinguartoorfmsimavoq.
Ataatsimiititaq allappoq a-
kissarsialeriffiup akissarsia-
lerineq 1 millardit sinnerlugit
aningaasartaqartoq isumagi-
sarigaluaraa, taamatut ajor-
nartorsiuteqartoqarnera paa-
sineqarsimasoq akuersaar-
neqarsinnaanngitsoq.
Peqqinnissaqarfik aamma
isornartorsiorneqarpoq. I-
ngerlatsinermi aningaasar-
tuutit missingersuusiorneqar-
neri annertuumik sinnerne-
qarsimapput. Aningaasat atu-
gassanngortinneqartut 554
millioner koruuninik amer-
lassuseqarput, ilassutitullu a-
ningaasaliisoqarmat 584 mil-
lioner koruuninut qaffariarsi-
mallutik. Kisiannili aningaa-
sat atorneqarsimasut 600
millioner koruuninik amerl-
assuseqarput.
Ataatsimiititap isumaa ma-
lillugu missingersuusianik
sinniisarneq pissuteqarpoq
aningaasanik atorneqartunik
iluamik malinnaannginneq
aqutsinerliomerlu.
Annaasaqaataasinnaasoq
Niuernermut suliffissuaqar-
nermullu Pisortaqarfimmi
1994-imi KNI-p aningaasat
tigoriaannagaasa ernialersor-
neqarnerata ingerlaavartu-
mik naatsorsuutinut ilan-
ngunneqarnissaa puigorne-
qarsimavoq, tamannalu KNI-
mit naammagittaalliutigine-
qarsimavoq, tunngavigine-
qarluni erniat allagartaat uki-
oq naalersoq aatsaat tigu-
neqarsimammat. Ataatsimii-
titap siunnersuutigaa, ani-
ngaasanik landskarsimit ti-
goriaannarnik tigusisarneq
ingerlaannartumik ernialer-
sorneqartassasoq.
Ataatsimiititap isumaa ma-
lillugu KUP-mik ingerlatsi-
nermi pisutsit ilaat naamma-
ginanngillat. Ilinniagaqar-
nermi taarsigassarsiat inger-
lanneqamerata naatsorsuuti-
ni oqimaaqatigiissittarnera
suli ajornartorsiutaavoq, ani-
ngaasaateqarfiillu allaffitsi-
gut ingerlanneqarneranni
naatsorsuutinut ilanngussi-
sarneq kukkussuteqarfigine-
qartarsimalluni.
Isumaginninnermut pisor-
taqarfimmi kukkunersiuisut
paasisimavaat aningaasat ti-
gusassat 2 millioner koruunit
missaat ilanngunneqarsima-
sut, pisortaqarfiup sillimma-
siisarfiit sinnerlugit akiliuti-
gisimasai. Sillimmasiinernut
kommunet 1,6 millioner ko-
ruuninik akiligassaqarpijt, pi-
sortaqarfiup akilerallarsima-
saanik. Naak pisortaqarfik
maannakkut aningaasanik ti-
gusiniarnermik isumaginni-
lersimagaluartoq, taamaattoq
ataatsimiititap Konrad Steen-
holdt-imut tikkuarpaa, ani-
ngaasanik tigusiniartarnerup
ukiuni arlalinni amigaataane-
ra landskarsimut aningaasar-
passuamik annaasaqaataaffi-
usimasoq.
Aningaasartuutit
Sanaartornermut aningaasa-
liissutini pisortaqarfiit tamar-
mik aningaasanik sipaarute-
qarsimapput, taamaattumik
ataatsimiititap pisortaqarfiit
tamaasa sakkortuumik kaju-
missaarpai sukumiinerusu-
mik malinnaasoqassasoq,
taamaalilluni suliniutit inat-
sisartunit aalajangiunneqars-
imasut piviusunngortinne-
qarsinnaaqqullugit.
Namminersornerullutik O-
qartussat aktietigut ingerlat-
sivii aamma ataatsimiititamit
oqallisigineqarsimapput, ta-
matumanili aaningaasatigut
ingerlatsinermi periaatsit
malinnaaffigiuminaassimap-
put. Aktietigut ingerlatsiviil
pillugit inatsimmi aalaja-
ngersarneqarsimasut pissuti-
galugit ataatsimiititap taa-
maallaat misissuiffigisinnaa-
simavai naatsorsuutit kik-
kunnit tamanit qimerloorne-
qarsinnaasut.
KNI-p ingerlatsiviini ineri-
artomeq assersuutigalugu a-
taatsimiititap taamaattumik
naalakkersuisut kajumissaar-
pai, siunissami inatsisartut
ataatsimiittarnissaanni inatsi-
sartunut ilaasortat ineriartor-
nermik paasissutissinneqar-
talissasut, ingerlatsiviit iluini
pissutsinik.
Suliniutit
Namminersornerullutik O-
qartussani pisortaqarfiit ta-
mangajammik isornartorsior-
neqaraluartut, taamaattoq
ataatsimiititap iluarisimaar-
lugu oqaatigaa, landskarsip
naatsorsuutaasa kukkunersi-
orneqarnerisa oqaaseqaate-
qarfigineqarsimannginnerat,
taamaattumik ataatsimiititaq
1994-imut naatsorsuutit tu-
saatissatut tigujumallugit aa-
lajangersimavoq.
1995-imilu naatsorsuuseri-
sarnermi suliniutit aallartin-
neqarsimasut ataatsimiititap
iluarisimaarlugit oqaaseqar-
figai - assersuutigalugu naa-
tsorsuuserisarnermi inatsisip
nutaap atulersussatut akuer-
sissutaasimanera.
Partiit isumaliutissiissum-
mut oqaaseqaataat assigiin-
ngillat. Illua’tungaani Siu-
mut oqaaseqaateqarnermini
naammagisimaarinnippoq,
Inuit Ataqatigiilli ataatsimii-
titap isornartorsiutaanut ta-
persersuilluni.
Aningaasat pineqarmata kukkussuteqartarneq namminersor-
nerullutik oqartussat aningaasarpassuarnik annaasaqarne-
rannik kinguneqarsinnaavoq.
Det er penge, det handler om, og slendrian kan medføre
væsentlige tab for hjemmestyret (Ass./foto: Knud Josef sen).
Mange ris og en anelse
ros fra revisionsudvalget
Styringsmæssige problemer i hjemmestyreadministrationen
NUUK(JB) - Der var hug til
næste alle direktorater i
hjemmestyret i betænknin-
gen fra revisionsudvalget.
Det nye økonomisystem, der
skulle bringe fuldkommen
orden i landskassens regn-
skaber, er langt fra indført i
alle direktorater. De skulle
have været taget i brug i
1994, men endnu mangler en
væsentlig del af hjemmesty-
readministrationen at komme
med.
Udvalget skriver, at der
stadig i flere institutioner be-
nyttes andre hjælpésystemer,
som medfører afstemnings-
mæssige problemer, så den
økonomiske styring vanske-
liggøres.
Sådanne afstemningsmæs-
sige problemer kender man
fra blandt andet økonomidi-
rektoratet, hvor der ikke er
foretaget løbende bogføring
og afstemning af de likvide
konti. Udvalget siger i sin
betænkning, at det er helt
uacceptabelt, at der ikke fo-
religger afstemning af så vi-
tale poster som BSU-lån,
bankkonti og mellemregnin-
ger.
I personaledirektoratet er
der efter udvalgets mening
problemer i lønadministrati-
onen. Samspillet og kommu-
nikationen mellem de enkel-
te afdelinger fungerer ikke
godt, og lønkontorets opga-
ver i forbindelse med over-
gangen til det nye lønsystem
har været undervurderet.
En milliard skal
administreres ordentligt
I personaledirektoratet er der
for eksempel ikke i årets løb
foretaget de nødvendige af-
stemninger af bankkonti og
mellemregninger, konti for
løntilbageholdelser og lig-
nende, hvilket har ført til alt
for sene afregninger.
Udvalget siger, at det på
baggrund af, at lønkontoret
administrerer lønudbetalin-
ger på mere end én milliard
kroner, er helt uacceptabelt,
at man konstaterer problemer
af nævnte art.
Heller ikke sundhedsvæse-
net går ram forbi. Her er der
tale om væsentlige budgeto-
verskridelser på driftsudgif-
terne. Oprindeligt var der be-
vilget 554 millioner kroner,
og ved tillægsbevillinger
blev der forhøjet til 584. Det
faktiske forbrug har været
600 millioner kroner.
Efter udvalgets mening
skyldes denne fortsatte bud-
getoverskridelse manglende
overblik og styring.
Sløseri kan give tab
I Direktoratet for Handel og
Industri glemte man i 1994 at
tilskrive renter for KNI’s
trækningsret løbende, hvilket
medførte en protest fra KNI
med den begrundelse, at ren-
tenotaen først blev præsente-
ret sent på året. Udvalget
henstiller, at trækningsrettig-
heder på landskassen tilskri-
ves løbende renter.
Enkelte områder under
KUP fungerer efter udvalgets
mening ikke tilfredsstillende.
Der er fortsat afstemnings-
mæssige problemer i forvalt-
ningen af uddannelseslån,
ligesom der i adminsitratio-
nen af fonde er konstateret
bogføringsfejl.
I socialdirektoratet har
revisionsudvalget konstate-
ret, at der er opført tilgodeha-
vender for ca. to millioner
kroner, som direktoratet har
lagt ud for forsikringsselska-
ber. Kommunerne skylder
1,6 millioner kroner for for-
sikringspræmier, som direk-
toratet har lagt ud. Selvom
direktoratet er begyndt at
kradse pengene ind, påtaler
udvalget overfor Konrad
Steenholdt, at den forsømte
opfølgning gennem flere år
kan betyde væsentlige tab for
landskassen.
Anlægsudgifter
Samtlige direktorater har
sparet penge på anlægsbevil-
lingerne, og udvalget henstil-
ler derfor kraftigt til samtlige
direktorater, at der sker en
tættere opfølgning, så de ak-
tiviteter, landstinget beslutter
sig for at sætte i værk, også
gennemføres.
Udvalget har også diskute-
re hjemmestyrets aktieseL
skaber, men her er der ikke
de bedste muligheder for at
følge med i de økonomiske
fremgangsmåder. På grund
af aktieselskabslovgivnin-
gens bestemmelser, har ud-
valget kun adgang til de of-
fentligt tilgængelige regn-
skaber.
På baggrund af udviklin-
gen indenfor blandt andre
KNI opfordrer udvalget der-
for landstyret til på de frem-
tidige landstingssamlinger at
orientere Landstinget om den
aktuelle udvikling og situati-
on indenfor selskaberne.
Gode tiltag
På trods af de drøje hug til
stort set hele hjemmestyread-
ministrationen konstaterer
udvalget med tilfredshed, at
der ikke i den eksterne revisi-
onspåtegning af landskas-
sens regnskab er anmærknin-
ger, og derfor tager udvalget
regnskabet for 1994 til efter-
retning.
Endelig udtrykker udval-
get tilfredshed med de tiltag,
der i 1995 er iværksat på det
rengskabsmæssige områder -
for eksempel vedtagelsen af
den nye regnskabslov.
Partiernes kommentarer til
beretningen var noget for-
skellige. På den ene side sy-
nes Siumut i sin kommentar,
at alt var godt, mens Inuit
A'taqatigiit bakkede udvalget
op i de mange kritikpunkter.