Atuagagdliutit - 31.10.1995, Blaðsíða 5

Nr. 85 • 1995
5
Éa a^a^'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Apussuami akunnittarfiup pilersaaru-
siomeqamera ingerlatiinnameqassaaq
Inatsisartulli qularnaarumavaat asuli pilersaarusiortannginnissaa
NUUK (JB) - Inatsisartut
kinngullermeerlutik ataatsi-
miinneranni akunnittarfissaq
Apussuarni Maniitsup eq-
qaaniittussaq igalaaminiin-
nangajammit sanaassaq mil-
lioninik untritilinnik arlalin-
nik akeqartussaq peqqissaar-
lugu oqallisigineqarpoq. Ina-
tsisartunut ilaasortat tamar-
mik isumaqatigiipput piler-
saarut pissanganartunik ima-
qartoq, kisiannili pilersaa-
rummut naatsorsuutigineqar-
tumut 500 millioner koruunit
missaannik akeqartussamut
tapersersuinissaq tunuarsi-
maarfigalugu.
Maannakkut inatsisartut
pilersaarummut ingerlaannaq
akuliukkumannginnerannut
pissutaasut ilagaat, lands-
karsip aningaasatigut maan-
nakkut atugarisai, aammalu
pilersaarut arlalinnik qular-
nartortaqarmat. Nunanit alla-
nit aningaasaliissuteqarnis-
saq suli qularnaarneqarsi-
manngilaq, aammalu inger-
latsinermi tunngaviusussat
suli erseqqissumik uppemar-
sineqarsimanatik.
merlassuseqartunik. Piler-
saarummi naatsorsuutigin-
eqarpoq akunnittarfissaq uki-
ut tallimat qaangiuppata
naammassineqassasoq, Naa-
lakkersuisullu inassutigaat
ukioq 1996 atorneqassasoq
aningaasaliisussanik ujarler-
nermut, taamaalilluni piler-
saarummi naatsorsuutigine-
qartut erseqqissumik tunnga-
vissaqaqqullugit.
Takomariat
Aningaasarsiornermik inger-
latsinissami naatsorsuutigi-
neqarpoq akunnittarfimmi
najugaqartartussat amerla-
soorpassuunissaat - ukiumut
takornarit 15.000-init ikin-
nerussanatik, taamaalilluni
takornariartitsinermi ukiu-
mut tikittartussatut naatsor-
suutigineqartut 35.000-iusut
taakku affangajagaat. Akun-
nittarfiliornissamik pilersaa-
rut naatsorsuutigineqartunik
eqquutititsissappat, maan-
nakkut takornariartartut mar-
loriaatat sinnerlugit amerlas-
suseqalissapput.
Nassuiaat Inatsisartunut
Kalaallit Nunaannut ajunngi-
tsumik kinguneqassaaq. Su-
liffiit 210-t pilersinneqassap-
put pisortat 175 millioner
koruuninik aningaasaliissu-
teqarnerisigut, taamalu ani-
ngaasaliissutit ajunngitsumik
utertinneqassallutik.
Ajuusaarnartumilli maan-
nakkut Maniitsumi sulisussat
amigaatigineqarput, nassuia-
allu malillugu illoqarfinni
Maniitsup qanigisaani sulif-
fissaaleqineq annikillisinne-
qarsinnaassaaq. Taakkunani
inissaaleqineq aamma milli-
sinneqarsinnaassaaq, Manii-
tsullu eqqaani sisorariartarfi-
up annertusarneqarnera pi-
sinnaassaaq nuna tamakker-
lugu aningaasaliissutaasartut
iluanni.
Kissaatigisat
Pilersaarut piviusunngortin-
neqassappat pisortat aninga-
asaliissutissaat pisariaqartin-
neqartut atorneqassapput si-
sorariartarfimmi atortoris-
saarusiornernut. Tassani pi-
neqarput innaallagissamik
pilersuineq, imermik pilersu-
ineq, sisorartunut majuutitit-
tarfiit, umiarsuavilik illorsu-
artaalu, uuliaasiviit assigi-
saallu.
Inatsisartunut saqqummi-
ussinermini Peter Grønvold
Samuelsen oqarpoq, akornu-
taasinnaasut ajornerpaat pi-
naveersaamissaat pisariaqar-
toq, sisorariartartussat sulisu-
sallu qanoq amerlatiginissaa-
sa qularnaarnerisigut. Ameri-
karmiut ingerlatsiviat
»Greenland Outdoors« neri-
orsuisimavoq akunnittarfim-
mut takornariartartussat aala-
jangersimasumik amerlas-
susillit qularnaarsinnaallugit,
taarsiullugu siulliulluni A-
pussuarnut angalanernik na-
jugaqarnernillu tunisaqartas-
saguni.
Greenland Outdoors-i-
meersut arlaleriarlutik Apus-
suarniittarsimapput, nam-
minnerlu suliniuteqarner-
mikkut akiliinermikkullu a-
tuagassiani timersortartunit
atuarneqartartuni allaaserisa-
qartarsimallutik, Apussuarni
Sisorariartarfiup ilimaneqar-
nerulemissaa anguniarlugu.
Ingerlatsivik aammattaaq
nalunaarusiorsimavoq, tassa-
ni allaaserineqarlutik tunini-
aasinnaanermut tunngasut,
Apussuarni Sisorariartarfiup
annertusarneqarnissaanut
tunngaviusinnaasut.
Greenland Outdoors-ip a-
ningaasaliisinnaasullu allat
qularnaveeqqusiineri Naa-
lakkersuisut isumaat malillu-
gu piviusumik naliliinermillu
imaqartinneqassapput.
Pisussaaffeqanngitsut
Naalakkersuisut inassutigaat
pilersaarut ingerlateqqinne-
qassasoq, kisiannili pisus-
saaffigiumanagu atortoris-
saarusiomissamut aningaasa-
liissuteqarnissaq, taamaattu-
mik aalajangersinnaanissaq
aningaasanik missingersuu-
siornermik kinguneqassan-
ngilaq, 1996-imut aningaasa-
nut inatsisissamut siunner-
suuteqamermi.
Pilersaarutip ingerlatiin-
narnissaa Naalakkersuisunut
pisussaaffiliivoq aningaasali-
issuteqarsinnaasumik isuma-
qatigiinniarnissamut, atorto-
rissaarusersuinerup pisorta-
nit aningaasaleeqataaffigine-
qartup qanoq annertutiginis-
saanik.
Tamatumani isumaqati-
giinnginneq annertuallaan-
ngilaq. Naalakkersuisut inas-
sutaat partiinit tamanit taper-
serneqarpoq.
Kisiannili Inuit Ataqatigiit
inassutigaat eqqarsaqqissaar-
nissaq, erseqqissaatigalugulu
Apussuit allilerneqarnissaan-
ni aningaasaliissutissatut pi-
sariaqartinneqartut manna ti-
killugu 500 millioner koruu-
ninik amerlassuseqartussatut
naatsorsorneqarallarsimasut.
Taakku aningaasarpassuup-
put, taamaattumik ingerlatsi-
nermi aningaasaliissutissanut
tunngassuteqartut pilersaa-
rummut tunngaviusussat qu-
lamaveeqqutaasut tamarmik
erseqqissumik paasineqar-
nissaat pisariaqartorujussuu-
voq.
Maannakkut aningaasaliis-
suteqarnissamik akuersissu-
teqartoqarnissamik Ruth
Heilmann-ip siunnersuutaa
inatsisartunut ilaasortanit ta-
persersorneqanngilaq. »I-
nuusuttut« akunnittarfeqaler-
nissamik suliniuteqartut u-
taqqikatalemerannik oqame-
ra partiinik inatsisartuniluun-
niit ilaasortanik sunniinngi-
laq.
Pilersaarummi naatsorsuu- saqqummiunneqartoq malil-
tigineqarpoq ukioq naallugu lugu Apussuarni sisorariar-
sulisoqarnissaq 21 O-nik a- tarfiup annertusineqarnissaa
Glashotellet i Apussuit
videreføres i forarbejdet
Men Landstinget vil sikre sig, at det ikke bliver et luftkastel
»Qaqqap Qaani Akunnittarfiup« assilineqarnera inatsisartut
ataatsimiittarfiata silataani tamanut takusassiarineqarpoq,
kisiannili maannakkut aningaasaliissuteqarnissaq aalajangi-
unneqanngilaq.
En model af »Hotellet på Toppen« er udstillet udenfor
landstingssalen, men det førte ikke til en beslutning om at
afsætte midler på nuværende tidspunkt. (Ass./foto:AG).
NUUK(JB) - Glashotellet til
flere hundrede millioner kro-
ner på toppen af Apussuit
ved Maniitsoq var under lup-
pen på en af Landstingets
sidste mødedage. Alle var
enige om, at projektet inde-
holder spændende perspekti-
ver, men Landstinget var til-
bageholdende med løfter om
at gå med i det store projekt,
der er vurderet til en samlet
investeringssum på omkring
500 millioner kroner.
Når Landstinget ikke ho-
vedkuls kaster sig ind i pro-
jektet på nuværende tids-
punkt, skyldes det dels land-
skassens finansielle situation
og dels, at der stadig er en
række usikkerhedsmomenter
omkring projektet. Der er
ikke sikkerhed for udefra
kommende investeringer, og
driftsgrundlaget er heller
ikke endeligt dokumenteret.
Projektet lægger op til, at
der bliver behov for 210
fuldtidsstillinger om året.
Tidshorisonten for projektet
er fem år, og landsstyret an-
befaler, at kalenderåret 1996
anvendes til investorsøgning,
så man får et klart billede af
de realistiske forventninger
til projektet.
15.000 turister om året
Det forretningsmæssige ud-
gangspunkt for det store pro-
jekt er et ganske betydeligt
kundeunderlag - ikke færre
end 15.000 turister på års-
plan, hvilket svarer til næsten
halvdelen af turistmålsætnin-
gen på 35.000 turister om
året. Projektet vil - hvis det
lever op til forventningerne -
mere end fordoble den nu-
værende turiststrøm.
Udbygningen af Apussuit
Skicenter vil ifølge den rede-
gørelse, der blev forelagt for
Landstinget, have en gunstig
effekt for Grønland. 210 ar-
bejdspladser for en offentlig
investering på 175 millioner
kroner skulle give et godt
afkast.
Desværre er der ikke for
tiden tilstrækkelig med ar-
bejdskraft i Maniitsoq, og
projektet vil derfor ifølge re-
degørelsen være med til at
nedbringe arbejdsløsheden i
de omkringliggende byer.
Her vil presset på boligsekto-
ren så mindskes, og en del af
udbygningen i Maniitsoq vil
således kunne klares inden-
for de eksisterende lands-
dækkende investeringsram-
mer.
Ønsker garantier
Den offentlige investering,
der bliver nødvendig, hvis
projektet skal føres ud i livet,
skal anvendes til infrastruk-
tur i forbindelse med skicen-
tret. Den omfatter elforsy-
ning, vandforsyning, kabi-
nelift, havne og havnetermi-
nal, tankanlæg med videre.
Peter Grønvold Samuelsen
sagde i sin fremlæggelse i
Landstinget, at det er nød-
vendigt at imødegå de værste
risici ved at indhente garanti-
er for antal gæster og antal
beskæftigede. Et amerikansk
selskab »Greenland Outdo-
ors« har tilkendegivet, at de
ønsker at garantere et antal
rejser til hotellet mod til
gengæld at opnå førsteret til
salg af rejser til og ophold i
Apussuit.
Greenland Oudoors har
været i Apussuit flere gange
og har af egen drift og for
egne midler udarbejdet artik-
ler til flere skisportsmagasi-
ner som led i markedsførin-
gen af Apussuit Skicenter.
Selskabet har desuden ud-
arbejdet en rapport, der be-
skriver de markedsforhold,
der ligger til grund for ud-
bygningsmulighederne for
Apussuit Skicenter.
Garantierne fra Greenland
Outdoors og andre mulige
investeringspartnere skal
efter landsstyrets mening
konkretiseres og evalueres.
Ingen forpligtelser
Landsstyret anbefaler, at pro-
jektet videreføres, men for-
pligter sig ikke på at investe-
rer i infrastrukturen, og en
evetuel beslutning har derfor
ikke budgetmæssige konse-
kvenser for forslaget til fi-
nansloven for 1996.
Videreførelsen forpligter
alene landsstyret til at for-
handle med en eventuel
investor om omfanget af
offentlig medfinansiering af
infrastrukturen.
Der var ikke megen uenig-
hed om denne sag. Alle par-
tierne bakkede op om lands-
styrets anbefaling.
Inuit Ataqatigiit manede
dog til særlig eftertanke og
gjorde opmærksom på, at
det samlede investeringsbe-
hov i forbindelse med ud-
bygningen af Apussuit fore-
løbig er opgjort til 500 milli-
oner kroner. Det er en umå-
delig sum penge, og derfor er
det af stor vigtighed at skaffe
sig fuld klarhed og garantier
for alle de driftsfinansielle
forhold, der begrunder pro-
jektet.
Ingen i Landstinget faldt
for Ruth Heilmanns appel
om allerede nu at vedtage et
investeringsmæssigt engage-
ment. Hendes argument om,
at de »unge« initiativtagere
var ved at miste tålmodighe-
den, havde ingen virkning på
partier og medlemmer.