Atuagagdliutit - 09.11.1995, Síða 12

12
Nr. 88 ■ 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Stort ansvarsområde til lille løn
Mange folk henveder sig til retssystemet for at få klaret private problemer
NUUK(PM) - Det er ikke så
få kvalifikationer retssekre-
tærer skal være i besiddelse
af, for at kunne bestride job-
bene rundt omkring i kom-
munerne. Man skal forberede
retssager, skal kunne gå ind i
hvilken som helst sagsbe-
handling, om det er en ægte-
skabssag, forældremyndig-
hedssag, restancesag, søfor-
klaring, kriminalsag eller en-
hver anden sag i retssyste-
met. I byer hvor der kun er
én sekretær, skal vedkom-
mende også tage sig af ret-
tens regnskaber.
Uddannelsen indenfor
handel og kontor giver ad-
gang til stillingen som retsse-
kretær, men hvis vedkom-
mende ikke er uddannet in-
denfor retsvæsenet, er det
nødvendigt med en oplæring
i arbejdsgangene i sagsbe-
handlingen, før man kan gøre
fyldest i jobbet.
De allerfleste retssekre-
tærer i Grønland er grønland-
ske og mange af retssagerne
foregår på grønlandsk. Alli-
gevel skal retssekretæren
skrive sine notater på dansk
under sagsbehandlingen. Det
er af hensyn til sagens videre
behandling, at de på denne
måde må agere simultantol-
ke.
På trods af den indlysende
fordel det er, at være dob-
beltsproget får den danske
sekretær 3.000 kroner mere i
lønningsposen end sin grøn-
landske kollega. Det er der
ingen af sekretærerne der er
tilfredse med. Hverken grøn-
landske eller danske.
EAP hedder foreningen
Der er 25 medlemmer af for-
eningen for retssekretærer,
EAP, der blev stiftet i Ilulis-
sat i efteråret 1993. Der er et
enkelt medlem, der har haft
arbejde i retsvæsenet i 25 år
uden hun er avanceret. Der er
nemlig kun normeret to over-
assistentstillinger i hele det
grønlandske retssystem. Nor-
mallønnen ligger på lige om-
kring 12.500 kroner, mens
vagttillæggene er forskellige
fra by til by.
Hvis sekretæren har tilkal-
devagt, og der bliver et
grundlovsforhør for eksem-
pel på i week-end, får ved-
kommende et tillæg oven i
lønnen. Dette tillæg er for-
skelligt fra by til by.
I Qasiginannguit, hvor der
kun er én retssekretær er til-
lægget på 120 kroner, hun
skal derfor altid være til dis-
position. 1 Sisimiut takseres
rådighedstillægget til 180
kroner, mens det i Nuuk er
320 kroner.
Sekretærerne føler sig
svigtede af SIK, som de har
rettet henvendelser til igen-
nem flere år, uden de har fået
svar på deres forespørgsler.
De vil arbejde for at blive
organiseret under SIK som
forening, for at opnå bedre
løn og bedre arbejdsforhold.
- Vi er blevet vejledt for-
kert af SIK’s lokalafdelinger,
siger foreningens formand
Elisabeth Heilmann til AG. -
Vi har først på mødet i sidste
uge med SIK’s næstformand
Ole Magnussen fået at vide,
at vi skal rette henvendelse
til hovedbestyrelsen for at
blive organiseret under SIK
som forening.
Glemt af kommissionen
Sekretærerne føler sig også
»glemt« af retsvæsenskom-
missionen. De føler de burde
repræsenteres i kommissio-
nen, på grund af deres cen-
trale rolle i retsvæsenet.
Retssekretærer blev
aldrig nævnt med et eneste
ord i starten af kommissio-
nens arbejde, siger Elisabeth
Byrsing, der er sekretær i
kredsretten i Qasigiannguit.
- Der var altid tale om,
dygtiggørelse af kredsdom-
mere, domsmænd og bisid-
dere men aldrig et ord om
Eqqartuussivinni Allatsit Peqatigiiffiani siulersuisut, saamerlermiit: Bestyrelsesmedlemmer for foreningen for
retssekretærer, fra venstre:Ilaasortaq Elisabeth Byrsing, aningaaserisoq Dorthea Olsen, siulittaasoq Elisabth Heilmann,
tullia Jørgen Svane, ilaasortaq Karina Kleist aamma allatsi Karen Marie Andersen.(AssJAG-foto).
Når folkestyret trækkes rundt ved næsen
Kronik af Anders Nilsson, medlem af Landstingets Sundhedsudvalg og Finansudvalg
Siden landstingssamlingen
har der kørt en heftig debat
om sundhedsvæsenet. De fle-
ste indlæg er kommet fra per-
sonalet, der står midt i den
daglige kamp for at få sund-
hedsvæsenet til at fungere.
Af de mange indlæg frem-
går en stærk utilfredshed
med ledelsen i Direktoratet
for Sundhed, Miljø og Forsk-
ning.
Jeg synes ikke det skal se
ud, som om de ansatte står
alene med den kritik. Det
skal derfor ikke være nogen
hemmelighed - og jeg tror
ikke, at de øvrige medlem-
mer af Sundhedsudvalget vil
protestere, når det her skrives
- at Landstingets Sundheds-
udvalg deler de ansattes util-
fredshed med direktoratets
måde at fungere på.
Men i øvrigt står dette ind-
læg for min egen regning.
Jeg vil i det følgende rede-
gøre for en række episoder
under den netop overståede
landstingssamling, som jeg
finder stærkt betænkelige og
politisk ganske uacceptable.
Udokumenterede
budgetoverskridelser
Sidste år overskred man i
sundhedsvæsenet budgettet
med over 20 millioner kro-
ner. Der var ingen i ledelsen,
der kunne redegøre for over-
skridelsen, man manglede
bare et beløb på mellem 15
og 40 millioner kroner, vist-
nok med 20 millioner kroner
som det mest sandsynlige.
Hullet blev fyldt ud med
en efterbevilling, og alle for-
ventede, at det var en en-
gangsfuser - det her med den
totale mangel på et detaljeret
overblik. Men i år mødte
man så igen op på årets sidste
samling og fremviste en
uspecificeret kløft på 25 mil-
lioner kroner mellem budget
og forventet forbrug.
I Landsstyret, i Finansud-
valget og i Landstinget kun-
ne vi ikke gøre andet end at
skrive checken ud. Der er in-
gen alternativer, syge men-
nesker skal behandles, sund-
hedsvæsenet skal bevares in-
takt. 7 et privat firma var den
samlede direktion blevet bedt
om at tømme skrivebordet og
stille firmabilen.
Opsporing af HIV
På forrige samling vedtog et
enigt landsting, at direktora-
tet for Sundhed, Miljø og
Forskning skulle foretage en
høringsrunde, før Landstin-
get på den netop overståede
samling kunne tage stilling
til om lovgivningen skulle
ændres, så politiet kan ind-
drages ved opsporing af
HIV-smitte.
Direktoratet gennemførte
ikke nogen høringsrunde. Da
Sundhedsudvalget rykkede
for et svar, fik vi forelagt
resultatet af en helt anden
høring i den samme kreds af
fagfolk. Det drejede sig om
et udkast til en rabiat lands-
tingsforordning, hvorefter al-
le, der får taget en blodprøve
skal indberettes til embeds-
lægens HIV-register med de-
res cpr-nr og blodprøveresul-
tat - bloddonorer, gravide
kvinder og alle andre i en
stor usorteret pærevælling.
Næsten ingen af de hørte par-
ter syntes det var et brugbart
udkast, og Sundhedsudvalget
fastslog, at det ikke var det,
Landstinget havde ønsket en
høring om.
Efter min opfattelse har
direktoratet i denne sag
aktivt - og indtil nu med held
- saboteret det politiske ar-
bejde med at skabe en pas-
sende lovgivning for opspo-
ring af HIV-smittede.
Ingen læge i
Ittoqqortoormiit
Der har været store proble-
mer med at skaffe læger til
Ittoqqortoormiit. Det pro-
blem foreslog direktoratet
løst ved at nedlægge læge-
stillingen i Ittoqqortoormiit
og overføre lægebetjeningen
til Nuuk. Vi spurgte som po-
litikere flere gange, hvad
man mente om den løsning
på Lægeklinikken i Nuuk, og
fik at vide, at det var aftalt og
indforstået.
Først under et samråd mel-
lem Sundhedsudvalget og
bestyrelsen for Lægekreds-
foreningen fik vi - af lægerne
- at vide, at man ikke på for-
hånd kendte til løsningen på
Lægeklinikken i Nuuk. Vi
fik desuden at vide, at fire af
de otte læger ikke har den
nødvendige kirurgiske erfa-
ring til at virke som enelæger
og at de fire andre ikke vil
forpligtes til at arbejde i
Ittoqqortoormiit på skift, og
at de ikke kan tvinges til det.
Efter disse oplysninger -
ikke fra direktoratet, men fra
Lægekredsforeningen - ind-
stillede Sundhedsudvalget og
besluttede Landstinget, at der
for eftertiden skal normeres
to læger i Ittoqqortoormiit,
hvor den ene meget gerne må
arbejde med de store social-
medicinske problemer, der er
i kommunen.
Det er min opfattelse, at
Sundhedsudvalget i denne
sag med fuldt overlæg blev
misinformeret af direktoratet
sekretærerne. Derfor skrev
jeg til formanden for kom-
missionen Per Walsøe og
gjorde opmærksom på pro-
blemet. Først derefter er or-
det sekretær begyndt at op-
træde i pressemeddelelserne.
Som en forsøgsordning er
man i Qeqertarsuaq begyndt
at skrive dombøgeme på det
sprog, der bliver talt under
retsmøderne. Retssekretæ-
rerne mener, at forsøgsord-
ningen også bør gennemfø-
res i en eller flere af de stør-
re byer, så man får et reelt
billede af, hvordan det fun-
gerer.
Bruges som socialkontor
Retssekretærerne fortæller
samstemmende om, at de får
henvendelser fra mange folk
omkring private forhold.
- Det drejer sig mange gan-
ge om problemer med samle-
ver og om samkvemsret med
børn, siger Elisabeth Byr-
sing. - Vi føler, at folk helle-
re vil gå til retten, end at gå
på socialkontoret, fordi vi er
en uvildig institution. Der er
virkelig mange, der ikke ken-
der deres rettigheder. Derfor
har vi også en fast tid til rets-
hjælp, men der er altid hen-
vendelser også udenfor den-
ne faste tid.
Retssekretær-foreningens
formand, Elisabeth Heil-
mann, fortæller, at mange
hopper fra jobbet kort efter
ansættelse. - Mentalt er det et
hårdt job. Vi har absolut
tavshedspligt og må selv
bearbejde vores ubehagelige
oplevelser, når der er tale om
grove forbrydelser. Det på-
virker ens hverdag, og selv
om man er glad for sit job, er
det for dårligt betalt. Derfor
er der også mange, der forla-
der det efter ganske kort tid.