Atuagagdliutit - 16.11.1995, Qupperneq 2

2
Nr. 90 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqarloq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarlia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef \
Lis Skafte
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
UPERNAVIK AN1NGAASANIK amerlanernik
atorfissaqartitsigami kommunimut akileraarut pro-
centinik marlunnik i lavaat. Kommunini mikinerni
allaffissorneq eqqarsaatigeqqilerparput, allamiullu
paasissutisseeriaasiat sullisseriaasiallu allaffissor-
nartoq nunatsinni kommunini tamani ilisimasatta
atuutsinneqarnerat.
Upernavimmiut procentit marluk sutigut iluaqu-
tigissavaat? Akileraarusiinermi allaffissornikkullu
aningaasartuutit ilanngaatigereerlugit iluanaarutis-
sartaamitaava qassiussappat? Suliffeqarfiit suliniu-
taannut alliartortinnissaannullu akileraaruteqarne-
rulerneq inunnut taamak ikitsigisunut suut kingu-
nerissavai? Inukitsoqarfinni taamaaliorneq sutigut
iluaqutaasarpa?
Qanittukkut tusarparput Qaanaami akileraaruti-
tigut iluanaarutit akileraaruserivimmik ingerlatsi-
nermut naammaqqarluinnartut. Ulattatsitsiniutaa-
soralugu AG-p misissoramiuk paasivaa qujanartu-
mik taamak ingasatsiginngitsoq. Akileraarusiiner-
mulli akileraartitsiniamermullu aningaasartuutinut
iluanaarutit ilarujussui atorneqartarput. Tulluusso-
rinanngilaq kommunit 500-nik 1000-inik innuttal-
lit taamatorsuaq allaffissornikkut aaqqissuunne-
qartarnerat, arlalinnik aqutsisoqarfilerluni, aqutsi-
nermut pisortat, immikkullu periarfissalersuinerit
paatsuunganarsaasut.
UPERNAVIUP AK1LERAARUTINIK qaffaaru-
sunneranut isornartorsiuinerunngilaq. Ataqqisari-
aqarpoq maannakkut kommuni - pingaartumik
inissialiornemut - illoqarfimmut akisussaaneruler-
usummat. Immaqa kommunalbestyrelse isumaqar-
poq kommunit akileraarutaasa naligiissarinerinik
pissarsiarisartakkat kiisalu piorsaanermut tapiissu-
taasartut innuttaasut sivisuallaamik isumalluutigi-
simagaat, maannalu ilungersomerulertariaqartut a-
ningaasanik amerlanernik namminneq ikorfartue-
qataasariaqalersut.
Tamanna nersortariaqarpoq.
Kommunilli mikinerit aaqqissuussinikkut allaf-
fissornikkullu aningaasartuutit sipaarfigisinnaa-
vaat, soorlu Ittoqqortoormiuni ilisimaneqartoq.
Taamaakkaluartoq kommuni 500-t missaannik
innuttalik - nunatsinni allanisulli - immikkut ilisi-
masalinnik aqutsisoqarfeqarpoq, soorlu teknik,
inunnik isumaginninneq, akileraarutit allaffissor-
nerlu.
Allaffissorneq kommunit pisariaqartitaminnut
tulluussartariaqarpaat, aningaasaqarnerlu pitsan-
ngorsarniaraanni pingaarnertut sullitat eqqornave-
ersaartariaqarput. Taamaattumik kommunit sulif-
feqarfittulli allatut allaffissorpallaarnerit imaluun-
niit marloqiusamik allaffissornerit aallaavittut nas-
saarisariaqarpaat pisariillissarlugillu.
KOMMUNIT MIKINERIT allatut isiginnittari-
aqarput. Kommunini allaffissoriaatsit nunatsinni
Danmarkimilu kommuninut anginernut tulluussin-
naalluartut, nunatsinni kommuninut soorlu Ittoq-
qortoormiinut, Avanersuarmut, Upernavimmut,
immaqalu Kangaatsiamut allanullu annertuallaa-
qaat.
Kommunit taamak mikitigisut borgmesterinik,
kommunaldirektørinik, aqutsisoqarfiit pisortaan-
nik assigisaannillu akissarsiaqartitsinikkut artuk-
kersorneqassagunik pitsaaqutaanngilaq.
Aningaasat akileraarutitigut isertissinnaasat
sapinngisamik innuttaasunut iluaqutissanngortitta-
riaqarput. Aningaasat inissianut inunnillu isuma-
ginninnermut atussanngisat, suliassaqartitsinemut
inuussutissarsiornermullu tapersersuutaasariaqar-
put, taamaalillutik kommunit piginnaasatik naa-
pertorlugit suliassaqartitsisinnaassagamik ineriar-
tortitsisinnaallutillu.
Mamiatsannarpoq kommunit piginnaanissaralui
allaffissornerujussuarmut atulussinnarneqartarne-
rinut isiginnaartuulluni, assersuunneqarsinnaallu-
nilu tamatta immitsinnut nujaajartarutta. Taamatut
iliorneq aningaasarsiornermik, ineriartornermik si-
umukarnermillu nassataqassanngilaq.
ILINNIARTARIAQARPARPUT NUNATSINNI
inoqarfiit kommunillu mikinerit qanoq ittuuneri
eqqortumik isigilernissaat:Innuttakitsut, illoqar-
feeqqat, nunaqarfeeqqat, kommuneqarfeeqqat as-
sigisaallu. Pisariaqartitaat, innuttakissusertillu naa-
pertorlugu tulluuttunik piumasaqarnerat naapertor-
lugu allaffissornikkut aqutsisoqartittariaqarput.
Innuttaasunut ataatsiakkaanut akisuvoq, tulluu-
tinngilaq, eqarlunilu allanarpoq oqartussaqarfeeq-
qanut aaqqissuussinerit, oqartussaaqqat nammi-
nerminnut allaffissortitsinerat kommunit aningaa-
saataannik kiffartuussinerannillu ilanngartuussi-
vallaartartut.
Kommunit anginerusut amerlanerit immaqa taa-
matut eqqarsalertuugaluarunik...
MINI-MAGISTMTERNE
UPERNAVIK HAR BRUG for flere penge, og
derfor sætter kommunen skatten op med to pro-
cent. Det får os til endnu engang til at tænke på den
kommunale administration i mindre kommuner og
på den omplantning af fremmede bureaukratiske
informations- og servicesystemer, som vi kender
den overalt i de grønlandske kommuner.
Hvad får borgerne i Upernavik ud af de to pro-
cent? Hvad er netto- gevinsten af skatteudskrivnin-
gen, når ligningsomkostninger og anden skattead-
ministration er betalt? Hvilke konsekvenser får
den øgede skattebyrde for erhvervsinitiativer og
vækst i det lille samfund? Hvad får man egentlig
ud af det på de små steder?
For nogen tid siden verserede det rygte, at skat-
teprovenuet i Qaanaaq kun lige dækkede driften af
byens skattekontor. Det lød som en molbohistorie,
AG undersøgte den, og heldigvis viste det sig at
være knap så slemt, som Kamikposten mente at
vide. Men omkostningerne til ligning og inddrivel-
se beslaglagde alligevel en betydelig del af prove-
nuet. Det virker ude af proportion, at kommuner
med et befolkningstal på 500-1000 arrangerer sig
med kommunale administrationer med adskillige
forvaltninger, forvaltningschefer og en udvalgs-
struktur, der kun lader overskuelighed tilbage at
ønske.
DETTE ER INGEN kritik af Upernaviks ønske om
at hæve skatten. Det kan bestemt være al ære og
respekt værd, at kommunen nu - specielt omkring
boligbyggeri - påtager sig et øget ansvar for byen.
Måske mener kommunalbestyrelsen, at borgerne
har lukreret længe nok på kommunernes udlig-
ningsskat og andre egnsudviklingstiltag, og at de
nu skal smøge ærmerne op og selv »spytte« lidt
mere i kassen.
Det må vi naturligvis tage hatten af for.
Men netop de små kommuner har mulighed for
at spare penge på den struktur- eller organisations-
bestemte overadministration, som for eksempel
Ittoqqotoormiut kender. Med et befolkningsunder-
lag på cirka 500 har kommunen - som alle andre i
Grønland - alligevel specialforvaltninger med
branchens eksperter indenfor teknik, socialområ-
det, skat og administration.
De kommunale administrationer bør tilpasses de
pågældende kommuners behov, og i forsøget på at
forbedre økonomien skal man ganske rigtigt i
første omgang skåne »produktet«. Derfor skal
kommunerne som alle andre virksomheder grund-
læggende finde og afskaffe over- eller dobbeltad-
ministration.
FOR DE MINDRE kommuner kræver det en helt
ny måde at se tingene på. Det kommunale admini-
strationssystem, der kan være nok så velegnet i
store grønlandske og endnu større danske kommu-
ner, er simpelthen for meget for Ittoqqotoormiit,
Avanersuaq, Upernavik, måske Kangaatsiaq og
flere andre.
Det er ikke rimeligt, at de mindste af disse steder
belastes med borgmesterlønninger, kommunaldi-
rektørlønninger, forvaltningscheflønninger og så
videre.
De midler, lokalsamfundet er i stand til at yde
gennem skatter må i videst muligt omfang komme
netop lokalsamfundet til gode. De midler, der ikke
anvendes til boliger og sociale omkostninger, bør
støtte beskæftigelse og erhvervsinteresser på stedet
for på den måde at skabe den aktivitet og vækst,
som lokalsamfundet formår.
Det er bittert at se den lokale formåen brændt af
til en administrationsindustri, der i bedste fald kan
sammenlignes med, at vi alle går og klipper hinan-
den. Det kommer der ingen produktion af, ingen
vækst og ingen fremskridt.
VI MÅ LÆRE at betragte de mindste grønlandske
bysamfund og kommuner som det de er: Småsam-
fund, flækker, landsbyer, sogn og lignende. Og så
må vi for enhver af dem tillade en administration,
der passer til det behov, et lille samfund med rime-
lighed kan forlange.
Det er dyrt, irrationelt, klodset og fremmedgjort
for den enkelte borger at organisere sig i mini-
magistrater, der til selvadministration beslag-
lægger en alt for stor del af kommunens produkt.
Måske skulle flere større kommuner tænke lidt i
samme baner...
ASS7FOTO: AG ARKIV