Atuagagdliutit - 16.11.1995, Síða 11

Nr. 90 ■ 1995
11

GRØNLANDSPOSTEN
Akiliisitsiniartartut qinikkat
kinguaattoorutaat sammerusuppaat
Kommuneqarfiit nakkutilliisoqarfiata kommunalbestyrelsimi ilaasortat
akiligassaminnik kinguaattoorutaat malinnaaffigaat
NUUK(KK) - Soorunami qi-
nikkat pisortanut akiligassa-
minnik kinguuaattoorsimasut
innuttatut allatorluinnaq pi-
neqassapput, qinikkattaaq a-
kiligassaminnik naafferaar-
tumik akileraanissaminnik i-
sumaqatigiissuteqarniarlutik
akiliisitsiniartarfimmut soo-
runami piaartumik saaffigin-
nittartussaapput, Sisimiut
Kommuniani akiliisitsiniar-
tartoq Elisabeth Ringsted
AG-mut oqarpoq.
Kommunini akiliisitsini-
artartut ukioq manna Kalaal-
lit Nunaanni Akiliisitsiniar-
tartut Peqatigiiffiat-nnik aal-
lamisaallutik generalforsam-
lingeqarput, Elisabeth Ring-
sted-ilu siulittaasunngorpoq.
Peqatigiiffik aallartikkami
19-inik ilaasortaqarpoq, u-
pernaarulu ataatsimeersuaq-
qikkunik neriuutigaat akilii-
sitsiniartartunik amerlaner-
nik ilaasortaqalersimassallu-
tik.
- Kommunalbestyrelsinut
ilaasortat akiligassaminnik
kinguaattoortarnerat peqati-
giiffitsinni immikkut eqqar-
tornikuunngilarput, upernaa-
ruli ataatsimeersualerutta
saqqummiutilersaarpara, Eli-
sabeth Ringsted oqarpoq.
- Tamakku suliarinissaan-
nut ilaasortatsinnut ajornar-
torsiutaasariaqanngilaq,
aamma najugaqarfmni miki-
nerusuni inuit imminnut ili-
sarisimaneruffianni.
- Kommunit tamarmik ar-
lalinnik akiliisitsiniartoqar-
nermikkut kommunalbesty-
relsit akiliisitsiniartartunut
ersinngitsumik oqaaserta-
qanngitsumillu pinngitsaali-
usartoqarneranik nalornisar-
nitik pinngitsoorsinnaagalu-
arpaat, Elisabeth Ringsted
oqarpoq, taamatut atorfeqar-
titsineq unnersiutigisinnaal-
luarpara.
Nakkutilliisoqarfik
Akiliisitsiniartartut kisimiil-
lutik qinikkat eqqumaffigin-
ngilaaq.
Nunatsinni kommuneqar-
finnik nakkutilliisoqarfik u-
kiat tamaasa kommuninit ta-
manit akiligassanik kingua-
attoorutit kukkunersiuisullu
oqaaseqaataannik nassitsit-
tarpoq, mannalu likillugu
kommunit tallimat nassius-
sisimapput.
Qinikkat kommuninilu a-
torfillit akiligassaminnik ki-
nguaattoorutaat nakkutillii-
soqarfiup pingaarnerutiilugit
misissortarpaat, inuillu taak-
ku kiisalu nunaqarfinni siu-
lersuisut akiligassaminnik
kinguuaattoorutaat ikiliartor-
simanngippat imaluunniit
naafferaarlugit akilersuinis-
samut isumaqatigiissusior-
toqarsimanngippat, nakkulil-
liisoqarfik kommuninut paa-
siniaalluarluni apeqquteqar-
sinnaavoq.
Kommunini nakkutilliiso-
qarfiup qinikkat imaluunniit
kommunini atorfillit akili-
gassaminnik kinguaattooru-
taat immikkut nalunaarsuusi-
ortanngilai.
Qinikkat pisortanut akili-
gassaat pillugit kommune-
qarfiit nakkutilliisoqarfiani
siulittaasoq Lars Emil Johan-
sen oqaaseqartissinnaasi-
manngilarput, Nunat Avan-
narliit siunnersuisoqatigiian-
ni ataatsimiimmat.
Appartariaqarput
- Aallartitat ataatsimiittarne-
rini qinikkat akiligassamin-
nik kinguaattoorutaat immik-
kut oqaluuserisimanngisaan-
narparput, Kalaallit Nunaan-
ni Kommuneqarfiit Kattuffi-
anni siulittaasoq Edvard
Møller AG-mut oqarpoq.
- Kommunit ataasiakkaat
akiitsullit aquttariaqarpaat,
kommunilli tamarmik nalu-
gussanngilaat qinikkat innut-
tallu allat soorunami immik-
koortittussaanagit?
- Kattuffiup isumaa erseq-
qarippoq, Edvard Møller o-
qarpoq. Nunatsinni akiitsu-
nik kinguuaattoorutit amerla-
vallaaqaat, suleqatigiillutalu
pisortanut akiitsut ikilisinni-
artariaqarpavut.
- Akiliisitsiniartarfinni su-
lisut pikkorissarnerisigut pi-
sinnaavoq, aammalu innut-
taasut tamakkununnga isum-
mertarnerat allanngortinniar-
neqarsinnaalluni.
- Taamaattumik ukiuni ki-
ngullerni kommuneqarfiit
kattuffiat akiliisitsiniartartu-
nik pikkorissartitseqataasar-
simavoq, kinguaattoorutinik
akiliisitsiniartarneranni pik-
korinnerulersinniarlugit.
- Isumaqarpungalu ukiuni
kingullerni inuit tamatta ani-
ngaasalersukkatsinnut aki-
leeqataasamissamik pingaar-
tuunera eqqumaffigineruler-
simagaat, Edvard Møller
oqarpoq. Naak suliffeqanngi-
tsorpassuaqaraluarluta, a-
merlasuut akisussaaffimmin-
nik eqqumaffiginnipput.
Inatsit kinguartittoq
Inatsisartut ukiamut ataatsi-
miinnermi inatsit oqallisigi-
sussaagaluarpaat, inatsimmi
innuttaasut pisortanut akili-
gassaannik akiliisitsiniartar-
tut pinngitsaaliissummik aki-
liisitsiniarnerminni periarfts-
saannik pitsanngorsaasussaa-
galuartoq.
Inatsisissap tunuliaqutaa
kusanaakkaluarpoq: 1994-
imi naatsorsuutit kingullit
takutippaat nunatsinni pisor-
tanut akiligassat katillugit
762 millioner kroniusut.
Taakku saniatigut nammi-
nersornerullutik oqartussat
ukiuni kingullerni akiitsut
450 millioner kronit isumak-
kiiginnarsimavaat.
Inatsimmi nutaami akilii-
sitsiniartartut eqqartuussiviit
aqqutigeqqaarnagit imaluun-
niit isumaqatiigiinniaqqaar-
nani piginnaatinneqartussaa-
galuarput inuit pisortanut a-
kiitsullit akissarsiaannik i-
lanngaatitsisinnaallutik ima-
luunniit pigisaasa nalinginik
pinngitsaaliissummik arsaa-
rinnissinnaagaluarlutik.
Inatsisissamut siunnersuut
Inatsisartunut ilaasortanit i-
ngasagineqarsimagunarami
oqallisigineqarpallaarnani u-
pernaamut ataatsimiinnissa-
mut kinguartinneqarpoq.

Nunatsinni akiliisitsiniar-
tartut peqatigiiffianni siulit-
taasoq Elisabeth Ringsted: -
Kommunit allajfeqarfii
qanorluunniit mikitigigalu-
arpata ikinnerpaamik mar-
lunnik akiliisitsiniartoqar-
nissaa iluaqutaassagaluaqa-
aq, taamaalilluni akiliisitsi-
niartartup qinikkallu akor-
nanni atassuteqarpallaar-
nertut pasilliutaaniartut pin-
ngitsoorneqarsinnaapput.
Sisimiuni arlaliuvugut,
qinikkallu innuttaasutulli
allatut pineqartarput.
Formanden for Pantefoged-
foreningen i Grønland Eli-
sabeth Ringsted: - Det er en
stor fordel, at der selv på de
mindste kommunekontorer
er mindst to pantefogeder,
så enhver diskussion om for
tætte forbindelse mellem
pantefogeden og den folke-
valgte kan undgåes. 1 Sisi-
miut Kommune er vi flere
om jobbet, og de folkevalgte
får samme behandling som
den almindelige borger.
(Ass/Foto: AG-p toqqorsivi-
anit/AGs arkiv).
Pantefogedeme vil drøfte de folkevalgtes restancer
Tilsynrådet for de grønlandske kommuner har snor i kommunalbestyrelsesmedlemmernes restancer
NUUK(KK) - Selvfølgelig
skal de folkevalgte med of-
fentlige restancer behandles
på præcis samme måde som
alle andre borgere, og selv-
følgelig gælder det også for
de folkevalgte om så hurtigt
som muligt at rette henven-
delse til incassokontoret og
få en afdragsordning i stand,
siger pantefogeden i Sisimiut
Kommune Elisabeth Ring-
sted til AG.
Medarbejderne på kom-
munernes incassokontorer
holdt tidligere på året en stif-
tende generalforsamling i
Pantefogedforeningen i
Grønland, og pantefoged Eli-
sabeth Ringsted blev valgt til
formand.
Foreningen talte ved stif-
telsen 19 medlemmer, og ved
en ny generalforsamling til
næste forår håber foreningen
at få endnu liere pantefoge-
der som medlemmer.
- Vi har endnu ikke i vor
forening drøftet problematik-
ken omkring kommunalbe-
styrelsesmedlemmernes re-
stancer, men jeg vil tage em-
net op til debat på vor næste
generalforsamling til foråret,
siger Elisabeth Ringsted.
- Der burde ikke være pro-
blemer for vore medlemmer
at behandle restancerne hos
kommunalbestyrelsens med-
lemmer, heller ikke på de
små steder, hvor folk er me-
get tæt på hinanden.
- Ved at have mere end en
pantefoged i hver kommune
undgår kommunalbestyrel-
sen tvivlen om et måske
usynligt og uudsagt pres på
pantefogeden, siger Elisa-
beth Ringsted, så det er en
løsning, som jeg absolut kan
anbefale.
Tilsynsrådet på banen
Pantefogedeme er ikke de
eneste, som kigger de folke-
valgte over skulderen.
Tilsynsrådet for de grøn-
landske kommuner får hvert
efterår tilsendt restancelister
og revisionsprotokollater fra
alle kommuner, og foreløbigt
har fem kommuner svaret på
denne runde af opgørelser.
Tilsynsrådet interesserer
sig især for restancerne hos
de folkevalgte og de kommu-
nalt ansatte, og tilsynsrådet
har kompetence til at stille
nærgående spørgsmål til
kommunerne, hvis udviklin-
gen i restancer hos de folke-
valgte medlemmer af kom-
munalbestyrelse og bygdebe-
styrelser og hos de kommu-
nal ansatte har en negativ
tendens eller hvis der ikke
ser ud til at være opnået en
afdragsordning.
Tilsynsrådet for de grøn-
landske kommuner laver ik-
ke specielle opgørelser over
de folklevalgtes eller de
kommunalt ansattes restan-
cer.
Det har ikke været muligt
at få en kommentar til de fol-
kevalgtes gæld til de offentli-
ge kasser hos formanden for
Tilsynsrådet for de grønland-
ske kommuner, landsstyre-
formand Lars Emil Johansen,
der er til møde i Nordisk
Råd.
Restancerne skal ned
- Vi har aldrig særskilt drøf-
tet de folkevalgtes restancer
på vore delegeretmøder, si-
ger formanden for De grøn-
landske kommuners Lands-
forening Edvard Møller til
AG.
- Det er op til de enkelte
kommuner at styre deres eg-
ne udestående fordringer,
men mon ikke alle kommu-
ner er klar over, at de selvføl-
gelig ikke må gøre forskel på
den folkevalgte og på den al-
mindelige borger?
- Landsforeningens gene-
relle holdning er klar, siger
Edvard Møller. Der er alt for
store restancer i Grønland,
og vi skal i fællesskab arbej-
de for at nedbringe gælden til
de offentlige kasser.
- Det kan ske ved en dyg-
tiggørelse af personalet på
incassokontoret, og det kan
ske ved en holdningsbear-
bejdning af borgerne.
- Kommunernes landsfore-
ning har derfor i de senere år
været med til at arrangere
kurser for pantefogedeme, så
de er bedre rustet til at ind-
drive restancerne.
- Det er også min opfattel-
se, at folk i de senere år er
blevet mere bevidste om det
nødvendige i at bidrage til
vor fælles husholdning, siger
Edvard Møller. Selv om vi
har en stor arbejdsløshed, har
mange vist vilje til at svare
enhver sit.
Lov udsat
Landstinget skulle på sin
efterårssamling havde drøftet
en lov, som skulle forbedre
myndighedernes mulighed
for at tvangsinddrive borger-
nes gæld.
Baggrunden for loven var
dyster: Den seneste opgørel-
se fra 1994 over restancerne i
Grønland viste en samlet
gæld til de offentlige kasser
på 762 millioner kroner. Der-
til kommer, at hjemmestyret
har afskrevet omkring 450
millioner kroner i de allerse-
neste år.
Den ny lov ville uden at
afvente eventuelle retsafgø-
relser eller forligsforsøg give
pantefogedeme bemyndigel-
se til at gøre tvangsudlæg i
løn og værdier hos alle bor-
gere, som er i gæld til det of-
fentlige.
Den nye lov var øjensynlig
for skrap kost for Landstin-
gets medlemmer, som uden
den store debat vedtog at ud-
sætte lovforslaget til næste
forårssamling.
Kommunit nakkutilliisoqarfiat ulluni makkunani qinikkat pisortanut akiitsui pillugit
nalunaarsuiffigineqarpoq. Kommunalbestyrelsinut ilaasortat nunaqarfinniluunniit
siulersuisut akiitsui ikiliartorsimanngippata nakkutilliisoqatfiup kommunit
nassuiaateqarnissaannik piumasaqarfigisinnaavai. Aajuku kommuneqarfiit kattuffiannut
allartitat ataatsimiittut, assimilu politikerit ilaqassapput akiitsuminnik
kinguaattooruteqartut. Kikkuunerinilli isertuunneqarpugut.
Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner får i denne tid lister over de folkevalgtes
restancer til de offentlige kasser. Tilsynsrådet har kompetence til at afkræve kommunerne en
forklaring, hvis der ikke rigtigt er sket bevægelser i gælden hos kommunalbestyrelsens eller
bygdebestyrelsens medlemmer. Her er det De grønlandske kommuners landsforening, som
holder delegeretmøde, og på dette billede er der en række lokalpolitikere med restancer.
Hvem, det er, kan vi ikke få at vide. (Ass/Foto: AG-p toqqorsivianit/AGs arkiv).