Atuagagdliutit - 16.11.1995, Side 13

Nr. 90 • 1995
13
ffajpapse/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Inatsisit tunngaviusut *
aamma Royal Greenland
Inuuttaasut nunap tunniussinnaasaanik atuisinnaapput
aamma assagiarsunnik, Paamiuni borgmester oqarpoq
NUUK(arl-.) - Inatsisinik
tunngaviusunik unioqqutitsi-
nertut oqaatigisariaqarpoq,
nunap immikkoortuani
Nuummi tunisassiornermut
ataatsimiititaliap Nuummi
Royal Greenlandip tunisassi-
orfianut Nuummiuunngitsu-
nik assagiarsunnik tulaas-
suiffiunnginnissaa aalaja-
ngersimammagu, aalisarto-
qarpallaarnissaagooq anni-
laanngatigineqarmat, aali-
sartullu Nuummiut aningaa-
sarsornermikkut eqqugaaqi-
nammata.
Sapaatit akunnialunngui
matuma siorna Naalakkersu-
isut Inatsisartullu aningaasa-
nut inatsisissamut siunner-
suuteqarsinnaanermut piler-
ngutiinnarput. Maanna allat
inuussutissarsiutimikkut eq-
qugaassapput ajornartorsiut
qaangerneqanngippat. Avii-
sip ilaani eqqartorneqarpoq
Royal Greenlandip tunisassi-
omermut ataatsimiititaliaani
aalajangemeq tunngavigalu-
gu aalisartut Paamiuneersut
Nuummut assagiarsunnik tu-
laassisinnaajunnaarput.
Tamanna pillugu Paamuni
borgmester Kunak Lorentzen
ilaatigut ima allapppq:
- Marlunngornermi no-
vembarip arfineq aappaani
Royal Greenland Nuuk A/S-
ip pisortaa isumaqatigiissute-
qarfigaara, aalisartut Paamu-
neersut ajornaquteqanngitsu-
mik assagiarsunnik Nuummi
tunisassiup piumasarisai ma-
lillugit tunisisinnaasut. Ta-
manna tunngavigalugu illo-
qarfimmi allagartaliivugut
kaammattuilluta aalisartut
Nuup eqqaani assagiarsunni-
arusuttut saaffiginneqqullu-
git, kommunip assagiarsun-
niarnermut pullatissat pisia-
risimasai agguaatissagatsi-
gik. Aqaguani Nuummi tuni-
sassiornermut ataatsimiitita-
liap tulaassuinissaq Nuum-
miuunngitsunut unitsissima-
vaa.
- Pingaartumik aalisartor-
tatta nalunngilaat assagiarso-
qarluartoq. Aalisarnermut
naalakkersuisoq sisileraallu-
ni assagiarsunniartitsinissa-
mut akuersissuteqarpoq, Ro-
yal Greenlandillu siulersui-
suisa akuerissappassuk Paa-
miunik assagiarsunnik tuni-
sassiortoqalersinnaavoqq.
Kia misileraalluni aalisarneq
akerlilersinnaavaa.
Aal i sagaqarluaral larmat
aalisartut sinerissameersut
Paamiunut aalisariartarput,
borgmester oqarpoq, eqqaal-
lugulu naalakkersuisunut ila-
asortaq aamma nammineer-
luni Paamiut eqqaannut aali-
sariartarsimasoq, nangilluni-
lu:
Biologit naliliinerat
- Maanna allanik periarfis-
sarsiornermi inuiaqatigiit pi-
sussaannginnerpat periarfis-
sani misissuinissamut? Uu-
masunik ilisimasallit sior-
naak misissuinerminni nali-
lersuisimanerat maanna ili-
magisanik iluatitsinerujussu-
armi naluneqarunnaarpoq
tunngavissamigut amigaate-
qarsimasoq. Allaallu Royal
Greenlandimit tunioraaffis-
sanik allanik pilersitsinissani
pisariaqartinnerarani misile-
raanissaq. Tamattali takusin-
naassavarput piniagassat si-
ornatigut sumiiffimmi aala-
jangersimasumi piniarneqa-
simanngitsut nioqqutissior-
neq aallarteriutaa tunioraa-
sussat misiliitikkutsigik qa-
noq nalominartigissasoq, a-
ningaasarpassuit atorlugit ni-
oqqutissiorfiit pilersissaner-
pagut qanolu annertutigisu-
mik tunioraasoqarsinnaanera
nalullugu? Paamiuni misilit-
takkavut imaapput nioqqutis-
siorneq annikippallaamik i-
ngerlanneqartoq matuneqar-
tarluni, misiliiffiup piffissap
qanoq pitsaatiginera apeqqu-
taatinnagu. Tassani eqqar-
saatigaara kingullermik raa-
panik nioqqutissiorluni mis-
iliisimaneq, ukiorisseruttor-
nerani aallartissimasoq, misi-
siliinerup naajartornerani, u-
pernariartomerani tuniorak-
kat piumasisaasumut qanilli-
artoraluartut piffissami rnisi-
leraaffimmi agguaqatigiissil-
lugu angusimasat malillugit
matuneqarsimasoq. Taama-
tut pisoqaqqinnissaa pinngi-
tsoorniarparput, borgmester
oqarpoq.
Tulaassuineq ammaalli
- Naalakkersuisut matumuu-
na ilungersortumik qinnui-
gissariaqarpavut maani peri-
arfissamik ammaasseqqullu-
git piffissami qaninnerpaami,
ajornavissappallu Royal
Greenland A/S naalakker-
suisunit saaffigineqartaria-
qartoq kujataanit Nuuk tuni-
oraaffigineqarsinnaanissaa,
imaluunniit angallammik tu-
nioraaffigineqarsinnaasumik
kujataani inissiisoqarnissaa.
Inatsisit tunngaviusut malil-
lugit naalagaaffiup iluani i-
nuit kikkulluunniit sumullu-
unniit ingerlallutik nunap
tunniussinnaasai inuutissar-
siutigisinnaavai. Tassuunati-
gullu Nuummi avataaneersu-
nik mattussineq pissusissa-
missuunngitsutut oqaatigisa-
riaqarpoq, imaluunniit Royal
Greenland A/S inuiaqatigiin-
nit pigineratutut inunnik as-
sigiinngisitsisutut oqaatigi-
neqartariaqarluni, borgme-
ster naggasiivoq. Saaffigin-
nissut imaqarnersiorlugu i-
lanngussaq aalisartut Paami-
uni peqatigiiffiani siulersui-
suisa siulittaasuata tullianit
Gerth Petersen-imit atsioqa-
taaffigineqarpoq, ilaatigullu
Royal Greenlandip qullersa-
qarfianut nassiussaalluni.
Grundloven og Royal Greenland
Enhver borger har ret til at udnytte landets ressourcer også krabber, siger
borgmesteren i Paamiut
NUUK (arl-.) - Det kan me-
get vel trække op til en ny
sag om Grundlovens over-
trædelse, efter at produkti-
onsudvalget i region Nuuk
har lukket for indhandling af
krabber til Royal Greenlands
fabrik i Nuuk for udenbys fi-
skere med den begrundelse,
at der er risiko for overfisk-
ning, og for at de lokale fi-
skere fra Nuuk ikke kan få til
smørret på brødet.
For få uger siden var
Landsstyre og Landsting op-
pe at toppes om retten til at
komme med forslag til fi-
nansloven. Nu rammes andre
direkte på brødet, hvis den
gordiske knude ikke løses.
Som det omtales andet sted i
bladet, så har Royal Green-
Land efter beslutning i pro-
duktionsudvalget lukket for
fiskere fra Paamiut, som har
ønsket at lande krabber i
Nuuk.
Herom skriver borgmeste-
ren i Paamiut, Kunak Lorent-
zen, blandt andet:
- Tirsdag den 7. november
aftaler jeg med lederen af
Royal Greenland A/S i
Nuuk, at fiskere fra Paamiut
uden problemer vil kunne
indhandle krabber i Nuuk ef-
ter fabrikkens anvisninger.
Efter denne samtale sætter vi
et opslag op i byen, hvor vi
opfordrer de fiskere, der vil
til Nuuk og fiske krabber, til
at melde sig, så vi kan få
uddelt krabbetejner, som
kommunen har anskaffet sig.
Dagen efter har regionsud-
valget i Nuuk lukket for ind-
handling for udenbys fiskere.
- Vi ved, især vores fiskere
ved, at der er gode forekom-
ster af krabber. Landsstyre-
området for fiskeri har en
bevilling til forsøgsfiskeri
efter krabber, Royal Green-
land vil, såfremt bestyrelsen
beslutter det, oprette en pro-
duktionslinje til krabber i
Paamiut. Hvem kan være
imod at starte et forsøgsfi-
skeri? Da der var godt med
fisk, var der ikke så få fiske-
re fra andre steder på kysten,
der tog til Paamiut for at fi-
ske, siger borgmesteren, og
nævner at blandt andre det
nuværende landsstyremed-
lem for fiskeri har været med
til at fiske ved Paamiut, og
han fortsætter:
Biologernes vurdering
- Er det ikke samfundets pligt
at skabe mulighed for et
alternativ på nuværende tids-
punkt? At biologernes vurde-
ring på grundlag af under-
søgelserne i fjor har været
udført på manglende grund-
lag, har det meget succesful-
de fiskeri vist. Man siger
ovenikøbet fra Royal Green-
lands side, at man ikke be-
høver at lave et forsøgsfiske-
ri, før man rigger et produk-
tionsapparat op. Vi må alle
kunne se, hvilken usikkerhed
vi vil have, hvis man laver et
produktionsapparat for dyre
penge, hvor man i en bestemt
lokalitet ikke ved, hvor store
mængder, der kan indhand-
les. Her i Paamiut har vi erfa-
ring for, at man lukker en
produktion på grund af for
lidt indhandling uden at tage
hensyn til, hvilken årstid for-
søgsfiskeriet er foretaget i.
Her tænker jeg på det sidste
forsøg på rejeproduktion,
hvor forsøgsfiskeriet be-
gyndte i den hårdeste vinter,
og selvom man kunne se, at
indhandlingerne var på vej
opad henimod foråret, stand-
sede man produktionen på
grundlag af en vurdering, der
gik ud fra en gennemsnitlig
indhandling over hele perio-
den. Det vil vi ikke risikere
igen, siger borgmesteren.
Åbn for indhandling
-Vi vil indtrængende anmode
Landsstyret om, at Royal
Greenland får en henvendel-
se fra Landsstyret om at åbne
for ondhandling for fiskerne
fra Sydgrønland i Nuuk, eller
at man i fællesskab placerer
et indhandlingsskib i Syd-
grønland. Ifølge Grundloven
kan enhver borger i et land
tage til en hvilken som helst
lokalitet i riget og udnytte
landets ressourcer. Under
hensyn til det synes beslut-
ningen, om at udenbys fiske-
re er udelukket fra at ind-
handle i Nuuk, ikke at være i
overensstemmelse med lo-
ven, da Royal Greeenland
A/S som samfundsejet gør
forskel på mennesker, slutter
borgmesteren. Henvendel-
sen, som her er bragt i ud-
drag, er medunderskrevet af
næstformanden for fiskernes
organisation i Paamiut Gerth
Petersen og blandt andet
sendt til Royal Greenlands
direktion.
Med hensyn til gordiske
knuder så havde man det i
oldtiden med at løse dem ved
at hugge dem over. Fordi en
metode er gammel, behøver
den ikke at være umoderne.
Pullatit inissittameri ajornartorsiutaanerarpaattaaq.
Det hævdes, at der også er problemer med placeringen af
tejnerne (Ass./foto: AG arkiv)
AALISARIUT
TUNINIAGAQ
GR 16-103 "KUNNI"
Ukioq sananeqarfia/sumi: 1981 Johs. Kristen-
sens Skibsbyggeri, Hvide Sande
■type: Shark.
Sananeqaataa: Kanunniusaq (lærk) manngertu-
minerlu.
Motoria: Saab Ford/100/80/F6-380 (ajoquteqar-
poq).
Tonnage: 33 fod, 10 BRT.
Naqinnerit ilisarnaatit: XP 5147
Aalisariaaseq: Qassutit/ningittakkat (Munkebi
linespil).
Angallatip pisiarinissaanut iluarsaannissaanullu
inuussutissarsiutitigut tapiissuteqartarfimmiit ta-
piissuteqartoqarsinnaavoq taarsigassarsitinne-
qarnissamut piumasaqaatit nalinginnaasut qin-
nuteqartumit naammassineqarsimappata.
Angallat maannakkut Upernavimmiippoq, ullunili
qaninnerni kujammut assartorneqarnissaa naa-
tsorsuutigineqarluni. Angallatip qanoq issusia
pillugu paasissutissat erseqqinnerusut aammalu
misissuataarneqarnissaa pillugu paasissutissat
pissarsiarineqarsinnaapput Siunnersuisarsim-
mut KIS, llulissat, tlf. 2 43 00, saaffiginninnikkut.
Pisiariumannilluni neqeroorutit nassiuteqqune-
qarput erhvervsstøtteudvalgemut, Box 680,
3900 Nuuk, kingusinnerpaamik 4. december
1995.
FISKEFARTØJ
TIL SALG
GR 16-103 "KUNNI"
Byggeår/sted: 1981 på Johs. Kristensens
Skibsbyggeri, Hvide Sande.
TVpe: Shark.
Materiale: Lærk på eg.
Motor: Saab Ford/100/81/F6-380 (defekt).
Tonnage: 33 fod, 10 BRT.
Kendingsbogstaver: XP 5147.
Fiskeriform: Garn/line (Munkebi linespil).
Der kan ydes erhvervsstøtte til køb og istand-
sættelse af fartøjet under forudsætning af, at an-
søger opfylder de almindelige udlånsbetingel-
ser.
Fartøjet henligger p.t. i Upernavik, men påreg-
nes transporteret sydpå en af de nærmeste da-
ge. Nærmere oplysninger om fartøjets stand
samt oplysninger om mulighederne for besigti-
gelse kan indhentes ved henvendelse til Konsu-
lentformidlingen KIS, llulissat, tlf. 2 43 00.
Eventuelle tilbud bedes fremsendt til erhvervs-
støtteudvalget, Box 680, 3900 Nuuk, senest d. 4.
december 1995.
Inuussutissarsiutinut
tapersiisarnermut ataatsimiititaliaq
Erhvervsstøtteudvalget
Box 680
3900 Nuuk