Atuagagdliutit - 06.06.1996, Page 17

Nr. 43 • 1996
17
GRØNLANDSPOSTEN
Boliger - Reparation og vedligeholdelse
Af Isak Trolle/ Qaqortoq
Grove beskyldninger mod
kommunerne stod at læse i
AG’s leder den 14. maj 96.
Ganske tilsvarende blev
fremsat af Jørgen Labansen i
Radioavisen om aftenen den
23. maj: At den offentlige bo-
ligmasses generelt dårlige
vedligeholdelsestilstand skyl-
des statens og senere hjem-
mestyrets samt kommuner-
nes manglende evne til at
vedligeholde boligerne.
Endvidere påstås det, at
kommunerne har brugt husle-
jeindbetalingeme fra hjem-
mestyrets boliger og således
de penge, kommunerne fik af
hjemmestyret til reparation
og vedligeholdelse, til »noget
helt andet«. Det er direkte
usandt. Når AG og Jørgen La-
bansen på den måde beskyl-
der kommunerne for at have
stukket andres penge i egen
kasse, kan man venligst væl-
ge at tro, at de ikke ved, hvad
de taler om. I modsat fald bru-
ger AG og Jørgen Labansen
usandheder i en anden sags
tjeneste. Og da synes sagen at
have endnu mere alvorlig
karakter.
Det må derfor være på sin
plads at slå nogle kendsger-
ninger fast: Allerførst kan
kommunerne ikke have an-
svaret for kvaliteten - eller
mangel på samme - af
60’emes byggeri, eller i det
hele taget den ældre bolig-
masse. Kommunerne blev
først oprettet i 75, og først
langt senere, hen mod
80’eme, kom der gang i det
kommunale boligbyggeri.
Til og med 94 stod kommu-
nerne som bekendt for admi-
nistrationen, drift vedligehol-
delse af hjemmestyrets boli-
ger. Men huslejeindbetalin-
geme er naturligvis gået til
boligejeren, hjemmestyret.
Det er ligeledes hjemmesty-
ret, der årligt har bestemt, via
Finansloven, hvor meget der
måtte og skulle bruges til
reparation og vedligeholdel-
se. Ofte ikke så meget, som
kommunerne kunne ønske,
men opgaven for kommuner-
ne har så været at få så meget
som muligt ud af pengene.
At påstå, at kommunerne
har brugt pengene til noget
andet, er noget eklatant slud-
der og det samme som at
beskylde kommunerne for
svindel, boligdirektoratet, der
jo havde en kontrolopgave,
for uduelighed og kommuner-
nes såvel som hjemmestyrets
revision for at være inkompe-
tent.
Drift og administrationen
af boligerne, og dermed repa-
ration og vedligeholdelse, er
sket efter de dengang gælden-
de regler. Det er i den forbin-
delse værd at bemærke sig,
dels at den kommunale bolig-
masse er nyere og dermed ik-
ke så dyr at vedligeholde, dels
at en række kommuner, og
heriblandt Qaqortup kommu-
nia, alligevel gennem flere år
har brugt stort set lige så man-
ge penge på reparation og
vedligeholdelse, som vi gør
og skal gøre efter de nugæl-
dende regler.
Man kan altid mene, at der
skal have været brugt endnu
flere - men pengene skal jo
komme ét sted fra. Hvis ikke
direkte fra lejerne i form af
husleje, så via skatten, som
lejerne jo også betaler!!
Der er ingen grund til at tro,
at pengene til reparation og
vedligeholdelse bliver flere,
blot fordi INI a/s er blevet
etableret. Kun hvis huslejen
sættes op. Derimod er der
næppe nogen tvivl om, at bu-
reaukratiet lever i bedste vel-
gående, og at administrations-
omkostningerne er steget. Der
er heller ingen grund til at tro,
at INI a/s kan forvalte de eksi-
sterende midler bedre, end
kommunene har gjort. Og det
er ganske uhørt, når AG og
Jørgen Labansen ligefrem be-
skylder kommunerne for at
have misbrugt midlerne.
Nuup Kommunea pissarsiorpoq
Maskinmesterimik
Nuup Kommuneata nunaqarfimmi Qeqertarsuatsiaani innaallagissamik imermiliu piler-
suiviani maskinmesteritut atorfik sapinngisamik piaarlumik isumaqatigiissuteqarnikkul-
luunniit sulilersussamik inuttassarsiorneqarpoq.
Aaqqissuussaanikkut inissisimanera.
Innaallagissamik imermiliu pilersuivik Teknikkikkut Avatangilsinullu Ingerlatsiviup Inger-
latsinermut immikkoortoqarfiata ataaniippoq, maskinmesterilu immikkoortoqarfimmi in-
geniørimut attaveqartartuuvoq.
Maskinmesterip saniatigut innaallagissiorfimmi sulisorineqarpoq ikiorti ilinniarsiman-
ngitsoq ulloq naallugu sulisartoq.
Innaallagissiorfik.
Innaallagissiorfimmik diesel-itortumik, atuisartunut 120 missaanniittunut ukiumut
1.000.000 kWh-mik pilersuisartumik ingerlatsineq aserfallatsaaliinerlu. Ingerlatsinermi
suliassat ilagaat imermik kissartumik igitassamik nukissiorfik, innaallagissap aqqutaa
aamma aqquserngit qullii.
Imermik pilersuiffik.
Imermik pilersuiffimmik, imiisivilimmik imeqarfilimmillu erngullu aqqutissartalimmik i-
ngerlatsineq aserfallatsaaliinerlu. Illut amerlanerpaartaat erngup attaviinut attavilersimap-
put ukiumullu imeq 15.000 m3 missaaniittoq agguaanneqartarpoq.
Suliassat.
Maskinmesterip Qeqertarsuatsiaani innaallagissamik imermiliu pilersuinerup teknikkikkut
aningaasaqarnikkullu akisussaatfigaa ulluinnarnilu nunaqarfimmiunik innaallagissamik
imermiliu tunisassiornermi agguaassinermilu ingerlatsinermik aserfal latsaal i i nerm i 11 u
isumaginniitigalunilu nammineq peqataasassalluni. Tamatuma saniatigut maskinmesteri
nunaqarfimmi teknikkikkut suliassatigut allatigut peqataasassaaq kiisalu piareersimanis-
samut pigaartooqataasassalluni.
Piumasaqaatit.
- Maskinmesteritut soraarummeersimaneq elektroinstallatøritut misilitsinnermi angusisi-
massalluni imaluunniit elektroinstallatøritut soraarummeersimassalluni motoorinik die-
sel-itortunik ingerlatsinermi aserfallatsaaliinermilu misilittagaqarluni, imaluunniit alla-
tut naleqquttumik ilinniagaqarsimassalluni.
- Namminersorluni sulisinnaassaaq akisussaassuseqarluni kiffartuusserusussuseqarlu-
nilu.
- Suliatigut ingerlalluartuussaaq sulianillu, aamma suliami avataaniittunik, sulerusus-
suseqassalluni.
- Silassorissuussaaq piumassuseqarluartuullunilu.
- Allaffissornikkut misilittagaqarneq iluaqutaassaaq.
Inuk.
Inuttut piginnaassuseqarnikkut pingaartipparput suliamut tunniusimasuusutit, qiimasuu-
sutit suleqatikkuminartuullutillu, tamatigoortuusutit, ammasuullutit suliassallu arlallit
ataatsikkut ingerlassinnaallugit, kiisalu ulapaarfimmi sulisinnaassuseqassallutit.
Neqeroorutigaavut.
- atorfik pissanganartoq piumasaqaateqarfiusorlu inuttut suliatigullu unammilligassaru-
jussualik aammalu inuttut ineriartornissamut periarfissarissaartoq.
- akissarsiat atorfeqarnermilu atugassaqartinneqarneq Kalaallit Nunaanni Namminersor-
nerullutik Oqartussat aamma kattuffippit isumaqatigiissutaat atuuttoq naapertorlugu.
- atorfimmut atasumik inissaqartitsisoqarpoq maleruagassat qaqugumulluunniit atuuttut
malillugit siumut akiliummut ineqarnermullu il.il. akiliiffigineqartartussamik.
- atorfininnermut atasumik angalaneq pequttallu assartorneqarnerat akiliunneqassapput
atorfininnerup nalaani maleruagassat atuuttut malillugit.
Erseqqinnerusumik paasissutissat.
Pissarsiarineqarsinnaapput ingerlatsivimmi pisortamut Kim Hvistendahl-imut tit. 2 33 77
lokal 111-mut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik 29/96-imik ilisarnaaserlugu ilinniagaqar-
simanermut siusinnerusukkullu suliffigisimasanut paasissutissartalik soraarummeersi-
manermut uppernarsaatit nuutinneqarnerannik, paasissutissanik oqaaseqaatinillu imalik
kingusinnerpaamik 27. juni 1996 uunga nassiunneqassaaq:
Nuup Kommunea søger
Maskinmester
Til Nuup Kommuneas el- og vandforsyningsanlæg i bygden Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæs-
set er en stilling som maskinmester ledig til besættelse snarest muligt eller efter nærme-
re aftale.
Organisatoriske forhold.
El- og vandforsyningen hører under Forvaltningen for Teknik og Miljø, Driftsafdelingen,
og maskinmesteren refererer, til afdelingsingeniøren.
Der er udover maskinmesteren ansat en heltids ufaglært medhjælper på elværket.
Elforsyningsanlæg.
Drift og vedligeholdelse af dieselelværk, som årligt leverer ca. 1.000.000 kWh til ca. 120
brugere. Ligeledes hører drift af spildvarmeanlæg, lavspændingsnet og vejbelysning
under arbejdsområdet.
Vandforsyningsanlæg.
Drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg, som består af vandreservoir for overfla-
devand og vandværket med tilhørende fordelingsnet. Flertallet af ejendommene er tilslut-
tet trykvand, og den samlede indpumpning er på ca. 15.000 m3 årligt.
Arbejdsområde.
Maskinmesteren har det tekniske og økonomiske ansvar for el- og vandforsyningsanlæg
i Qeqertarsuatsiaat og skal forestå og selv deltage i den daglige drift og vedligeholdelse i
forbindelse med produktion og distribution af el- og vand til bygdens forbrugere. Endvi-
dere skal maskinmesteren være indforstået med at deltage i andre opgaver af teknisk art i
bygden, samt deltage i rådighedsvagt.
Kvalifikationer.
- Maskinmestereksamen med godkendt prøve for elektroinstallatører, eller elektroinstal-
latør med erfaring indenfor drift og vedligeholdelse af dieselmotorer, eller anden rele-
vant uddannelse.
- Kan arbejde selvstændig og er ansvarsbevidst og serviceminded.
- Skal være fagligt velfungerende og have udpræget lyst til at beskæftige sig med opga-
ver også udenfor sit fagområde.
- Er i besiddelse af en god portion sund fornuft og gåpåmod.
- Administrativ erfaring vil være en fordel.
Personen.
At personlige egenskaber lægger vi vægt på, at du er engageret, har et godt humør og
gode samarbejdsevner, er fleksibel, udadvendt og i stand til at håndtere flere opgaver på
samme tid, samt være i besiddelse af evnen til at arbejde under pres.
Vi tilbyder:
- et spændende og krævende job med store personlige og faglige udfordringer og gode
muligheder for personlig udvikling
- løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. gældende overenskomst mellem Grønlands Hjemme-
styre og den faglige organisation.
- der vil til stillingen kunne anvises tjenestebolig mod betaling af depositum og husleje
m.v. efter de til enhver tid gældende regler
- der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler på ansættelses-
tidspunktet.
Yderligere oplysninger.
Kan fås ved henvendelse til forvaltningschef Kim Hvistendahl på tit. 2 33 77 lokal 111.
Ansøgning.
Ansøgning mærket stillingsopslag nr. 29/96 bilagt oplysninger om uddannelse, tidli-
gere beskæftigelse, kopier af eksamensbeviser, referencer og udtalelser fremsendes
senest den 27. juni 1996 til:
Akissasialerinermut Sulisoqarnermullu Immikkoortoqarfik
Postboks 1005 • 3900 Nuuk • Fax. (00 299) 2 18 73