Atuagagdliutit - 25.07.1996, Side 2

2
Nr. 57 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Ud9iV8r
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
| (siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
'Løsjsalgspris: kr. 15,-
Gir8 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuaga^ivik/EskimoPir^^
Ulla Arlbjørn (bureauchef) *
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
f%Éaaj2'aj?s(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
INNORLUUTILLIT ALLAT
INNORLUUTEQARLUNI inuusoq qanorluunniit
innorluuteqaraluaruni ajornaatsuinnaanngitsumik
atugaqartarpoq. Pingaartumik nunatsinni sila peq-
qamiissinnaallunilu tulluanngissinnaasoq, innorluu-
tillillu ajomaannerusumik angalasinnaatinniarlugit
iliuuserineqartartut suli pitsaanngitsut.
Arlalippassuartigulli »innorluutiliinnaat« (taaguut
utoqqatsissutigaarput) pisariaqartumik ikiorsemis-
saat isummerfigineqareersoq, tapersersomeqarlutil-
lu imminnut ikiorsinnaanissaminnut aaqqissuiffigi-
neqartartut, innorluutillit allat pillugit paatsuunga-
nartumik erseqqinngitsumillu isummertoqarpoq.
Eqqarsaatigineqartut tassa, amerlanerit kalaallit
angutit, qaratsaminnik aanaartornikut. Ikiomeqar-
tamerat unitsinneqajaartarpallaaqaaq. Napparsim-
mavimmit angerlartinneqaraangamik sungiusame-
rat, tarnikkut timikkullu ikiomeqamerat unitsinne-
qartarpoq, kingunerinngitsoortamagulu pitsanngori-
artomatik ajorsiartuinnartamerat.
AG-p normuani kingullermi tusagassiortup Karen
Kleinschmidt-ip nangeqattaartussanngorlugu allaa-
serisani aallartippaa. Qaratsaminnik aanaartoorsi-
masut nakorsaatitigut inuttullu ikiomeqamerat pine-
qarput. Ilaatigut oqaluttuarineqarpoq nunatsinni
toqqutigineqarnerit ilagigaat - kræftimut aamma im-
minomermullu tulliulluni - eqqartorneqarpoq nap-
paammik taassuminnga toqquteqanngitsut ilaqutaa-
salu inuuneq allanngorujussuaraangat ajomartorsiu-
tit naapittagaat.
Nappaatillit ilaqataallu Karen Kleinscmidt-imut
tupannerujussuaq oqaluttuaraat, nappaammut aam-
malu inummut ilaquttanullu eqeersimaartunut suli-
assarsiuinnartunullu allanngomerujussuaq, tassan-
ngaannaq isersimaannalerluni uninngaannalerlunilu
inuuneqalemeq atugarilerlugu. Allaaserisani erser-
sinneqarpoq allaffissornikkut malittarisassanik
malinninniarluni arriillisaanemjussuit napparsima-
sunik ilaquttanillu ikiorneqamissamik pisariaqartit-
sisunut, sumillu ikiomeqamissaminnik ilisimasa-
qanngitsunut akornutaasomjussuaq. Ilaat kaassuar-
takkanik assakaasulinnik ukiorpassuit utaqqisaria-
qartarput, allat pisussinnaajunnaartarput sungiusar-
neqarnerat ingerlateqqinneqartannginnami.
Tunngaviusumilli isummertoqarpoq pisortat pi-
sussaaffitik naammassiniartaraat, ilaatigulli periar-
fissaalatsinerit - aningaasatigut, sulisutigut allatigul-
lu - peqqutaallutik qaratsaminnik aanaartoorsimasut
atoruminartumik inuuneqalersinnaanerannut pisari-
aqartumik ikiuisamerit naammanngilluinnartut.
AANAARTOORNERUP KINGORNA napparsi-
masut pitsaasumik sungiusartariaqarput, ilaanni tar-
nikkut timikkullu ataatsikkut. Napparsimasullu a-
merlanerit eqqarsaatigalugu napparsimmavimmit
angerlartinnerisa kingoma nappaqqinnissat pinngit-
soortinniarlugu ingerlateqqittariaqarluni.
Taamaaliortoqartanngilarli. Napparsimasut a-
ngerlartinneqartarput napparsimajunnaareersutut
isigalugit, imminnut isumagisussanngorlugit. Su-
ngiusaqqinneqartannginnerat kisimi ajoqutaanngi-
laq. Ilaqutariit inooqatigiinneranni siunnersomeqar-
nissaat pisariaqartorujussuuvoq, tamannali suusupa-
gineqartomjussuuvoq.
Amerlasuut »siusippallaamik« qaratsaminnik aa-
naartoortarput, amerlanerillu ilaqutariit inuunermin-
ni allannguutemjussuaq sapertarpaat. Ajomartorsiu-
tit nalliutilersarput soorlu avinnerit, imminomerit
paaqqutarinnerluinerillu. Ilaat 50-it missaannaanni
ukioqartut utoqqaat illuinut nuutsinneqartarput, uki-
orpassuamilu inuuloortarput ullut arlaanni inuuner-
mik kipinissaat utaqqiloorlugu.
PIAARPALLAAMIK ikiorneqarunnaartarnerisa
assigiinnarpaa imminiiginnaaneq. Ilikkareersimasat
pigiinnamiassagaanni sungiusaaqqittuameq pisaria-
qarpoq.
Ajomeruvorli ilaqutariit imminnut isumagitiaar-
paallaartamerat, taamaaliomikkummi aporfissar-
passuaqalersarmata. Ilaqutariit ikinnerit sillimareer-
natik tunaartaqamatillu aporfissaasinnaasut ajor-
nartorsiutaasinnaasullu, qaratsamik aanaartoome-
rup kinguneranik innorluuteqalememp kinguneri-
sai, qaangerniarsinnaavaat. Sillimatigalugit tunaar-
tarisariaqartut tassaassapput siunnersuinerit, ilitser-
suinerit, kaammattuinerit ikiuinerillu.
NAMMINEERTINNEQARNEQ. Tamanna innor-
luutilinnut aaqqissutissatsialaarpasippoq. Ikior-
neqarluni imminut ikiorsinnaalemeq ilaanni aaqqis-
sutissaasarpoq pitsaasoq, innorluuteqalersimasut
atugarliuleraluarnerannut taarsiunneqarsinnaasoq.
Innorluutillilli amerlasuut assigalugit, qaratsa-
mikkut aannaartomikut imminnut ikiulersinnaan-
ngillat - katsorsameqarlutik aaqqitsinneqanngikku-
nik. Qujanartumilli aaqqissimasunik assersuutis-
saqarpoq. Nappaammilli annertunemsumik eqqor-
neqartut ikiomeqartuartariaqarput. Napparsimma-
vimmit angerlartinneqamertik peqqutigiinnarlugu
aaqqittanngillat. Tamanna sillimaffigisariaqarpar-
put, pingaartumik peqqinnissaqamermi inunnillu
ikiusamermi, periarfissallu atorluarlugit nalimmas-
sarlugit, taamaalilluni inuit tamakku nallinnartut
taamatut atugaqaraluarlutik sapinngisamik pitsaasu-
mik inuunissaminnut periarfissinneqaqqullugit.
»ANDRE« HANDICAPPEDE
HANDICAPPEDE er under alle omstændigheder
en gruppe, der ikke har det for nemt. Især i Grøn-
land, hvor klimaet kan være barskt og upraktisk, og
hvor traditionerne for at skabe fremkommelige mil-
jøer for de handicappede endnu ikke er for gode.
Men mens der på mange måder er klare holdnin-
ger til den hjælp, »normale handicappede« (und-
skyld udtrykket) skal have, og den selvhjælp, de
selv med fornøden støtte skal etablere, så er der en
tåget og uklar holdning til en anden gruppe handi-
cappede.
Det handler om den meget store gruppe menne-
sker, fortrinsvis grønlandske mænd, der rammes af
hjerneblødning. Hjælpen til dem stopper alt for tid-
ligt. Når de udskrives, er det slut med genoptræning,
psykologisk og fysiologisk hjælp, og stagnation og
tilbagegang i deres tilstand er en uundgåeligt følge.
AG startede i sidste nummer en artikelserie af
journalist Karen Kleinschmidt. Den handler om
hjerneblødninger og beskæftiger sig med sygdom-
men i både medicinsk og social sammenhæng. Seri-
en fortæller blandt andet, at sygdommen er en af de
hyppigste dødsårsager i Grønland, og den beskriver
de vanskeligheder, de overlevende patienter og
deres familier møder, når tilværelsen pludselig ænd-
res så radikalt.
Patienter og pårørende fortæller til Karen Kleins-
chmidt om chokket, både over sygdommen og over
den omvæltning, det er for en mobil, aktiv og fore-
tagsom familie, pludselig at blive naglet til et inde-
muret og stillestående tilværelse. Artiklerne afslø-
rer, hvordan den bureaukratiske træghed virker afvi-
sende på patienter og familier, der har brug for
hjælp, men ikke aner, hvordan de skal få den. Nog-
le venter i årevis på en kørestol, og andre mister
førligheden, fordi genoptræningen ikke fortsættes.
Hovedindtrykket er dog, at myndighederne gør
deres pligt, men at de blandt andet på grund af res-
sourcemangel langt fra yder, hvad der er nødvendigt
for at skabe en rimelig tilværelse for hjemeblød-
ningpatienteme.
EFTER HJERNEBLØDNING SKAL patienter
gennemgå en grundig genoptræning, undertiden bå-
de psykisk og fysisk. Og den skal for de fleste pati-
enter fortsætte efter udskrivningen for at undgå til-
bagefald.
Men sådan går det ikke. Patienterne slippes efter
hjemkomsten, som om de var helbredt, og må klare
sig selv. Men det er ikke bare genoptræningen, det
er galt med. Behovet for rådgivning på det familie-
sociale område er enormt. Alligevel forsømmes det.
Mange rammes »alt for tidligt« af en hjerneblød-
ning, og den fuldkomne forandring i familiens liv er
mere, end mange kan klare. I kølvandet på de pro-
blemer kommer skilsmisser, selvmord og misrøgt.
Nogle sendes på alderdomshjem i en alder af et
halvt hundrede år og henvises til et langt liv i stadig
venten på, at det en dag skal slutte.
ALT FOR TIDLIGT at slippe patienterne er det
samme som at opgive dem. Genoptræningen skal
fortsætte for at holde de oplærte færdigheder ved
lige.
Men alt for tidligt at overlade de ramte familier til
sig selv er endnu værre, fordi deres situation rum-
mer utallige fælder. Det er de færreste familier, der
uden sikkerhedsnet kan takle den vifte af forhin-
dringer og vanskeligheder, som følger af en pludse-
lig invalidering efter hjerneblødning. Sikkerheds-
nettet skal være rådgivende, vejledende, opfølgende
og hjælpende.
KLARE SIG SELV. Sådan lyder den ideelle løs-
ning på handicappedes situation. Gennem hjælp til
selvhjælp skabes undertiden gode løsninger på den
vanskelige situation, handicappede ellers befinder
sig i.
Men ligesom mange handicappede aldrig kom-
mer til at klare sig selv, sådan kommer hjerneblød-
ningspatienter heller ikke til det - med mindre de
helbredes. Men de, der rammes hårdere, skal hjæl-
pes altid. De bliver ikke raske, blot fordi de udskri-
ves. Det må vi indstille os på både indenfor sund-
hedsområdet og socialområdet og tilpasse ressour-
cet, så disse stakkels mennesker får mulighed for at
leve det efter omstændighederne bedst mulige liv.
Læs Karen Kleinschmidts artikelserie.
ASS./FOTO: AG-FOTO