Atuagagdliutit - 25.07.1996, Qupperneq 6

6
Nr. 57 • 1996
7^a^a^c/é/'u. É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Leo Denner-ip tulluusimaarluni timmisartuarannguami atortuni takutissorpai. Leo Denner demonstrerer stolt sit udstyr i den lille flyvemaskine.
Halvanden gang rundt
om jorden i Grønland
Flyundersøgelser skal afsløre geologiske værdier
NUUK(JB) - De danske og
grønlandske råstofinteresser i
Grønland gør fælles front for
at øge den specifikke viden
om Grønlands Geologiske
forhold. Men det er ikke
oplysningsprojekter, de står
sammen om. Det er under-
søgelser, der skal fravriste
den grønlandske geologi flest
mulige hemmeligheder.
De elektromagnetiske må-
linger, som allerførst blev
gennemført af kryolitselska-
bet Øresund og siden er gen-
optaget af GEUS (tidligere
kaldet DGGU - danske og
grønlandske geologiske un-
dersøgelser) og hjemmesty-
rets råstofkontor, fortsætter i
håbet om en dag at kunne
præsentere de magnetiske
afvigelser over hele Grøn-
land.
Efter de afsluttede flymå-
linger udarbejdes der rappor-
ter og et omfattende kortma-
teriale over de nye omrråder. 1
år gennemføres der både
AEM- og AEROMAG-un-
dersøgelser. Det første bety-
der Airbom Electronic Mag-
netic Surveys og det andet
Aeromagnetiske undersøgel-
ser. Forskellen er, at AEM-
undersøgelseme giver et be-
tydeligt mere nuanceret bille-
de af de geologiske forhold,
både de magnetiske foran-
dringer, elektronomagnetiske
målinger ligesom metoden
måler radioaktiv stråling fra
kalium, torium og uran.
halvanden gang rundt om jor-
den.
Til dato har selskabet gen-
nemfløjet 49.000 kilometer
og mangler altså 19.000.
Maskinen flyver forholdsvis
lavt overjorden og følger ter-
rænet op over fjelde og ned i
dale. Afstanden til jorden skal
hele tiden være den samme.
Unojagtigheder
De magnetiske undersøgelser
efter AEROMAG-metoden
kunne være forbundet med
stor usikkerhed, hvis ikke det
havde været muligt at korri-
gere for den støj og de mag-
netiske forstyrrelser, som
blandt andet skyldes de sam-
me kosmiske forhold, som
danner nordlys.
For at korrigere har Geoter-
rex opsat en jordstation ved
Lufthavnen i Nuuk, og statio-
nen her registrerer de magne-
tiske forhold på den bestemte
position. De udefra kommen-
de forstyrrelser, der afløses på
denne station fratrækkes re-
sultatet af flymålingerne, idet
man går ud fra, at de elektri-
ske og magnetiske forstyrrel-
ser er ens i hele området.
AG’s medarbejder tog med
geolog Mogens Lind fra Rå-
stofkontoret på besøg hos
projektleder Dawin Allen,
Geoterrex. Han sidder i et hus
nede ved havnen i Nuuk og
får en computer til at bearbej-
de data og korrigere for de
forstyrrelser, som jordstatio-
nen afslører.
Dawin Allen lokkede os
med ud til lufthavnen, og
viste sin jordstation frem.
Den holder til i et boilerrum i
den lille hangar. Dataene fra
jordstationen skrives ud på
diskette og parres med disket-
ten fra flyet.
Kompakt flyvemaskine
Leo Denner, der leder måleo-
perationeme i flyet, viste os
ind i den lille maskine, hvor
han fortalte om det sindrige
udstyr. Han pegede computer,
satellit-navigator, kamera og
TV-skærm og flere andre
instrumenter, vi ikke have
forstand på at vurdere.
Et af dem gjorde dog
særligt indtryk. Det var en
stor, sort kasse, som havde til
opgave at korrigere for alle
mulige forstyrrelser som
rystelser i maskinen, elektro-
magnetiske støjkilder i flyet
og meget andet, der kunne
stikke en kæp i hjulet på
undersøgelsesprogrammet.
- Før i tiden »rensede« man
maskinerne fuldstændigt, for-
talte han os inde i den trange
maskine. - Alt unødvendigt
elektronik blev fjernet, og
kabler og kredsløb blev redu-
ceret til et minimum, så de
ikke kunne udsende elektro-
magnetiske forstyrrelser. Men
det er slet ikke nødvendigt i
dag. - Denneher, han klappe-
de på kassen, - kompenserer
for det hele, og vi kan sim-
pelthen indrette standardfly til
denne opgave.
Ud af et hul i bunden af den
lille maskine peger et video-
kamera ned mod jorden. Her
optages jordens overflade
med nøjagtige tidsangivelser
og geografiske koordinater,
som gør det muligt til hver en
tid og skaffe sig et visualise-
ret billede af nogle konkrete
måleresultater.
Den lille maskine medbrin-
ger brændstof til i alt ni timers
flyvning, men for at have
brændstof nok til om nødven-
digt at vælge nye destination
slutter flyvningen efter cirka
syv timer. Men det er også en
hård tøm, ikke mindst for
piloten, der skal følge kursen
minutiøst på satellit-navigato-
ren og samtidig holde den
samme højde over jorden op
og ned over terrænet.
Aktive undersøgelser
AEM-undersøgelserne er
mere aktive. Her sender
maskinen et elektromagnetisk
felt ned i jorden, hvor visse
mineraler vil danne en induk-
tionsstrøm, der kan måles af
lavthængende sonder midt
mellem flyet og jorden.
Disse målesresultater er
mere nuancerede og er lige-
som et skridt videre fra de
magnetiske målinger, vi ken-
der fra AEROMAG.
Derfor er AEROMAG-un-
dersøgelseme i virkeligheden
et program, der giver indtryk
NUUK(JB) - Vi har en drøm
om, at gennemføre magneti-
ske målinger af hele Grøn-
lands kyststrækning, siger
geolog Mogens Lind, Råstof-
kontoret, til AG. - Men vi ved
ikke, om det lykkes. Det
koster mange penge, og vi har
ingen garantier for, at de kan
bevilges.
- Men vi synes foreløbig,
det er fantastisk, at hjemme-
styret bevilger så mange pen-
ge til disse flyundersøgelser.
Nogle af dem gennemføres i
finansielt samarbejde med
den danske råstofforvaltning,
mens andre programmer gen-
nemføres for hjemmestyrets
penge alene.
- Naturligvis er det tænkt
som en investering, fortsætter
Mogens Lind. Og han oply-
ser, at der som resultat af
beslutningen om at gennem-
føre AEROMAG-undersø-
gelsen er søgt koncession i
stort set hele området. Der er
altså ingen tvivl om, at fly-
undersøgelserne øger interes-
af de store linier i geologien.
Disse noget grove resultater
danner grundlag for overve-
jelser om, hvorvidt man skal
sætte yderligere ind i de mest
interessante områder.
De mere nuancerede under-
søgelser kan være geofysiske
undersøgelser af forskellig
art. Den kan ske både med fly
og ved hjælp af geologiske
feltundersøglser som for
eksempel sedimentundersø-
gelser, der analyserede for
bestemte mineraler.
AEM-undersøgelserne i år
udføres i et område i Sermi-
ligaaq og på Arsukøen, hvor
Råstofkontoret ved, der er
potentiale for guld, kobber og
zink-forekomster.
sen for efterforskning.
- Og noget må vi gøre, siger
Mogens Lind. - Mod vest har
vi en nabo med umådelige
landområder, der allerede er
er temmelig godt kortlagt
med magnetiske flyunder-
søgelser, og derfor må vi til-
byde noget lignende.
- Men har vi så overhove-
det en chance for at korne i
betragtning?
- Ja, det har jo vist sig, og
Grønland har fordele fremfor
Canada, hvor grundfjeldet
ikke rager frem i overfladen. I
Grønland kan man se geolo-
gien for fødderne af sig, og
det er blandt andet en ting, der
tiltaler mineselskabeme.
AEROMAG-undersøglser-
ne, der strækker sig fra Færin-
gehavn til Arsuk, er finansie-
ret ligeligt af hjemmestyret og
den danske råstofforvaltning.
AEM-undersøgelserne beta-
les af hjemmestyret alene.
Hvert af programmer koster
fem millioner kroner.
Dawin Allen AEROMAG
tunngavigalugu misissuL
nermi pisortaavoq.
Dawin Allen er projektleder
på AEROMAG-undersøgel-
seme.
Halvanden gang
rundt om jorden
AEROMAG-undersøgelseme
bygger alene på måling af de
magnetiske forandringer i de
områder, maskinen overfly-
ver. Til gengæld er det et
gevaldigt områder, der over-
flyves med den lille canadiske
maskine fra selskabet Geoter-
rex, der udfører undersøgel-
serne for Råstofkontoret.
AEROMAG-området går i
år fra Færingehavn til lidt
nord for Arsuk. Hele kystlan-
det overflyves i lange lige
nord-syd linier med en halv
kilometers mellemrum - op
og ned langs kortet i en uen-
delighed. For at krydschecke
de gennemførte målinger fly-
ves der desuden på tværs af
feltet med 5 kilometers mel-
lemrum - i alt mere end
68.000 kilometer. Mere end
En investering
i fremtiden
ASS7FOTO: AG-FOTO