Atuagagdliutit - 25.07.1996, Qupperneq 11

Nr. 57 • 1996
11
GRØNLANDSPOSTEN
Inuusuttut salliunneqartarput
Aanaartoorsimasut tamarmik tarnip pissusaanik ilisimasalimmit ikiorneqarsinnaanngillat
NUUK(KKL) - Nunatsinni
qaratsamikkut aanaartoorsi-
masut amerlangaarmata ta-
marmik qarasaasa suleqqiler-
nissaasa sungiusarneqarnis-
saannut periarfissaqanngilaq.
Nakorsaqarfimmi aningaa-
saliissutinik atorluaaniarluni
inuusunnerit ilinniagaqarsi-
masut tarnip pissusaanik ilisi-
masalimmik oqaloqateqartar-
nerni salliunneqartarput.
- Sinerissami nakorsaqar-
finni assigiinngitsuni ilisima-
neqarpoq aanaartoortut ta-
marmik ikiorneqarsinnaan-
ngitsut. Nakorsat nalunnge-
NUUK(KKL) - De mange
tilfælde af hjerneblødninger i
Grønland gør, at alle hjemeb-
lødningsramte ikke kan få
hjælp til psykologisk genop-
træning.
De yngre patienter priorite-
res øverst, for at de økonomi-
ske bevillingen til sundheds-
væsenet bruges så effektivt
som muligt.
- I de forskellige lægedi-
strikter er personalet godt klar
over, at alle hjerneblødnings-
ramte ikke kan få hjælp. Læ-
gerne er godt klar over de fak-
tiske forhold, og de har erfa-
ring med at blive afvist, når
de henvender sig til os på
Dronning Ingrids Hospital for
at få psykologisk hjælp til
hjemeblødningsramte patien-
ter fra kysten, på grund af
manglende ressourcer.
Det siger klinisk psykolog
på Dronning Ingrids Hospital
Ernst Peilmann.
- Ved prioriteringer er det
et spørgsmål, om patienten er
ung, gammel, faglært eller
ufaglært. Hvis man ved, at en
35-årig hjemeblødningsramt
vil komme sig fysisk over
slagtilfældet og, hvis han er
faglært, kan han få hjælp af en
psykolog til at få genoptrænet
sin hjerne til at arbejde igen.
- Det er i sidste ende et
spørgsmål om at bruge de
økonomiske bevillinger til
sundhedsvæsenet så effektivt
som muligt, forklarer Emst
Peilmann.
Tab af identitet
Det er en stærk oplevelse at
blive ramt af en hjerneblød-
ning, og det er vigtigt at få
psykologisk bistand for at
komme sig psykisk over ople-
velsen.
- Det at blive ramt af en
hjerneblødning er for mange
en voldsom oplevelse og
mange dør af det. Hvis man
ikke dør af det, ved man, at de
fleste får en alvorlig hjerne-
skade. Sådan en skade kan
betyde tab af ens identitet, da
reertarpaat pissutsit piviusut
qanoq innersut, misilittaga-
qarfigaallu Dronning Ingrid-
ip Napparsimmavianut atta-
veqaraangamik ikiomeqamis-
saminnut periarfissaqaratik.
Taama oqarpoq Dronning
Ingrid-ip Napparsimmaviani
tarnip pissusaanik ilisimasa-
lik, Ernst Peilmann.
- Qaratsamigut aanaartoor-
simasup utoqqaanera inuu-
sunneraluunniit, ilinniagaqar-
simanera ilinniagaqarsiman-
nginneralu tarnip pissusaanik
ilisimasalimmit ikiorneqar-
nissamut apeqqutaatinneqar-
vores identitet er i hjernen.
Følelsen af at ens personlig-
hed er revet væk ved en hjer-
neblødning og samtidig ang-
sten for at dø, kan ændre pati-
entens personlighed, og den
ramte har grund til være
angst.
Skaden efter en hjerneblød-
ning kan være større eller
mindre.
Hvis skaden ikke er så stor,
er det lettere at komme sig
over den, men hvis skaden er
stor er det straks værre.
- Forskellige omstændighe-
der gør, at patienten bliver
ked af det, og det bliver svært
at lære noget nyt og fastholde
det, man tidligere har lært.
Det kan blive så svært, at man
ikke kan huske, hvad man
selv hedder. Man glemmer
sin kones eller mands og
børns navne. Der sker forvir-
ring omkring dagligdags ruti-
ner og mange mennesker, der
bliver ramt af en hjerneblød-
ning, bliver utrygge, og der er
grund til at frygte, at man i
fremtiden ikke kan komme ud
af utrygheden. Derfor er det
vigtigt at få genoptrænet sin
hjerne til at arbejde igen ved
at tale med en psykolog, siger
Ernst Peilmann.
Afvisninger
Nogle patienter med hjerneb-
lødninger, der bliver henvist
fra en anden afdeling på
hospitalet, bliver til tider
afvist.
- Vi afviser midlertidigt pa-
tienter med hjerneskader, hvis
de er blevet henvist til os for
tidligt. Ved en hjerneskade
skal hjernen først have tid til
at finde sig selv, og det er tit,
at vi siger til vedkommende,
at han eller hun skal komme
igen om tre eller seks måne-
der. Først da kan vi arbejde
sammen omkring genoptræ-
ningen.
- Det er således, at den hjer-
neskadede som regel har
mistet evnen til at tale, når
han så kan tale igen, og det
tarpoq.
- 35-nik ukiulik qaratsami-
gut aanaartoorsimasoq taku-
neqarsinnaappat aanaartoor-
nerup kingunerisaanik timi-
migut ajoqutigilikkaminit a-
niguisinnaassasoq, taava
taanna tarnip pissusaanik ili-
simasalimmik oqaloqateqar-
tarnissaminut salliunneqas-
saaq.
- Tamanna napparsimave-
qarfinnut aningaasaliissutinik
atorluaanertut taaneqarsin-
naavoq, Ernst Peilmann er-
seqqissaavoq.
kommer som regel af sig selv,
har vi først grundlag for at
arbejde sammen.
Men de, der er ramt af hjer-
neblødninger, kan vi ikke
starte med at genoptræne hur-
tigt nok. Ligeså snart patien-
ten kan gå selv, starter vi med
genoptræningen, forklarer
Ernst Peilmann.
Andre kan hjælpe
Der sidder mange rundt om-
kring på kysten, som er ramt
af en hjerneblødning, og de
fleste får ikke psykologisk
bistand.
- Hvis vi fik en økonomisk
bevilling, vil det blive meget
problematisk at hjælpe alle,
der er ramt af en hjerneblød-
ning. Der er så mange, der er
ramt af en hjerneblødning, at
hvis de alle sammen blev stil-
let op i række, vil »venteli-
sten« gå fra Dronning Ingrids
Hospital til Grønlands Hjem-
mestyres kontorer.
- Er der ikke andre perso-
nalegrupper, der kan hjælpe
til med genoptræning?
- Det kan godt lade sig
gøre. Vi kan godt træne syge-
plejersker, social- og sund-
hedsmedhjælpere, ufaglært
personale ved hjælp af for
eksempel kurser om, hvordan
man genoptræner patienter,
der er ramt af en hjerneblød-
ning. En anden personale-
gruppe er socialpædagoger,
som vil kunne være en stor
støtte, slutter Ernst Peilmann.
På psykiatrisk afdeling på
Dronning Ingrids Hospital er
der ansat tre psykologer.
Ernst Peilmann bruger en
stor del af sin tid med at gen-
optræne hjerneskadede og
patienter med hjerneblødnin-
gen ved siden af samtaler med
psykotiske patienter.
De to andre psykologer
tager sig af børn og unge samt
samtaler med psykotiske pati-
enter.
På landsplan er der ansat
tolv psykologer i sundheds-
væsenet.
Kinaassusiiagaasarput
Qaratsakkut aanaartoorneq
eqqorneqartumut timikkut
tarnikkullu sakkortuumik mi-
sigineqartarpoq, tarnikkullu
isumakuluutinik qaanngiillu-
assagaanni tarnip pissusaanik
ilisimasalimmik oqaloqate-
qartarnissaq pingaaruteqar-
poq.
- Qaratsakkut aanaartoorsi-
maneq imaannaanngitsuuvoq
amerlasuullu taamatut nalaa-
taqarsimasut toqqutigisarpaat.
- Toqqutiginngikkaannili
naluneqanngilaq qarasaq an-
nertuumik ajoquserneqarsin-
naasartoq. Taamatut nalaata-
qameq inuup kinaassusaanik
allanngortitsisinnaavoq, ki-
naassuseq qaratsamiimmat.
Kinaassusiiagaasimanermik
misigineq illua tungaanilu to-
qunissamik sioorassuteqameq
annilaangassutissaqalerner-
mut patsisaasarput.
Aanaartooreemermi qarat-
sakkut ajoqusemeqameq an-
nertusinnaavoq annikissin-
naallunilu.
Ajoqusemeqameq anner-
tunngikkaangat nalaatamik
qaangiiniarneq ajornanngin-
nerusarpoq annertunerugaa-
ngamili qaratsap innarlerne-
qarnera qaangeruminaassin-
naasarpoq toqqutaasinnaallu-
nilu.
- Aanaartoornerup kingu-
nerisaanik pissutsit assigiin-
ngitsut patsisaallutik nalaata-
qarsimasoq aliasuuteqalersar-
poq, qangatullu nutaanik ilin-
niagaqarsinnaaneq ajomaku-
suulersarluni. Allaat ima ki-
nguneqarsinnaasarpoq nam-
mineq qanoq ateqarluni pui-
guinneqartarpoq, nuliaq ui-
luunniit qitomallu ilisarisin-
naajunnaarneqarsinnaasarlu-
tik.
- Ulluinnami periutsit nali-
nginnaasut paatsiveerunneqa-
lersarput, inuppassuillu qara-
tsamikkut aanaartoorsimasut
toqqissisimajunnaartarput an-
nilaangatigilersinnaasarpaallu
qaquguluunniit piginnaassu-
sertik kingumut ateqqissinna-
annginnerlugu. Taamaattu-
mik pingaaruteqarpoq tarnip
pissusaanik ilisimasalimmik
oqaloqateqartamissaq, Ernst
Peilmann oqarpoq.
Itigartitsisarput
Napparsimmavimmi imrnik-
koortumit allamit tarnip pis-
susaanik ilisimasalimmut in-
nersuunneqarsimasut ilaat o-
qaloqateqartalemissaannut i-
tigartinneqartarput.
- Qaratsakkut ajoqusersi-
masut itigartikkallartarpagut
oqaloqatigiittalemissamut pi-
aarpallaamik uannut innersu-
unneqarsimappatta. Ajoqu-
sernermi qarasaq imminut
nassaareqqaartariaqarpoq, in-
nersuunneqartullu akuttun-
ngitsumik oqarfigisarpagut
qaammatit arfinillit qaanngi-
uppata aggeqqeqqullugit, aat-
saat piffissanngussammat qa-
ratsap sungiusamissaanut aal-
lartinnissaq.
- Imaakkajuttarpoq qarat-
samigut ajoquserneqarsima-
soq arlaatigut ajoqusemeqar-
nermi kingunerisaanik oqa-
lussinnaajunnadrsimasoq,
taava oqalussinnaaleqqinnis-
saa utaqqeqqaartarparput, o-
qaloqqilersinnaanermi nam-
mineq takkukkajuttarpoq, ta-
matumalu kingorna aatsaat
tunngavissaqarlualertarpugut
oqaatsit atorlugit suleqatigiin-
nissatsinnut. Qaratsakkulli
aanaartoorsimasut piaartumik
oqaloqatigisalernissaat pisari-
aqarpoq qarasaasa suleqqiler-
nissaasa sungiusamissaannut.
Aanaartoorsimasoq nammi-
neq pisussinnaaleraangat qa-
rasaa sungiusarlugu aallartit-
tarparput, Ernst Peilmann
nassuiaavoq.
Allat ikiuussinnaapput
Qaratsamikkut aanaartoorsi-
masut sinerissamiittut Nuum-
mitulli amerlaqaat, amerlane-
rillu tarnip pissusaanik ilisi-
masalimmik oqaloqateqameq
ajorput.
- Aningaasaliisoqassagalu-
arpat aanaartoorsimasut a-
merlanerit tamimikkut ikior-
semeqamissaat siunertaralu-
gu ajomakusoortorujussuus-
saaq tamaviisa ikiussallugit.
Taamatut nalaataqarsimasut
amerlangaarmata utaqqisut
tunuleriiaarlugit inissinneqar-
pata Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavianit Namminer-
somerullutik Oqartussat Al-
laffeqarfiata eqqaanut killis-
sagaluarput.
- Sulisut allat oqaloqate-
qartarnernut oqilisaataasin-
naappat?
- Tamanna ajomanngikka-
luarpoq. Sulisut allat soorlu
peqqissaasut, ikiortit allallu
sulisut immikkut ilinniaga-
qarsimanngitsut sungiusarsin-
naagaluarpagut pikkorissar-
titsinikkut qaratsamikkut aa-
naartoorsimasunik oqaloqate-
qartalernissaannut. Perorsaa-
sut socialpædagog-it aamma
taamatut suliamut piukkun-
naateqarsinnaapput taperser-
suilluarsinnaagamik, Ernst
Peilmann naggasiivoq.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmaviani tamikkut kat-
sorsaasarnermi immikkoor-
tortaqarfimmi tarnip pissu-
saanik ilisimasallit katillugit
pingasut atorfeqartinneqar-
put.
Emst Peilmann-ip qaratsap
sulileqqinnissaanut sungiu-
saanernut sianiutiluttunillu
oqaloqateqartarnernut suli-
nermini piffissaq annerpaaq
atortarpaa.
Suleqatai marluk meeqqa-
nik inuusuttunillu oqaloqate-
qartamerit tamimikkullu nap-
paatilinnik katsorsaasamemut
sammisaqarlutik.
Nunarput tamakkerlugu
tarnip pissusaanik ilisimasal-
lit aqqaneq marluk atorfeqar-
tinneqarput.
- Sinerissami nakorsaqarfinni ilisimaneqarpoq qaratsamikkut aanaartoorsimasut tarmarmik
ikiomeqarsinnaanngitsut, Ernst Peilmann oqarpoq.
-1 de forskellige lægedistrikter er personalet godt klar over, at alle hjemeblødningsramte
ikke kan få hjælp, siger psykolog Ernst Peilmann.
Unge prioriteres
ved psykologhjælp
Alle hjerneblødningsramte kan ikke få psykologbistand