Atuagagdliutit - 31.10.1996, Blaðsíða 18

18
Nr. 85 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Folkeskolelærere skal
være kommunalt ansatte
Af Laurits Bloch, Tasiilaq
Folkeskolereformen fra 1980
- samtidig med hjemmesty-
rets indførelse - og statens
overdragelse af folkeskolen
til kommunerne gik let hen
over os. Al debat var først og
fremmest præget af hjemme-
styrets indførelse. Skoleord-
ningen fra 1980 blev også så
katastrofal for mange, at den
måtte revideres kraftigt i
1990. Dette blev gjort af en
skolereformkommission, der
udelukkende bestod af lærer-
uddannede.
I 1992 bebrejdede det da-
værende ansvarlige landssty-
remedlem for folkeskolen
(folkeskolelærer som så man-
ge andre landsstyre- og lands-
tingsmedlemmer), KANU-
KOKA, at foreningen i sine
økonomiske analyser af fol-
keskolen lagde op til konfron-
Information om forlænget
afgiftskredit
Alle erhvervsdrivende i Grønland, der erhvervsmæs-
sigt indfører afgiftspligtige varer med skib fra Aalborg,
har mulighed for pr. 1. november 1996 at opnå forlæn-
get afgiftskredit efter ansøgning. Afgiftskredittens
længde varierer afhængig af, hvor i landet ansøgerens
faste driftssted er.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om arten af
ansøgerens virksomhed samt virksomhedens SE-num-
mer, eller såfremt et sådant ikke haves, indehaverens
cpr.nr. Endvidere skal der sammen med ansøgningen
fremsendes kopi af gyldigt næringsbrev samt anfor-
dringsgaranti på 200.000 kr. fra pengeinstitut eller for-
sikringsselskab til sikkerhed for afgifternes betaling.
Ansøgning samt bilag indsendes til: Toldfunktionen,
Nuuk, Postboks 1603, 3900 Nuuk.
Yderligere information kan indhentes hos den lokale
toldfunktion eller Skattedirektoratet, Postboks 1605,
3900 Nuuk, tlf. 2 23 33/fax 2 20 42.
Skattedirektoratet, den 28. oktober 1996.
A
Namminersornerullutik Oqartussat
Akileraartarnermi Pisortaqarfik
POSTBOX 1605 . DK 3900 NUUK-GODTHÅB
Akitsuutit akilerneqarnissaanut
piffisamik sivitsuineq
pillugu paasissutissiineq
Kalaallit Nunaanni namminersortut tamarmik, inuussu-
tissarsiutigalugu nioqqutissanik akitsuuteqartussaati-
taasunik umiarsuakkut Aalborgimiit tikisitsisartut, 1.
november 1996 -miit qinnuteqarnermikkut akitsuutinik
akiliuteqarnissamut piffissamik sivitsuisinnaanermut
periarfissaqalerput. Akitsuutit akilerneqarnissaanut pif-
fissarititap sivisussusia assigiinngiiaarpoq, apeq-
qutaalluni qinnuteqartup aalajangersimasumik inger-
lassaa nunap immikkoortortaani sumi inissisimanersoq.
Qinnuteqaat qinnuteqartup ingerlassaata suuneranik
kiisalu ingerlassap SE-normuanik, imaluunniit taama
ittoq pigineqanngippat piginnittup inuttut normuanik
paasissutissanik ilaqartinneqassaaq. Aammattaaq qin-
nuteqaammut ilanngunneqassapput inuussutissarsior-
sinnaanermut allagartap atuuttup kiisalu aningaaseri-
vimmit sillimmasiisarfimmilluunniit akiliinissamut
200.000 kr.-inik qulamaveeqqut akitsuutit akilerneqar-
nissaannut sillimmassiissutip nuutinnerinik.
Qinnuteqaat tassungalu ilanngussat uunga nassiunne-
qassapput: Nioqqutissanik Akitsuutinillu Nakkutillii-
soqarfik, Postbox 1603, 3900 Nuuk.
Paasissutissat erseqqinnerusut najukkami Nioqqutissa-
nik Akitsuutinillu Nakkutilliisoqarfimmut imaluunniit
Akileraartarnermi Pisortaqarfimmut, Postbox 1605,
3900 Nuuk, tlf. 2 23 33/fax 2 20 42-imut piniameqar-
sinnaapput.
Akileraartarnermi Pisortaqarfik, 28. oktober 1996.
A
Namminersornerullutik Oqartussat
Akileraartarnermi Pisortaqarfik
POSTBOX 1605 . DK 3900 NUUK-GODTHÅB
tation mellem det faglige og
det politiske system, og vide-
re hed det, at politikere på
kommunalt plan og på lands-
plan skulle have tillid til den
sagkyndige ekspertise, som
var ansat. Endvidere - »Vi
kan heller ikke lade vore børn
og unge i folkeskolen være
gidsler i en politisk forhand-
ling mellem hjemmestyret og
kommunerne«.
Landstinget («lærertinget«)
har siden haft en større debat i
1994 blandt andet om refor-
mens virkninger. Der var for-
ud herfor i en bekendtgørelse
nærmere udarbejdet regler for
det planlægnings- og evalue-
ringsarbejde, som folkeskole-
lærere altid har skullet udføre.
Men at det nu var beskre-
vet, og gjort synligt for alle,
medførte, at tingets debat
konkluderede, hvor slemt det
var for lærerne, at de nu blev
pålagt så meget »ekstraarbej-
de«, desuagtet, at de blev
betalt for disse opgaver med
en løn, der var - og er - to gan-
ge en ufaglærtes løn.
I den indeværende lands-
tingssamling måtte vi atter
høre en række udtalelser fra
medlemmerne om, at befolk-
ningen må støtte mere op
omkring lærerne i deres så
vanskelige arbejde.
Forbudt debat
I oplæggene omkring den
fremtidige styrelse af folke-
skolen er det nu, senest i det
bredt udsendte debatoplæg
herom, forbudt os af »lærer-
styremanden« at diskutere
»undervisningens indhold,
pædagogik og folkeskolens
værdigrundlag«. Landets
kommunalbestyrelser og sko-
lenævn mærker folkeskolens
virkninger og utilstrækkelig-
heder direkte i deres tætte
kontakt med brugerne: Ele-
ver, forældre, uddannelsesin-
stitutioner og erhvervsliv;
men kommunerne skal bare
betale gildet, og er, som sko-
lenævnene, bundet på hænder
og fødder af den centrale
detailstyring. Skulle der lo-
kalt fremkomme små pib med
spørgsmål om folkeskolens
indhold, er de alt for nemme
at snakke væk, og er der en-
kelte »genstridige«, tages
»vore børn og unge i folke-
skolen« som gidsler præcist
som landsstyremedlemmet
anviste i indledningen, og al
debat slås ihjel. Og sådan står
vi i en situation, hvor lærerud-
dannede i skoler, administra-
tion og Landstinget faktisk
har eneret på al debat om sko-
leindholdet.
ROYAL GREENLAND A/S
OVERASSISTENTI
Atortussaasivimmut
Royal Greenland A/S Nuummi
Qalulerivimmut overassistenti-
mik sapinngisamik piaartumik
sulilersussamik, atorfimmut ta-
matigoortumut pissanganartu-
mullu pissarsiorpoq.
Atortussaasiviup suliassarai i-
ngerlatsiviup kilisaataataanut i-
ngerlatsivissuullu Nuummi, Sisi-
miuni Ilulissanilu qaluleriviinut
qalorsuamut atortunik pisiortor-
neq.
Suliassat:
- atortussaasivimmi allaffimmi
suliassat nalinginnaasut
- sinerissanii qalulerivimmi pi-
sortanut ikiuuttameq najoqqu-
tassiuisamerlu
- suliffeqarfissuup kilisaataataa-
ni naalakkanik suleqateqameq
- qalulerivinni tamani peqqu-
maasivinnik aqutseriaatsimik
aserfallatsaaliineq
- suliffeqarfissuup iluanut ava-
taanullu akinut allattorsimaf-
finnik ataavartumik nakkutil-
liineq/allanngortitsisameq
- qalorsuamut atortunik assi-
giinngitsunik pisiortorneq
- fakturaliomeq
Suliatigut piumasaqaatit:
- allaffimmiutut iliniarsimaneq
- Concorde atorlugu peqqumaa-
sivinnik aqutsinermik ilisima-
saqarneq kissaatiginarpoq, i-
linniartitsisoqarsinnaavoq
- atorfimmut assingusumit misi-
littagaqarneq
- tamatigoortuuneq suleqatikku-
minartuunerlu - aamma ula-
paarfiup nalaani
Qinnuteqartut marluinnik oqaa-
sillit (kalaallisut/qallunaatut) sal-
liutinneqassapput.
Neqeroorutigaavut:
- ingerlatsivimmi ulapaarfiusu-
mi atorfik ineriartornartoq pis-
sanganartorlu
- akissarsiat atorfeqarnermilu a-
tugassarisat SIK/HK-p aamma
Kalaallit Nunaanni Naalakker-
suisut niuertarfimmiut allaf-
fimmiullu pillugit isumaqati-
giissutaat naapertorlugu
- inissaqartitsisoqarsinnaavoq,
Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersomerullutik Oqartussat il-
lutaanni il.il. ineqamermut aki-
liutit pillugit maleruagassat qa-
qugumulluunniit atuuttut ma-
lillugit ineqamermut akiliiffi-
gineqartartussamik.
Atorfiup imarisai annertussusaa-
lu pillugit erseqqinnerusumik
paasissutissat pissarsiarineqar-
sinnaapput atortussaasivimmi pi-
sortamut Lars Kristensen-imut,
imaluunniit allaffimmi pisorta-
mut Niels Boassen-imut tlf.
2 44 22 - lokal 4341 imaluunniit
4340-mut saaffiginnilluni.
Allakkatigut qinnuteqaat ilinnia-
gaqarsimanermik siusinnerusuk-
kullu suliffigisimasanik paasis-
sutissartalikoqaaseqaataasinnaa-
sunillu imalik 10.11.1996 nal-
lertinnagu timmisartukkut uu-
nga nassiuteqqunneqarpoq:
ROYAL GREENLAND
Aalisameq Pilersuinerlu, Qalulerivik
Postbox 879.3900 Nuuk
Att.: Atortussaasivimmi pisortaq
Lars Kristensen
-..........
Royal Greenland'
Royal Greenland A/S-ip aalisamerup, tunisassiomerup kalaallillu tunisassiaasa pitsaasut silarsuartni tunini-
arneqarneranni inuit 3.000 missaanniittut sulisorai. Suliffeqarfissuaq ullumikkut 6-inik kilisaataateqarpoq kii-
salu nunatsinni 16-inik nutaaliaasunik suliffissuaateqarluni, Danmarkimi Tysklandimilu suliffissuaateqarluni
kiisalu Danmarkimi eqalunnik tukertitsiveqarluni nunanilu makkunani immikkoortortaqarfeqarluni: Tuluit Nu-
naat, Frankrig, USA, Japan Italialu.
Isolation
Resultatet er den velkendte
isolation af hele lærergruppen
fra det øvrige samfund, en
isolation, der er ganske ufore-
nelig med begrebet »folke-
skole«. En isolation, der ikke
er til at leve med for folke-
skolens produkt og alle ak-
tører i og omkring folkesko-
len - den væsentligste årsag til
alle vort lands vanskeligste
problemer - uddannelses- og
beskæftigelsesområdet. Den-
ne isolation kan lærerne ikke
være tjent med.
Vore børns fremtid er så
vigtig for vort lands fremtid,
at vi altid skal have en bred
debat om undervisningens
indhold, pædagogik og folke-
skolens værdigrundlag. Lærer-
ne er væsentlige aktører i dette
samspil, og derfor skal de
bringes ud af deres isolation.
Ansat af lokalsamfundet
Lærerne skal ikke være ansat
af et fjernt »regeringskontor«,
der hellere skal koncentrere
sig om regeludfærdigelse,
vejledning og tilsyn. Lærerne
skal være en del af lokalsam-
fundet, hvor det lokale, grun-
dige kendskab til hinanden og
den gensidige afhængighed
giver forudsætningerne for
det nødvendige tillidsfulde
samarbejde mellem lærere,
bøm, forældre og lokalpoliti-
kere.
Lærerne skal ansættes af lo-
kalsamfundet - kommunerne.
Kun sådan får vi kendskab
til og respekt for deres profes-
sionelle dygtighed i deres
daglige virke med vore bøm.
Kun sådan får lærerne
mulighed for en reel respekt-
fuld dialog med forældre og
de aftagere af lærernes pro-
dukt, der repræsenteres af
videreuddannelsesinstitutio-
neme, erhvervsuddannelserne
og erhvervslivet.
Kun sådan vil vi kunne få
en skole, der sikrer vore bøm
de bedste fremtidsmulighe-
der.
Den 7. november 1991 sag-
de daværende borgmester
(lærer Hendrik Lund til borg-
mestermødet i Ilulissat, at
»det gør ondt, at skolelærerne
er ansat af hjemmestyret og
ikke af kommunerne«.
Landsstyreformand (lærer)
Lars Emil Johansen erklære-
de spontant, at det selvfølge-
lig var det eneste rigtige, at
lærerne skulle være kommu-
nalt ansatte. Hvorfor er lærer-
ne så stadig hjemmestyrean-
satte?
OG PÅ NUUSSUAQ:
2-2202
J