Atuagagdliutit - 21.11.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 91 • 1996
7rf£aa&ap'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Takomariaqameq isumalluarfiuvallaarpoq
Siunnersusoqatigiit 2005-imi takornarissat amerlinissaat uppernarsaaseqquaat
Hotel Uummannaq ininik aqqaneq marlunnik allissuteqassamaarpoq, takornarissat
winuiffigisinnaasaat amerliniarlugit Inatsisartut aningaasaateqarfianit nutaamit
taperneqarluni sananeqarsinnaappata.
Hotel Uummannaq har planer om at udvide med et dusin værelser, hvis det kan ske med
støtte fra Landstingets nye fond til etablering af overnatningsmuligheder for turisterne.
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni aningaasaqarnermut
siunnersuisoqatigiit Nunat-
sinni takoqarnariaqarnerup
annertusarnissaa mianersuu-
teqquaat.
1995/96-imut aningaasa-
qameq pillugu nalunaarusior-
nermi isumasioqatigiit Green-
land Tourism A/S-ip takoma-
riaqarneq pillugu naalakker-
suisunut ilimasaarutaat isu-
malluarfioqisoq apeqquseru-
jussuarpaat.
Ukioq 2005-imi Nunatsinni
takornarissat 61.000-iullutik
milliardip affaanik aningaa-
sannassutissat pillugit siun-
nersuisoqatigiit upperival-
laanngilaat.
»Kalaallit Nunaat takorna-
riarfissaqqikkaluaqisoq nu-
nanit tamanit takomariarfis-
satut pilerigineqarnera na-
lorninartoqarput, allanngo-
raqaaq uppernarsaaserluar-
simananilu«.
Siunnersuisoqatigiit naa-
lakkersuisut takomariaqameq
pillugu politikkiannut taamak
oqaaseqaateqarput.
Soorunami ikinnerusin-
naalluarput.
Isumasioqatigiit takornari-
artitsineq aalisamermut taar-
siullugu suliffissaqartitsiniar-
nermut ineriartuutitut periar-
fissagissaartutut piukkuppaat,
kisitsisinilli angakkuarneq
aaqqiissutaasinnaanngilaq.
Nalomineq
Kisitsisinilli angakkuarneq i-
maassinnaavoq aaqqissutaa-
sinnaasoq, Nunatsinnimi ta-
kornariaqameq qanoq inger-
lalluartiginersoq eqquissortu-
mik uppernarsaatissaqanngi-
laq.
- Qularnanngilaq ukiuni
kingullemi Kalaallit Nunaan-
nut takornarissat amerliartor-
simasut, siunnersuisoqatigiit
nalunaarumminni allapput.
Akunnittarfmni unnuisartut
paasissutissartaqarput, 1995-
imit 1996-ip ukiuata affaata
tungaanut 10 procentimik a-
merleriarsimasut.
Takomariartitsinermik suli-
aqartut qulanngitsut oqarput,
piaamerpaamik akunnittarfin-
nik amerlanernik sanasoqar-
tariaqartoq, nunatsinnut ta-
kornarissat unnuiffissaqarni-
assammata.
Siunnersuisoqatigiit mia-
nersoqqusipput: - Kalaallit
Nunaanni akunnittarfimmi
unnuiffissaaleqineq takorna-
rissanik amerlisaannginnera
siunnersuisoqatigiit uppemar-
sisinnaanngilaat. Ukiuni ki-
ngullemi aappaa affarmi a-
kunnittarfiit unnuiffigineqar-
sinnaaneri annerpaamik 70
procentiuvoq.
April 1996-imi Qeqertar-
NUUK(KK) - Det rådgivende
udvalg vedrørende Grønlands
økonomi maner til forsigtig-
hed i udbygningen af turister-
hvervet i Grønland.
I en ny beretning om den
økonomiske udvikling i Grøn-
land i perioden 1995/96 sætter
udvalget et stort spørgsmåls-
tegn ved de ambitiøse kugler,
som Greenland Turism A/S
har støbt for landsstyret.
Målet er 61.000 turister,
som lægger en halv milliard i
Grønland i i 2005, men den
tror det rådgivende udvalg
godt nok ikke på.
»Trods Grønlands åbenba-
re kvaliteter som turistland er
efterspørgslen på det interna-
tionale turistmarked usikker,
stærkt svingende og ikke
særlig veldokumenteret«.
Sådan lyder anmærkningen
fra Det rådgivende udvalg til
landsstyrets turismepolitik.
Men mindre kan selvfølge-
lig også gøre det.
Udvalget anser turistsekto-
ren for en oplagt mulighed for
udvikling af et beskæftigel-
sesmæssigt alternativ til fiske-
riet, men talmagi er ikke løs-
ningen.
Usikkerhed
Men talmagi er måske allige-
suup tunuani taamaappoq.
Unnuisinnaasut 70 procentii
unnuisimappata suli 30 pro-
centit inissaqartinneqarput.
Siunnersuisoqatigiit assortor-
sinnaanngilaat sumiiffinni a-
taasiakkaani ima ulikkaar-
toorsimatigisinnaapput takor-
narissat allanut ingerlanissar-
tik aalajangiussinnaasimallu-
gu-
Init nutaat 770
Ulikkaartoorneq ulikkaar-
tuunnginnerluunniit.
Nunatsinni akunnittarfiit a-
vel løsningen, fordi der ikke
findes en nagelfast dokumen-
tation for det virkelige billede
af turismen i Grønland.
- Antallet af turister i Grøn-
land har uden tvivl været sti-
gende gennem de seneste år,
siger udvalget i sin beretning.
Der findes oplysninger om
overnatninger på de grøn-
landske hoteller, som viser en
vækst på 10 procent fra 1995
til første halvdel af 1996.
Optimisterne i turisterhvervet
siger, at så må der i en fart byg-
ges flere hotelværelser, hvis
Grønland skal have de kom-
mende turister overnattende.
Det rådgivende udvalg slår
koldt vand i blodet: - Om
væksten i turismen har været
hæmmet af en begrænsning i
antallet af hotelværelser i
Grønland kan udvalget ikke
sandsynliggøre. Belægningen
på hotellerne kom gennem de
seneste halvandet år højst op
på 70 procent.
Det skete i Diskobugten i
april 1996. Der skulle således
med en maksimal belægning
på 70 procent stadig være 30
procent frikapacitet. Udvalget
vil ikke udelukke, at der enkel-
te steder har været så booked
op, at turisterne har valgt andre
rejsemål end Grønland.
merlitinnissaannut naalakker-
suisut pilersaarumminnut Ina-
tsisartunit akuerineqarput,
tunngavilersuutaavorlu takor-
narissat 61.000-it anguniar-
neqarnerat, ukiorlu 2005 aal-
larnerfigalugu ukiumut 500
millioner kroninik aningaa-
sarsiutigineqassamaarmata.
Nunarput ullumikkut taa-
mak amerlatigisunik takoma-
riaqarnissaminut piareersi-
manngilaq. Takomarissammi
61.000-it Nunatsinniitinniar-
tassagaanni aningaasartuuter-
passuit atorneqartariaqarput
akunnittarfinnut, angallanner-
mut, takornariaqamermi suli-
> sussat 1.500-t ilinniartinne-
5 qamerinut kiisalu nunarsuup
< sinnerani Kalaallit Nunaat
2 ilisimanerulerneqarnissaanut
i ussassaarinissanut.
S 2005-imut Naalakkersuisut
anguniagaannut akunnittar-
finni init 770-it pisariaqartin-
neqarput, nunarput tamanga-
jaat siammarlugit. Taamak a-
merlatigisut 500 millioner
kroneqassapput, qaavatigullu
tamanut atortorissaarutissat
pisariaqartinneqartut piorsar-
neqarnissaannut aningaasar-
tuutissat millioner kronerpas-
suit suli naatsorsorneqarsi-
manngitsut.
Akilersinnaanngilaq
Aningaasaliissutit taamak a-
merlatigisut Nunatsinni akun-
nittarfiutillit namminneq a-
kissaqartinngilaat.
Taamaattumik Inatsisartut
oktobarimi aningaasaateqar-
fissaq akueraat, akunnittarfin-
ni init sanaartornissaannut er-
niaaqanngitsunik taarsersu-
770 nye værelser
Booked op eller ej.
Landsstyret fik på efterårs-
samlinget Landstingets accept
af en plan for udbygningen af
de grønlandske hoteller, som
er begrundet i den ambitiøse
målsætning med 61.000 turi-
ster og en årlig indtjening på
500 millioner kroner fra år
2005.
I dag er Grønland jo slet
ikke gearet til så mange turi-
ster. For i det hele taget at
presse 61.000 turister gennem
Grønland vil det kræve en
voldsom investeringen i an-
tallet af hotelværelser, trafik-
ken i Grønland, uddannelsen
af 1.500 medarbejdere i turi-
sterhvervet og kendskabet til
Grønland i det store udland.
Landsstyrets mål i 2005 vil
kræve 770 nye værelser, for-
delt over næsten hele Grøn-
land. Så mange hotelværelser
vil koste 500 millioner kroner
plus et endnu ikke beregnet
antal millioner kroner til ud-
bygningen af den nødvendige
infrastrukturen.
Ikke rentabelt
Så store investeringer kan ho-
telbranchen i Grønland ikke
selv løfte.
Derfor vedtog Landstinget i
gassaanngitsunillu aningaa-
saliissutigisartagassat.
Aningaasaateqarfiup ani-
ngaasartuutissat katinnerisa
40 procentiat taarsigassarsias-
satut akuersissutigisinnaavaa.
1997-imi aningaasaateqar-
fimmut 15 millioner kronit
immikkoortinneqarput, ukiu-
nili tulliuttuni landskarsi qa-
noq amerlatigisunik aningaa-
saliisassanersoq suli isum-
merfigineqanngilaq.
Aningaasaateqarfik 15 mil-
lioner kroniuteqaruni 40 pro-
centimillu taarsigassarsisitsi-
sinnaalluni 1997-imut ani-
ngaasanut inatsimmi immik-
koortinneqartut takornariar-
titsinermi 37 millioner kronit
nalinginut sanaartornermut
aningaasaliissutigineqarsin-
naapput.
Hotel Arctid Ilulissaniittoq
aamma Hotel Uummannaq
Uummannamiittoq pilersaa-
ruteqareerput, akunnittarfiillu
allat ilanngutissangatinneqar-
put.
Taamaakkaluartoq siunner-
suisoqatigiit mianersoqqusip-
put. 40 procentit eqqartorne-
qartut akunnittarfik nutaaq
imminut akilersinnaasutut i-
ngerlatissallugu amigarput,
taamaattumillu unnuiffiusin-
naasut ilaartussagaanni akun-
nittarfioreersut allilemerisigut
taamaallaat iluaqusiisoqarsin-
naavoq.
Tamatuma paarlattaatut
naatsorsuutigineqarsinnaavoq
takornariatitsinerup ineriar-
tortinneqamera Kalaallit Nu-
naanni siammartinneqarnis-
saasoq.
oktober at oprette en fond,
som kan bevilge rente- og af-
dragsfrie lån til byggeriet af
de nye hotelværelser.
Fonden kan bevilge lån op til
40 procent af de samlede om-
kostninger. 1 1997 er der afsat
15 millioner kroner til indskud i
fonden, mens der endnu ikke er
taget stilling til landskassens
bidrag i de kommende år.
Når fonden har 15 millio-
ner kroner og kan yde op til
40 procent i lån, ja så vil de
afsatte midler på finansloven
1997 ende med en samlet an-
lægsinvestering i turistbran-
chen på 37 millioner kroner.
Hotel Arctic i Ilulissat og
Hotel Uummannaq i Uum-
mannaq har allerede meldt sig
på banen, og flere hoteller
ventes at følge efter.
Alligevel maner det rådgi-
vende udvalg til forsigtighed.
De 40 procent er simpelthen
ikke nok til at gøre et nyt
hotel rentabelt, og derfor skal
en udvidelse af overnatnings-
mulighederne ske ved udvi-
delse af de bestående hoteller.
Det giver til gengæld ikke
megen spredning i udviklin-
gen af turisterhvervet i Grøn-
land.
Turismen er højt overvurderet
Det rådgivende udvalg efterlyser bedre dokumentation for turistboom i 2005
Nalunaarusiaq
NUUK (KK) - Kalaallit
Nunaata aningaasarsiome-
ra pillugu siunnersuisoqati-
giit, 1988-imi statsminister
Poul Schluter-imit pilersin-
neqartut, Kalaallit Nunaan-
ni aningaasarsiomerup ine-
riartornera pillugu naluna-
arusiamik nutaamik saq-
qummiussinialerput, tama-
tumani samminiarlugit uki-
ut 1995/96.
Nalunaarusiaq nalingin-
naasumik aasaanerani saq-
qummersinneqartarpoq, ki-
siannili ukioq manna siun-
nersuisoqatigiit Inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnissaat
utaqqisimavaat, taamaalil-
luni aappaagumut aningaa-
sanut ilatsisissaq siunner-
suisoqatigiit isumaliutaan-
nut ilanngunneqarsinnaaq-
qullugu.
Nalunaarut annikitsumik
isumalluarpaluppoq. Ka-
laallit Nunaanni aningaa-
sarsiomikkut ineriartomeq
tamarmi isumaqarfiginar-
poq 1994-ip kingorna ani-
ngaasatigut isertinneqar-
tartut tamarmik qaffariar-
torsimasut. Ilaatigut tama-
tumunnga pissutaavoq
namminersortut inuussutis-
sarsiornerata annertusiar-
torneranik.
Siunersuisoqatigiilli er-
numassutigaat annertune-
rusumik suliaqalersimaneq
kinguneqarsimanngimmat
suliffissaaleqisut ikiline-
rannik. Akerlianik 1995-
imi suliffissaaleqisutut na-
lunaarsorneqarsimasut
1994- imi suliffissaaleqisu-
nit amerlanerulaarsimap-
put. 1995-ip naalernerani
malunnaatilimmik amerle-
riarsimallutik.
1994-imut naleqqiullugu
1995- imi suliffissaaleqisut
agguaqatigiissillugu 3 pro-
centimik amerlanerusimap-
put.
Beretning fra Det
rådgivende udvalg
NUUK(KK) - Det rådgi-
vende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi, som
blev nedsat af statsminister
Poul Schluter i 1988, har
barslet med en ny beretning
om den økonomiske udvik-
ling i Grønland, denne
gang for perioden 1995/96.
Normalt bliver den årlige
beretning sent på gaden om
sommeren, men i år har
udvalget ventet på Lands-
tingets efterårssamling, så
finansloven for næste år
kunne tages med i udval-
gets overvejelser.
Beretningen er svagt
optimistisk i sin tone. Det
generelle indtryk af den
økonomiske udvikling i
Grønland er, at de samlede
indkomster har været sti-
gende siden 1994. Det
skyldes blandt andet en sti-
gende erhvervsaktivitet i
visse dele af den private
sektor.
Hvad der imidlertid
bekymrer udvalget er, at
den øgede aktivitet ikke
synes at have resulteret i et
fald i arbejdsløsheden.
Tværtimod lå den registre-
rede arbejdsløshed i 1995
svagt over niveauet for
1994 med en markant stig-
ning i slutningen af 1995.
I gennemsnit var der tre
procent flere arbejdsløse i
1995 end i 1994.