Atuagagdliutit - 14.01.1997, Síða 7

14. JANUAR • 1997
7
mm Dronning Margrethe 11
NAALAGAAFFIMMI QULLERSATUT UKiUNIK 25-LIINERA
Kunngikkut 1989-imi angalanerminni, inuiattut ullorsiornermi Nuummi qaannamik takutitsisunik isiginnaartut.
Regentparret ved på rejsen i 1989, her på nationaldagen i Nuuk som tilskuere til kajak-opvisning.
gang forudses, at Margre-
the måske ville blive Dan-
marks første kvindelige
regent. Den danske grund-
lov tillod ikke, at en kvinde
arvede tronen, og først ved
folkeafstemningen om
grundlovsændringen i 1953
blev der skabt mulighed for
en kvindelig arvefølge.
Det var en populær be-
slutning. I kong Frederik,
en mand med evnen til at
omgås almindelige menne-
sker og talent for musik, og
i hans smukke hustru dron-
ning Ingrid havde Danmark
et elsket og respekteret
kongepar. Og her blev Mar-
grethes læretid tilrettelagt
med omhu og professiona-
lisme. En moderne dron-
ning må beherske mange
færdigheder, og det er al-
mindeligt anerkendt, at på
Danmarks trone sidder en
af verdens bedst uddannede
monarker.
Forberedelse og arbejde
I 1959 fik hun studenter-
eksamen med udmærkelse,
og den følgende studenter-
tid bragte hende til univer-
siteter i København, Århus,
Cambridge, Paris og Lon-
don, hvor hun studerede på
lige fod med sine sudiekam-
merater og levede en nor-
malt liv som en ung stu-
dent.
Historie, politisk viden-
skab, økonomi og sprog er
fag, som en kommende
dronning må mestre, og i
dag er hun i stand til med
stor indsigt at drøfte alle
mulige væsentlige sam-
fundsforhold statsministe-
ren og udenrigsministeren
på de ugentlige møder.
Skiftende ledere af rege-
ringen - både socialistiske
og borgerlige - har karakte-
riseret dronningen som
levende interesseret, velin-
formeret, kritisk og åben.
Hun har vist speciel interes-
se for opblødningen i Øst-
og Centraleuropa og de
unge stater, der nu bliver
en del af et nyt, åbent Euro-
pa.
Men i overensstemmelse
med tradition og forfatning
holder dronningen sig helt
uden for de partipolitiske
skærmydsler og forfægter
ikke bestemte politiske
synspunkter, hverken i
statsrådet, i offentligheden
eller når hun er vært ved
udenlandske statsoverhove-
ders besøg i Danmark.
Talerne
Men dronning Margrethe
har synspunkter, og hun
lufter dem gerne. Vi kender
alle hendes følsomme
debatoplæg i nytårstalerne,
hvor hun på en måde, der
får tag i befolkningen, be-
skæftiger sig med væsen-
tlige aktuelle spørgsmål af
moralsk og etisk betydning.
Med sin forståelse for flygt-
ninges og indvandreres si-
tuation har hun konfronte-
ret danskerne med nogle
sandheder, der ikke altid
har været lige populære,
men som har fremkaldt re-
spekt for hendes mod og
vilje til ikke altid at behage
med sine synspunkter.
Nytårstalerne, der frem-
står i et stærkt, nyskabende
sprog, tager ofte udgangs-
punkt i aktuelle begivenhe-
der fra året, der gik. Taler-
ne skrives af dronningen
selv i en helt personlig stil
med en sikker fornemmelse
for emnets indhold og kon-
klusioner. Nytårstalerne er
et modent, klarhjernet
menneskes rapport om og
fornemmelse for året, der
gik.
Talenterne
Dronning Margrethe er et
menneske med mange ta-
lenter. I sin ungdom var ar-
kæologien noget, der optog
hende meget, og hvis hun i
de år havde haft mulighed
for at vælge sin karriere,
ville hun efter al sandsynlig-
hed have valgt at uddanne
sig til arkæolog.
Dronning Margrethe del-
tog særdeles aktivt i et
større antal udgravninger,
for eksempel i Rom og i
Sudan med sin morfar,
kong Gustav VI Adolf
(1882-1973).
Men det er på kunstens
arbejdsområde - og selv
som aktiv kunstner - at
dronningen fremtræder
som en usædvanlig dansker,
som danskerne i øvrigt ikke
ville betænke sig på at væl-
ge til præsident, hvis det
utænkelige skulle ske, og
nogen skulle beslutte at
afskaffe monarkiet. Faktisk
- og det er en kendsgerning -
gælder det også de fleste
venstre-orienterede sociali-
ster i Danmark.
En anden grund til popu-
lariteten er, at den danske
kongefamilie klogt har und-
gået at give anledning til
omtale i sladder-pressen, og
set fra den vinkel må man
nok sige, at det danske
monarki er temmelig kede-
ligt. Folk i kongefamilien
opfører sig ordentligt.
Tolkien og Margrethe
Dronningens møde med
Tolkien's eventyrverden
blev afgørende for hendes
udvikling som kunstner.
Hun skrev personligt sam-
men med Tolkien og pegede
senere på den- omstændig-
hed, at Tolkiens ord med
deres egen indre kraft helt
af sig selv trængte frem og
dannede billeder. I 1977
udkom »Ringenes Herre«
med illustrationer af Inga-
hild Grathmer, et pseudo-
nym, som dronningen brug-
te i begyndelsen.
Nu tør hun godt træde
frem med sit eget navn og
har vist sine værker ved et
større antal udstillinger
både i Danmark og udlan-
det.
Sideløbende med maleriet
har dronningen arbejdet
med håndarbejde, bog-
illustrationer, broderi, jule-
kort og kirketekstiler i hvil-
ke hun har fornyet de gam-
le traditioner og banet vejen
for en ny generation af
kunstnere.
I 1991 søgte hun »ukend-
te farvande«, da hun sagde
ja til at designe en ny sceno-
grafi til Bournonville-ballet-
ten »Et folkesagn«. Og ikke
alene bistod hun ved arbej-
det. Hun rykkede ind på Det
kongelige Teater og deltog
dagligt i den spændende
skabelsesproces med et af
dansk teaters største hits
nogensinde.
Med »Et Folkesagn« fuld-
endte dronningen sin lære-
tid som scenograf og de-
monstrerede overfor sig
selv og verden omkring sig.
at hun er andet og mere
end en talentfuld amatør.
Hun bliver taget alvorligt.
Tvivlen og usikkerheden er
borte.
Som oversætter
Som dronningen selv har
sagt: Et og andet er sket,
og tingene begynder at
hænge bedre sammen for
mig. Det ser ud, som om
den del af mig, der er dron-
ning, og den del, der godt
kan lide kunst og at udtryk-
ke sig kunstnerisk, er ved at
finde sammen.
I 1981 udgav Danmarks
største udgiver, Gyldendals
Forlag, en oversættelse af
den franske forfatter Simo-
ne de Beauvoir's store værk
»Alle mennesker er dødeli-
ge«. Oversættelsen blev ud-
ført af H. M. Vejerbjerg,
hvis sande identitet først
blev kendt adskillige uger
efter udgivelsen. Det var
dronning Margrethe og
hendes mand, prins Henrik,
der havde oversat den
umedgørlige, franske prosa
til dansk. Kritikerne var
enige om, at oversættelsen
fuldt og helt levede op til
kvaliteten og den intellek-
tuelle standard, man kender
fra originalen.
Dronning Margrethe har
også oversat den svenske
forfatter Stig Stromholms
trilogi om romerrigets fald.
Hun har flere titler som
æresdoktor ved adskillige
universiteter rundt om i
verden, og hun har holdt
forelæsninger ved British
Museum i London.
Arbejde og fritid
Som den hyperaktive per-
son, hun er, har dronningen
altid travlt. Hendes dagbog
er pakket med mødeaftaler
og officielle pligter, men
hun prøver altid at holde
torsdag eftermiddag fri for
at passe sine maletimer og
pleje sine andre kunstneri-
ske interesser. Hun holder
sig selv i form ved at danse
ballet en gang om ugen, og
hun danser med stil og
ynde. Og en gang om året
tager hun afsted til Norge
for sammen med dronning
Sonja af Norge at tilbringe
nætterne i primitive hytter
og tilberede deres egen
mad. De to dronninger har
også løbet på ski her i Grøn-
land.
August-sommerferien i
Frankrig er en tradition, en
pause for to travle menne-
sker, som er afskåret fra at
se nok til hinanden på
grund af de mange pligter i
dagligdagen. Og her er det
prins Henrik der er herre i
huset. I Gahors - prins Hen-
riks hjemegn - har regent-
parret restaureret et lille
slot, og mens prins Henrik
passer sin vingård, går
dronningen på marked og
køber mad og andre fornø-
denheder.
Dronningen og prins Hen-
rik er et flot par. De nyder
åbenlyst hinandens selskab
og støtter og hjælper hinan-
den i enhver henseende.
Dronningen kalder prins
Henrik sin bedste og stren-
geste kritiker, selv i spørgs-
mål om kunst, men alligevel
kan hans stemme få en få et
blødt anstrøg, når han taler
om sin kone, dronningen af
Danmark.
ASS7FOTO: JENS DIEDERICHSEN