Atuagagdliutit - 06.02.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 10 • 1997
Suliffissaaleqinemut kisitsisit Narsamut takulluarnan-
ngitsut borgmester Cecilie Valil misissortinniarpai.
Borgmester Cecilie Valil vil nu undersøge ledigheds-
statstikken, der sætter Narsaq i en kedelig top.
Narsaq topper
arbejdsløsheden
Kommunalbestyrelsen i Narsaq
tror imidlertid ikke på
statistikken
NUUK(KK) - Narsaq er
den kommune, som er
hårdest ramt af arbejdsløs-
hed.
Det siger den nyeste
statistik over ledigheden,
som Grønlands Statstik
netop har udsendt.
I sidste nummer af AG
bragte vi statistikkerne
over antallet af ledige. 1
dette nummer bringer vi
statistikkerne over pro-
centen af ledige. Vore 17
byer er jo ikke lige store,
og 10 arbejdsløse i Nuuk
udgør ikke samme pro-
blem som 10 arbejdsløse i
Ittoqqortoormiit.
Tabel 2 omfatter berør-
te af ledighed. Det vil sige
det samlede antal personer
mellem 15 og 59 år, født i
Grønland, som hen over
måneden henvender sig til
det lokale arbejdsmar-
kedskontor for at få et ar-
bejde.
Tabel 4 omfatter ledige
medio. Det vil sige antal-
let af personer mellem 15
og 59 år, født i Grønland,
som på en bestemt dag
henvender sig til det loka-
le arbejdsmarkskontor for
at få hjælp.
Til sammen giver de
fire tabeller et overblik
over ledighedens omfang i
Grønland. Tabellerne vi-
ser også, at Narsaq er hår-
dest ramt af ledigheden.
Hen over hver af de seks
første måneder i 1996 var
i gennemsnit over 20 pro-
cent af borgerne i Narsaq
mellem 15 og 59 år, født i
Grønland, berørt af ar-
bejdsløshed i kortere eller
længere tid.
Det er et voldsomt tal.
Forskrækket
Borgmester i Narsaq, Ce-
cilie Vahl, stiller sig imid-
lertid uforstående overfor
de tal, som Grønlands Sta-
tistik fremkommer med.
- Jeg blev meget for-
skrækket over at høre, at
Narsaq er hårdest ramt af
ledigheden i de første seks
måneder af 1996. Sidste
åi' fik vi samme melding
om 1995. Heller ikke den-
gang forstod vi tallene, så
kommunalbestyrelsen be-
sluttede at undersøge sa-
gen. Ledighedstallene viste
sig da også at være helt for-
kert, siger Cecilie Valil til
AG.
Kommunens egen un-
dersøgelse viste, at Nar-
saq ikke lå i bunden, men
blandt de fem dårligst stil-
lede inden for arbejdsløs-
hedsområdet.
De nye tal fra Grøn-
lands Statistik, som netop
er blevet offentliggjorte,
blev drøftet på kommu-
nalbestyrelsens møde i
tirsdags den 4. februar.
- Kommunalbestyrelsen
besluttede, at der også
denne gang skal laves en
intern undersøgelse af le-
dighedstallene, siger Ce-
cilie Vahl.
Borgmesteren ønsker
ikke at udtale sig mere
indgående om arbejdsløs-
heden i Narsaq, før kom-
munens egen undersøgel-
se foreligger. Til gengæld
ser Cecilie Vahl fortrøst-
ningsfuldt på 1997.
- Vi sætter en del byg-
geri igang i år. Der bliver
vejbyggeri, og så bruger
vi en del mandetimer til at
opretholde arbejdspladser,
siger borgmester Cecilie
Vahl til AG.
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland styrer
ledigheden
Hjemmestyret og kommunerne
bruger millioner til bekæmpelse af
arbejdsløsheden
NUUK(KK) - Overskriften
»Royal Greenland styrer
ledigheden« er nok en journa-
listisk stramning, som ikke
yder den store virksomhed
fuld retfærdighed, men noget
er der alligevel om snakken.
Der går jo aldrig røg, uden
der er ild...
Grønlands Statistik har net-
op offentliggjort ledighedstal-
lene for første halvår af 1996.
Det er sket efter en gennem-
gribende revision af ledig-
hedsstatistikkeme, så de på
trods af definitionsproblemer
af selve begrebet ledighed og
mange praktiske vanskelighe-
der fremover skal tegne et
mere klart billede af ledighe-
den i Grønland.
Derved bliver problemet
bedre belyst, og lokal- og
landspolitikere kan bedre
koordinere deres indsats mod
arbejdsløsheden.
For at få et indtryk af de
kræfter, som styrer ledighe-
den, har Grønlands Statistik
spurgt kommunerne, hvis ar-
bejdsmarkedskontorer ind-
rapporterer talmaterialet til
ledighedstatistikkerne, hvad
der er skyld i den lokale
arbejdsløshed.
Royal Greenlands fabrik...
»Qaqortoq 1995: Royal
Greenlands fabrik blev lukket
i slutningen af juni på grund
af renovering. I slutningen af
juli blev fabrikken genåbnet.
Stigningen i antallet af ar-
bejdsløse i oktober skyldes
blandt andet efterårsferie.
Manglende arbejde hos Amut-
sivik har haft indflydelse på
antallet af arbejdsløse. Stig-
ningen i november skyldtes, at
Royal Greenlands fryseanlæg
var ude af funktion, i begyn-
delsen af december fungerede
fryseanlægget igen«.
Sådan lyder blot en enkelt
forklaring, men i Grønlands
Statistiks nye ledighedsstati-
stik over første halvår af
1996, hvor tallene bliver sam-
menlignet med de seks første
måneder af 1995, går forkla-
ringen igen fra kommune til
kommune.
Det er de store hjemmesty-
reejede virksomheder som
Royal Greenland, KNI-Pisif-
fik, KNI-Pilersuisoq, Royal
Arctic Line og A'mutsiviit,der
har afgørende indflydelse på
den lokale ledighed. Og i det-
te selskab rager det mands-
skabstunge, men råvareføl-
somme Royal Greenland op
som et fyrtårn.
Uummannaq 1996: Stig-
ningen fra december 1995 til
januar 1996 skyldtes, at Roy-
al Greenland-fabrikken holdt
lukket, da råvarerne slap op.
Ligeledes trappede KNI ned
for sine aktiviteter. I februar
blev fabrikken genåbnet for
indhandling af fisk«.
Mandetimer
Kommentarerne fra kommu-
nernes arbejdsmarkedskonto-
rer viser også, at det er muligt
at gøre både en overordnet og
en lokal indsats.
»Kangaatsiaq 1995: Der
har været arbejdsmarkedsfor-
anstaltninger i 1994/95, men
også et reduceret råvarekøb
samt færre mandetimer til rå-
dighed i disse år. Stigningen i
ledigheden i perioden oktober
til december skyldes, at Royal
Greenland stoppede produk-
tionen, og at der var et fald i
indhandlingen fra fiskerne«.
Royal Greenland kommunerpassuarni sulijfissaqartitsiniar-
nermut annertuumik sunniuteqartarpoq.
Royal Greenland har en enorm indflydelse på beskæftigel-
sen i mange kommuner.
Landsstyrets målsætning er
at reducere ledigheden til tre
procent inden år 2005. Denne
gennemsnitlige ledighed i
første halvår af 1996 var 9,2
procent, og så er i hvert fald
bygderne ikke talt med.
Landsstyremedlem for ar-
bejdsmarkedet Benedikte
Thorsteinsson, Siumut, har en
række redskaber til at be-
kæmpe arbejdsløsheden.
Først og fremmest skal de
nye arbejdsmarkedsudvalg,
som blivet sammensat efter
kommunalvalget den 8. april,
og personalet på arbejdsmar-
kedkontoreme på skolebæn-
ken. På finansloven for 1997
er der afsat 1,1 million kroner
til dette uddannelsesarbejde
af dem, der skal bekæmpe ar-
bejdsløsheden.
Landskassen yder også til-
skud til kommunale beskæfti-
gelsesforanstaltninger. Til-
skuddet, som i 1997 er på
10,7 millioner kroner, ydes til
oprettelse og opretholdelse af
permanente arbejdspladser
samt til arbejdspladser, der
oprettes med kort varsel i
perioder med tyngende ledig-
hed.
Tilskuddet ydes i form af
løntilskud, de såkaldte man-
detimetilskud. Landskassens
løntilskud til kommunale op-
gaver udgør 50 procent af den
gældende bruttoløn i henhold
til lønmodtagerorganisatio-
nen SIKs overenskomst for
ikke-faglærte arbejdere. Løn-
tilskuddet til private virksom-
heder udgør 33 1/3 procent.
Af de afsatte 10,7 millioner
kroner er 1,2 millioner kroner
øremærket til mandetimetil-
skud til kommunale selvbyg-
gerhuse. Der er afsat midler
til 26 byggesæt.
Tabel 2.1995/1996 ukiup affaani siullermi suliffissaarusimanermik eqqugaasut procentinngorlugit.
Tabel 2. Procent berørt af ledighed i byerne 1. halvår 1995/1996.________________________
Kal.Nun.lnunng. 1995 1996
Født i Grønland Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jan Feb Mar Apr Maj Jun
Nanortalik 12,8 12,9 6,8 15,4 12,0 10,1 13,8 14,2 13,1 12,5 12,7 11,2
Qaqortoq 13,1 11,0 11,9 11,9 11,9 12,5 13,3 12,4 11,5 10,7 9,8 8,6
Narsaq 31,4 17,2 25,6 24,1. 27,1 25,1 27,3 15,0 22,7 23,3 23,5 19,6
Paamiut 16,1 15,1 17,5 17,2 19,8 20,3 23,6 20,3 17,6 20,4 19,6 21,0
Nuuk 11,4 9,2 10,4 10,4 9,4 6,8 11,6 8,7 9,3 9,8 8,9 7,5
Maniitsoq 14,2 11,9 12,6 13,4 14,4 12,7 16,1 14,0 14,0 13,6 13,0 7,3
Sisimiut 13,6 15,4 14,7 14,1 15,6 13,6 16,7 12,9 16,0 15,0 14,7 15,0
Kangaatsiaq 10,1 6,2 6,8 4,7 5,9 5,0 18,2 15,6 10,7 11,0 9,5 7,2
Aasiaat 22,5 21,8 21,2 16,1 14,6 12,2 18,3 16,4 20,7 15,9 14,5 12,5
Qasigiannguit 4,0 5,3 3,9 11,8 10,2 8,7 7,8 7,6 6,1 6,8 7,8 5,5
llulissat 21,0 11,8 11,4 11,4 12,3 5,5 21,2 10,7 12,4 9,3 10,7 6,2
Qeqertarsuaq 7,7 4,3 0,6 1,3 1,9 1,3 5,4 3,0 2,5 7,0 7,1 2,5
Uummannaq 23,4 11,1 10,8 15,9 21,0 14,5 25,6 11,0 15,9 14,5 16,6 18,5
Upernavik 10,6 6,3 7,2 6,6 7,8 3,2 10,8 5,1 4,9 7,1 7,0 4,6
Qaanaaq 19,8 19,5 18,0 16,5 15,0 15,6 12,8 9,5 10.4 10,1 9,8 8,3
Tasiilaq 19,5 15,9 18,2 15,5 16,1 18,5 15,4 15,1 15,7 16,9 15,1 15,0
llloqqortoormiut 3,2 3,2 3.2 2,8 2,8 2,8 6,0 6,4 7.2 8,0 8,4 9,2
Katillugit /1 alt 15,1 12,1 12,6 12,7 13,0 10,7 15,6 11,6 12,8 12,4 12,0 10,3
Indeks 103,2 96,1 101,5 97,5 92,8 95,9
Agguaqat. / gennemsnit 12,7 12,5
Nassuiaat: Kisitsisit uersitat missingersuinermit pissarsiarineqarsimapput
Note: Tal der står med kursiv er estimerede.
ASSI TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO: KNUD JOSEFSEN